Hvad må du egentlig dele på nettet?
Er du klar? Smil.
Hold kæft, hvor du stener. Fed dobbelthage. Det skal på Insta.
Jeg deler mange billeder af mine venner og nogle gange af fremmede.
Og det er sjældent, jeg husker at spørge -
- om det er okay, at jeg deler det på Instagram.
Meget af det, vi deler, er faktisk direkte ulovligt.
Er du sikker på, at dine stories eller det der meme af din ven er helt lovlige?
Eller om jeg må stå her og filme med de her folk i baggrunden?
Det kommer an på, hvordan og hvor man deler det, og hvem man deler det med.
Vi tænker ikke over det -
- men forestil dig, at du deler et meme ud af din ven til tilfældige på Strøget.
Jeg må ikke fotografere Victor på toilettet uden at få lov.
Som udgangspunkt må du tage billeder af alle i det offentlige rum -
- for eksempel på gader og i parker.
Men du må ikke tage et billede af folk i deres hjem eller på kontoret -
- uden deres tilladelse.
Og derfor må de selvfølgelig heller ikke deles. Det er faktisk strafbart.
Det kan også være strafbart at dele billeder af ulykker.
Men lovlige billeder kan blive ulovlige, når du deler dem.
Her er gråzoner, fordi det afhænger af billedets karakter og situationen.
Første spørgsmål er, om billedet er et situations- eller et portrætbillede.
Det er et portræt, hvis formålet er at afbilde en eller flere personer.
Hvis du deler det uden tilladelse, overtræder du persondataloven.
Billedet kan relateres til personen og kan identificere vedkommende.
Det er lovligt at dele billedet i din nærmeste vennekreds -
- men altså ikke på en åben Insta-profil.
Et situationsbillede, for eksempel fra en gågade, må lovligt deles med alle.
Personerne i skudlinjen må forvente, at de kan blive fotograferet.
Men måske sender du det til en ven, som laver det til et meme.
Hvis vedkommende redigerer og deler det, bryder han din ophavsret.
Din ven skal altså have din tilladelse, hvis det er til mere end privatbrug.
Den regel gælder også, selvom han cropper billedet.
Det skal nævnes, at personer på et meme kan anklage dig for injurier -
- altså at du har krænket dem, hvis du bruger en ærekrænkende tekst.
Det kan være fristende at tage et billede af nogen bagfra -
- så de ikke er helt så genkendelige. Men den går ikke.
Tit er personen ikke nok anonymiseret, og folk vil kunne genkende ham.
Man skal altså anonymisere folk.
Ellers offentliggør du persondata ulovligt og uden tilladelse.
Mange billeder og videoer på offentlige profiler bryder nok reglerne -
- fordi de er taget ulovligt, eller personerne ikke har givet tilladelse.
Det er altid ulovligt at dele videoer af pornografisk eller seksuel karakter -
- hvis personen på materialet er under 18 år.
Konsekvenserne er alvorlige af at dele billeder og videoer ulovligt.
Hvis de er af seksuel karakter, kan det føre til fængselsstraf -
- og du kan ende med at skulle betale erstatning.
Hvis du bliver krænket, kan du altid melde det til politiet.
I nogle tilfælde kan du selv lægge sag an eller klage til Datatilsynet.
Du må godt dele den her video og give den et like.
Victor, du skal ikke dele dem der ud.