På jagt efter Spike-proteinets akilleshæl - Ali Salanti

Der er optimisme internationalt og blandt virksomheder og forskere -

- der arbejder med covid-19, at der kan komme en vaccine om relativt kort tid -

- fordi der er bred enighed om, hvad der skal danne fundamentet for vaccinen.

Ali Salanti er professor i translationel mikrobiologi ved Københavns Universitet -

- og en pioner inden for vaccineforskning.

Carlsbergfondet har bevilget et stort beløb til Ali og hans team -

- og deres arbejde med at fremstille en vaccine mod covid-19 her og nu.

Vi har spike-proteinet, som binder til en human receptor, ACE2 -

- og sådan trænger den ind i cellerne.

Hvis man kan blokere den fysiske binding -

- kommer den aldrig ind i cellerne og bliver destrueret af immunsystemet.

Det er den, stort set alle baserer deres vaccine på.

Det kan være, vi tager grueligt fejl, men det tror jeg ikke, for abeforsøg viser -

- at hvis man tager den her del, så kan man beskytte aber mod coronavirus.

Den anden grund er, at det er en prioritet hos alle de her virksomheder -

- fordi der er store penge, stor prestige og stort pres.

Hvis man kombinerer alt det sammen med en række uprøvede teknologier -

- dét skaber den her hype.

Vi har erfaring fra mers og sars, så vi er ikke startet helt fra bunden.

De ligner hinanden, og med lignende approach fik man funktionelle vacciner.

Alis banebrydende arbejde med udviklingen af en vaccine mod malaria har givet ham -

- et unikt forspring i kampen for at finde et effektivt våben mod covid-19.

Cirka hvert år dør der en halv million børn i Afrika af malaria.

Det er ikke en prioritet at lave vacciner -

- som udelukkende afhjælper problemer i den tredje verden.

Det var en enorm udfordring at skulle lave en vaccine på kort tid.

Hvis jeg kan bruge malaria som et eksempel, så har vi været i gang i 40 år -

- og der er kommet én på markedet, RTSS-vaccinen, som virker rigtig dårligt.

Den beskytter i nogle måneder.

Virus er et simplere mål for en vaccine. Der er ikke så mange proteiner at ramme.

En af udfordringerne med malaria har været at ramme det rigtigt.

Der er stadig store udfordringer, selv om vi ved, hvad vi skal vaccinere imod.

Du skal vise, at den virker, og at der ikke er bivirkninger.

For at se om den virker, skal du vaccinere 100.000 mennesker.

Aldrig før har forskerhold på tværs af lande arbejdet så tæt -

- og fået så mange midler til at løse en pandemi som nu.

Bag koordineringen står WHO, der sammenholder fremskridtet kloden rundt -

- og varetager testfaserne.

Nu får vi testet de forskellige teknologier i USA, Kina, England og Danmark.

Vi kan finde ud af, hvad virker, og hvad virker ikke.

Det er et kvantespring for vaccineudvikling at teste dem op mod hinanden.

Det fantastiske er, at det er det samme antigen, vi arbejder med.

Der er en begrænsning for, hvor hurtigt det går.

Når den engelske regering giver 250 millioner pund til den engelske vaccine -

- kommer det ikke til at ændre på, hvor hurtigt de kan rykke frem.

Der er en helt naturlig grænse for, hvor hurtigt det kan gå.

Hvordan får vi produceret så mange? Er der reagenser nok?

Det er en kæmpe logistisk øvelse, som vi ikke med så kort varsel har lavet før.

Hvordan får vi den sendt rundt til de forskellige dele af verden?

Den her kæmpe logistiske øvelse, før vi har en vaccine til hele verden -

- den tager nok mere end 18 måneder.

Medierne fremstiller det som et kapløb om, hvem der når en vaccine.

Os vaccineforskere ser det -

- som et behov for mange forskellige typer af vacciner -

- men også vacciner, der kan noget forskelligt og produceres forskelligt.

Dernæst og ikke mindst er det sådan -

- at vacciner lavet på forskellige teknologier vil virke på forskellige måder.

Nogle vil have større eller mindre bivirkninger -

- nogle vil beskytte i lang tid, nogle vil give effektiv beskyttelse i kort tid -

- nogle vil give lav beskyttelse og så videre.

Vi forestiller os, at på den anden side af det her -

- har vi en palette af vacciner, som kan noget forskelligt.