Ægteskab 3
Vi er hjemme ved mit og Lenas hus nu. Min mor bliver siddende i bilen. Hun venter på, at jeg åbner døren for hende. Jeg står ud af bilen og går om til den anden side.
„Hvem er du?" siger min mor, da jeg åbner døren.
'Hvad sker der?' tænker jeg. 'Hvorfor spørger hun, hvem jeg er? Kan hun ikke huske, hvem jeg er?' „Mor? Er du okay?" spørger jeg, men hun siger ikke noget. Hun står ud af bilen og går langsomt op mod huset. Jeg tager kufferten fra bagagerummet og går efter hende. Jeg låser døren op, og vi går ind i huset.
„Så er vi hjemme!" råber jeg. Lena svarer ikke. Lena er ikke i huset. Jeg går ud i haven. I baghaven står vores campingvogn. Om sommeren tager vi på campingferie. Så bor vi i campingvognen. Lena sidder uden for campingvognen og læser. Hun ser ikke på mig.
„Hvorfor sidder du her?" siger jeg. Jeg ved godt, hvorfor hun sidder der, men jeg spørger alligevel.
„Jeg bor her nu," siger Lena. Hun kigger kun ned i bogen. Jeg sætter mig i græsset. Jeg vil gerne se hendes øjne. Jeg vil ikke være uvenner med hende. Lena lukker bogen og kigger på mig.
„Hvad vil du, Carsten?" siger hun.
„Lena, vær nu sød og gå med mig ind i huset," siger jeg. Jeg ved godt, at hun ikke vil gå med ind. Hvis hun er vred, så er hun vred. Hun ryster på hovedet.
„Jeg er din kone. Du tænker kun på at gøre det godt for din mor. Hvad med mig?" siger Lena. „Hvorfor tænker du ikke på at gøre det godt for mig?" „Hun er min mor, og hun er gammel. Kom nu med ind. Jeg kører hende hjem i morgen. Hvis du går med ind nu, kører jeg hende hjem i morgen," siger jeg. Jeg håber, Lena vil gå med.
„Jeg kommer ikke ind, hvis din mor skal bo i vores hus," siger Lena. Hun tager bogen op og begynder at læse. Jeg går op mod huset. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg kender Lena. Hun mener det, hun siger.