×

Utilizziamo i cookies per contribuire a migliorare LingQ. Visitando il sito, acconsenti alla nostra politica dei cookie.

image

ROSKILDE FESTIVAL (A2), Ulykken i 2000

Ulykken i 2000

I år 2000 var det 30. gang der blev holdt festival i Roskilde. Festivalen havde altid betydet ungdom, musik og kærlighed. Der havde aldrig været store problemer, kun nogle år med dårlig økonomi. Men i 2000 skete der en tragisk ulykke. Ni unge mænd døde under en koncert fredag aften.

Det amerikanske band Pearl Jam spillede på Orange Scene. De startede kl. 22.30, og der var 50-60.000 personer til koncerten. Folk stod meget tæt foran scenen, og efter kl. 23 begyndte de at skubbe for at få mere plads. Nogle faldt og kunne ikke komme op at stå igen. Vagterne prøvede at hjælpe, men flere og flere faldt. De som faldt, kunne ikke få luft fordi der lå mennesker oven på dem. Der kan være ret voldsomt foran scenen til de store koncerter. Kl. 23.30 blev koncerten stoppet. Oppe fra scenen sagde forsangeren, Eddie Vedder, til publikum at der var problemer, og alle skulle gå tilbage og gå væk fra koncertpladsen. Der kom politi og ambulancer. Otte unge mænd døde den fredag aften, og én døde senere på hospitalet. De var mellem 17 og 26 år. Tre kom fra Danmark, tre fra Sverige, og der var en tysker, en hollænder og en australier. Her døde de ni unge mænd. Festivalens ledere diskuterede med politiet om man skulle stoppe årets festival, men man besluttede at fortsætte. Nogle bands ville ikke spille deres koncerter, men de fleste bands spillede. De fleste deltagere blev også, men festivalen var ikke den samme.

Efter ulykken lavede man en stor undersøgelse. Man fandt ud af at sikkerheden var i orden og at der var vagter nok. Men der var mange ting man kunne gøre for at få en bedre sikkerhed. For eksempel er det blevet forbudt at crowdsurfe. Man har også lavet sektioner til publikum foran de store scener så de ikke står så mange tæt sammen. Efter ulykken. Vagter fra Orange Scene dagen efter ulykken. For at huske de døde er der nu et lille område ved siden af Orange Scene som hedder Mindelunden. Her er der plantet ni træer, et for hver af de døde.

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE