Bank 8

Jeg rejser mig og går ud fra hendes kontor og går over og sætter mig ved siden af den unge kvinde med de hvide sandaler. Hun sidder og spiller et spil på sin mobil nu.

„Hej," siger jeg. „Hej." Hun kigger et øjeblik på mig, og så spiller hun igen på sin mobil. Jeg vil gerne sige noget mere til hende, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg tager en avis og kigger lidt i den.

Hun har en taske med. Den står på gulvet ved siden af hendes stol, og nu bøjer hun sig ned og tager en flaske vand op fra tasken. Hun skruer låget af og sætter flasken til munden og drikker. Jeg kigger på hende, mens hun drikker vandet. Det er dejligt at kigge på hende.

„Man bliver tørstig i det her vejr!" siger jeg og smiler til hende. Hun tager flasken fra munden og nikker. Hendes hår falder ned over den ene skulder. Hun dufter af sol og blomster.

„Vand er okay, men en iskold cola er bedre." Jeg læner mig lidt frem mod hende. „Synes du ikke?" „Jo, nogle gange," siger hun, og vi griner lidt begge to. „Har du ventet længe?" siger jeg.

„Det ved jeg ikke, jeg glemmer tiden, når jeg spiller." „Hvad spiller du?" „Det er forskelligt, men lige nu spiller jeg Tetris." Vi sidder lidt uden at sige noget.

„Jeg hedder Asger." „Hej Asger," siger hun. „Hvad med dig, hvad hedder du?" siger jeg.

„Nå ja, undskyld. Jeg hedder Janni." „Hej Janni." Vi smiler til hinanden.

Hun rejser sig og går hen til vinduet. Hun står et øjeblik og kigger ud. Lidt efter kommer hun tilbage.

„Det er skønt vejr," siger hun og sætter sig på stolen igen. „Ja, virkelig skønt!" siger jeg og kigger ud på gaden.

Det regnede i går, men i dag skinner solen igen. Det er en dejlig sommerdag. Det er måske 25 grader udenfor.

Der ligger en café på den anden side af gaden.

„Kender du den café?" siger jeg.

Janni kigger ud af vinduet og nikker.

„Ja, de har nogle gode sandwich." „Jeg er sulten, hvad med dig?" Jeg håber, hun siger ja.

„Jo, jeg er lidt sulten, men jeg vil ikke spise nu, for jeg har en frokostaftale senere." Så siger hun ikke mere. Hun kigger over mod Carina.

„Skal du også tale med Carina?" „Ja, men ikke nu. Jeg er kommet for tidligt." „Vil du med over på caféen?" Nu har jeg sagt det. Jeg venter. Janni kigger på sit ur, så rejser hun sig og tager sin taske fra gulvet.

„Okay, men jeg skal være tilbage i banken om cirka tyve minutter." „Det er fint, jeg skal også tilbage hertil," siger jeg.