Spor af Mord: Kapitel 17

Kapitel 17

Næste morgen havde ingen af dem appetit. I stedet tog de et hurtigt bad.

"Vi kan lige så godt komme af sted," sagde Louise, og Jesper nikkede.

De gik op på det gamle tørre-loft. Uden besvær kom de helt ned i den anden ende af bygningen og gik ud af en anden indgang. Ingen så dem.

Henne på værkstedet skruede Jesper nummerpladen på motorcyklen igen. Han så sig omkring, men rystede så på hovedet.

"Vi har ikke en bolt-saks, der er stor nok til den hængelås."

"Ok," sagde Louise. "Vi skal både have strøm-pistoler og en bolt-saks. Er der mere, vi skal tænke på?"

"Ja, jeg er ikke tryg ved at kravle over porten igen," sagde Jesper.

Louise nikkede.

"De vil holde øje med den," sagde hun. "Vi går ind til en af naboerne og kravler gennem hækken. For en sikkerheds skyld må vi hellere have en lille gren-saks med."

"God idé."

"Hjemme hos min pleje-familie var der et hegn inde i hækken, så naboernes hunde ikke kunne komme igennem. Måske skal vi også have en lille tang med til at klare det."

Jesper kiggede på væggen, hvor værktøjet hang.

"Det tror jeg, den her fyr kan klare," sagde han og lagde en lille tang ned i tasken.

"Ok, så mangler vi bare at købe bolt-saksen og strømpistolerne, så er vi klar."

Det tog dem ikke lang tid at finde butikken. En venlig ekspedient viste dem, hvordan de virkede. Louise lod, som om de skulle bruges på tyre-kalve. "Men husk, de skal lades op, før de virker," sagde ekspedienten.

"Jo, det skal vi nok."

"Det tager lige et stykke tid," sagde ekspedienten. "Det er ikke sjovt at stå med en vild tyr, hvis den ikke virker."

"Næ, det har du ret i."

"Vi kører tilbage til værkstedet og sætter dem til at lade med det samme," sagde Jesper. "De skal helst være klar i aften."

På vejen tilbage fik de også købt en bolt-saks.

De stod i døren til værkstedet og så ud på et lille stykke græs. Det var blevet rigtig grønt. Foråret var godt i gang. Det var dejligt vejr. Men hvor var der dog lang tid til det blev mørkt. Det var næsten ikke til at holde ud.

"Hvad siger du til en tur i Dyrehaven?" spurgte Jesper.

"God idé," svarede Louise.

De travede Dyrehaven igennem og spiste frokost et rart sted. Bagefter lagde de sig på et tæppe i græsset. Det var skønt at ligge der med armene om hinanden.

Nu var solen så småt begyndt at gå ned. De gik med hinanden i hånden, og de var begyndt at føle sig som kærester. Tilbage ved motorcyklen tog Jesper Louise ind til sig og kyssede hende længe. Så rømmede han sig flere gange. Det var lidt svært at få sagt.

"Øh," sagde han først. "Øh."

Hun gav hans hånd et lille klem.

"Jo," fortsatte han. "Det kan godt blive rigtig farligt i aften."

Louise nikkede. Jesper fortsatte:

"Og så skal du bare vide. Ja. Så skal du bare vide, at jeg er forelsket i dig."

Hun trak ham ind til sig. Stillede sig på tæer og hviskede ind i hans øre:

"Det er jeg også - i dig altså."

De stod længe og holdt om hinanden.

"Det skal bare lykkes i aften," mumlede Jesper. Han kunne mærke, hun nikkede. Det måtte ikke gå galt. Så slap de hinanden, satte sig op på motorcyklen og kørte tilbage til værkstedet.

Strøm-pistolerne var helt opladede. De tændte forsigtigt en af dem. Der lød en uhyggelig knitren. De virkede. Alt var parat. De så på hinanden og trak vejret dybt.