Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 15 The Turning Point of Love: Chapter 15

Kapitel 15

Fanget i Jess' spil Caught in Jess's game Захоплений грою Джессіки

Elisabeth følte sig svimmel. Sorte pletter dansede for hendes øjne, og det susede for ørene. Black spots danced before her eyes, and her ears rushed. Перед глазами плясали черные пятна, а в ушах стоял звон. Перед очима танцювали чорні плями, у вухах дзвеніло. Hun var ved at falde, men så tog hun sig sammen. She was about to fall, but then she pulled herself together. Вона майже впала, але потім взяла себе в руки. Hun rettede sig op og så fast på Jess. She straightened up and stared at Jess. Вона випросталася і твердо подивилася на Джессі.

"Hvad vil du her?" "What do you want here?" "Що вам тут треба?"

Han trådte helt ind i stuen efter at have skubbet løbeskoene af på risten udenfor. He stepped right into the living room after pushing off his running shoes on the grate outside. Отряхнув кроссовки на решетке снаружи, он шагнул в гостиную. Він ступив у вітальню, скинувши кросівки на решітці надворі.

"Jamen dog, kære Elisabeth. "Well, dear Elisabeth. "Що ж, моя люба Елізабет. Det var sandelig en overraskelse. It was indeed a surprise. Це, безумовно, було несподіванкою. Tænk, at vi skulle mødes her. Think we should meet here. Ніколи не думав, що ми зустрінемося тут. Jeg kommer med en besked fra pastor Halvorsen til Fru Friis." I have a message from Pastor Halvorsen for Mrs Friis." Han stak brevet frem mod Herta, der var kommet ind fra køkkenet. He thrust the letter towards Herta, who had come in from the kitchen. Він простягнув листа Герті, яка вийшла з кухні. Hun tørrede sine hænder i et håndklæde, mens hun gik Jess i møde. She dried her hands on a towel as she went to meet Jess.

"Nej, hvor hyggeligt. “No, how nice. Kom ind og hils på vores gæst," hun nikkede i retning af Elisabeth. Come in and greet our guest,” she nodded in Elisabeth's direction. "Nu skal jeg lave kaffe. “Now I have to make coffee. "Зараз я збираюся зварити каву. Sæt jer bare ud i solen og få en sludder, det tager kun et øjeblik." Just sit in the sun and have a chat, it only takes a moment." Просто посидьте на сонці та побалакайте, це займе лише мить».

Elisabeth vendte sig hurtigt mod Herta og nåede lige at se skyggen af et skadefro smil. Elisabeth quickly turned to Herta and just managed to see the shadow of a mischievous smile. Елізабет швидко повернулася до Герти й лише встигла побачити тінь пустотливої усмішки. Så vendte Herta tilbage til sit køkken. Then Herta returned to her kitchen. Потім Герта повернулася до своєї кухні.

Ude i haven gik Jesper og rev små bunker ukrudt sammen. Out in the garden, Jesper went and tore up small piles of weeds. В саду Джеспер выдергивал небольшие кучки сорняков. У саду Джеспер пішов і вирвав купки бур’янів. Herta havde ikke nået at få det hele væk dagen før, og nu var han sat til at rydde op. Herta had not managed to get it all away the day before, and now he was set to clean up. Херта не успел все убрать накануне, и теперь ему оставалось только прибраться. Напередодні Герта не встиг усе це прибрати, а тепер він мав прибрати. Han kunne høre alt, hvad der blev sagt. He could hear everything that was said. Він чув усе, що говорили. Hvad havde den gamle sæk egentlig gang i? What was the old sack really up to? Что вообще задумала эта старая сука? Що насправді задумав старий мішок? Hun var jo ond mod Elisabeth. She was mean to Elisabeth. Она была жестока с Элизабет. Вона була зла до Елізабет. Jesper kunne ikke fordrage Herta. Jesper couldn't stand Herta. Джеспер терпеть не мог Герту. Джеспер терпіти не міг Герту. Til gengæld havde han med det samme tabt sit hjerte til den smukke, stille Elisabeth. On the other hand, he had immediately lost his heart to the beautiful, quiet Elisabeth. В ответ он сразу же потерял свое сердце ради прекрасной, спокойной Элизабет. З іншого боку, він одразу втратив своє серце до красивої, спокійної Елізабет. Og sikken et lækkert hår, hun havde. And what a lovely hair she had. А какие у нее были красивые волосы. І яке в неї було гарне волосся.

Elisabeth gik ud på terrassen, fulgt af Jess. Elisabeth went out onto the terrace, followed by Jess.

"Hvorfor kommer du her?" hviskede Elisabeth oprørt. Elisabeth whispered indignantly.

"Du skal ikke mase dig ind her i huset! "Don't rush into this house! "Не смейте врываться в этот дом! Jeg vil ikke finde mig i, at du forfølger mig. I don't want you stalking me. Я не потерплю, чтобы ты преследовал меня. Я не хочу, щоб ти переслідував мене. Jeg melder dig til politiet!" I'm reporting you to the police!" Я заявлю на тебя в полицию!" Я заявлю на вас в поліцію!» Hun var helt hvid i ansigtet. She was completely white in the face.

"Jamen, søde Elisabeth," sagde Jess og lagde en varm hånd på hendes bare arm. "Well, dear Elisabeth," Jess said, placing a warm hand on her bare arm. "Ну, милая Элизабет", - сказала Джесс, положив теплую ладонь на ее голую руку. "Vi lever da i et frit land, og jeg bor her jo." "We live in a free country, and I live here."

__"Bor__ du her?" "Do you live here?" "Вы здесь живете?" Elisabeth så skræk-slagen på ham. Elisabeth looked at him in horror. Элизабет в ужасе посмотрела на него.

"Sæt dig ned, så skal jeg fortælle dig det hele." "Sit down and I'll tell you all about it." Jess skubbede galant en havestol frem. Herta viste sig i døren med en bakke i hænderne. Herta appeared at the door with a tray in her hands.

"Nu skal jeg." Jess skyndte sig hen mod Herta og tog den tunge bakke fra hende. Jess rushed towards Herta and took the heavy tray from her. Джесс поспешила к Герте и взяла у нее тяжелый поднос. Джес кинулася до Герти й забрала в неї важку тацю.

"Jeg skal ingen kaffe have," sagde Elisabeth og rejste sig fra den stol, hun var sunket ned på. "I won't have any coffee," said Elisabeth, getting up from the chair she had sunk into. "Я не хочу кофе", - сказала Элизабет, поднимаясь со стула, на который опустилась. — Я не буду пити каву, — сказала Елізабет, підводячись зі стільця, у який вона впала. Hun løb med øjnene fulde af tårer ud i haven og bag om huset. She ran with her eyes full of tears into the garden and behind the house. Her løb hun på Jesper. Here she ran into Jesper. Han så bekymret efter den grædende kvinde. He looked worriedly after the crying woman. Він стурбовано дивився вслід заплаканій жінці. Hvad var der mon i vejen? I wonder what was in the way? Hvor var Jørgen? Where was Jorgen? Де був Йорген? Hans hånd knugede om den rive, han stod med. His hand clutched the rake he was holding. Его рука сжала грабли, которые он держал в руках. Його рука стискала граблі, які він тримав. Det skulle Herta ikke slippe godt fra. Herta was not going to get away with that. Херта не собиралась уходить от ответственности.

Herta smilede bredt og hældte kaffe op til Jess. Herta smiled broadly and poured coffee for Jess.

"Nå, så må vi to jo selv drikke vores kaffe. "Well, then we both have to drink our coffee ourselves. Tak for brevet, det var pænt af dig at komme herop med det." "Åh, det var ikke nogen ulejlighed. "О, это не было проблемой. Jeg plejer at løbe forbi hver formiddag. I usually run by every morning. Jeg må jo holde mig i form." I have to keep in shape."

Jørgen kom i det samme frem i døren. Jørgen immediately came to the door. В дверях сразу же появился Йорген. Han nikkede til Jess og spurgte moren, hvor Elisabeth var.

"Hun sagde, at hun ikke ville have kaffe, og så gik hun," svarede Herta. "She said she didn't want coffee and then she left," Herta replied.

