Karen læser
Karen går op på sit værelse igen. Hun sætter sig ved skrivebordet. Hun tager en bog og begynder at læse.
Karen skal til mundtlig eksamen. Hun hader mundtlige prøver. Hun bliver altid så nervøs. Hun kan bedre lide skriftlige eksamener.
Karen skal til eksamen klokken halv ti på mandag. Prøven tager kun en halv time. Og hun får sin karakter med det samme.
Efter et kvarter er Karen lige ved at falde i søvn. Hun rejser sig og går hen til vinduet. Anna sidder ikke nede i haven længere. Men vejret er stadig fantastisk. Karen går langsomt tilbage til skrivebordet.
Efter sommerferien skal Karen til Spanien og læse. Hun skal læse spansk på universitetet i Madrid. Det glæder hun sig til. Hun vil gerne prøve at bo i Spanien.
Karen begynder at læse igen. Men hun kan ikke koncentrere sig. Hun rejser sig og finder et tæppe.
Så tager hun bogen og notaterne. Hun går ned ad trappen og ud i haven. Hun lægger sig på tæppet og begynder at læse igen.
”Ligger du og sover?” spørger Anna. Karen vågner med et sæt. Anna står ved siden af hende og smiler. ”Ja, jeg faldt vist i søvn,” siger Karen og sætter sig op. ”Kom med ind og få noget frokost,” siger Anna. ”Og noget kaffe." Anna og Karen spiser frokost og drikker kaffe. Bagefter går Karen op på sit værelse. Hun sætter sig ved skrivebordet og læser.
Ved 1-tiden ringer Karens mobil. Det er Sofie, Karens veninde.
”Vil du med til stranden?” spørger Sofie.
”Nej,” siger Karen. ”Jeg skal læse.” ”Jeg skal til eksamen i spansk på mandag.” ”Kan du ikke læse på stranden?” spørger Sofie.
”Nej, det går ikke,” siger Karen. ”Jeg skal også på arbejde i aften.”
”Så måske i morgen,” siger Sofie.
”Ja, måske,” siger Karen.