Klip 3

De går ned gennem byen. Rema ligger i Vejlegade. Mens de går, snakker Ali. Han spørger også om Osmans praktik.

„Hvor ligger den frisør?" siger Ali.

„I Oslogade." „Okay, jeg kender den frisør!" siger Ali.

„Den hedder Kvik-klip, ikke?" „Jo," siger Osman. „Hvad hedder chefen?" „Han hedder … Kvik?" siger Osman.

Han har kvalme nu. Han er meget, meget sulten, og han er træt.

„Kvik? Ha-ha! Nej, for fanden, Osman!" griner Ali. „Din chef hedder ikke Kvik! Ved du ikke, hvad 'kvik' betyder?" „Næ." Osman ryster på hovedet.

„Kvik betyder hurtig. Kvik-klip er hurtig klip. Forstår du? Du går ind og sætter dig i frisørstolen. Og klip, klip, klip, så er du færdig." Ali smiler til Osman. „Og du skal i praktik hos Kvik-klip?" „Ja." „Og du starter i morgen?" „Ja." De er ved Rema 1000 nu. Osman ved, hvor småkagerne er. Han går hurtigt gennem butikken og ned til kageafdelingen. Ali går bag ved Osman og snakker. Osman lytter ikke. Han tænker kun på at spise. Måske skulle han også købe en sandwich. En pakke småkager, en sandwich og en cola? I dag koster småkager kun ti kroner for en pakke. Osman går over til køledisken. Der er sandwich med kylling, salat og ost. En sandwich koster 25 kroner. Det er for dyrt. Osman vil ikke købe sandwich. Han går hen til frugtafdelingen. Ti bananer koster ti kroner. Det er billigt. Osman lægger ti bananer i en pose.

„Hvornår skal du møde i praktik?" spørger Ali.

„Klokken 12." Osman går hen til køleskabet med sodavand. Han åbner køleskabsdøren og tager en Coca-Cola Zero. Den kan han bedst lide. „Skal du ha' en?" siger han til Ali.

„Skal jeg ha'? Nej, selvfølgelig skal jeg ikke ha'!" Ali kigger ned på sin krop. „Tror du, man kan se så godt ud som mig, hvis man drikker cola og spiser småkager?" „Nej okay, supermand! Du får en banan!" „Nemlig!" siger Ali.

Osman vil betale nu. Han går hurtigt op til kassen. Der står tre personer i kø. Osman og Ali venter i køen.

„Jeg kommer ned i din praktik i morgen eftermiddag. Du kan klippe mig!" Osman ved ikke, om det er en god idé. Han ved ikke noget om praktikken. Måske skal han feje gulv. Måske skal han vaske kaffekopper op. Men klippe? Han tror ikke, at han må klippe hår. Nu er det Osmans tur til at betale. Han tager sit dankort frem.

„30 kroner!" siger pigen, der sidder ved kassen. Osman sætter sit dankort i maskinen.

„På beløbet?" siger pigen.

„Ja tak." „Vil du have kvitteringen med?" spørger hun.

„Nej tak!" Osman tager bananerne, småkagerne og colaen og går ud af Rema. De skal tilbage til skolen. Solen skinner nu, og det er lidt varmere. Osman åbner småkagepakken og tager tre småkager i munden. Bagefter tager han en banan fra plasticposen.

„Værsgo!" Han giver bananen til Ali. „Tak." Ali åbner bananen og spiser.

„Vil du ha' en til?" siger Osman.

Han kan se, at Ali hurtigt har spist bananen.

„Ja tak. Men hvad siger du, Osman? Er det ikke en god idé? Jeg kommer ned i din praktik i morgen, og du klipper mig?" „Måske." Osman har spist mange småkager nu. Han tager en banan fra posen og spiser den. Bagefter drikker han lidt cola.

„Klippede du ikke hår i Afghanistan?" „Jo." „Hvad er problemet?" „Jeg har ingen papirer." „Papirer? Hvad fanden skal du med papirer? Hår er hår! Hvis du kan klippe hår i Afghanistan, kan du også klippe hår her!" „Okay." Osman tror ikke, det er en god idé. Men han vil ikke sige nej til Ali. Ali er hans ven. Man siger ikke nej til en god ven.