Hvordan overvåger vi det danske luftrum?

Det her er Danmarks luftrum.

Der flyver over 2000 fly igennem hver dag.

Dem kan man se, fordi de udsender en slags nummerplade -

- så man kan se, hvor det letter fra, dets rute, og hvor det vil lande.

Men der er også luftobjekter, der ikke kan ses -

- fordi de ikke vil ses.

Rusland har krænket dansk luftrum med et kampfly.

I 2022 måtte danske F-16 fly 80 gange afvise fremmede objekter.

Det er over dobbelt så mange gange som de 30 gange sidste år.

Spørgsmålet er: Hvordan overvåger vi det danske luftrum?

Vi har ikke altid overvåget flytrafikken.

1930'erne fandt man ud af -

- at fly reflekterer radiobølger, som sendes ud fra radaren.

En forkortelse af ‘radio detection and ranging'.

På et danmarkskort føres de anmeldte fly ind som klodser -

- på grundlag af radarmeldingerne.

Under 2. verdenskrig investerede man enorme ressourcer i radar.

Radar spillede en afgørende rolle i de allieredes sejr.

Det var ikke længere muligt at flyve ind og overraske fjenden.

Første sikkerhedsring mod luftangreb.

Det er blevet til det radarsystem, vi kender i dag.

Det bruges til civile opgaver såsom kommerciel flytrafik.

Den teknologi bruges stadig til militæropgaver i dag.

Der er en masse civil lufttrafik, som flyver gnidningsfrit hver dag.

Men det er også et rum for aktører med onde hensigter.

MP er premierløjtnant og arbejder med sikkerhed i Air Control Wing.

Hvis der kommer fremmede fly ind i det luftrum, vi overvåger -

- skal vi selvfølgelig håndtere det.

Militærfly krænker dansk luftrum, når de flyver ind uden tilladelse.

Den 29. april 2022 fløj et russisk overvågningsfly ind i dansk luftrum.

Det fik danske F-16 fly på vingerne for at afvise det russiske fly.

Det er bl.a. den slags, Air Control Wing overvåger.

Hej. Tak, fordi vi måtte komme.

- Hvad er det for et rum, vi står i? - Det er vores operationsrum.

Det er her, vi døgnet rundt overvåger og kontrollerer Danmarks luftrum.

Vi skulle lade vores telefoner ligge i bilen -

- og blev bedt om at tage vores trådløse mikrofoner af. Hvorfor?

Fordi vi prioriterer militær sikkerhed meget højt.

Alt udstyr, der kan sende eller modtage signaler, er no-go her.

Det kan kompromittere de operative systemer, vi arbejder med -

- og udlevere oplysninger om vores klassificerede arbejde.

Og det ønsker vi ikke.

Jeg har fået lov til at sidde her og se, hvad Marie laver.

Alle de her prikker er fly. Vi holder øje med, hvem der må være her.

- Der står nogle tal under prikkerne. - Det er flyenes nummerplader.

De fleste fly har en nummerplade, ligesom biler har.

Den kan man så tjekke.

Der kan altså flyve objekter mod det danske luftrum -

- der ikke er identificeret, og dermed ikke må være her.

De udsender ikke et signal, der viser flyets identitet.

Det er vel ikke et kamera, der filmer flyene og fortæller dig, hvor de er?

Nej. Vi har radarer forskellige steder i landet.

Vi har tre hovedradarer, som giver input om, hvor flyene er.

De er placeret i Skrydstrup, Skagen og på Bornholm.

Deres radius er 450 km.

De skaber det billede af luftrummet, som Air Control Wing holder øje med.

Når radaren sender et signal ud, og det møder et objekt i luftrummet -

- kommer der et signal retur, og det sker der en databehandling af.

Den sendes videre til Karup, hvor nogen sidder og analyserer den.

Radaren kan se, hvilken højde og retning flyene flyver i.

Så man får et komplet billede af luftrummet -

- som ACW's operatører kan agere ud fra.

Det er ved hjælp af de radarer, at ACW opdager krænkelser af luftrummet.

Nu sidder jeg med Agger.

Før sad jeg hos Marie, som overvåger luftrummet.

Hvad sker der, hvis hun opdager et objekt, som ikke må være der?

I så fald tager vi vores forholdsregler -

- og sender beredskabet ud for at identificere det.

Det har vi nogle procedurer for, som jeg ikke kan afsløre.

Der sker et samarbejde i NATO om, hvordan vi melder det ud.

Det er af sikkerhedshensyn, du ikke må sige mere?

Ja.

Men når han vælger, at der skal ses nærmere på et objekt -

- alarmerer han operationscentret, som beslutter, hvad han skal gøre.

Hvis de beslutter, at F-16 fly skal på vingerne -

- igangsætter Agger missionen -

- og hjælper piloten med at navigere i luften.

Radarer sørger for et opdateret billedet af luftrummet.

Men der er endnu en radar på vej, fordi der er et hul ved Færøerne.

Så man kan flyve ind uden at blive opdaget.

I juni 2022 underskrev Danmark og Færøerne en aftale -

- om en radar uden for Thorshavn.

Den får en rækkevidde på 300-400 km.

Det er nok til at lukke hullet mellem Island og Shetlandsøerne.

Krigen i Ukraine og krænkelser af USA's og Canadas luftrum gør -

- at man er mere opmærksom på luftrummet.

Vi er ikke direkte involveret i krigen, men den betyder -

- at der har været øget aktivitet med afvisningsberedskabet.

Og vi er meget bevidste om, at øjne og ører i luften være noget af det -

- en modstander vil tage ud først i tilfælde af krig.

Så seriøsiteten omkring det, der foregår i Ukraine, er noget -

- som ligger folk i ACW på sinde, fordi de er i det hver dag.

Pga. krænkelserne over USA og Canada vil NATO opruste overvågningen -

- for at håndhæve Danmarks suverænitet.

Det er en del af et mønster -

- hvor Kina og Rusland øger deres overvågning af NATO-allierede.

Det samme vil Danmark gøre, siger udenrigsministeren.

Folketinget skal forhandle nyt forsvarsforlig.

Og øget overvågning af dansk luftrum vil være nødvendigt.

If. Løkke skal vi tage beskyttelsen af vores territorium mere alvorligt:

"Siden 2. Verdenskrig har amerikanerne passet på os."

"Men det kan vi ikke tage for givet, så vi må skrue op for overvågningen."