Okay 5

Klokken 12:15 er vi i København. En halv time forsinket på grund af snevejret. Heino har snakket om vejret, om mad, om kaffe og om meget andet. Nu siger han ikke noget. Han sidder og kigger ud ad togvinduet. Jeg tager hans taske ned fra bagagehylden.

„Heino! Vi er i København nu." „Ja," siger Heino, men han rejser sig ikke. „Vi er i København nu. Kom! Jeg hjælper dig med din taske." Jeg vil gå, men Heino bliver siddende.

„Er du træt?" „Nej." Heino smiler til mig.

„Men tak, fordi du spørger." „Farvel, jeg går nu. Sebastian venter på mig udenfor." „Farvel og mange tak for snakken!" „Selv tak." Jeg vil ud nu, men jeg vil også gerne hjælpe den gamle ud af toget.

„Skal du ikke ud nu? Toget kører tilbage til Aarhus om ti minutter!" siger jeg.

Men Heino smiler til mig og siger igen:

„Farvel Jacob, og tak for snakken!" Jeg går ud af toget. Min bedste ven Sebastian står udenfor og venter.

„Dér er du! For satan mand, det er koldt at stå her og vente!" griner han. Vi går op ad trappen. Sebastian snakker. Han er glad. Men jeg tænker på den gamle, der sidder nede i toget.

„Vent," siger jeg til Sebastian. „Vent her." Jeg går ned til toget igen. Heino sidder derinde.

„Kører du tilbage til Aarhus nu?" siger jeg.

„Ja." „Du kender ikke nogen i København, vel?" „Nej." „Hvorfor kører du så med toget til København?" „Jeg kan godt lide at køre med tog. Når jeg kører med tog, er der altid nogen at snakke med. I dag har jeg snakket med dig, Jacob!" Heino smiler til mig.

Jeg vil gå, men ikke uden Heino.

„Kom med mig!" siger jeg til Heino. „Kom med mig hjem til Sebastian." „Nej tak." Jeg venter lidt, men Heino vil ikke med.

„Gå bare. Alt er okay!" siger Heino.

„Okay. Farvel!" „Farvel, min ven!"