×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.

image

CARLSBERG (B1), Carlsberg i dag

Carlsberg i dag

Efter opkøbet deler Carlsberg og Heineken aktiviteterne i Scottish & Newcastle mellem sig. I dag er Carlsberg blandt verdens fire største bryggerier med over 40.000 medarbejdere. Koncernen fokuserer primært på Europa og Asien. Asien forventes at blive det næste område, hvor der kan sælges meget mere øl. Alt i alt sælges koncernens produkter i mere end 150 lande. Mindre end tre procent af den mængde øl og sodavand, koncernen producerer, sælges i Danmark.

Koncernen har stadig hovedkontor på den gamle Carlsberg-grund i Valby. Og der er stadig mange Carlsberg-aktiviteter på grunden, blandt andet et besøgscenter i Gammel Carlsbergs bygninger. Her findes også Husbryggeriet Jacobsen, der brygger specialøl. De besøgende kan i dag gå tur i JC Jacobsens have og nyde synet af hans villa. Men den store produktion af øl og sodavand er flyttet til Fredericia, og det har givet plads til et helt nyt liv i Valby. Efter 161 år som et lukket industriområde blev Carlsberg-grunden i januar 2009 åbnet for alle. Københavns Kommune har besluttet, at der skal skabes en helt ny bydel: Carlsbergbyen. Sammen med investorer vil Carlsberg forvandle grunden med de mange bevaringsværdige bygninger og monumenter. Det skal være en levende bydel med kultur, boliger og erhverv. De første kreative virksomheder er allerede flyttet ind. Der er blandt meget andet danseteatre, kunstgallerier og små arkitektfirmaer. Og i den fine botaniske have bag JC's villa kan alle nu gå tur og nyde de træer og planter, som den gamle brygger fik sendt hjem til haven fra udlandet.