Idiot 8

Jeg er oppe ved vores dør nu. Jeg tager min nøgle frem og vil låse op. Så hører jeg, at naboen griner højt inde i sin lejlighed. Jeg går hen til hans dør og lytter. Jeg kan høre hans stemme, men jeg kan ikke høre, hvad han siger. Han griner igen, og nu kan jeg også høre, at der er en kvinde derinde. Er det … er det Line? Er Line inde ved naboen?

Mit hjerte slår hårdt, og jeg trækker ikke vejret, jeg lytter kun. Men pludselig bliver døren åbnet, og Philip Storm står lige foran mig. Han har en cigaret i hånden, og han puster langsomt røg ud af munden.

„Ja?" siger han og kigger på mig. Han venter på, at jeg siger noget, men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

„Kommer du herud, skat?" siger han ind mod stuen. Jeg lukker øjnene. Jeg vil ikke se. Jeg vil ikke se Line derinde i naboens lejlighed.

„Hvad er der?" siger en kvinde, og jeg åbner øjnene igen, for det er ikke Lines stemme. Kvinden står ved siden af Philip Storm og kigger på mig.

„Hej," siger hun og smiler. „Hej," siger jeg. „Det er min nabo," siger Philip Storm. „Okay, hej nabo," ler kvinden, og Philip Storm lægger sin arm rundt om hende. De smiler til hinanden og ser meget glade ud. De har frakker på. De er på vej ud.

„Undskyld," siger jeg og går hen til vores dør. Philip Storm og kvinden går forbi mig og fortsætter ned ad trapperne. Jeg kan høre, at han siger et eller andet til hende, og bagefter griner de.

Jeg sætter nøglen i døren, låser op og går ind i vores lejlighed.

„Undskyld, Line! Undskyld … det er mig, der er en idiot," siger jeg, men Line svarer ikke. Måske er hun ude på toilettet og kan ikke høre mig. Jeg åbner døren til toilettet, men der er hun ikke. Jeg går ud i køkkenet og bagefter ind i stuen. Men Line er ikke i lejligheden. Der er kun mig og undulaten Leo i sit fuglebur.

„Farvel Jacob," siger fuglen. „Farvel Jacob … farvel Jacob …"