×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.

Start learning this lesson now
image

Jø Nesbø - Snømannen, Jø Nesbø - Snømannen Part 3 (1)

Jø Nesbø - Snømannen Part 3 (1)

Hun trakk pusten skjelvende. Nå måtte hun komme seg løs. Klærne var gjennomvåte og hun ville garantert fryse i hjel til natten om ingen fant henne. I det samme kom hun på det. Øksa! Hun hadde glemt øksa. Wiren var tynn. Legge den på en stein, et par velrettede slag og hun ville være fri. Øksa måtte ha havnet i bekken. Hun listet seg ut i, stakk hendene ned i det svarte vannet og søkte langs den steinete bunnen.

Ingenting.

Fortvilet sank hun ned på knærne mens blikket saumfór snøen på begge sider. Og da fikk hun øye på øksebladet som stakk opp av det svarte vannet to meter foran seg. Og visste det allerede før hun kjente rykket av wiren, før hun la seg langflat i bekken så smeltevannet klukket og rant over henne, så kaldt at hun trodde hjertet skulle stoppe, og hun strakte seg som en fortvilet tigger mot øksa: At det var en halv meter for langt. Fingrene hennes krummet seg rundt luft femti centimeter unna skaftet. Gråten kom, men hun tvang den tilbake; hun kunne gråte etterpå.

«Er det denne du vil ha?»

Hun hadde verken sett eller hørt noe. Men foran henne i bekken satt en skikkelse på huk. Det. Sylvia krabbet baklengs, men skikkelsen kom etter med øksa rakt fram mot henne:

«Bare ta den.»

Sylvia kom seg opp i knestående og tok imot øksa.

«Hva vil du gjøre med den?» sa stemmen.

Sylvia kjente raseriet komme, det som alltid følger frykten, og utfallet var voldsomt. Hun styrtet fram med øksa hevet og svingte lavt med strak arm. Men wiren dro henne til seg, øksa kappet bare i mørket og i neste øyeblikk lå hun i vannet igjen.

Stemmen lo lavt.

Sylvia veltet seg over på siden. «Gå vekk,» stønnet hun og spyttet grus.

«Jeg vil at du skal spise snø,» sa stemmen, reiste seg og holdt seg et øyeblikk på siden der jakka var kuttet opp.

«Hva?» datt det ut av Sylvia.

«Jeg vil at du skal spise snø til du pisser på deg.» Skikkelsen hadde stilt seg et stykke utenfor radiusen stålwiren ga Sylvia, lagt hodet på skakke og betraktet henne. «Til magen din er så nedkjølt og full at den ikke greier å smelte snøen lenger. Til det bare er is inni deg. Til du er blitt ditt sanne deg. Noe som ikke føler noe.»

Sylvias hjerne oppfattet ordene, men greide ikke ta inn meningen. «Aldri!» skrek hun.

Det kom en lyd fra skikkelsen som gikk i ett med den klukkende bekken. «Skrik nå, kjære Sylvia. For ingen kommer til å høre deg igjen. Noensinne.»

Sylvia så det holde opp noe. Som tentes. Løkken tegnet omrisset av en rødglødende dråpe mot mørket. Det freste og røk da den kom i berøringen med vannflaten. «Du kommer til å velge å spise snø. Tro meg.»

Det gikk opp for Sylvia med en lammende visshet at hennes siste time var kommet. Bare en eneste mulighet gjensto. Mørket hadde kommet fort de siste minuttene, men hun prøvde å fokusere blikket på skikkelsen mellom trærne mens hun veide øksa i hånden. Blodet prikket i fingrene der det strømmet tilbake som om også det skjønte at dette var siste sjanse. De hadde øvd på dette, tvillingene og hun. På låveveggen. Og hver gang hun hadde kastet og en av dem hadde bendt øksa ut av den malte blinken som forestilte en rev, hadde de ropt triumferende: «Du drepte beistet, mor! Du drepte beistet!» Sylvia satte den ene foten litt foran den andre. Ett skritts løpefart, det var det optimale for å få den riktige kombinasjonen av kraft og presisjon.

«Du er gal,» hvisket hun.

«Om akkurat det …,» sa den andre, og Sylvia syntes hun kunne se et lite smil, «… hersker det liten tvil.»

Øksa virvlet i det tykke, nesten stofflige mørket med en lav, syngende lyd. Sylvia sto i perfekt balanse med høyre arm pekende rett fram og så etter det dødbringende våpenet. Så det suse inn mellom trærne. Hørte det kappe en tynn gren. Så det forsvinne i mørket og hørte den dumpe lyden da øksa gravde seg ned under snøen langt der inne et sted.

Hun presset ryggen mot trestammen mens hun sakte seg mot bakken. Kjente gråten komme og prøvde ikke å stoppe den denne gangen. For nå visste hun det. At det ikke kom til å bli noe etterpå.

«Skal vi begynne?» sa stemmen mykt.

Kapittel 9

Dag 3. Hullet

«Var det stort, eller?»

Olegs begeistrede stemme overdøvet det fresende smultet inne i kebabsjappa som var fylt opp med folk som hadde strømmet inn fra konserten i Oslo Spektrum. Harry nikket til Oleg som sto i hettegenser, fremdeles svett og småhoppende mens han la ut om navngitte personer i Slipknot, navn Harry selv ikke kjente ettersom Slipknot-CD-ene inneholdt sparsommelig med personalia, og streite musikkmagasiner som MOJO og Uncut ikke skrev om slike band. Harry bestilte hamburgere og kikket på klokka. Rakel hadde sagt hun skulle stå rett utenfor her klokka ti. Harry så bort på Oleg igjen. Han snakket og snakket. Når var det det hadde skjedd? Når var det guttungen var blitt tolv år og hadde bestemt seg for å like musikk som handlet om ulike stadier av død, fremmedhet, kulde og generell fortapelse? Kanskje burde det bekymre Harry, men det gjorde ikke det. Det var et sted å begynne, en nysgjerrighet som måtte stilles, et antrekk gutten måtte ta på seg for å se om det passet. Det kom til å komme andre ting. Bedre ting. Og verre ting.

«Du likte det du også, ikke sant, Harry?»

Harry nikket. Han hadde ikke hjerte til å fortelle at konserten hadde vært en liten nedtur for ham. Han kunne ikke sette fingeren på hva det var, kanskje han bare ikke hadde hatt kvelden. Med én gang de hadde kommet inn i menneskemengden på Spektrum, hadde han kjent paranoiaen som regelmessig fulgte fylla, men som det siste året også hadde kommet når han var edru. Og i stedet for å komme inn i stemningen hadde han hatt følelsen av å bli observert og var blitt stående og se seg rundt, søke i veggen av ansikter rundt dem.

«Slipknot ruler,» sa Oleg. «Og maskene var overkule. Særlig den med den lange, tynne nesa. Den ligna på en … en sånn …»

Harry lyttet halvt fraværende mens han håpet at Rakel snart ville komme. Lufta her inne på kebabsjappa kjentes med ett tett og kvelende, som en tynn film av fett som la seg på huden og over munnen. Han prøvde å ikke tenke den neste tanken. Men den var på vei, hadde alt rundet hjørnet. Tanken på en drink.

«Det er en indiansk dødsmaske,» sa en kvinnestemme bak dem. «Og Slayer var bedre enn Slipknot.»

Harry snudde seg forbauset.

«Slipknot blir vel mye posering, gjør det ikke?» fortsatte hun. «Resirkulerte ideer og tomme fakter.»

Hun hadde på seg en glinsende svart, tettsittende og fotsid frakk som var kneppet helt opp til halsen. Alt som syntes under frakken var et par svarte boots. Ansiktet var blekt og øynene sminket.

«Det hadde jeg ikke trodd,» sa Harry. «At du liker sånn musikk.»

Katrine Bratt smilte kort. «Jeg sier vel i grunnen det motsatte.»

Hun ga ham ingen ytterligere forklaring og mimet til mannen bak disken at hun ville ha en Farris.

«Slayer stinker,» mumlet Oleg knapt hørbart.

Katrine snudde seg mot ham: «Du må være Oleg.»

«Ja,» sa Oleg mutt, dro i kamuflasjebuksene og så ut som han både likte og mislikte oppmerksomheten fra den voksne kvinnen. «Hvordan veit du det?»

Katrine smilte. «'Veit'? Du som bor i Holmenkollåsen sier vel egentlig 'vet'? Er det Harry som har lært deg å snakke østkant?»

Blodet skjøt opp i Olegs kinn.

Katrine lo lavt og berørte Olegs skulder lett. «Beklager, jeg er bare nysgjerrig.»

Guttens ansiktsfarge gikk over i en rødhet så dyp at øyenhviten skinte.

«Jeg er også nysgjerrig,» sa Harry og rakte en hamburger til Oleg. «Jeg regner med at du har funnet mønsteret jeg spurte etter, Bratt. Ettersom du har tid til å gå på konsert.»

Harry så på henne at hun oppfattet advarselen: Ikke kødd med gutten.

«Jeg har funnet noe,» sa Katrine og vred plastkorken av Farris-flasken. «Men du er opptatt, så vi kan ta det i morgen.»

«Jeg er ikke så opptatt,» sa Harry og hadde glemt filmen av fett, følelsen av å kveles.

«Det er konfidensielt, og det er mye mennesker her,» sa Katrine. «Men jeg kan hviske deg et par stikkord.»

Hun bøyde seg nærmere, og over smultet kjente han duften av en nesten maskulin parfyme og varm pust mot øret:

«En sølvfarget Volkswagen Passat svingte akkurat inn til fortauskanten utenfor her. Det sitter en kvinne inni som prøver å fange oppmerksomheten din. Jeg tipper det er Olegs mor …»

Harry rettet seg brått opp og så ut av det store vinduet mot bilen. Rakel hadde sveivet ned ruten og så inn på dem.

«Ikke søl,» sa Rakel da Oleg jumpet inn i baksetet med hamburgeren i hånden.

Harry hadde stilt seg ved siden av det åpne vinduet. Hun hadde på seg en enkel lyseblå genser. Han kjente godt til den genseren. Visste hvordan den luktet, hvordan den føltes mot håndflaten og kinnet.

«Fin konsert?» spurte hun.

«Spør Oleg.»

«Hva slags band var det egentlig?» Hun så på Oleg i speilet. «Jeg synes folk på fortauene her er litt underlig kledd.»

«Rolige sanger om kjærlighet og sånn,» sa Oleg og blunket fort til Harry da blikket hennes slapp speilet.

«Takk, Harry,» sa hun.

«Ingenting å takke for. Kjør forsiktig.»

«Hvem var den kvinnen der inne?»

«En kollega. Ny på jobben.»

«Å? Så ut som dere kjenner hverandre godt allerede.»

«Hvordan da?»

«Dere …» Hun holdt brått inne. Så ristet hun sakte på hodet og lo. En dyp, men klar latter som kom fra nede i halsen et sted. Trygg og overgiven på en gang. Latteren som en gang hadde gjort ham forelsket.

«Beklager, Harry. Godnatt.»

Ruta gled opp og den sølvfargede bilen ut fra fortauskanten.

Harry gikk Brugata som var en spissrotgang mellom skjenkesteder hvor det strømmet musikk ut fra åpne dører. Han vurderte en kaffe på Teddys Softbar, men visste at det ville være en dårlig idé. Så han bestemte seg for å gå forbi.

«Kaffe?» gjentok fyren bak disken vantro.

Jukeboksen på Teddys spilte Johnny Cash, og Harry dro en finger over overleppen.

«Har du noe bedre forslag?» Harry hørte stemmen i sin egen stemme, den var kjent og ukjent på én gang.

«Tja,» sa fyren og strøk sitt fettglinsende hår bakover. «Kaffen er ikke akkurat nytrakta, så hva med en nytappa øl?»

Johnny Cash sang om Gud, dåp og nye løfter.

«Vel,» sa Harry.

