Mord efter mord: kapitel 16
Iben pakkede sin bil. Det ville blive skønt med en weekend i forældrenes sommerhus. Også selv om Asger skulle med. Måske havde det været sjovere med Jakob, men meget upassende. Det ville Leo aldrig have foreslået.
Gad vide, hvor koldt havet var. Sikkert rasende koldt. Men hun ville prøve at komme i alligevel.
Hun kørte ind forbi det mobile kontor og sagde farvel og god weekend. Jakob var ved at pakke sine ting ned. "Det har været en fornøjelse," sagde Jakob og bukkede. Han tog hendes hånd og kyssede den. "Jeg håber, prinsessen engang vil få lyst til at besøge mig. Du vil altid være mere end velkommen. Der er en opredt seng parat."
"Tak, Jakob. Men det skal du nu ikke regne med."
"Lige hård til det sidste. Jeg har aldrig vidst, at ulykkelig kærlighed gjorde så ondt."
Han tog hende ind til sig.
"Slip, din tosse," sagde hun og gjorde sig fri.
"Jeg skal blot lige til Jylland først," sagde han. "Men bagefter vil jeg sætte mig under dit vindue og synge, indtil du lukker mig ind."
"Du drømmer," sagde Iben, men kunne ikke lade være med at smile.
Jakob så på hende.
"Hm," sagde han. "Jeg skal til Esbjerg, du ved. Duften af fisk vil sikkert hænge ved mig. Du vil ikke kunne stå for mig. Bare vent."
"Det er en aftale. Jeg giver en middag, når du har sunget og spillet neden for mit vindue."
"Du tror mig ikke. Men jeg synger fantastisk, og mit guitar-spil er berømt."
Jakob fulgte hende hen til døren og stod og kikkede efter hende, mens hun satte sig ind i bilen. Asger drejede ind bag hende. Jo, der blev stadig passet godt på hende.
Hun vinkede til Jakob, og han vinkede tilbage.
Eller var det hende, han vinkede til? Det så ikke sådan ud. Iben kiggede i bak-spejlet. Nej. Der sad den dulle, som havde gnedet sig op ad ham nede ved åen. Hun sad i en bil og grinede over hele hovedet. Han stod og lo dumt. Jakob var ikke andet end en skide score-karl.
Hun så bagud på Asger. Han løftede hånden. Nu kørte de. I bak-spejlet kunne hun se dullen komme ind og lægge sig lige bag Asger. Hun kørte i en ældre Passat. Ikke en vogn, der passede til sådan en smart kvinde. Der var noget underligt ved hende. Noget, som Iben ikke rigtig kunne få styr på.
Hun blev ved med at holde øje med bilen. Den lå stadig lige bag Asger.
Underligt.
Ude på motorvejen kørte bilen pludselig uden om Asger og overhalede også hende. Den forsvandt ud af syne. Iben slappede af. Nå, så var det vel ikke noget alligevel. Hun så åbenbart syner ved højlys dag. Selvom Jakob var en idiot, var alle, der smilede til ham, jo ikke vanvittige eller farlige. Hun trængte virkelig til ferie. Lidt efter havde hun glemt alt om kvinden og bilen. Solen bagte ned, og hun trak sol-taget tilbage. Vinden greb hende i håret. Hun lo. Det var skønt.
I ly bag nogle træer på en parkerings-plads stod en gammel Passat. Føreren så ud på motorvejen. Jo. der kom hun. Den gamle strømer var lige bag hende.
Passaten kørte igen ud på motorvejen. Den holdt sig et godt stykke bag dem. Nu måtte de ikke opdage, at de blev forfulgt.
Enden på legen nærmede sig.