×

We gebruiken cookies om LingQ beter te maken. Als u de website bezoekt, gaat u akkoord met onze cookiebeleid.

Black Friday Tot 50% korting
image

DR Nyheder, Hvorfor hitter astrologi?

Hvorfor hitter astrologi?

De fleste ved, hvad deres stjernetegn er.

Jeg er Løve, men ved ikke helt, hvad det burde sige om mig.

Men det ved du måske. Astrologi er blevet populært igen.

Vi downloader apps, podcasts, køber bøger.

"Du er nysgerrig på astrologi og vil blive klogere på dig selv og andre."

Podcasten Astropod har 1/2 mio. downloads.

Omkring 100.000 danskere har downloadet Co-Star -

- der leverer et dagligt horoskop direkte -

- "ved hjælp af data fra NASA og kunstig intelligens."

Astrologi udgiver sig for at være en videnskab.

Hvad gør astrologien elsket og udskældt samtidig?

Kan appen påstå at bruge videnskabelige data -

- når astrologer indrømmer, det ikke er videnskab?

Er astrologi overtro, videnskab, eller er De i tvivl?

Jeg har talt med en lektor i religionssociologi.

En grund til, at astrologi er blevet populært, er -

- at det taler direkte til den enkelte.

Du er hovedpersonen. Det handler om dig.

Måske netop derfor er Co-Star blevet så populær på tre år.

Jeg må lige have styr på, hvordan astrologi hænger sammen.

For 3000 år siden begyndte man i Babylon at forbinde himlen med livet.

Den græske videnskabsmand Ptolemæus udbredte senere astrologien i Vesten.

Længe var astrologi en videnskab tæt knyttet til astronomi.

Astrologi var et universitetsfag.

I 1500-tallet havde kongehusene i Europa endda en hus-astrolog.

Men så kom den videnskabelige metode til verden -

- og man begyndte at teste ting videnskabeligt.

Det førte til et brud mellem astronomi og astrologi.

Noget af det, som kritikere af astrologi især synes er kritisk, er -

- at den her overbevisning, det astrologiske verdenssyn -

- spiller på en videnskabelig retorik -

- på en anden måde end anden religiøsitet.

Astrologi skal forklare menneskelige egenskaber og spå om fremtiden.

Det gør man i horoskopet, som er skabt af græske filosoffer.

Fortolkningen af det er derfor baseret på filosofiske betragtninger.

Astrologerne kigger på placeringen af de otte planeter, Solen og Månen -

- på tidspunktet for en begivenhed som en fødsel.

Man tror på energier i universet.

Planeterne er tillagt egenskaber, som man bruger i tolkningen.

- Læser De horoskoper? - Nej.

- Du læser da dit eget. - Nej.

I dag bruges astrologien til selvindsigt og personlig udvikling.

Med den her fyr gik astrologien fra -

- at handle om ydre begivenheder til indre mekanismer.

Psykologien fik stor betydning i 1900-tallet -

- og horoskopet som vejkort til udvikling har hængt ved.

Især for dem, som går meget op i horoskoper -

- bidrager det klart til en måde at kunne navigere i en verden -

- som kan virke uoverskuelig.

En vigtig del af horoskopet er stjernetegn. Hvad er så det?

Himmelkuglen er delt ind i 88 stjernebilleder, grupper af stjerner.

Du har sikkert hørt om Store Bjørn, Orion eller Cassiopeia.

Stjernetegnene er opkaldt efter 13 stjernebilleder -

- der ligger på samme plan som Jordens bane om Solen, ekliptika.

Her lavede man en inddeling i 12 bælter.

Men var der ikke 13 billeder? Jo, men 12 passede bedre med kalenderen.

Tegnene blev navngivet efter de stjernebilleder, de lå ud for -

- på en pejlelinje fra nordpolen gennem Solen og ud.

Ved forårsjævndøgn den 20.-21. marts ville linjen mellem Jorden og Solen -

- pege ud mod Vædderens tegn.

Forårsjævndøgn blev nulpunktet, som Vædderens tegn blev fikseret til.

Nu fulgte stjernetegnene årstiderne fremfor stjernebillederne.

Nu kommer det sjove og let ironiske.

I 2011 kom en nyhed:

Stjernebillederne havde forskudt sig med et stjernetegn.

Det har at gøre med Solens og Månens påvirkning af rotationsaksen.

Selvom det var forudset for mange tusind år siden, kom et ramaskrig.

Skulle man have et nyt stjernetegn? Nej, tag det roligt.

Den måde, man bruger stjernetegn på i Vesten, er uændret.

Man holder fast og ser bort fra, hvordan stjernebillerne reelt står.

Tilbage til Co-Star-appen igen. Hvis de henter data fra NASA -

- blander man astronomi og astrologi.

Når Co-Star bruger NASA, er det et forsøg på at sige -

- at vores data er hentet fra en legitim kilde -

- og at vores data og app er mere præcis.

Hvis Co-Star følger den vestlige kalenderastrologi -

- og de 3000 år gamle stjernetegn -

- er det måske unødvendigt at blande NASA ind i det.

Det vil kritikere studse over og sige:

"I prøver at overbevise om, at der er en videnskabelighed i det her."

"I lukrerer på NASAs videnskabelighed uden selv at være videnskabelige."

Læser horoskoper? I høj grad.

- Tror De på det? - Både ja og nej.

At tro på astrologi eller at følge et horoskop er ikke anderledes -

- end at på tro på ufoer, Jesus, Scientology eller andet.

Skal jeg lige læse dit horoskop?

Der står, du skal huske at abonnere, kommentere og se resten af videoerne.

Vi ses næste gang.

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE