Del Femogtyve

Signe: Jeg kan heller ikke huske meget af hvad jeg lærte i skolen.

For mig, er der ikke ret meget jeg kan glemme. Amalie.

Også mig. Men den måde jeg lærte sprog på i skolen fik mig til at hade at lære sprog. Det fik mig til at gøre modstand mod det sprog jeg lærte. Signe: Det tror jeg sker for mange folk.

Amalie: Ja.

Folk bliver nødt til at have det sjovt med sproget. Folk bliver nødt til at stoppe med at gøre modstand mod sproget, og lade det komme ind naturligt. Signe: Det virkede åbenbart godt for dig.

Amalie: Ja.

Jørgen lærte mig det, så jeg lod ham bo i min lejlighed. Signe: Så du modstod heller ikke Jørgen?

Amalie: Hvad er det du prøver på at sige?

Han er ikke min kæreste. Vi delte ikke den samme seng. Signe: Det var pænt af dig at lade ham bo i din lejlighed.

Amalie: Det var godt for mig.

Jeg fik mulighed for at snakke dansk med ham gratis under morgenmaden og aftensmaden. Nogle gange to vi til fester sammen. Signe: Jeg går ud fra at det hjalp på dit danske?

Amalie: Ja, men nu vil jeg have at han flytter ud.

Jeg har ikke brug for ham mere, og han går mig på nerverne! Signe: Hvorfor siger du det?

Hvorfor vil du ikke bo sammen med ham mere? Amalie: Han roder for meget.

Han gør ikke rent efter sig selv. Han lader beskidt tøj ligge og flyde overalt.