Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 22

Kapitel 22

Herta går amok

Herta vågnede tung i hovedet af pillerne. Klokken var mange. Hun ville låse døren op, men den var allerede åben.

Herta gik ned og åbnede hoveddøren og gik ud på trappen. Hun greb fat om trappens jerngelænder med begge hænder. Hun skulle kaste op. Det blev sort for hendes øjne, og hun lod sig glide ned på det øverste trin. Her sad hun, da en af folkene, Henrik, kom forbi. Han tilbød at hjælpe hende ind i huset.

"Hvor er Jørgen?" spurgte han. "Jeg troede først han kom hjem i dag, men bilen er der allerede."

Herta svarede ikke. Henrik kiggede bekymret på hende. Så hjalp han hende ind i køkkenet og fik hende ned på en stol. Hun sendte ham ud igen. Nu måtte hun se at få lavet sig en kop kaffe. Hvor mon Jørgen var?

Døren bag hende gik op, og Jesper kom ind i køkkenet. Hun lod, som om hun ikke så ham, men han gik helt hen til hende. Han havde en tændt cigaret i munden.

Hvad bildte han sig ind? Hun havde forbudt ham at ryge inde i huset. Han så på hende med smalle, vrede øjne. Han så ond og farlig ud.

"Ved du, hvor mange år man får for mord?" spurgte han koldt.

"Hvad bilder du dig ind, knægt? Kan du se at få slukket den cigaret." Herta slog ud efter Jesper, men han greb hende om håndleddet og holdt fast. "Du er afsløret. Vi fandt Elisabeth i nat. Det var dig, der låste hende inde i kalkgruberne. Det er mordforsøg. Du er morder, Herta."

Han slap hende og trådte et skridt tilbage. Han smed cigaretten på det blanke flisegulv og tværede den ud med sin gummisko. Derefter spyttede han på gulvet, lige ned over Hertas bare fødder, og gik sin vej. Døren faldt i efter ham med et øredøvende brag.

Herta gik ind på kontoret og tog sine bilnøgler. Hun ville væk. Når Jørgen kom tilbage, ville hans mor være borte. Han ville så gerne være fri for hende. Nu skulle han få sit ønske opfyldt. Han ville komme til at fortryde alt det grimme, han havde sagt og gjort.

En stemme lød i hendes øre. Den kom langt borte fra, en røst fra fortiden, fra hendes barndom. Herta, du er forvild. Behersk dig, Herta, husk på ...