Jørgen genkendte ikke Jess, der sad med ryggen til. Jørgen did not recognize Jess, who sat with her back to him. Йорген не впізнав Джесс, яка сиділа до нього спиною. Han skyndte sig tilbage til sit kontor. He hurried back to his office. Han kunne nå et par småting før frokost. He could get a few things done before lunch. Он успел сделать несколько дел до завтрака. Elisabeth var vel ude at gå. Elisabeth was probably going out. Элизабет, вероятно, гуляла. Ймовірно, Елізабет збиралася йти. Hun havde sagt, at hun ville lære egnen at kende ved at gå ture, når han havde travlt. She had said she would get to know the area by going for walks when he was busy. Она сказала, что будет знакомиться с местностью, выходя на прогулки, когда он будет занят.

Elisabeth gik hurtigt hen mod en skov. Elisabeth quickly walked towards a forest. Hun græd. Hun ville bare væk. She just wanted to leave. Hvorfor var Jess her? Hvad ville han opnå? Tænk at han ikke fattede, at alt var forbi mellem dem. Guess he didn't realize that everything was over between them. Hvordan kunne han tro, at han kunne tvinge hende tilbage?

§§§

Elisabeth satte sig på en træstub et stykke inde i skoven. Elisabeth sat down on a tree stump a little way into the forest. Når hun var faldet lidt til ro, ville hun gå tilbage. Once she had calmed down a bit, she would go back. Как только она немного успокоится, она вернется обратно. Før Jørgen begyndte at savne hende. Before Jørgen started to miss her. Det her var bare for barnligt. This was just too childish. Hun sad lidt. She sat for a while. Så tørrede hun sine øjne, rejste sig og begyndte at gå tilbage. Stien slog et sving, og pludselig stod hun ansigt til ansigt med Jess. The path took a turn and suddenly she was face to face with Jess. Дорога повернула, і раптом вона опинилася віч-на-віч з Джес.

"Hej igen, smukke," sagde han og bredte armene ud. "И снова здравствуй, красавица", - сказал он, широко раскинув руки.

"Hvis du rører mig, melder jeg dig til politiet." "If you touch me, I'll report you to the police." "Если ты тронешь меня, я заявлю в полицию". Raseriet fra før var ikke langt borte. The rage from before was not far away. Ярость прошлых лет была не за горами. Elisabeth stirrede vredt på eks-manden. Elisabeth stared angrily at her ex-husband.

"Uha, uha! "Whoa, whoa! Man er nok sur i dag." You're probably mad today." Jess løftede begge hænder. Jess raised both hands. "Det er da en offentlig vej, eller har jeg misforstået noget?" "Is that a public road, or have I misunderstood something?"

"Hvorfor er du her?" "Why are you here?"

"Jamen, søde ven, jeg har jo sagt, at jeg bor her." "Well, sweet friend, I told you I live here."

"Det er løgn." "It is a lie."

"Nej, det er ikke. "No it is not. Jeg har fået lov at bo nede hos præsten i ferien. I have been allowed to stay with the priest during the holidays. Мне разрешили оставаться внизу со священником во время праздников. Hendes mand og jeg er gamle venner, ved du nok. Her husband and I are old friends, you know. Jeg kan godt lide at bo på landet." I like living in the country."

Elisabeth stønnede. Elisabeth groaned. Det var meget værre, end hun havde troet. It was much worse than she had thought. Jess skulle bo her hele sommeren. Hun mærkede, hvordan hun begyndte at ryste. She felt herself begin to shake. Raseriet var ved at kvæle hende. The rage was suffocating her. Гнів її душив. Sammenbidt og med knyttede hænder gik hun uden om Jess og videre i retning af Harrestrup. Clenched and with clenched hands, she walked around Jess and on in the direction of Harrestrup.

Jess stod og så efter hende. Da hun var 50 meter borte, råbte han: When she was 50 meters away, he shouted:

"Vi ses på lørdag. Jeg er inviteret med til middagen hos jer. I am invited to dinner with you. Bare så du ved det." Just so you know."

Så vendte han sig og løb ind i skoven. Then he turned and ran into the forest. Elisabeth fortsatte, bleg af vrede. Elisabeth went on, pale with anger. Hun måtte straks tale med Jørgen. She had to speak to Jørgen immediately. Hun kunne ikke klare at være her. She couldn't handle being here. Она не могла справиться с пребыванием здесь.