×

我们使用cookies帮助改善LingQ。通过浏览本网站,表示你同意我们的 cookie 政策.


image

DR P3 Essensen Nyheder, Har klimaet det bedre nu?

Har klimaet det bedre nu?

De her billeder fra NASA er gået viralt.

En del af luftforureningen er nærmest forsvundet i Kina under nedlukningen.

Her er luftforureningen i januar og februar sidste år. Se så i år.

Det samme ses i Europa. Mængden af nitrogendioxid er også dalet.

Luftforureningen i de største byer ser ud til at være faldet med en tredjedel.

CO2-udledningen er også gået ned.

Kinas CO2-udledning er midlertidigt gået ned med 25 %.

Her ses seks fabrikkers kulforbrug omkring det kinesiske nytår.

Hver streg viser det samlede forbrug. Læg mærke til den røde streg.

Den er fra i år.

Før bankede fabrikkerne derudaf, men i år flader kurven ud -

- og i Europa er fabrikker lukket, mens trafikken i New York er faldet.

Flere har beskrevet coronakrisen som et håb i kampen for klimaet.

Er klimaforskerne så lykkelige?

Nej. Reduktionerne under krisen har ikke nogen synderlig effekt.

Der er et "men". Et stort et. Lad mig forklare dig hvorfor.

Siden 1958 har vi målt CO2-udledningen på kloden.

Der er en række små knæk på en ellers stejl opadgående kurve.

Et interessant knæk ses i 1970'erne.

Energikrisen ramte, og der blev indført bilfri søndag.

Temperaturen er også sat ned, men ikke kun hjemmene mærker oliekrisen.

Drivhusgasserne faldt -

- men så gik igen det den anden vej, da tiltagene blev rullet tilbage.

Et andet fald kom i kølvandet på finanskrisen i 2008.

Den globale økonomi blev ramt.

I 2009 faldt drivhusgasserne, men året efter kunne der måles en stigning.

Kriser de sidste 100 år har medført et fald i drivhusgasser -

- men bagefter har verdens lande udledt endnu mere.

Det fører os frem til den globale krise i 2020, hvor CO2-udledningen falder.

Gør de små knæk på kurven klimaet bedre?

I det længere perspektiv -

- har kriser og pandemier ikke haft stor effekt på klimaforandringerne.

Klimakrisen afhænger af, hvad der sker efter Corona, ikke under Corona.

Man skal forstå, at CO2 har en nedbrydningstid -

- hvor 50 % bliver i atmosfæren i 70-90 år -

- og 20 % bliver der i 700-900 år.

Der går længe, før man kan registrere vores ændringer.

Men derfor kan politikerne godt gøre en forskel.

Hvis vi ikke får løst klimaforandringerne, vil det smerte os alle sammen.

Før krisen var der fokus på grøn omstilling.

Vi er nødt til at gå i gang i dag.

Forskere ser verdens nedlukning som et bevis på -

- at politikerne kan gøre en forskel.

Krisen viser, at der er politisk vilje, hvis man vil i mål.

Der er ingen midler, der er for store. Det kan lade sig gøre.

Nu lukker vi af.

- En national nødsituation. - I må holde jer inden døre.

Alt unødvendigt skal lukke ned nu.

Det kan lade sig gøre. Det handler om politisk vilje og mod.

Nu gør man noget. Jeg ville ønske -

- at man havde gjort tilsvarende mod klimaforandringerne.

Krisen viser, hvor meget politikerne kan ændre, hvis de vil -

- og har folkets opbakning.

Epidemien har allerede haft store konsekvenser for økonomien.

Og om klimaet har det bedre, når virusset er under kontrol -

- kommer an på, hvordan man vil genrejse økonomien.

Du er hverken læge eller epidemiolog, men er klimakrisen værre?

Det er svært. Det er to ting, vi skal tage voldsomt hånd om.

Hvordan opgør man "alvorlig"? Vi kommer os over coronakrisen.

Man kan med sikkerhed sige, at klimakrisen ikke går væk.

Tænk længere end et, to eller tre år frem.

Klimaforandringerne rækker langt ud i fremtiden.

