Spor af Mord: Kapitel 19

Kapitel 19

De slæbte Jesper ind i det lydtætte rum. Han blev smidt på gulvet. De stod lidt og så på ham. Så sparkede de et par gange til ham. Der kom ikke en lyd fra ham. Han var færdig.

"Lad os starte med pigen. Ham her er der ikke noget ved lige nu."

De hentede Louise. Hun stønnede. Hun måtte være ved at komme til sig selv igen. Hun var blå og rød i den ene side af hovedet. Men ellers så hun ud til at være næsten ok.

Hun prøvede at gøre modstand. Men hun kunne ikke. De var for mange, og hun havde mistet strøm-pistolen.

"Hiv hende op på korset," befalede Prædikanten. Hans stemme lød anderledes. Det blødte stadig fra hans mund. Begge hans læber var flækkede.

"Hvad med tøjet?"

"Det skærer vi af, når hun hænger der. Og ham her skal se på." Prædikanten sparkede Jesper i siden. Jesper gav ikke en lyd fra sig.

"Hent en spand vand!" råbte Prædikanten. "Så vi kan få noget liv i ham."

"Og du, din satans tøs," fortsatte han. Blodigt spyt ramte Louise i ansigtet. "Nu skal du mærke, hvordan det er at komme i helvede."

"Var det her, I slog Rikke ihjel?" spurgte Louise. Hun måtte trække tiden ud og håbe på et mirakel. Få ham til at tale. Ellers var hun død om lidt.

"Tja. Det troede vi. Men hun livede op, da vi smed hende på bygge-pladsen. Så vi måtte gøre arbejdet færdigt der. Heldigvis havde Sigge kameraet med. Det er guld værd."

"Jeg tror ikke, Gud er med dig."

"Ti stille, luder. Der står skrevet: Forarger din hånd dig, så hug den af."

"Det var nærmere noget andet, du skulle have hugget af," sagde Louise.

Prædikanten blev sort-rød i hovedet og så med vanvittige øjne på hende:

"Lede luder! Det er dig, der forarger mig. Derfor skal du dø på korset for dine synders skyld. Din død vil blive filmet og solgt til usle syndere over hele jorden." "Det er da en større synd at tjene penge på den slags," råbte Louise.

"Pengene skal bruges til Guds arbejde her på jorden." "Det tror du da ikke engang selv på!" Louise prøvede at pege på manden med arret. Men han holdt hendes arme. Hun kunne ikke vride sig fri. "Ham her, han vil da selv have pengene."

Manden så koldt på Louise.

"Luk munden på den kælling," knurrede han. "Hun skal op og hænge, og det skal være nu."

Prædikanten så et øjeblik på ham, men nikkede så. "Ja, søm hende fast til korset og flå tøjet af hende," brølede han. Hans spyt ramte igen Louise.

"Du er værre end alle de andre syndere tilsammen," råbte Louise.

Men nu lo han blot.

"Man skal kende sine synder for at kunne bekæmpe dem. Og tro mig. Jeg kender dem. Og det vil du også snart komme til."

Sammen med manden med arret tog han fat i hende. De begyndte at slæbe hende hen mod korset. Men Louise slog og sparkede og gjorde modstand. Den sidste af mændene måtte sætte vand-spanden fra sig og hjælpe til.

"Slip mig," råbte hun, alt hvad hun kunne.

Ingen af dem så længere på Jesper.

Et tungt og hævet øjenlåg løftede sig. Først så det ud som om, øjet var ved at lukke sig igen. Men synet af Louise ramte Jesper som et lyn. Hun var ved at blive hængt op på korset! Den mørke tåge forsvandt, og han åbnede begge øjne.

Jesper lå lige ved siden af alle våbnene. Med besvær kom han på benene. Uden at tænke sig om, greb han et spyd. Han kastede det mod den værste af fjenderne. Prædikanten.

Jesper havde aldrig før kastet med et spyd, så han ramte ikke i hjertet, som han havde håbet på. Men spyddet gik gennem Prædikantens ene lår og satte sig fast i væggen. Blodet sprøjtede ud. Prædikanten gav et højt brøl fra sig. Så stirrede han ned på sit ben. Han blev hvid som et lagen og besvimede.

De andre standsede forskrækket op. Inden de vidste, hvad der skete, havde Jesper grebet en lanse. Han for frem mod dem. Den ene af dem nåede at springe til side. Men den anden blev ramt i skulderen med så stor kraft, at lansen gik lige igennem ham. Han faldt skrigende om på gulvet. Jesper trak lansen ud og vendte sig mod den sidste af mændene. Manden så et øjeblik på lansen, så stak han af.

Jesper tog fat i Louise. Han vidste ikke, om manden var løbet efter hjælp.

"Kom," sagde han. "Vi må udenfor og ringe til politiet."

Louise nikkede bare. Hun så ikke ud som om, hun kunne klare ret meget mere.

Der var heldigvis ingen at se udenfor. Jesper rystede så meget på hænderne, at han ikke kunne få mobilen op af lommen. Louise måtte hjælpe ham.

Endelig kom de igennem til politiet.

"Der er sket et mord," sagde Jesper.

"Et mord? Hvor ringer du fra?"

Og så fortalte Jesper i korte træk, hvad det drejede sig om. Allerede da han slukkede for mobilen, kunne han høre politibiler med udrykning nærme sig.

"Pas på," skreg Louise i det samme.

Jesper nåede ikke at flytte sig. Han så bare en hånd med en stor hammer komme susende imod sit hoved. Men Louise var lynhurtig. Hun kastede sig ind mod angriberen, så han ramte ved siden af. Der lød et højt knæk. I stedet for at få kraniet smadret mærkede Jesper et jag af smerte. Hammeren havde ramt hans skulder. Manden skulle til at slå igen, men Louise havde fået fat i Jespers lanse og stak ud efter angriberen. Han blev ikke ramt hårdt, men i det samme kunne de se politiets blå blink. Så stak han af.

Jesper og Louise sad sammen i ambulancens dør-åbning. En læge var ved at undersøge dem. De kunne se Prædikanten og hans mænd blive ført væk i håndjern. Prædikanten havde lukkede øjne og lød, som om han bad.

De fortalte politiet hele historien. Politiet gav sig til at samle materiale ind.

Lidt efter kom en betjent hen til dem.

"Jeg så lige lidt på et par af de dvd'er, der lå derinde," sagde han. "Jeg kan ikke huske at have set noget værre. Rikke er ikke den eneste pige, der bliver tortureret."

"Det er slut nu," sagde Louise.

Betjenten nikkede.

"Det er fantastisk flot, at I har fået ram på den bande. Nu skal vi nok sørge for, at de ikke kommer ud og laver flere ulykker foreløbig."

"Prædikanten sagde, at der var nogle, der købte de her film," sagde Jesper.

"Det er rigtigt. Lover I ikke at nævne det for nogen?"

Louise og Jesper nikkede.

"Vi har fundet en liste over købere. Ikke bare fra Danmark, men fra hele verden," sagde betjenten. "Men ikke et ord til nogen. De skal helst blive overraskede, når politiet banker på."

Han gav dem hver et håndtryk.

"Og nu må I hellere komme en tur på hospitalet og blive lappet sammen."