×

Nous utilisons des cookies pour rendre LingQ meilleur. En visitant le site vous acceptez nos Politique des cookies.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Sådan blev Sønderjylland genforenet med Danmark

Sådan blev Sønderjylland genforenet med Danmark

Forestil dig at stemme om at tilhøre Danmark eller Tyskland.

I 1920 skulle danskere og tyskere det -

- i det, der i dag er Sønderjylland og Nordtyskland.

I 1864 bestod det danske monarki af kongeriget Danmark -

- og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Så kom krigen mod Preussen og Østrig. Danmark tabte og mistede hertugdømmerne.

Pludselig lå store byer ikke længere i Danmark.

50 år senere brød 1. verdenskrig ud.

Tyskland tabte, og sejrherrerne, bl.a. Frankrig og Storbritannien, dikterede -

- at befolkningen skulle sætte grænsen, så befolkningen skulle stemme om -

- om de skulle høre til Danmark eller Tyskland.

Afstemningen foregik ved, at området her blev inddelt i to zoner.

Nord- og Mellemslesvig. Nordslesvig stemte som én blok, og flertallet gjaldt.

Selvom en hel by stemte tysk, ville byen stadig blive dansk -

- hvis hele zonen stemte dansk.

I Mellemslesvig var det modsat. Zonen blev inddelt i distrikter.

Opdelingen gavnede Danmark -

- for et distrikt ville kunne indlemmes i Danmark.

Propagandaapparatet blev kørt i stilling fra begge sider -

- for at overbevise vælgerne.

Løbesedler, aviser og nødpengesedler med motiver og budskaber.

Man brugte som noget nyt valgplakater. Og mange af dem, faktisk over 300.000.

Tidligere havde de ikke haft nogen rolle -

- så der tales om "den første moderne valgkamp".

Danmark trykte 107.700 plakater, mens tyskerne trykte 200.000.

Altså over 300.000 plakater til 180.000 stemmeberettigede i de to zoner.

De bedste tegnere lavede plakaterne, der varierede meget fra zone 1 til zone 2.

Der var flest dansksindede i zone 1 -

- så her appellerede man til nationalidentiteten.

Her er det mest berømte eksempel. "Nu kalder Danmark på sine børn -

- farvel for evigt, du tyske ørn."

"Vælg det lyse og trygge Danmark frem for den uhyggelige tyske ørn."

I zone 2 var befolkningen overvejende tysk, men tysk økonomi var i bund.

Det udnyttede plakattegnerne, som argumenterede økonomisk og materielt.

Se den her. På tysk opridses fem argumenter for at stemme på Danmark.

De fleste drejer sig om goder, fordele for børn og ældre -

- og at kronens værdi var højere end markens.

I zone 2 var valgkampen hårdere -

- og de to sider ødelagde eller udskiftede hinandens plakater.

Valget var vigtigt og ikke som folketingsvalg, der afholdes med få års mellemrum.

Det var en permanent beslutning om, hvilket land man for altid ville tilhøre -

- og vigtigheden af beslutningen kom til udtryk i plakaterne.

Første afstemning var i zone 1. 75 % stemte for Danmark.

Nogle steder var der tysk flertal, men fordi zone 1 var samlet -

- blev det dansk, og grænsen skulle flyttes.

Skulle grænsen rykkes længere sydpå? Det afgjorde afstemningen i zone 2.

Alle distrikter havde tysk flertal, så den forblev tysk.

Grænsen blev trukket mellem zone 1 og 2.

Det hed "Genforeningen", fordi Sønderjylland blev dansk igen.

28.000 stemte for, at zone 1 skulle være tysk.

De oplevede pludselig at bo i Danmark, ikke Tyskland.

I zone 2 sad der danskere, der håbede, at området ville blive dansk.

100 år efter lever der stadig danske og tyske minoriteter -

- som værner om deres kultur og historie.

Her behandlede vi et anderledes emne, end vi plejer.

Skal vi lave mere om historie? Smid en kommentar og et like, og abonnér.

Og ring med klokken! Så går du ikke glip af de videoer, der er på vej.

Sådan blev Sønderjylland genforenet med Danmark How Southern Jutland was reunited with Denmark

Forestil dig at stemme om at tilhøre Danmark eller Tyskland. Imagine voting to belong to Denmark or Germany.

I 1920 skulle danskere og tyskere det - In 1920, Danes and Germans had to

- i det, der i dag er Sønderjylland og Nordtyskland. - in what is now Southern Jutland and Northern Germany.

I 1864 bestod det danske monarki af kongeriget Danmark - In 1864, the Danish monarchy consisted of the Kingdom of Denmark

- og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. - and the duchies of Schleswig, Holstein and Lauenborg.

Så kom krigen mod Preussen og Østrig. Danmark tabte og mistede hertugdømmerne. Then came the war against Prussia and Austria. Denmark lost and lost the duchies.

Pludselig lå store byer ikke længere i Danmark. Suddenly, large cities were no longer in Denmark.

50 år senere brød 1. verdenskrig ud. 50 years later, World War 1 broke out.

Tyskland tabte, og sejrherrerne, bl.a. Frankrig og Storbritannien, dikterede - Germany lost and the victors, including France and Great Britain, dictated

- at befolkningen skulle sætte grænsen, så befolkningen skulle stemme om - - that the people should set the limit, so the people should vote on

- om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. - whether they should belong to Denmark or Germany.

Afstemningen foregik ved, at området her blev inddelt i to zoner. The voting was done by dividing the area here into two zones.

Nord- og Mellemslesvig. Nordslesvig stemte som én blok, og flertallet gjaldt. North and Central Schleswig. North Schleswig voted as one block and the majority counted.

Selvom en hel by stemte tysk, ville byen stadig blive dansk - Even if an entire city voted German, the city would still be Danish -

- hvis hele zonen stemte dansk. - if the entire zone voted Danish.

I Mellemslesvig var det modsat. Zonen blev inddelt i distrikter. In Central Schleswig, it was the opposite. The zone was divided into districts.

Opdelingen gavnede Danmark - The division benefited Denmark

- for et distrikt ville kunne indlemmes i Danmark. - for a district could be incorporated into Denmark.

Propagandaapparatet blev kørt i stilling fra begge sider - The propaganda apparatus was deployed from both sides

- for at overbevise vælgerne. - to convince voters.

Løbesedler, aviser og nødpengesedler med motiver og budskaber. Flyers, newspapers and emergency money with motifs and messages.

Man brugte som noget nyt valgplakater. Og mange af dem, faktisk over 300.000. Election posters were used as something new. And lots of them, over 300,000 in fact.

Tidligere havde de ikke haft nogen rolle - Previously, they had no role to play

- så der tales om "den første moderne valgkamp". - so it's referred to as "the first modern election campaign".

Danmark trykte 107.700 plakater, mens tyskerne trykte 200.000. Denmark printed 107,700 posters, while the Germans printed 200,000.

Altså over 300.000 plakater til 180.000 stemmeberettigede i de to zoner. That's over 300,000 posters for 180,000 eligible voters in the two zones.

De bedste tegnere lavede plakaterne, der varierede meget fra zone 1 til zone 2. The best artists created the posters, which varied greatly from zone 1 to zone 2.

Der var flest dansksindede i zone 1 - Most Danes were in zone 1 - the most Danish-minded.

- så her appellerede man til nationalidentiteten. - so this appealed to national identity.

Her er det mest berømte eksempel. "Nu kalder Danmark på sine børn - Here's the most famous example. "Now Denmark calls on its children...

- farvel for evigt, du tyske ørn." - Goodbye forever, you German eagle."

"Vælg det lyse og trygge Danmark frem for den uhyggelige tyske ørn." "Choose the bright and safe Denmark over the scary German eagle."

I zone 2 var befolkningen overvejende tysk, men tysk økonomi var i bund. In Zone 2, the population was predominantly German, but the German economy was in the doldrums.

Det udnyttede plakattegnerne, som argumenterede økonomisk og materielt. This was exploited by the poster artists, who argued economically and materially.

Se den her. På tysk opridses fem argumenter for at stemme på Danmark. See it here. In German, five arguments for voting for Denmark are outlined.

De fleste drejer sig om goder, fordele for børn og ældre - Most are about benefits, benefits for children and the elderly

- og at kronens værdi var højere end markens. - and that the value of the crown was higher than that of the field.

I zone 2 var valgkampen hårdere - In zone 2, the campaigning was tougher

- og de to sider ødelagde eller udskiftede hinandens plakater. - and the two sides destroyed or replaced each other's posters.

Valget var vigtigt og ikke som folketingsvalg, der afholdes med få års mellemrum. The election was important and not like parliamentary elections, which are held every few years.

Det var en permanent beslutning om, hvilket land man for altid ville tilhøre - It was a permanent decision about which country you would belong to forever.

- og vigtigheden af beslutningen kom til udtryk i plakaterne. - and the importance of the decision was reflected in the posters.

Første afstemning var i zone 1. 75 % stemte for Danmark. The first vote was in zone 1. 75% voted for Denmark.

Nogle steder var der tysk flertal, men fordi zone 1 var samlet - In some places there was a German majority, but because Zone 1 was unified

- blev det dansk, og grænsen skulle flyttes. - it became Danish and the border had to be moved.

Skulle grænsen rykkes længere sydpå? Det afgjorde afstemningen i zone 2. Should the border move further south? This was decided by the vote in Zone 2.

Alle distrikter havde tysk flertal, så den forblev tysk. All districts had a German majority, so it remained German.

Grænsen blev trukket mellem zone 1 og 2. The line was drawn between zones 1 and 2.

Det hed "Genforeningen", fordi Sønderjylland blev dansk igen. It was called "The Reunification" because Southern Jutland became Danish again.

28.000 stemte for, at zone 1 skulle være tysk. 28,000 voted for zone 1 to be German.

De oplevede pludselig at bo i Danmark, ikke Tyskland. They suddenly experienced living in Denmark, not Germany.

I zone 2 sad der danskere, der håbede, at området ville blive dansk. Zone 2 was home to Danes who hoped the area would become Danish.

100 år efter lever der stadig danske og tyske minoriteter - 100 years later, Danish and German minorities are still alive

- som værner om deres kultur og historie. - who cherish their culture and history.

Her behandlede vi et anderledes emne, end vi plejer. Here we tackled a different topic than usual.

Skal vi lave mere om historie? Smid en kommentar og et like, og abonnér. Should we do more about history? Leave a comment, like and subscribe.

Og ring med klokken! Så går du ikke glip af de videoer, der er på vej. And ring the bell! That way you won't miss the videos that are on their way.