×

Mes naudojame slapukus, kad padėtume pagerinti LingQ. Apsilankę avetainėje Jūs sutinkate su mūsų slapukų politika.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Sådan bekæmper kroppen et nyt virus

Sådan bekæmper kroppen et nyt virus

Især for ældre.

Det er ældre.

Desværre ældre mennesker.

Kan være hårdt ramt.

Et barn kan miste sin bedstemor.

Kræftpatienter og ældre.

Vi hører hele tiden, at syge og ældre mennesker er mere udsatte for coronavirus -

- og unge mennesker har lavere risiko for at blive alvorligt ramt.

Men hvorfor er det egentlig sådan?

For at forstå det skal vi ind i kroppen.

For det er her, vi finder det bedste forsvar mod virus.

Fra vi bliver født, til vi dør, er vi under angreb.

Bakterier, svampe og virus vil trænge ind i vores kroppe.

Vores forsvar mod det kalder vi som bekendt immunsystemet.

Det består af en lang række celletyper, proteinstoffer og organer -

- som er designet til at beskytte vores krop.

Og det er komplekst. Meget komplekst.

Og vi ved endnu ikke helt, hvad coronavirusset gør ved os.

Så lad os fokusere på det, vi ved om, hvordan en ung krop kan bekæmpe et nyt virus.

Virus kan trænge ind i kroppen på flere måder.

Coronavirusset smitter via små dråber på slimhinderne -

- typisk næse, mund og øjne.

Når virusset er kommet indenfor, skal det finde en celle, det kan bo i.

Et virus har nemlig brug for at overtage en af dine celler for at overleve.

Her udnytter den cellen til at kopiere sig selv.

Og så er du smittet.

Din krops forsvarsværk begynder med makrofager -

- også kaldet ædeceller, der patruljerer i kroppen -

- og holder øje med, at alt er, som det skal være.

Hvis de pludselig finder et virus, æder de det -

- og alarmerer immunsystemets vagtcentral: Lymfeknuden.

Lymfeknuder er samlet ved halsen, lysken og armhuler.

Her sidder immunsystemets dræberceller klar til at rykke ud.

Ædecellen fortæller, hvordan virusset ser ud -

- og så rejser dræbercellerne ud med blodet for at dræbe.

Nu begynder den store slåskamp.

Når dræbercellen finder en celle med virus -

- angriber den, så både celle og virus bliver dræbt.

Men slåskampen er risikabel.

For når dræbercellerne hopper fra blodet og ud i vævet, som lungerne er bygget af -

- fører det til en slags betændelse.

Og hvis virusset rigtigt har spredt sig, vil dræbercellerne ødelægge meget af vævet -

- sammen med virusset.

Mens kampen er i gang, informeres din hjerne også om de ubudne gæster.

Og den skruer op for kroppens temperatur. Du får feber.

Virusset spreder sig hurtigt ved normal kropstemperatur -

- men i varmen går det langsommere.

Til gengæld kører alle kroppens egne systemer også dårligere, når temperaturen bliver for høj.

Men for ældre mennesker er udfordringen større.

Når vi bliver ældre, producerer kroppen færre dræberceller.

Og oveni reagerer dræbercellerne langsommere på infektionen.

Efter et langt liv, vil man ikke have ligeså meget væv at give af i kampen mod virusset.

Og man vil have svært ved at reparere skaderne.

Og ældre har ofte andre skavanker, som måske svækker andre organer -

- end lige det, som virusset rammer.

Med det her avancerede system kan vores krop beskytte os mod nye virusser.

Men som vi bliver ældre, falder kampformen.

Og det er derfor, vi snakker så meget om:

Samfundssind.

Vi skal alle passe på hinanden, og særligt ældre og udsatte.

Sådan bekæmper kroppen et nyt virus Wie der Körper ein neues Virus bekämpft How the body fights a new virus

Især for ældre. Especially for the elderly.

Det er ældre. It's older.

Desværre ældre mennesker. Unfortunately, older people.

Kan være hårdt ramt. Can be hard hit.

Et barn kan miste sin bedstemor. A child can lose their grandmother.

Kræftpatienter og ældre. Cancer patients and the elderly.

Vi hører hele tiden, at syge og ældre mennesker er mere udsatte for coronavirus - We keep hearing that sick and elderly people are more vulnerable to coronavirus.

- og unge mennesker har lavere risiko for at blive alvorligt ramt. - and young people are at lower risk of being seriously affected.

Men hvorfor er det egentlig sådan? But why is this the case?

For at forstå det skal vi ind i kroppen. To understand this, we need to get inside the body.

For det er her, vi finder det bedste forsvar mod virus. Because this is where we find the best defense against viruses.

Fra vi bliver født, til vi dør, er vi under angreb. From the moment we are born until we die, we are under attack.

