Mord efter mord: kapitel 15

Asger var en sladre-hank. Hun var dårligt kommet ud af badet, før telefonen ringede. Det var Leo. Hun kunne ligefrem høre, at han var helt rød i hovedet.

"Hører du aldrig efter?" råbte han.

"Jo."

"Du skulle blive inden for syns-vidde. Asger kan sgu da ikke se gennem skoven, vel? Og hvad tror du, der ville ske, hvis han skulle løbe efter dig? Han ville falde død om, inden han nåede ind mellem træerne."

"Ja. Men morderen er jo fanget," forsvarede Iben sig. Hun kunne vist godt glemme alt om at søge en stilling ved rejse-holdet.

"Det ved jeg sgu da godt!" brølede Leo. "Men jeg sagde også, vi ikke kunne være 100 procent sikre endnu. Gjorde jeg ikke?"

"Jo."

Iben sukkede. Men så lavt at Leo ikke hørte det.

"Du bliver nu sendt på tvungen ferie i en af politiets hytter oppe i Nordsjælland. Og Asger tager med for at passe på dig. Døgnet rundt. Ham kan man stole på."

"Er det ikke synd for Asger? Han trænger vel også til at komme hjem."

"Næ. Det var ham selv, som foreslog det. Asger blev enkemand for et par måneder siden. Han kan faktisk bedst lide at være på arbejde. Der er tomt hjemme i stuerne."

"Kan jeg ikke få lov til at tage op i mine forældres sommerhus i stedet?" spurgte hun. "Det kender jeg. Der er både plads til Asger og mig. Der er en pragtfuld natur."

"Hvem kender til det sommerhus?"

"Mine venner og forældre."

"Hmm. Hvad er adressen?"

Iben gav ham den. Sommerhuset lå i nærheden af Nykøbing Sjælland.

"Okay, hvis du lover at gøre, som Asger siger."

"Det lover jeg."

"Godt, så ses her vi her efter weekenden. Der er nogle ting, der skal gøres færdige. Men ellers er vi klar til at rejse videre. Der er allerede en opgave i Jylland."

"Hvad med de andre - Stine, Bjarne og Jakob?"

"Jakob tager til Jylland allerede i morgen. Han har ikke noget familie, der savner ham."

"Hvad med hans mor?" spurgte Iben.

"Mor? Jakob har ingen mor. Han er vokset op på et børnehjem."

Det gav et irriterende lille sug i Ibens mave. Selvfølgelig boede han ikke hjemme hos sin mor. Han havde bare drillet hende. Hun hørte Leo fortsætte:

"Men vi andre tager hjem og får lidt familie-hygge. Stine og Bjarne kommer også på mandag."

"Så god weekend," sagde Iben. "Jeg kommer ind forbi kontoret i morgen og siger farvel til Jakob."

Så var han alligevel ikke en mors dreng, men bare en flabet drille-pind.

Iben tændte irriteret for hår-tørreren. Nu måtte hun altså slå ham ud af hovedet.

Lidt senere krøb hun ind under dynen.

"Glem ham," mumlede hun og slukkede lyset. Et øjeblik efter sov hun.