Vi dækker fortsat coronakrisen.

Vil du opdateres, så gå på dr.dk eller følg med i vores app.


Har klimaet det bedre nu?

De her billeder fra NASA er gået viralt.

En del af luftforureningen er nærmest forsvundet i Kina under nedlukningen.

Her er luftforureningen i januar og februar sidste år. Se så i år.

Det samme ses i Europa. Mængden af nitrogendioxid er også dalet.

Luftforureningen i de største byer ser ud til at være faldet med en tredjedel.

CO2-udledningen er også gået ned.

Kinas CO2-udledning er midlertidigt gået ned med 25 %.

Her ses seks fabrikkers kulforbrug omkring det kinesiske nytår.

Hver streg viser det samlede forbrug. Læg mærke til den røde streg.

Den er fra i år.

Før bankede fabrikkerne derudaf, men i år flader kurven ud -

- og i Europa er fabrikker lukket, mens trafikken i New York er faldet.

Flere har beskrevet coronakrisen som et håb i kampen for klimaet.

Er klimaforskerne så lykkelige?

Nej. Reduktionerne under krisen har ikke nogen synderlig effekt.

Der er et "men". Et stort et. Lad mig forklare dig hvorfor.

Siden 1958 har vi målt CO2-udledningen på kloden.

Der er en række små knæk på en ellers stejl opadgående kurve.

Et interessant knæk ses i 1970'erne.

Energikrisen ramte, og der blev indført bilfri søndag.

Temperaturen er også sat ned, men ikke kun hjemmene mærker oliekrisen.

Drivhusgasserne faldt -

- men så gik igen det den anden vej, da tiltagene blev rullet tilbage.

Et andet fald kom i kølvandet på finanskrisen i 2008.

Den globale økonomi blev ramt.

I 2009 faldt drivhusgasserne, men året efter kunne der måles en stigning.

Kriser de sidste 100 år har medført et fald i drivhusgasser -

- men bagefter har verdens lande udledt endnu mere.

Det fører os frem til den globale krise i 2020, hvor CO2-udledningen falder.

Gør de små knæk på kurven klimaet bedre?

I det længere perspektiv -

- har kriser og pandemier ikke haft stor effekt på klimaforandringerne.

Klimakrisen afhænger af, hvad der sker efter Corona, ikke under Corona.

Man skal forstå, at CO2 har en nedbrydningstid -

- hvor 50 % bliver i atmosfæren i 70-90 år -

- og 20 % bliver der i 700-900 år.

Der går længe, før man kan registrere vores ændringer.

Men derfor kan politikerne godt gøre en forskel.

Hvis vi ikke får løst klimaforandringerne, vil det smerte os alle sammen.

Før krisen var der fokus på grøn omstilling.

Vi er nødt til at gå i gang i dag.

Forskere ser verdens nedlukning som et bevis på -

- at politikerne kan gøre en forskel.

Krisen viser, at der er politisk vilje, hvis man vil i mål.

Der er ingen midler, der er for store. Det kan lade sig gøre.

Nu lukker vi af.

- En national nødsituation. - I må holde jer inden døre.

Alt unødvendigt skal lukke ned nu.

Det kan lade sig gøre. Det handler om politisk vilje og mod.

Nu gør man noget. Jeg ville ønske -

- at man havde gjort tilsvarende mod klimaforandringerne.

Krisen viser, hvor meget politikerne kan ændre, hvis de vil -

- og har folkets opbakning.

Epidemien har allerede haft store konsekvenser for økonomien.

Og om klimaet har det bedre, når virusset er under kontrol -

- kommer an på, hvordan man vil genrejse økonomien.

Du er hverken læge eller epidemiolog, men er klimakrisen værre?

Det er svært. Det er to ting, vi skal tage voldsomt hånd om.

Hvordan opgør man "alvorlig"? Vi kommer os over coronakrisen.

Man kan med sikkerhed sige, at klimakrisen ikke går væk.

Tænk længere end et, to eller tre år frem.

Klimaforandringerne rækker langt ud i fremtiden.

Vi dækker fortsat coronakrisen.

Vil du opdateres, så gå på dr.dk eller følg med i vores app.