Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 01

Kapitel 1

Fem måneder tidligere: Alene

Jess lavede øjne til Elisabeth, mens han holdt døren til lærer-værelset for deres kollega, Marianne. Hun lod, som om hun ikke så det. Hun rodede i sin taske, rød i kinderne og rasende på eks-manden.

Det var så flovt, at hun stadig elskede ham, selv om de havde været skilt i mere end et halvt år.

De var lærere på samme skole, så hun var tvunget til at møde ham hver eneste dag.

Han var bare så lækker. Høj og flot med kort, mørkt hår, brune øjne og kantet hage. Blid og fuld af omsorg, når han ville opnå noget. Men helt ligeglad med dem, han gik fra.

Hun havde lukket øjnene for hans mange affærer. Hun elskede ham jo. Selv nu kunne hun undre sig over, at han havde valgt hende. Svimmel af lykke havde hun kastet sig i armene på ham.

Og hun havde med vilje lukket af for de advarsler, der havde blinket rødt hele vejen.

Hun var sikker på, at han havde været i seng med de fleste af de unge kvinder, der arbejdede på skolen. Både mens han var gift med hende og bagefter.

Lige nu var det Marianne, den unge vikar, som han lagde an på. Men i næste nu kunne det være hende selv eller en helt ny kvinde. Han måtte altid gøre indtryk. Han smilede ømt og så efter de små glimt af beundring og interesse. Han kunne ikke leve uden det. Hun havde vidst det hele tiden, og på en måde syntes hun næsten, at han fortjente det. Han var så dejlig. Alle kvinder faldt for Jess. Sådan var det bare.

Elisabeth gik hen ad den lange, tomme gang. Hendes hæle slog hårdt mod sten-gulvet. Mødet var igen blevet for langt. Hun var sulten og mærkede hovedpinen dunke svagt over øjnene.

De store elever var gået hjem, men de små larmede videre i SFO'en.

Udenfor skinnede solen. Elisabeth rettede sig op, da hun gik ud i den friske luft. Hun var glad, når hun gik hjem. Dagene i skolen var altid fulde af problemer.

Hun lagde nakken tilbage og så op mod den blå himmel. En solsort fløjtede fra toppen af en birk. Det var april. For-året var kommet tidligt i år. Luften var ren og en anelse skarp.

Hun satte tasken bag på cyklen og trak elastikken hen over den. Et øjeblik senere gled hun ud mellem de andre cyklister. Folk var på vej hjem.