Mannen bak disken gliste.

I det samme kjente Harry mobiltelefonen vibrere i lomma. Han grep den, fort og begjærlig, som om det var en telefon han hadde ventet på.

Det var Skarre.

«Vi har akkurat mottatt en savnetmelding som passer. Gift kvinne med barn. Hun var borte da mannen og barna kom hjem for noen timer siden. De bor langt ute i skauen på Sollihøgda, ingen av naboene har sett henne og hun kan ikke ha kommet seg derfra med bilen, for den hadde mannen. Og ingen fotspor på veien.»

«Fotspor?»

«Snøen ligger fortsatt der oppe.»

Halvliterglasset ble satt ned med et dunk foran Harry.

«Harry? Er du der?»

«Ja da. Jeg tenker.»

«På hva da?»

«Er det en snømann på stedet?»

«Hæ?»

«Snømann.»

«Hvordan skal jeg vite det?»

«Så la oss dra og finne det ut. Hiv deg i bilen og plukk meg opp utenfor Gunerius i Storgata.»

«Kan vi ikke ta det i morgen, Harry? Jeg har påtatt meg noe puling i kveld, og dette kvinnemennesket er bare savnet, så det haster ikke foreløpig.»

Harry så på stripen av skum som snodde seg som en slange nedover utsiden av ølglasset.

«I grunnen …,» sa Harry, «… haster det noe helt jævlig.»

Barkeeperen så forbauset på den urørte halvliteren, femtilappen på disken og den brede ryggen som forsvant ut av døra idet Johnny Cash utåndet.

«Sylvia ville aldri bare ha gått,» sa Rolf Ottersen.

Rolf Ottersen var tynn. Eller mer presist; han var et beinrangel. Flanellsskjorten var kneppet helt opp og ut av den stakk en lang, mager hals med et hode som fikk Harry til å tenke på en vadefugl. Ut av skjorteermene stakk et par smale hender med lange, tynne fingre som uavlatelig snodde, tvinnet og toet. Neglene på høyre hånd var filt lange og spisse som klør. Øynene virket store bak de tykke brilleglassene som satt i en enkel, rund stålinnfatning av den typen som hadde vært populær blant radikalere på syttitallet. En plakat på den sennepsgule veggen viste indianere som bar en anakonda. Harry kjente igjen bildet fra coveret på et Joni Mitchell-album fra hippiesteinalderen. Ved siden av hang en reproduksjon av et av de kjente selvportrettene til Frida Kahlo. Lidende kvinne, tenkte Harry. Et bilde valgt av en kvinne. Gulvet var ubehandlet furu, og rommet var opplyst av en blanding av gammeldagse parafinlamper og brune leirlamper som så ut som de kunne være hjemmelagd. Lent mot veggen i hjørnet sto en gitar med nylonstrenger som Harry antok var forklaringen på Rolf Ottersens filte negler.

«Hva mener du med at hun aldri ville ha gått?» spurte Harry.

Foran ham på stuebordet hadde Rolf Ottersen lagt et fotografi av kona sammen med tvillingdøtrene deres, Olga og Emma på ti år. Sylvia Ottersen hadde store, søvnige øyne, som en som har brukt briller hele sitt liv og så har begynt med kontaktlinser eller tatt en synskorrigerende laseropererasjon. Tvillingene hadde morens øyne.

«Hun ville ha sagt fra,» sa Rolf Ottersen. «Lagt igjen en beskjed. Noe må ha skjedd.»

Til tross for fortvilelsen var stemmen dempet og mild. Rolf Ottersen dro fram et tørkle av bukselomma og førte det til ansiktet. Nesa virket abnormt stor i det smale, bleke ansiktet. Han snøt seg med et enkelt trompetstøt.

Skarre stakk hodet inn av døra. «Hundepatruljen har kommet. De har med en likhund.»

«Sett i gang,» sa Harry. «Snakket med alle naboene?»

«Jepp. Fortsatt ingenting.»

Skarre lukket døra, og Harry oppdaget at Ottersens øyne var blitt enda større bak brilleglassene.

«Likhund?» hvisket Ottersen.

«Bare et uttrykk,» sa Harry og noterte seg at han måtte gi Skarre et par tips om å formulere seg.

«Så dere bruker den til å lete etter levende mennesker også?» Ektemannen hørtes bønnfallende ut i toneleiet.

«Ja visst,» løy Harry i stedet for å fortelle at likhunder markerer steder hvor det har ligget døde mennesker. At den verken kan brukes til narkotika, tapte gjenstander eller levende. At den brukes til død. Punktum.

«Du så henne altså sist i dag klokka fire,» sa Harry og så ned på notatene. «Før du og døtrene dine kjørte inn til byen. Hva gjorde dere der?»

«Jeg passet butikken, mens jentene hadde fiolintimene sine.»

«Butikken?»

«Vi har en liten butikk på Majorstua som selger håndlagde, afrikanske varer. Kunst, møbler, duker, klær, alt mulig. Det er importert direkte fra de som lager det, og de får ordentlig betalt. Det er mest Sylvia som står der, men på torsdager er det langåpent og da kommer hun hjem med bilen og så drar jeg og jentene inn. Jeg står i butikken mens de spiller fiolin på Barratt Due fra fem til sju. Etterpå hentet jeg dem, og vi dro hjem. Vi var hjemme litt over halv åtte.»

«Mm. Hvem andre jobber i butikken?»

«Ingen.»

«Det må jo bety at dere holder stengt en stund i åpningstida på torsdager. Rundt en time?»

Rolf Ottersen smilte skjevt. «Dette er en svært liten butikk. Vi har ikke mange kunder. Før julesalget nesten ingen, for å være ærlig.»

«Hvordan …»

«NORAD. De støtter butikken og leverandørene våre som del av regjeringens handelsprogram for land i den tredje verden.» Han kremtet mykt. «Signaleffekten her er viktigere enn kroner, ører og nærsynt fortjeneste, ikke sant?»

