Bank 4
Carina sætter sig på stolen. Jeg ved ikke, hvad hun tænker på, men hun ser træt ud nu – og vred. Hun har røde pletter på halsen. Jeg venter, for jeg kan ikke gøre andet. Jeg kan kun vente.
Nu blinker hendes mobil endnu en gang. Igen læser hun, og bagefter skriver hun en ny besked. Så lægger hun mobilen på skrivebordet, men hun bliver ved med at have sin hånd på den.
„Hvorfor vil du låne penge?" siger hun. For et øjeblik siden stillede hun mig det samme spørgsmål, og nu spørger hun igen.
„Jeg vil gerne låne til en ny bil," siger jeg. „Vil du købe ny bil?" Om jeg vil købe ny bil? Nu er det tredje gang, hun spørger mig om det. Ved hun ikke, hvorfor jeg sidder her over for hende? Ved hun, hvad hun laver i den her bank?! Jeg er virkelig sur nu. Jeg har været i banken i hundrede år, og der sker kun én ting: Jeg venter. Og nu er Carina igen ved at skrive en sms. Hendes fingre bevæger sig hurtigt på mobilen.
Lidt efter er hun færdig. Hun er rød i kinderne, og hun kigger ned på sine hænder. Hun har en ring på højre hånd, og hun drejer ringen rundt og rundt. Efter et stykke tid kigger hun på mig igen.
„Undskyld, hvad talte vi om?" „Vi talte om, at jeg gerne vil have et billån. Skal jeg gentage? Jeg – vil – gerne – have – et – BIL-lån!"