Sarah, Tyskland. 51 år 3
Jeg kom derfor først til Danmark igen, da jeg var 30 år gammel og havde fået min datter Rebecca, som blev født i 1984. I slutningen af 1980'erne var det blevet lidt nemmere for DDR-borgere at få et visum til de vestlige lande, når der var vigtige fester eller dødsfald i familien. Jeg fik lov til at rejse to gange: en gang til min mors fætters runde fødselsdag, og en anden gang, da min morbror i Danmark fyldte 65. Han døde to år efter, i 1990. Berlinmuren var lige faldet, og vi arvede hans villa i Viborg. Det var et fantastisk feriested.
Pludselig måtte vi rejse til Danmark så ofte, vi havde lyst. Til jul og nytår, til påske, i sommerferien … Vi var aldrig alene, når jeg og min datter Rebecca kom til Viborg. Der var altid nogle af mine søskende og deres venner i huset, og tit var vi rigtig mange.
Men i længden kunne vi desværre ikke beholde den gamle villa med de tre lejligheder. Den var i dårlig stand, og der kom hele tiden regninger. I Berlin var der kaos efter Murens fald, og vi havde hverken tid eller penge til at tage os af det store hus i Viborg. Jeg kan huske, at mine søskende og jeg en sommer malede alle vinduerne. Det føltes som et kæmpe arbejde, men i virkeligheden var det kun en lille ting i forhold til alt det andet, der også skulle repareres! Vi blev nødt til at sælge huset. Desværre var det på et tidspunkt, hvor vi ikke fik mange penge for det.
Nu tænker jeg, at vi sikkert kunne have gjort det lidt klogere. Vi kunne for eksempel have lejet en eller to af de tre lejligheder ud og beholdt den tredje lejlighed til os selv. Men det er nemt at være bagklog. Vi vidste meget lidt dengang, fordi den vestlige verden var ny for os. Desuden havde vi travlt med at reorganisere vores liv i det genforenede Tyskland.
