Kærlighedens Vendepunkt: Kapitel 02

Kapitel 2

Hjemme

Lejligheden havde to store værelser, et lille køkken og toilet med bruser. Den havde været ledig, netop da hun havde brug for den. Det hele blev ordnet på en enkelt weekend.

Jess havde sagt det en lørdag aften, efter at de havde elsket foran pejsen. De havde købt huset bare tre måneder før. Det var i tre etager og både for stort og for dyrt.

"Du, jeg tror, jeg stopper her." Han satte sig op og tændte en cigaret.

"Hvad mener du?" spurgte hun, mens hun lod en enkelt finger glide hen over hans nøgne ryg.

"Jeg har en anden. Det er Louise. Du kan ikke være tjent med at blive snydt hele tiden. De andre er begyndt at snakke. Jeg flytter hen til hende. Vi må have rene linjer. I øvrigt var huset her en stor fejl. Det er alt for dyrt, og det gør mig til slave. Jeg føler mig klemt. Det er slet ikke noget for mig."

Slaget havde været hårdt og brutalt. Men ikke lige med det samme.

Hun kunne ikke mærke det. Hun bildte sig ind, at hun slet ikke var blevet ramt. Jess kunne ikke mene det, han sagde. Hun blev ved med at stryge over hans ryg med sin finger.

Han rejste sig irriteret.

"Elisabeth! Hørte du, hvad jeg sagde?"

Jo, hun havde hørt det, men hun fattede det ikke. Hun burde græde, skrige eller tigge ham om at blive, men hun gjorde ingen af delene. Hun var uden for sig selv.

Det var ikke hende, det skete for.

Louise var blevet ansat på skolen efter ferien. Hun var datter af skolens inspektør, 26 år og netop færdig som lærer. Hun havde straks spottet Jess.

Elisabeth var så vant til, at hendes mand lagde op til de unge kvinder. "Hjalp dem til rette", som han altid sagde.

De andre måtte have ventet spændt på, hvornår det ville gå op for hende, hvad der foregik. Men hun havde ikke fattet det. Ikke før nu! Hvor banalt. Konen var altid den sidste ...

Eller havde hun alligevel vidst det hele tiden? Tanken var kommet listende ud af det mørke, der havde lukket sig om hende. Den kom sammen med følelsen af, at hun ikke var god nok. Selvfølgelig var hun ikke nok for en mand som Jess. Hun havde altid undret sig over, at han valgte hende. En helt almindelig, ikke særlig smuk pige. Han kunne jo få, hvem han ville. Nu havde han så droppet hende. Jess droppede hurtigt ting, som han tabte interessen for. Hun forstod ham godt. Der var ingen, der forstod Jess bedre end hun.

Alt blev lige meget, da han ikke var hos hende mere. Hendes verden var knust. Hun følte sig til grin. De havde vidst det. De snakkede om hende bag hendes ryg, men ingen sagde noget. Hun kunne se det i deres øjne, når hun mødte dem på gangen. De hurtige kig til siden, de sære smil. Vægten af alle de ord, der ikke blev sagt, tyngede hende til jorden. Da hun forstod alt, følte hun sig snydt og bedraget.

Men da hun brød sammen, var hun alene.

De havde solgt huset og tabt en del penge. Jess havde ladet hende få de møbler, hun gerne ville have. Han var stadig sød og rar, og det var ikke til at tro, at alt var forbi. Når han ømt lagde armen om hendes skulder og gav hende et klem på vej hen ad gangen, fik hun vand i øjnene.

Når han sprang op og åbnede døren for hende, kunne hun i et sekund bilde sig ind, at alt var som før. Men det var det ikke. Det var Louise, han cyklede hjem til. Og det var hende, han lagde ned på gulvet i køkkenet, når de var midt i at lave mad. Nu var det Louise, der skælvede under hans erfarne hænder og læber.

Elisabeth havde stået i sit køkken i triste tanker. Nu smækkede hun vinduet op.

Nede fra gården steg mange dufte op mod hende. Madlugt fra de åbne vinduer. Våd muld fra bedene.

Hun følte sig udenfor. Hvad skulle hun stille op med sit liv?

