Hun var gift med et uhyre – og dræbte ham
Den historie, du skal høre nu, er virkelig ubehagelig.
Den har udspillet sig i Frankrig siden 90'erne -
- men den er først for nylig kommet frem.
Den er så ubehagelig, at vi advarer om voldsomme beskrivelser i videoen.
Det handler om Valérie Bacot her. Hun beskrev her sin stedfar.
De blev gift, efter at han voldtog hende som barn. De fik fire børn.
Hun blev misbrugt, fra hun var 12, af sin stedfar.
Han prostituerede hende, mishandlede hende og truede hende på livet.
En dag fik hun nok og slog ham ihjel.
Du skal høre det her, fordi sagen er på alles læber i Frankrig.
Landet har et problem med vold mod kvinder, som sagen har sat lys på.
Lad os tage den fra begyndelsen. Som lille fik Valérie en stedfar.
Han var 37. Hun var selv 12, første gang han voldtog hende.
Som 17-årig blev hun gravid og smidt ud hjemmefra af moderen.
Der er tvivl om, hvorvidt moderen vidste, hvad der foregik.
Men stedfaderen forsvandt ikke. Han tvang hende til ægteskab.
De flyttede til nabobyen og fik fire børn på få år.
En bekendt meldte stedfaderen til politiet -
- fordi "stedfaderen havde et besynderligt forhold til sit barn".
Efter 2 1/2 år blev han løsladt og flyttede hjem igen.
Bacot forklarer, hvordan hun og børnene levede som i et fængsel.
De så ikke andre. Hun gik kun ud for at handle eller følge børn i skole.
Volden begyndte med lussinger.
Siden blev hun sparket og slået, så hun brækkede næsen.
Med tiden blev hun tvunget ud i prostitution af stedfaderen -
- ofte med meget voldelige kunder.
En dag fik hun nok.
En kunde ankom til en skov, hvor Valérie og stedfaderen var.
Stedfaderen havde et våben med, fordi kunden var så voldelig.
Valérie nægtede at betjene kunden -
- og stedfaderen sagde, hun skulle betale dyrt for tabet af kunden.
Halvandet år senere blev liget fundet, og Valérie tilstod.
Hun har tilbragt et år i fængsel, indtil retssagen begyndte.
Sagen er voldsom, men Frankrig har et problem med vold mod kvinder.
I Europa er det i Frankrig, næstflest kvinders dræbes af deres partner.
146 blev dræbt af deres partner i 2019.
En fransk kvinde bliver dræbt af sin partner ca. hver tredje dag.
Det placerer Frankrig højt, hvad angår partnerdrab.
Mange af de kvinder, der er blevet dræbt -
- havde meldt partneren til politiet, inden de døde.
Over 80 % af anmeldelserne førte ikke til politisager.
Også i Valéries tilfælde. Hendes børn kontaktede myndighederne i 2011.
Hvert år udsættes 200.000 kvinder for fysisk og seksuel partnervold.
Valéries historie har skabt debat og har rejst en række spørgsmål.
"Var det selvforsvar?" og "Hvorfor er hustruvold så stort et problem?"
Der har været mange demonstrationer. 700.000 har skrevet under på -
- at de kræver frihed for Valérie Bacot.
Mange mener altså, hun skal have en mildere straf eller helt gå fri.
Forsvarsadvokaten mener, at den franske straffelov skal ændres.
I juni fik hun sin dom og skal ikke tilbage i fængsel.
Hun fik fire års fængsel, men tre af dem er betinget.
Hun har siddet et år i fængsel, så hun kunne tage hjem til sine børn.
Kunne du lide videoen, så tryk "like".
Og subscribe, hvis du ikke gør det. Tak, fordi du så med.