Harry nikket selv om han ikke tenkte på bistand og rettferdig handel i Afrika, men klokkeslett og kjøretid i Oslo og omegn. Fra kjøkkenet, hvor tvillingene satt og spiste sen kvelds, kom lyden av radio. Han hadde ikke sett noen TV i huset.

«Takk så langt.» Harry reiste seg og gikk utenfor.

Tre biler sto parkert på tunet. Den ene var Bjørn Holms Volvo Amazon, omlakkert til svart og med en rutete rallystripe over taket og bagasjelokket. Harry så opp mot den klare stjernehimmelen som velvet seg over den vesle gården i glennen. Han trakk inn lufta. Den duftet av granskog og vedfyring. Fra skogkanten hørte han en hunds pesing og politimannens oppmuntringer.

For å komme til låven gikk Harry i en bue de hadde avtalt for ikke å ødelegge eventuelle spor de kunne få bruk for. Det kom stemmer fra den åpne døra. Han satte seg på huk og studerte fotavtrykkene i snøen i lyset fra lampen over døra. Så reiste han seg, lente seg mot karmen og fisket fram sigarettpakken.

«Ser ut som et drapsåsted,» sa han. «Blod, lik og veltede møbler.»

Bjørn Holm og Magnus Skarre tidde, snudde seg og fulgte Harrys blikk. Det store åpne rommet var opplyst av en enkel lyspære som hang i en ledning fra en av bjelkene. I den ene enden av rommet sto en dreiebenk foran en tavle hvor det hang verktøy; hammere, sager, tenger, bor. Ingen elektriske duppeditter. I den andre enden var det et nettinggjerde og bak det satt høner vaglet opp på hyller i veggen eller spankulerte i stakkato gange på halmen. Midt i rommet, på grå, ubehandlede og blodtilsmurte gulvbord, lå tre hodeløse kropper. Ved den veltede hoggestabben; tre hoder. Harry stakk en sigarett mellom leppene uten å tenne den, skrittet inn, passet på at han ikke tråkket i blodet og satte seg på huk ved siden av hoggestabben og myste på hønehodene. Lyset fra pennelykta hans blinket matt i svarte øyne. Han holdt først opp en hvit, kuttet fjær som så ut som den var svartbrent i kanten, så studerte han de glatte kuttflatene på hønehalsene. Blodet hadde levret seg og var svart. Han visste at det var en prosess som gikk fort, ikke stort mer enn en halv time.

«Ser du noe interessant?» spurte Bjørn Holm.

«Jeg har en yrkesskada hjerne, Holm. Akkurat nå analyserer den hønelik.»

Skarre lo høyt og tegnet avisoverskrifter i lufta. «'Stygt hønetrippelmord. Voodoo på bygda. Harry Hole satt på saken.'»

«Mer interessant er hva jeg ikke ser,» sa Harry.

Bjørn Holm hevet et øyebryn, så seg rundt og begynte å nikke langsomt.

Skarre så mistenksomt på dem. «Og det er?»

«Drapsvåpenet,» sa Harry.

«Øks,» sa Holm. «Eneste vettuge måten å slakte høner på.»

Skarre snøftet. «Hvis det er dama som har slaktet, så har hun vel lagt øksa på plassen sin et sted. Ryddige folk, disse bønda.»

«Enig i det siste,» sa Harry og lyttet til hønsekaklingen som lot til å komme fra alle kanter. «Derfor er det interessant at hoggestabben ligger veltet og hønelikene strødd. Og øksa ikke er på plassen sin.»

«Plassen sin?» Skarre himlet med øynene til Holm.

«Hvis du gidder å ta en liten kikk rundt deg, Skarre,» sa Harry uten å se opp.

Skarre så fortsatt på Holm, som nikket mot tavla bak dreiebenken.

«Å faen,» sa Skarre.

På den tomme plassen mellom en hammer og en rødrusten sag var det tegnet et omriss av en liten øks.

Fra utsiden hørtes hundeglam, klynking og så politimannens iltre rop som ikke lenger lød oppmuntrende.

Harry gned seg på haken. «Vi har søkt gjennom hele låven, så det ser altså foreløpig ut til at Sylvia Ottersen har forlatt stedet midt under slakting og tatt med seg redskapen. Holm, kan du ta kroppstemperaturen på disse hønene og fastslå et cirka dødstidspunkt?»

«Jepp.»

«Hæ?» sa Skarre.

«Jeg vil vite når hun stakk herfra,» sa Harry. «Fikk du noe ut av skoavtrykkene utenfor, Holm?»

Krimteknikeren ristet på hodet. «Det er for opptråkka, og je treng mer lys. Je fant flere avtrykk etter støvla til Rolf Ottersen. Pluss et par andre som førte til låven, men ingen fra. Kanskje hun er blitt børi ut av låven?»

«Mm. Da ville det ha vært dypere spor etter den som bar. Synd ingen har tråkket i blodet.» Harry myste mot de mørke veggene som lå utenfor lyspæras rekkevidde. Fra tunet lød en hunds ynkelige pip og en politimanns rasende banning.

«Gå ut og sjekk hva det er, Skarre,» sa Harry.

Skarre forsvant, og Harry tente lykta igjen og gikk bort til veggen. Han strøk hånden langs de umalte bordene.

«Å er det …,» begynte Holm, men stoppet da Harrys støvel traff veggen med et tørt dunk.

Stjernehimmelen kom til syne.

«En bakdør,» sa Harry og stirret på svart skog og silhuetten av grantrær mot den skittengule lyskuppelen av by langt der inne. Så rettet han lykta mot snøen. Lyskjeglen fant straks sporene.

«To personer,» sa Harry.

«Det er bikkja,» sa Skarre som hadde kommet tilbake. «Den vil ikke.»

«Vil ikke?» Harry lot lyskjeglen følge sporene. Snøen reflekterte lyset, men sporene forsvant der trærne voktet nattemørket.

«Hundeføreren skjønner ingenting. Han sier det virker som bikkja er livredd. Den nekter i hvert fall å gå inn i skogen.»

«Kanskje den lukter rev,» sa Holm. «Mye rev i skauen her.»

