Mallorca 7
Klokken er tolv, og vi har frokostpause. Chefen er lige gået ind i sit hus. Lars og jeg sidder og spiser ved det lille bord i værkstedet. Lars har også været inde på kontoret og tale med chefen.
„Han har sgu ikke været på Mallorca," siger Lars. „Hvorfor tror du ikke det?" siger jeg og tager en bid af min sandwich. Lars ryster på hovedet.
„Det er ikke noget, jeg tror, det er noget, jeg ved!" Han drikker en stor tår af sin cola. Han er færdig med at spise nu, han sætter colaen på bordet og kigger på mig.
Jeg spiser det sidste af min sandwich og smider papiret i affaldsspanden. „Chefens datter sagde, at han var på Mallorca," siger jeg. „Chefens datter? Taler du med chefens datter?" Lars læner sig frem og kigger på mig. „Bager du på hende?" „Helt ærligt, hvad tror du selv?!" Jeg rejser mig og går over til kaffemaskinen.
„Du synes, chefens datter er mega lækker!" griner Lars. „Lækker, lækker, lækker, lækker …" Lars synger og begynder at danse med numsen på sin stol. „Hold nu mund!" Jeg hælder kaffe og mælk i koppen og går tilbage og sætter mig. Lars kigger på mig og griner igen.
„Luk! Okay? Jeg vil ikke snakke om det!" „Okay, okay, rolig nu," siger Lars. Han rejser sig og går over til kaffemaskinen og hælder kaffe i en kop. Bagefter sidder vi uden at sige noget og drikker af den varme kaffe. Der er stille på værkstedet. Lidt efter siger han:
„Det er ikke første gang, chefen er på Mallorca. Skal jeg fortælle dig, hvor Mallorca er?" „Helt ærligt, tror du ikke, jeg ved det?" „Jo, men chefens Mallorca ligger ikke i Spanien!" „Hvad mener du?" „Chefens Mallorca ligger her i byen!" „Hvad snakker du om?" „Når chefen rejser tre uger til Mallorca, så betyder det i virkeligheden, at han er tre uger i fængsel." „I fængsel?" Jeg kigger på Lars. Jeg forstår ikke, hvad han siger.
„Jep. Sådan går det, når man prøver at køre bil med 20-30 Tuborg i blodet. Og er så dum at blive stoppet af politiet." „Spritkørsel?" „Lige præcis." „Hvordan ved du det?" „Fordi min far arbejder i fængslet, og derfor ved jeg også, at det ikke er første gang, chefen har været på Mallorca!" Chefen kommer ud på værkstedet nu, og Lars og jeg går i gang med at arbejde igen. På et tidspunkt rejser chefen sig og går, og lidt senere kommer han tilbage med en pose fra Netto. Jeg tror, at han har været i Netto og købe øl, men lidt efter kan jeg se, at det er sodavand, han drikker.
Klokken er fire. Jeg tager min jakke på og går udenfor. Chefens datter står ude på parkeringspladsen. Det blæser, og det er begyndt at regne.
„Hej," siger hun. Hun har en varm frakke på, men hun ser ud, som om hun fryser. Hun har hænderne i frakkelommerne, og hendes næse er lidt rød.
„Hej," siger jeg. „Min far, han var ikke …" „Jeg ved det," siger jeg. „Du ved det?" „Ja." „Hvad ved du?" „At Mallorca ikke altid er Mallorca," siger jeg og smiler til hende.
