07 Nyheder
Død efter at have spist alger! Den kun fem måneder gamle hvalp, Buller, døde efter at have spist giftige blågrønalger på stranden.
Jeg synes, andre hundeejere skal advares, siger en stadig rystet
Anna Jensen.
Anna og hendes kæreste var ude at lufte deres to hunde i tirsdags. Da de havde lukket de to hunde ud af bilen, løb de ned til vandkanten, hvor de begyndte at spise af de grønne alger. Mens den anden hund havde det godt, blev Buller samme aften sløv og kastede op. Næste morgen døde den.
På Københavns Dyrehospital siger dyrlægen at det ikke kan udelukkes at algerne var årsagen.
Især børn og folk med hudlidelser frarådes at bade i områder med blåalger. Andre kan stadig bade, men det frarådes at gå i vandet hvis det er mælkehvidt og man ikke kan se sine tæer, når man går ud i bølgerne.
To piger til havs
Stærk strøm gjorde en strandtur til et livsfarligt mareridt for to 14 årige piger ved Hundige Strand syd for København.
To piger legede i vandet med en luftmadras. Den kraftige strøm fik pludselig fat i madrassen. De to piger sad på madrassen som drev længere og længere fra land. En af deres venner sad på stranden og forstod den farlige situation.
Han ringede til politiet som hurtig nåede frem til stranden. Da politiet kom, var pigerne nogle hundrede meter fra land. En politimand prøvede at svømme ud til pigerne, men måtte opgive på grund af den kraftige strøm. Først da en redningsbåd nåede frem, lykkedes det omsider at få pigerne bragt tilbage til stranden. Da havde pigerne været på luftmadrassen i 45 minutter. ”Pigerne har ikke været klar over hvor farligt og koldt vandet var. De kan takke deres ven på stranden for at det endte godt“, siger politiet.