30 Fyrtøjet 2

hovedet af dig“. ”Nej“, sagde heksen. Så huggede soldaten hovedet af hende, tog pengene og fyrtøjet og gik ind til byen.

Soldaten lejede nu et dejligt værelse og købte fornemme støvler og klæder. Han hørte om al den herlighed, der var i byen, og om kongen og den nydelige prinsesse. ”Men ingen får hende at se“ sagde de alle sammen. ”Hun bor i et stort kobberslot med høje tårne. Kun kongen må gå ind til hende, for det er blevet spået, at hun vil blive gift med en simpel soldat. Og det kan kongen ikke lide“. ”Hende gad jeg nok se“ tænkte soldaten. Soldaten var blevet en rig herre. Han gav penge ud til alle og fik mange nye venner.

Men en dag var der kun to skillinger tilbage og soldaten måtte flytte fra det smukke værelse til et lillebitte kammer oppe under taget. Ingen af hans venner kom nu og besøgte ham, for der var så mange trapper derop. Om aftenen var kammeret ganske mørkt, og han havde ikke engang råd til et lys. Men så kom soldaten i tanke om fyrtøjet. Han tog det frem og slog ild.

Døren sprang op, og hunden med øjne så store som tekopper stod foran ham. ”Hvad befaler min herre?“ spurgte soldaten, og – vips – var hunden borte – vips – var den der igen med en pose fuld af kobberskillinger.

Det var vel nok et herligt fyrtøj. Slog soldaten ild en gang, kom den hund, der havde kobberpengene. Slog han to gange, kom den, som havde sølvpengene. Og slog han tre gange, kom den, der havde guld. Soldaten flyttede tilbage til det smukke værelse, og hans venner ville straks kendes ved ham igen. Så en nat kom soldaten til at tænke på prinsessen. Hende ville han gerne se.

Han slog ild og bad hunden med øjne så store som tekopper om at hente hende ud af kobberslottet. Og – vips – kom hunden med den sovende prisesse på sin ryg. Hun var så dejlig, at enhver kunne se, det var en rigtig prinsesse. Soldaten måtte kysse hende.

Lyt til fortsættelsen af historien og løs opgaverne i opgavebogen.