Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 08

Kapitel 8

Jess mobber

Han kørte på hende. Han fulgte efter hende på trapper og gange, i depotrum og i kælderen. Han klemte hende op mod væggen og prøvede at kysse hende. Han teede sig, som om han ikke var rigtig klog.

Det var åbenbart forbi med Louise. Hun gik rundt og lignede en ulykke. Hun holdt sig langt væk fra både Jess og Elisabeth. Men på en skole med 60 lærere og kun ét lærer-værelse løb man hele tiden ind i hinanden. Der var gård-vagter, møder og samtaler på kryds og tværs.

Elisabeth havde tænkt på, om hun skulle lade Jess komme hjem igen. Men lejligheden var alt for lille, og nu havde hun jo mødt Jørgen. Hun havde set billeder fra Jørgens gård. Harrestrup hed den. Det var virkelig et skønt sted, og hun havde lyst til en sommer på landet. Hun og Jørgen havde en aftale, og Elisabeth plejede at holde sine aftaler.

Jess var heller ikke fejlfri. Hun huskede pludselig alle de ting ved ham, der havde irriteret hende. Han røg, han drak en del, og han var så rastløs. Hjemlig hygge og en god bog var ikke noget for ham. Han var også frygtelig dyr i drift, og selvom han stadig kunne gøre hende blød i knæene, havde hun bestemt sig for Jørgen. I hvert fald lige nu.

Hvis Jess virkelig elskede hende så meget, som han sagde, måtte han kunne vente til efter sommerferien. Til den tid ville hun vide, om det med Jørgen kunne blive alvor. Hvis det blev det, ville hun bryde alle broer. Hun ville sige sit job op og blive landmandskone med børn og det hele.

Hoved-bygningen på Harrestrup var enorm, og der var en dejlig have med gamle træer og masser af blomster. De hvide bænke under bøgen på plænen så fristende ud. Hun havde lyst til at sidde der med en bog og en kop kaffe.

Muligheden for et helt nyt liv lå foran hende, og hun ville se, om hun kunne lide det.

Når Elisabeth først havde besluttet sig, var hun meget stædig. Det burde Jess vide. Men hun var ikke sikker på, at han rigtig havde fattet, hvad der var sket. Han troede nok, at alt var som før, fordi han ville have, at det skulle være sådan.

§§§

Jess havde travlt med at finde ud af, hvem Jørgen Friis var. Han pumpede deres kolleger på skolen, men de vidste ikke noget om en kæreste fra Jylland. Det var typisk Elisabeth. Lukket og tavs som en østers. Men han skulle nok selv grave det frem. Han fandt ham på nettet. Gods-ejer Jørgen Friis poppede op som svineavler, medlem af tolvmands-foreningen. Formand for bestyrelsen af bla, bla, bla ...

Jess lænede sig tilbage og gloede arrigt på computeren. "For fanden da! Hun har sgu nakket en godsejer," sagde han halvhøjt til sig selv.

Var hun forelsket, eller var hun ude efter mandens penge og position? Kedede hun sig bare? Eller ville hun hævne sig på haml Han ville ikke finde sig i det her. Hun skulle komme tilbage. Slut med alle de fjollede, unge tøser. Ikke flere side-spring. Nu ville han falde til ro. Det var også på tide, at de fik børn. Det var sikkert bare det, hun savnede. Den skilsmisse var én stor fejltagelse.

Han slukkede computeren og strakte sig, så det knagede i stolen.

Så rejste han sig og greb sin slidte mappe.

Det her var alvorligt. Han måtte holde op med at mase så meget på. Det var bedre at give hende lidt line og vente, til hun havde løbet sig træt. Han ville køre en tur til Viborg næste weekend og spørge sig lidt for. Derefter ville han lægge en plan. Spændingen og jagtens søde forventning greb ham som så mange gange før. Han var jo en vinder. Kvinder faldt for ham på stribe. Det havde de altid gjort.

Elisabeth skulle nok blive hans igen, hun havde altid været vild med ham.

Det skulle blive morsomt at gå på jagt efter sin egen kone.