Veninderne havde lokket hende med ud i byens natteliv. Men hver gang følte hun, at de mænd hun mødte, var både klamme og kedelige.

Hun havde mødt Jess på lærer-uddannelsen. Han var klassens mest hotte fyr, og han havde mange kærester. Men på tredje år, da han havde været raden rundt, fik han øje på hende. Hun havde længe drømt om ham, og nu valgte han hende. Og det holdt! Han begyndte at komme i hendes hjem, og da de fik deres første job på samme skole, giftede de sig.

Det havde varet i 6 år på nær fire dage. Hun havde styr på den slags. Jess glemte alting. Hun var nødt til at huske ham på fødselsdage og bryllupsdage i god tid. Så købte han gerne en gave, der var meget dyrere, end de havde råd til.

Det var den eneste fordel ved, at han var væk. Hun havde pludselig penge nok. Før var kontoen altid tom, men nu var der penge nok også sidst på måneden.

Det ringede på, og hun greb dør-telefonen.

"Hej, hvad laver du?" lød en kendt stemme. Det var Susanne. "Jeg er stukket af hjemmefra. Giver du en kop kaffe?" Søsteren væltede ind af døren med bæreposer i begge hænder.

"Puha, det er min fridag. Peter henter børn. Hvordan går det?"

Susanne lignede ikke Elisabeth den mindste smule. Høj, firskåren og larmende. Det lyse hår var kort og pjusket. Dyr klipning. Men hun brugte aldrig makeup. Hun var mor til tre drenge.

"Har du noget spiseligt? Jeg er sulten som en ulv. Vi skal måske ringe efter en pizza?"

Elisabeth åbnede køleskabet og kiggede søgende på alle hylder.

"Hvad med en ægge-kage med bacon og purløg, som mor lavede den? Det kan jeg lige klare."

"Bingo!" Susanne smed jakken og satte sig. "Jeg har købt tøj til alle ungerne. Det koster en formue, men de vokser helt vildt, kan jeg hilse og sige. Det er længe siden, du har besøgt os."

"Der har været så meget." Elisabeth vred munden i et skævt smil. Susanne gjorde hende til en usikker lillesøster, når hun kom farende og råbte op. Sådan var det bare.

"Du er blevet tyndere," sagde Susanne og så undersøgende på hende. "Du går vel ikke og sørger over den hankat?"

Elisabeth slog æg ud i en skål. "Jeg har haft travlt. Der er så meget i skolen om foråret. Det hjælper nok, når vi får sommerferie."

"Nå, og hvad skal du så lave til den tid? Har du nogen planer? Ny fyr på vej? Nej, det kan jeg tydeligt se. Ved du hvad? Vi finder en til dig på nettet. Har du prøvet love.dk?"

"Tror du, jeg vil finde en fyr på nettet? Hvordan kan du finde på at foreslå det?"

"Hvorfor ikke? Alle finder hinanden på nettet i dag. Jeg kigger lige lidt rundt, mens du laver maden."

Susanne loggede sig ind på siden. Efter nogle minutter printede hun nogle profiler ud.

"Her skal du bare se." Hun lagde papirerne ud på bordet og begyndte at læse højt.

Elisabeth kom groft brød i en kurv og åbnede en flaske rødvin.

Hun satte sig, og søstrene snakkede fnisende om de forskellige mænd, mens de spiste.

Midt i det hele ringede Susannes mobil, og da hun tog den, måtte hun lytte til en lang forklaring.

"Nå, ja, så kommer jeg selvfølgelig," sagde hun til sidst og slog mobilen sammen. "Jens skal på skadestuen.

Han har flækket det ene øjenbryn. Jeg må hjem og holde skansen. Peter kører med ham nu." Hun omfavnede søsteren og samlede sine poser.

"Gør nu noget ved det! Lover du det?" spurgte hun Elisabeth.

Elisabeth nikkede.

"Måske," sagde hun.

Hun havde ikke lyst. Slet ikke. Men senere, da hun havde tømt flasken med rødvin, satte hun sig alligevel ved computeren. Hun gik ind på netdating. Det var vel ikke farligt at kigge?