Idiot 1
Jeg har min kæreste Line, og jeg har også en fugl, der hedder Leo. Leo er en blå og hvid undulat, og den kan tale. Den kan sige „hej Jacob" og „farvel Jacob." Jacob, det er mig.
Om aftenen åbner jeg døren til fugleburet, og så flyver Leo ud i stuen. Nogle gange sidder den i mit hår, andre gange løber den på bordet. Tik, tik, tik, siger det, når den løber rundt på sofabordet. Jeg kan godt lide den lyd, men Line synes, det er ulækkert, at fuglen løber på bordet, og bagefter vasker hun bordet af med klorin. Line synes ikke, at en fugl er et rigtigt dyr. Hun siger, at en fugl ikke er en hund. Den første gang, hun sagde det, grinede jeg højt:
„Mange tak, fordi du fortæller mig, at en fugl ikke er en hund," sagde jeg, men Line syntes ikke, det var sjovt. Hun vil have en hund, og den skal ligge i sofaen sammen med hende, når hun ser fjernsyn.
„Jeg ligger her i sofaen sammen med dig," siger jeg til hende, når vi taler om det. „Det er ikke det samme," siger hun, „du er ikke en hund." Line og jeg mødte hinanden til en fest. Det var ikke en almindelig fest, det var en byfest, og der var musik mange steder i byens gader. Pludselig stod hun der imellem en masse mennesker, og jeg tænkte: Der er hun! Jeg glemte alt omkring mig. Jeg glemte mine venner, og jeg glemte musikken. Jeg så kun hende. Hun stod og lyttede til musikken, og hun smilede, som om det var den bedste musik i verden.
Jeg blev ved med at kigge på hende, og efter et stykke tid gik jeg hen til hende og sagde hej. Vi kiggede hinanden i øjnene, og så sagde jeg til hende, at hun var smuk, og at jeg ville gifte mig med hende. Line grinede. Hun troede, jeg var fuld. Det er rigtigt, jeg var lidt fuld, men jeg havde kun drukket tre øl eller sådan noget. Normalt går jeg ikke hen til en kvinde, jeg ikke kender. Og normalt siger jeg heller ikke til en fremmed kvinde, at hun er smuk. Men det gjorde jeg den aften, den første gang jeg så Line. Der var ligesom lys omkring hende. Hun stod der imellem alle de mennesker, og hun lyste. Jeg ved godt, det lyder dumt, men jo: Hun lyste. Og jeg vidste, at hun skulle være min.
Det er et stykke tid siden nu, men hun er lige så smuk som den aften. Nogle gange vågner jeg om morgenen og tænker, at jeg drømmer. Jeg kigger på Line, der ligger i sengen ved siden af mig, og så tænker jeg, at det hele er en drøm. Jeg er bange for at miste hende. Hvordan kan jeg være så heldig, at hun vil være sammen med mig? Line med de grønne øjne og det bløde hår, der dufter så godt. Min Line.