×

Utilizziamo i cookies per contribuire a migliorare LingQ. Visitando il sito, acconsenti alla nostra politica dei cookie.

image

Mallorca / Bank / Idiot, Idiot 7

Idiot 7

Vi går ned gennem Strøget og drejer til højre ved den første sidegade. Der er biografen. Vi går op ad trapperne og indenfor. Der er mange foran os i køen til billetter. Line gider ikke stå og vente, så hun går hen for at købe slik. Jeg bliver stående i billetkøen og kigger på hende, mens hun går. Jeg kan se, at der også er andre mænd, der kigger på hende.

Lidt efter kommer hun tilbage. Hun åbner en pose engelsk vingummi og tager én i munden. Hun siger, at hun elsker engelsk vingummi. Jeg siger, at jeg elsker hende, men hun kigger væk og spiser en vingummi til. Måske hørte hun ikke, at jeg sagde det.

Filmen er okay, men jeg tænker på andre ting. Jeg tænker på de røde tulipaner. Hvem har købt røde tulipaner til Line? Og hvorfor lugter hun af røg? Hun ryger ikke, men jeg synes, hun lugter af røg. Jeg læner mig ind mod hende.

„Hvorfor lugter du af røg?" hvisker jeg ind i hendes øre. Hun ryster på hovedet, hun vil ikke snakke nu.

„Hvorfor lugter …?" „Hvorfor, hvorfor, hvorfor! Stop nu, jeg vil se filmen," siger Line. Hun siger det ikke højt, for der er mange mennesker i biografen.

„Du lugter af røg. Du lugter lige som ham!" siger jeg.

„Som hvem, hvad snakker du om?" „Du lugter lige som naboen! Er det ham idioten, der har købt røde tulipaner til dig?" „Nej," siger Line, „JEG har købt røde tulipaner, og det er ikke naboen, der er en idiot, DU er en idiot!" Hun ser meget vred ud nu, og hun rejser sig og går hurtigt ud af biografen. De røde blomster ligger på gulvet.

Jeg bliver siddende derinde i et stykke tid og venter. Jeg håber, Line kommer tilbage, men det gør hun ikke. Jeg venter i fem minutter, og så går jeg også ud af biografen.

Jeg kigger efter Line udenfor, men der er hun heller ikke. Så begynder jeg at cykle hjemad. Jeg cykler hurtigt igennem byen, og hele tiden kigger jeg efter Line. Jeg tænker på, hvad jeg skal sige til hende, når jeg kommer hjem. Hvorfor bliver jeg også ved med at kalde naboen idiot? Det flyver bare ud af munden på mig, når jeg tænker på ham. Hvor er det dumt af mig!

Jeg kører ind i Peter Fabers Gade. Vi bor nede for enden af gaden i nummer 55. Jeg stiller cyklen, går ind i opgangen og løber hurtigt op ad trapperne.

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE