Opgang

Du lytter til Konathistoria, lyd til natten.

Den historie, jeg sidder med nu, er en rigtig kærlighedshistorie.

Den foregår i Berlin.

Og så tænker man, at kærlighedshistorie er en af de sandsynligvis lykkelige.

Det er jeg faktisk ikke helt sikker på.

Men det kan du jo lige selv vurdere.

Opgang af Mathilde Schwarz.

Souvenirplads Berlin.

Kl. 23.25.

19. november.

Gå væk nu!

Hans stemme svæver ud gennem messingsbrækken fra lejlighed 1b.

Lyden af fjederspændt brevsbrække, der smækker i, hænger og gjalder i opgangen.

Hun smiler, mumler et tak, mens hun stiger mod dyststriben, der trænger ud i opgangen.

Hun har siddet i mørket i to timer nu.

Ventet.

Lyttet.

Lugtet.

Tænkt.

De har spist på den anden side af døren.

Grinet.

Lyttet til Minds of 99, hans yndlingsband.

Døren til badeværelset er blevet låst tre gange.

Hun har talt.

Alle detaljerne er skrevet ned i den lille noticebog i hendes hånd.

Der ved siden af tegningerne.

I morges blev hun smidt ud af overbogen.

Det er heller ikke okay at sove i opgangen på den måde.

Men nu var det efterår. Hård vind. Alt for koldt udenfor.

Ja.

Jo, jeg skal nok gå, tænkte hun.

Hun tegnede et skelet med blødende hjerte.

Banalt, måske ligefrem patetisk.

Ligegyldig. Hun foldede det sirligt sammen og smed det ind igennem sprækken.

Fødder i rask gang mod døren.

Væk nu.

Hun løber ud.

Smækker hoveddøren efter sig.

Ingen så hende.

SMS.

Elsker. Altid. Som nu.

Intet svar. Som altid.

Hun sætter sig på kanstenen på pladsen foran huset.

Blikket stift rettet mod tredje sal til højre.

Lampen over spisebordet.

Der vil hun sidde.

Skal jeg åbne en flaske vin til Sebastian?

Vil du have Ben & Jerry's cookie dough?

Og han vil smile. Helt mildt.

Kysse hende på næsen og lade sin pegefinger glide kærlig hen over hendes kind.

Rullegardinet bliver trukket ned.

Silhuetter af lykke bagved.

Passer. Hænder. Kroppe i kram.

SMS.

Er du der?

Vi skal må tale sammen.

Lad os købe en lejlighed sammen. En større.

Ved Tobias på Prinslaver Berg.

Du er den. Vi er dem sammen.

Visker hun for sig selv og lukker øjnene.

Trækker vejret i kortestød gennem næsen hurtigere.

Hænder knugende i aftenkulden hurtigere.

Hyperventilering.

Og så forsvinder hun og falder.

Frølejen. Frølejen. Hallo.

Blåt lys og varme hænder.

Hallo.

Alt er godt.

Det er bare, hun rejser sig fra fortoget.

Undskyld, jeg må. Og så løber hun væk mod døren.

Ringer på igen.

Sebastian krammer.

Hallo, det er mig. Luk op.

Nej, Louise. Nej for helvede.

Du kan ikke blive ved. Vi bliver bange.

Du må ikke være her. Ikke ringe på. Forstår du? Hører du, hvad jeg siger?

Varmen kommer tilbage.

Rosa fingre og prikkende kinder.

Og hun smiler.

Hvor er jeg glad for, at du siger det.

Jamen, så ses vi morgen. Kys, skat. Sov godt.

Det her var opgang af Mathilde Svarts.

Har du en historie i hovedet eller i skuffen, så find den frem og send til lydtilnatten@gmail.com.

Det var det. Sov godt.

Danske tekster af Nicolai Winther