Sarah, Tyskland. 51 år 1
Jeg kommer fra en familie med syv børn. Min far var tysk jøde og blev født i 1912. Han emigrerede fra Nazityskland til Frankrig og senere til USA, hvor han boede i tolv år. Han var uddannet læge og arbejdede som biokemiker. Da McCarthy-regeringen i USA udviste kommunisterne, kom min far i 1950 som forsker til Carlsberg i København. Dér mødte han min mor, som på det tidspunkt arbejdede som tekniker på Carlsbergs laboratorier. De flyttede sammen i en lejlighed i Emdrup og blev gift, og snart derefter blev min mor gravid og fødte min bror.
I 1954 var hun igen højgravid, da min far pludselig også blev udvist af Danmark. Han var statsløs, fordi nazisterne havde taget det tyske statsborgerskab fra ham, og danskerne ville ikke forny hans opholdstilladelse, fordi han var kommunist. Han havde 48 timer til at forlade Danmark. På grund af sin politiske holdning flyttede han til den socialistiske del af Tyskland, DDR, mens min mor blev i Danmark for at føde sit andet barn. Først efter at hun havde født min storesøster Brigitte, fulgte hun efter min far til Østberlin, hvor jeg og mine andre fire søskende blev født.
Min far var en kendt forsker og fik senere endda DDR's nationalpris. Det var tiden, før Berlinmuren blev bygget, og DDR havde brug for eksperter og folk med en uddannelse. Mange af dem flyttede til Vestberlin, hvor lønnen var højere, og hvor man kunne købe mere for pengene. Regeringen i DDR lavede derfor specielle aftaler med vigtige eksperter som min far for at få dem til at blive og arbejde i DDR. I min fars kontrakt stod der for eksempel, at alle hans syv børn ville få den bedst mulige uddannelse. På den måde var vi sikret en plads i gymnasiet, hvilket ellers ikke var så nemt i DDR. Mine forældre fik også en stor lejlighed i en kæmpe villa i udkanten af Berlin. Haven var så stor, at den lignede en park.
Med vores danske mor, syv børn og vores far var vores familie anderledes end alle andre familier i vores nabolag. Vores far var for eksempel den eneste i hele området, der joggede. Vi havde også som de eneste en Mercedes. Vi børn syntes, det var pinligt, når vores forældre kørte os i skole i den, fordi vi helst ville være som alle andre.
Men de andre børn elskede at komme hjem til os. Den danske børneopdragelse var allerede dengang meget mere afslappet end den tyske. Vi blev ikke opdraget lige så strengt og med lige så mange regler som de tyske børn. Måske var det også, fordi vi var så mange børn i familien, men i modsætning til de andre børn fik vi lov til alt. Vi havde masser af plads, og alt i vores hjem var anderledes, end de tyske børn var vant til. De måtte også gerne blive og sove hos os, hvis de fik lov af deres forældre. De andre børn undrede sig bare over, at vores mor talte så underligt. Hun har altid talt tysk med en stærk dansk accent, og vores venner havde svært ved at forstå hende.