Bakterier, svampe og virus vil trænge ind i vores kroppe. Bacteria, fungi and viruses will enter our bodies.

Vores forsvar mod det kalder vi som bekendt immunsystemet. Our defense against it is known as the immune system.

Det består af en lang række celletyper, proteinstoffer og organer - It consists of a wide range of cell types, proteins and organs

- som er designet til at beskytte vores krop. - which are designed to protect our bodies.

Og det er komplekst. Meget komplekst. And it's complex. Very complex.

Og vi ved endnu ikke helt, hvad coronavirusset gør ved os. And we don't yet know exactly what the coronavirus will do to us.

Så lad os fokusere på det, vi ved om, hvordan en ung krop kan bekæmpe et nyt virus. So let's focus on what we know about how a young body can fight a new virus.

Virus kan trænge ind i kroppen på flere måder. Viruses can enter the body in several ways.

Coronavirusset smitter via små dråber på slimhinderne - The coronavirus is transmitted via tiny droplets on the mucous membranes

- typisk næse, mund og øjne. - typically nose, mouth and eyes.

Når virusset er kommet indenfor, skal det finde en celle, det kan bo i. Once inside, the virus needs to find a cell to live in.

Et virus har nemlig brug for at overtage en af dine celler for at overleve. A virus needs to take over one of your cells to survive.

Her udnytter den cellen til at kopiere sig selv. Here it utilizes the cell to replicate itself.

Og så er du smittet. And then you're infected.

Din krops forsvarsværk begynder med makrofager - Your body's defense begins with macrophages

- også kaldet ædeceller, der patruljerer i kroppen - - also known as egg cells that patrol the body

- og holder øje med, at alt er, som det skal være. - and makes sure everything is as it should be.

Hvis de pludselig finder et virus, æder de det - If they suddenly find a virus, they'll eat it

- og alarmerer immunsystemets vagtcentral: Lymfeknuden. - and alerts the immune system's control center: the lymph node.

Lymfeknuder er samlet ved halsen, lysken og armhuler. Lymph nodes are clustered at the neck, groin and armpits.

Her sidder immunsystemets dræberceller klar til at rykke ud. This is where the immune system's killer cells are ready to strike.

Ædecellen fortæller, hvordan virusset ser ud - The egg cell tells you what the virus looks like

- og så rejser dræbercellerne ud med blodet for at dræbe. - and then the killer cells travel out with the blood to kill.

Nu begynder den store slåskamp. Now the big fight begins.

Når dræbercellen finder en celle med virus - When the killer cell finds a cell with a virus

- angriber den, så både celle og virus bliver dræbt. - attacks it, killing both the cell and the virus.

Men slåskampen er risikabel. But the fight is risky.

For når dræbercellerne hopper fra blodet og ud i vævet, som lungerne er bygget af - Because when the killer cells jump from the blood into the tissue that the lungs are made of

- fører det til en slags betændelse. - it leads to some kind of inflammation.

Og hvis virusset rigtigt har spredt sig, vil dræbercellerne ødelægge meget af vævet - And if the virus has spread properly, the killer cells will destroy much of the tissue

- sammen med virusset. - along with the virus.

Mens kampen er i gang, informeres din hjerne også om de ubudne gæster. While the fight is going on, your brain is also informed about the intruders.

Og den skruer op for kroppens temperatur. Du får feber. And it raises your body temperature. You get a fever.

Virusset spreder sig hurtigt ved normal kropstemperatur - The virus spreads quickly at normal body temperature

- men i varmen går det langsommere. - but in the heat, it slows down.

Til gengæld kører alle kroppens egne systemer også dårligere, når temperaturen bliver for høj. On the other hand, all the body's own systems also run more poorly when the temperature is too high.

Men for ældre mennesker er udfordringen større. But for older people, the challenge is greater.

Når vi bliver ældre, producerer kroppen færre dræberceller. As we age, the body produces fewer killer cells.

Og oveni reagerer dræbercellerne langsommere på infektionen. And on top of that, the killer cells react slower to the infection.

Efter et langt liv, vil man ikke have ligeså meget væv at give af i kampen mod virusset. After a long life, you won't have as much tissue to fight the virus.

Og man vil have svært ved at reparere skaderne. And you'll have a hard time repairing the damage.

Og ældre har ofte andre skavanker, som måske svækker andre organer - And the elderly often have other ailments that may weaken other organs.

- end lige det, som virusset rammer. - than the one the virus hits.

Med det her avancerede system kan vores krop beskytte os mod nye virusser. With this advanced system, our body can protect us from new viruses.

Men som vi bliver ældre, falder kampformen. But as we get older, our fighting form declines.

Og det er derfor, vi snakker så meget om: And that's why we talk about it so much:

Samfundssind. Community mindset.

Vi skal alle passe på hinanden, og særligt ældre og udsatte. We all need to look out for each other, especially the elderly and vulnerable.