Bank 9
Vi går ud af banken og går over på den anden side af gaden.
„Hvor skal vi sidde?" siger Janni.
„Du bestemmer!" Janni sætter sig ved et bord.
„Jeg vil gerne sidde i solen. Der er dejligt her," siger hun. Der er kun os og så en mand, der sidder ved et andet bord. Manden drikker en øl og læser avis.
„Hvad vil du have?" siger jeg.
„Det ved jeg ikke, hvad skal du have?" „En cola og en sandwich, tror jeg." „Okay, jeg vil også gerne have en cola." „Vil du ikke have noget at spise?" „Nej tak, bare en cola." Jeg spiser sandwich med parmaskinke og mozzarella, og Janni drikker cola.
„Jeg skal til at købe ny bil," siger jeg. Jeg vil gerne fortælle hende om Suzukien. Måske vil hun køre en tur sammen med mig en dag.
„Okay?" siger hun og drikker lidt mere cola. Hendes glas er næsten tomt nu.
„Vil du have mere cola?" „Nej tak." Hun ryster på hovedet, og lidt efter siger hun: „Hvorfor skal du have ny bil?" „Jeg kan godt lide biler." Jeg smiler til hende. „Vi kan køre en tur til stranden en dag, hvis du har lyst?" siger jeg.
Janni kigger på mig, men hun siger ikke noget.
„Kan du ikke lide at være på stranden?" spørger jeg.
„Jo, jeg elsker det! Jeg er altid på stranden, når solen skinner." „Men du vil ikke køre til stranden sammen med mig?" „Jo, måske." Hun smiler og læner sig frem mod mig. „Men hvorfor i bil?" Hun griner lidt og ryster på hovedet.
„Hvorfor ikke?" siger jeg og smiler til hende.
„Fordi stranden er lige dernede, det tager kun fem minutter at gå derned." „Ja? Og?" „Men du synes, vi skal køre i din nye bil?" siger Janni.
Hun ser glad ud. Jeg tror, hun kan lide at tale med mig.
„Nå ja, okay, det tager kun fem minutter til den lille strand hernede, men hvad så med en tur ud til Vesterhavet? Det tager et par timer at køre derud. Kunne du tænke dig det? At køre til Vesterhavet en dag, sammen med mig?" „Måske," siger hun igen. „Hvornår får du din nye bil?" „Det må du spørge min bankrådgiver om," siger jeg. Janni kigger på sit ur. Så tager hun sin taske og rejser sig.
„Jeg skal gå nu, skal vi følges ad over i banken igen?" „Ja, et øjeblik, jeg skal lige betale først." Jeg går ind på cafeen og betaler.