«Rev?» snøftet Skarre. «Den store bikkja der er vel ikke redd for en rev.»

«Kanskje den aldri har sett en rev,» sa Harry. «Men skjønner at det er et rovdyr den lukter. Det er rasjonelt å være redd for det man ikke vet hva er. Den som ikke er det, lever ikke lenge.» Harry kjente at hjertet hadde begynt å slå fortere. Og han visste hvorfor. Skogen. Mørket. Den type redsel som ikke var rasjonell. Den typen som måtte overvinnes.

«Inntil videre er dette å betrakte som et åsted,» sa Harry. «Begynn jobben. Jeg sjekker litt hvor disse sporene fører.»

«OK.»

Harry svelget før han trådte ut av bakdøra. Det var femogtjue år siden. Og likevel strittet kroppen imot.

Det var hos bestefar på Åndalsnes under høstferien. Gården lå i fjellsiden, med de mektige Romsdalsfjellene tårnende over seg. Harry hadde vært ti år og hadde gått et stykke inn i skogen for å se etter kua som bestefar lette etter. Han ville finne den før bestefar, før noen andre. Så han skyndte seg. Løp som besatt over koller med myk blåbærlyng og morsomme, krokete dvergbjørk. Stiene kom og forsvant, mens han løp i rett linje mot bjella som han mente han hadde hørt der inne mellom trærne. Og der var den igjen, litt lenger mot høyre nå. Han hoppet over en bekk, dukket under et tre og støvlene surklet da han løp over en myr idet en regnskur kom mot ham, han kunne se sløret av vann under skyen som dusjet den bratte fjellsiden.

Og det var så fint at han ikke hadde merket mørket som kom, som krøp opp av myrvannet, som listet seg fram mellom trærne, som rant som svartmaling av fjellsidens skygger og samlet seg i bunnen av dalen. I stedet så han opp, på en stor fugl som sirklet høyt der oppe, så svimlende høyt fordi han kunne se fjellveggen bak. Og så satte den ene støvelen seg fast og han falt. Med ansiktet ned og uten å rekke å ta seg for. Og det ble svart, og nese og gane fyltes med smaken av myr, av død og forråtnelse og mørke. Han kunne smake mørket de få sekundene han var under. Og da han kom opp igjen, oppdaget han at alt lyset hadde dratt. Dratt over fjellet som nå hang over ham med taus, tung velde og hvisket at han ikke visste hvor han var, at han ikke hadde visst det på lenge. Uten å ense at han hadde mistet den ene støvelen, reiste han seg og begynte å løpe. Han måtte jo snart se noe han kjente igjen. Men landskapet var blitt fortrollet, steinene var blitt hodene til vesener som vokste opp av jorda, lyngen fingre som krafset oppover leggene hans og dvergbjørkene hekser som sto tvikroket av latter mens de pekte vei; hit eller dit, veien hjem eller veien til fortapelse, veien til bestemors hus eller veien til Hullet. For de voksne hadde fortalt om Hullet. Stedet der myra var bunnløs, der buskap, folk og hele kjerrer forsvant for aldri å dukke opp igjen.

Det var nesten natt da Harry hadde vaklet inn på kjøkkenet og bestemor hadde omfavnet ham og sagt at far, bestefar og de voksne på nabogården alle var ute og lette etter ham. Hvor hadde han vært?

I skogen.

Men hadde han ikke hørt ropene deres? De hadde ropt Harry, Harry, hun hadde hørt det hele tiden.

Han husket det ikke selv, men han var senere blitt fortalt mange ganger hvordan han hadde sittet der, skjelvende av kulde på vedkassen foran ovnen, med et blikk som stirret apatisk ut i luften og svart: «Jeg trodde ikke det var de som ropte.»

«Hvem trodde du det var da?»

«De andre. Visste du at mørket smaker, bestemor?»

Harry hadde bare gått noen meter inn i skogen før en intens, nesten unaturlig stillhet inntrådte. Han holdt lyskjeglen nede på bakken rett foran seg, for hver gang lyset sveipet over skogen, fikk det skyggene til å løpe som skvetne vesener mellom trærne i det stummende mørket. Å være isolert fra mørket inne i en boble av lys, ga ingen trygghet. Tvert om. Vissheten om at han var det mest synlige som beveget seg gjennom skogen, gjorde ham naken, ubeskyttet. Greiner skrapet over ansiktet hans, som en blinds fingre som vil identifisere en fremmed.

Sporene førte til en bekk som klukket og overdøvet hans egen litt for raske pust. Der forsvant ett av sporene, mens det andre fulgte bekken mot lavere terreng.

Han fortsatte. Bekken svingte hit og dit, men han bekymret seg ikke så mye for å miste retningen, det var bare å følge sporet tilbake.

Det lød et advarende u-hu fra en ugle som måtte være like ved. Urskiven på håndleddet hans ulmet grønt og viste at han hadde gått i over et kvarter. På tide å snu og sende inn mannskap med ordentlig fottøy og klær og en hund som ikke var redd for rev.

Harrys hjerte stoppet.

Det hadde strøket rett forbi ansiktet hans. Uten en lyd og så raskt at han ikke hadde sett noe. Men vindtrykket hadde røpet det. Harry hørte fjær bakse i snøen og det ynkelige pipet fra en liten gnager som akkurat var blitt bytte.

Han slapp pusten langsomt ut igjen av lungene. Lot lykten sveipe over skogen foran seg en siste gang og snudde seg for å gå tilbake. Tok et skritt, men stoppet. Ville til å ta ett til, to til, komme seg tilbake. Men han gjorde det han måtte. Svingte lykten tilbake. Og der var det igjen. Et glimt, en lysrefleks som ikke skulle være her midt inne i svarte skogen. Han gikk nærmere. Så seg tilbake og prøvde å merke seg stedet. Det var omtrent femten meter fra bekken. Han satte seg på huk. Det var bare stålet som stakk opp, men han behøvde ikke å børste bort snøen for å se hva det var. En øks. En liten øks. Om det hadde vært blod etter høneslaktingen på bladet, var det nå borte. Det var ingen fotspor rundt øksa. Harry lyste og så en avkappet kvist på snøen noen meter fra. Noen måtte ha slengt øksa hit med stor kraft.

I det samme kjente Harry det igjen. Følelsen fra Spektrum tidligere på kvelden. Følelsen av å bli observert. På instinkt slukket han, og mørket ble kastet på ham som et teppe. Han holdt pusten og lyttet. Ikke, tenkte han. Ikke bli sånn. Ondskap er ikke en ting, det tar ikke bolig. Tvert om, det er et fravær av ting, fravær av godhet. Det eneste å bli redd for her er deg selv.

Men følelsen ville ikke gå bort. Noen stirret på ham. Noe. De andre. Og i en glenne ved bekken sivet månelys inn, og han så noe som kunne være omrisset av en skikkelse.

Harry tente lykten og rettet den mot glennen.

Det var henne. Hun sto høyreist og urørlig mellom trærne og så på ham uten å blunke, med de samme store, søvnige øynene som på bildet. Det første Harry tenkte, var at hun var kledd som en brud, i hvitt, at hun sto til alters her midt ute i skogen. Lyset fikk henne til å glitre. Harry trakk pusten skjelvende og fisket mobiltelefonen opp av jakkelomma. Bjørn Holm svarte på andre ring.

«Sperr av alt,» sa Harry. Halsen kjentes tørr, flisete. «Jeg kaller inn troppene.»

«Å har skjedd?»

«Det står en snømann her.»

«Å så?»

Harry forklarte.

«Je fekk itte med meg det siste,» ropte Holm. «Det er dårlig dekning her …»

«Hodet,» gjentok Harry. «Tilhører Sylvia Ottersen.»

Det ble stille i den andre enden.

Harry ba Holm følge sporet og la på.

Så satte han seg på huk inntil et tre, kneppet frakken helt opp og slukket lykta for å spare batteri mens han ventet. Og tenkte at han hadde nesten glemt hvordan det smakte, mørket.

DEL II

Kapittel 10

Dag 4. Kritt

Klokka var halv fire på morgenen og Harry stuptrøtt da han endelig låste seg inn i leiligheten sin. Han kledde av seg og gikk rett i dusjen. Prøvde å ikke tenke mens han lot strålene med glohett vann lamme huden, massere de stive musklene, tine opp den gjennomfrosne kroppen. De hadde snakket med Rolf Ottersen, men avhørene fikk vente til i morgen. På Sollihøgda hadde de for lengst avsluttet rundspørringen hos naboene, det var ikke så mange å spørre. Men kriminalteknikerne og hundene var fortsatt på jobb og kom til å være det hele natta. De hadde et tidsvindu før sporene kom til å være forurenset, dekket av snø eller rent bort. Han skrudde av dusjen. Lufta ble grå av damp, og da han tørket speilet, la det seg nytt lag med dugg med en gang. Det forvrengte ansiktet og ga den nakne kroppen utflytende konturer.

Harry pusset tennene da mobiltelefonen ringte. «Harry.»

«Stormann. Soppmannen.»

«Du ringer seint,» sa Harry forbauset.

«Regnet med at du var på jobb.»

«Å?»

«Det var på Kveldsnytt. Dama på Sollihøgda. Så deg i bakgrunnen. Jeg har fått svar på testen.»

«Og?»

«Du har muggsopp. En sulten jævel også. Versicolor.»

«Og det vil si?»

«At den kan ha alle mulige farger. Hvis og når den synes. Bortsett fra det, vil det si at jeg må ta ned mer av veggene dine.»

«Mm.» Harry hadde en vag formening om at han burde interessere seg mer, bekymre seg mer eller i alle fall spørre mer. Men han orket ikke. Ikke i natt.

«Sett i gang.»

Harry la på og lukket øynene. Ventet på spøkelsene, på det som var uunngåelig så lenge han ikke tok den eneste medisinen han kjente mot gjenferd. Kanskje skulle det være et nytt bekjentskap i kveld. Han ventet på at hun skulle komme ut av skogen, stabbende mot ham på en veldig, hvit kropp uten bein, en forvokst bowlingkjegle med hode på, svarte øyehuler hvor kråkene hakket etter de siste restene av øyeeplene og tennene lå blottet etter at reven hadde forsynt seg med leppene. Ikke godt å vite, underbevisstheten er uforutsigbar. Så uforutsigbar at da Harry sovnet, drømte han at han lå med hodet under vann i et badekar og hørte den dype rumlingen av bobler og kvinnelatter. På emaljen vokste sjøgress som strakte seg ut etter ham, som grønne fingre på en hvit hånd som søkte hans.

Morgenlyset la rektangler av lys på avisene som lå på politioverbetjent Gunnar Hagens skrivebord. Det lyste opp Sylvia Ottersens smil på forsidene og overskriftene. «Drept og halshugget», «Halshugget i skogen» og – den korteste og antagelig beste: «Halshugget.»

Harrys eget hode hadde verket fra han våknet. Nå holdt han det forsiktig mellom hendene og tenkte at han like godt kunne ha drukket i går, det hadde ikke gjort vondt verre. Han hadde lyst til å lukke øynene, men Hagen så rett på ham. Harry noterte at Hagens munn fortsatt åpnet, vred og lukket seg, kort sagt at han formulerte ord som Harry mottok på en bare omtrentlig innstilt frekvens.

«Konklusjonen …,» sa Hagen, og Harry skjønte det var på tide å spisse ørene. «… er at denne saken fra nå av har topprioritet. Og det betyr at vi selvfølgelig straks utvider etterforskningsgruppen din, og …»

«Uenig,» sa Harry og kjente at bare å uttale det ene ordet påførte kraniet sprengningsfornemmelser. «Vi kan rekvirere det vi trenger av folk fortløpende og etter behov, men foreløpig vil jeg ikke ha flere på møtene. Bare oss fire.»

Gunnar Hagen så himmelfallen ut. På drapssaker, selv de enkle, var etterforskningsgrupper alltid på minst et dusin personer.

«Fri tenkning fungerer best i mindre grupper,» føyde Harry til.

«Tenkning?» utbrøt Hagen. «Hva med vanlig politiarbeid? Oppfølging av tekniske spor, avhør, sjekking av tips? Og hva med koordinering av data? En samlet gruppe …»

Harry holdt en hånd opp for å avverge talestrømmen. «Det er akkurat det. Jeg vil ikke drukne i det der.»

«Drukne?» Hagen stirret vantro på Harry. «Jeg får heller gi saken til noen som er svømmedyktige da.»

Harry gned tinningene lett. Han visste at Hagen visste at akkurat nå var det ingen annen på Voldsavsnittet enn førstebetjent Hole som kunne lede en slik drapssak. Harry visste også at å gi saken til det sentrale etterforskningsorganet KRIPOS ville være et så stort prestisjenederlag for den ferske POB-en at han heller ville ofre sin sterkt behårete høyrearm.

Harry sukket: «Vanlige etterforskningsgrupper kjemper for å holde seg flytende i datastrømmen. Og det er når det er en vanlig sak. Med halshugging på førstesidene …» Harry ristet på hodet. «Folk blir helt ville. Vi fikk over hundre tipstelefoner bare etter innslaget på Kveldsnytt i går. Du veit; snøvlete fylliker og de vanlige gærningene, pluss et par nye. Folk som kan fortelle deg at drapet er beskrevet i Johannes' Åpenbaring og sånn. Hittil i dag har vi fått to hundre tips. Og bare vent til det kommer ut at det kan være flere lik. La oss si at det må settes av tjue mann bare til å ta seg av tipsene. De sjekker og skriver rapporter. La oss si at etterforskningsledelsen må bruke to timer hver dag på å fysisk lese innkomne data, to på å koordinere dem og to på å få samlet alle i gruppa, informere dem, besvare spørsmålene fra alle og en halv time på å sile hvilke data man kan gå videre med til pressekonferansen. Som tar tre kvarter. Det verste er …»

Harry presset pekefingrene mot de verkende kjevefestene og skar en grimase.

«… at i en vanlig drapssak er dette antagelig vel anvendte ressurser. Fordi det alltid vil finnes en del der ute som veit noe, som har hørt eller sett noe. Deler vi møysommelig kan sette sammen eller som ved et trylleslag kan løse hele saken.»

«Nettopp,» sa Hagen. «Derfor …»

«Problemet er,» fortsatte Harry. «At dette ikke er en slik sak. Ikke en slik type drapsmann. Denne personen har ikke betrodd seg til en venn eller vist seg i nærheten av drapsstedet. Ingen der ute veit noe, så tipsene som kommer vil ikke hjelpe oss, bare sinke oss. Og eventuelle tekniske spor som ligger oppe i dagen, er plassert der for å forvirre oss. Dette er kort sagt en annen type spill.»

Hagen hadde lent seg tilbake i stolen, satt fingertuppene mot hverandre, og nå betraktet han Harry, tankefull. Blunket som en soldøsig øgle, før han spurte: «Så du ser det som et spill?»

Harry lurte på hvor Hagen ville mens han nikket langsomt.

«Hva slags spill da? Sjakk?»

«Vel,» sa Harry. «Blindesjakk, kanskje.»

Hagen nikket. «Så du ser for deg en klassisk seriemorder, en kald drapsmann med overlegen intelligens og sans for spill, lek og utfordringer?»

Det ante Harry hvor Hagen ville nå.

«En mann som er hentet rett ut av seriemorderne dere profilerte på det FBI-kurset? En slik du traff på i Australia den gangen? En som rett og slett er …» POB-en smattet som om han smakte på ordene. «… en verdig motstander for en med din bakgrunn.»

Harry sukket. «Jeg tenker ikke sånn på det, sjef.»

Learn languages from TV shows, movies, news, articles and more! Try LingQ for FREE

Jø Nesbø - Snømannen Part 3 (1) Jø|Nesbø|Snømannen|Part Jø Nesbø – Der Schneemann Teil 3 (1) Jø Nesbø - The Snowman Part 3 (1) Jø Nesbø - El muñeco de nieve Parte 3 (1) Jø Nesbø - Le bonhomme de neige, partie 3 (1) Йо Несбё - Снеговик, часть 3 (1) Jø Nesbø - Snögubben del 3 (1) Jø Nesbø - Snemanden Del 3 (1)

Hun trakk pusten skjelvende. hun|trak|vejret|skælvende Hun trak vejret skælvende. Nå måtte hun komme seg løs. nu|måtte|hun|komme|sig|fri Now she had to break free. Nu måtte hun komme fri. Klærne var gjennomvåte og hun ville garantert fryse i hjel til natten om ingen fant henne. tøjet|var|gennemblødte|og|hun|ville|garanteret|fryse|ihjel|hjel|til|natten|hvis|ingen|fandt|hende Tøjet var gennemblødt, og hun ville garanteret fryse ihjel til natten, hvis ingen fandt hende. I det samme kom hun på det. i|det|samme|kom|hun|på|det In the same moment she realized it. I det samme kom hun på det. Øksa! øksen Øksen! Hun hadde glemt øksa. hun|havde|glemt|øksen Hun havde glemt øksen. Wiren var tynn. wiren|var|tynd Wiren var tynd. Legge den på en stein, et par velrettede slag og hun ville være fri. |||||||well-aimed|||||| lægge|den|på|en|sten|et|par|velrettede|slag|og|hun|ville|være|fri Læg den på en sten, et par velrettede slag, og hun ville være fri. Øksa måtte ha havnet i bekken. |||||the stream øksen|måtte|have|havnet|i|bækken The ax must have ended up in the stream. Øksen måtte være havnet i bækken. Hun listet seg ut i, stakk hendene ned i det svarte vannet og søkte langs den steinete bunnen. hun|listede|sig|ud|i|stak|hænderne|ned|i|det|sorte|vandet|og|søgte|langs|den|stenede|bunden Hun listede sig ud, stak hænderne ned i det sorte vand og søgte langs den stenede bund.

Ingenting. ingenting Ingenting.

Fortvilet sank hun ned på knærne mens blikket saumfór snøen på begge sider. fortvivlet|sank|hun|ned|på|knæene|mens|blikket|gennemsøgte|sneen|på|begge|sider Despondent, she sank to her knees as her gaze scanned the snow on both sides. Fortvivlet sank hun ned på knæene, mens blikket gennemsøgte sneen på begge sider. Og da fikk hun øye på øksebladet som stakk opp av det svarte vannet to meter foran seg. og|da|fik|hun|øje|på|øksebladet|som|stak|op|af|det|sorte|vandet|to|meter|foran|sig And then she caught sight of the ax blade sticking out of the black water two meters in front of her. Og da fik hun øje på øksebladet, der stak op af det sorte vand to meter foran sig. Og visste det allerede før hun kjente rykket av wiren, før hun la seg langflat i bekken så smeltevannet klukket og rant over henne, så kaldt at hun trodde hjertet skulle stoppe, og hun strakte seg som en fortvilet tigger mot øksa: At det var en halv meter for langt. og|vidste|det|allerede|før|hun|mærkede|ryk|af|wiren|før|hun|lagde|sig|langflad|i|bækken|så|smeltevandet|klukkede|og|flød|over|hende|så|koldt|at|hun|troede|hjertet|skulle|stoppe|og|hun|strakte|sig|som|en|fortvivlet|tigger|mod|øksen|at|det|var|en|halv|meter|for|langt And already knew it before she felt the pull of the wire, before she lay flat in the stream and saw the melt water gurgling and flowing over her, so cold that she thought her heart would stop, and she reached out like a desperate beggar for the axe: That there was a half a meter too far. Og hun vidste det allerede, før hun mærkede rykken fra wiren, før hun lagde sig fladt i bækken, så smeltevandet klukkede og løb over hende, så koldt at hun troede hjertet ville stoppe, og hun strakte sig som en fortvivlet tigger mod øksen: At det var en halv meter for langt. Fingrene hennes krummet seg rundt luft femti centimeter unna skaftet. fingrene|hendes|krummede|sig|rundt|luft|halvtreds|centimeter|væk|skaftet Hendes fingre krummede sig rundt luft femti centimeter fra skaftet. Gråten kom, men hun tvang den tilbake; hun kunne gråte etterpå. gråden|kom|men|hun|tvang|den|tilbage|hun|kunne|græde| Gråden kom, men hun tvang den tilbage; hun kunne græde bagefter.

«Er det denne du vil ha?» er|det|denne|du|vil|have "Is this the one you want?" "Er det denne, du vil have?"

Hun hadde verken sett eller hørt noe. hun|havde|hverken|set|eller|hørt|noget Hun havde hverken set eller hørt noget. Men foran henne i bekken satt en skikkelse på huk. men|foran|hende|i|bækken|sad|en|skikkelse|på|huk Men foran hende i bækken sad en skikkelse på hug. __Det.__ Sylvia krabbet baklengs, men skikkelsen kom etter med øksa rakt fram mot henne: Det|Sylvia|hun krabbet|baglæns|men|skikkelsen|den kom|efter|med|øksen|rakt|frem|mod|hende Det. Sylvia kravlede baglæns, men skikkelsen kom efter med øksen strakt frem mod hende:

«Bare ta den.» Bare|tag|den "Just take it." «Bare tag den.»

Sylvia kom seg opp i knestående og tok imot øksa. Sylvia|hun kom|sig|op|i|knæstående|og|hun tog|imod|øksen Sylvia rose to her knees and accepted the axe. Sylvia kom op i knæstående og tog imod øksen.

«Hva vil du gjøre med den?» sa stemmen. hvad|vil|du||med|den|hun sagde|stemmen "What do you want to do with it?" said the voice. «Hvad vil du gøre med den?» sagde stemmen.

Sylvia kjente raseriet komme, det som alltid følger frykten, og utfallet var voldsomt. Sylvia|hun følte|raseri|komme|det|som|altid|følger|frygt|og|udfaldet|det var|voldsomt Sylvia felt the fury coming, that which always follows fear, and the outcome was violent. Sylvia følte vreden komme, det som altid følger frygten, og udfaldet var voldsomt. Hun styrtet fram med øksa hevet og svingte lavt med strak arm. hun|hun styrtede|frem|med|øksen|hævet|og|hun svingede|lavt|med|strakt|arm Hun styrtede frem med øksen hævet og svingede lavt med strakt arm. Men wiren dro henne til seg, øksa kappet bare i mørket og i neste øyeblikk lå hun i vannet igjen. men|wiren|den trak|hende|til|sig|øksen|den kappede|kun|i|mørket|og|i|næste|øjeblik|hun lå|hun|i|vandet|igen But the wire pulled her to him, the ax cut only in the darkness and the next moment she was in the water again. Men wiren trak hende til sig, øksen skar kun i mørket, og i næste øjeblik lå hun i vandet igen.

Stemmen lo lavt. stemmen|den lo|lavt The voice laughed softly. Stemmen lo lavt.

Sylvia veltet seg over på siden. Sylvia|væltede|sig|over|på|siden Sylvia rolled onto her side. Sylvia væltede sig over på siden. «Gå vekk,» stønnet hun og spyttet grus. gå|væk|stønede|hun|og|spyttede|grus "Go away," she moaned, spitting grit. «Gå væk,» stønede hun og spyttede grus.

«Jeg vil at du skal spise snø,» sa stemmen, reiste seg og holdt seg et øyeblikk på siden der jakka var kuttet opp. jeg|vil|at|du|skal|spise|sne|sagde|stemmen|rejste|sig|og|holdt|sig|et|øjeblik|på|siden|hvor|jakken|var|skåret|op "I want you to eat snow," said the voice, standing up and staying for a moment on the side where the jacket had been cut open. «Jeg vil have, at du skal spise sne,» sagde stemmen, rejste sig og holdt sig et øjeblik på siden, hvor jakken var skåret op.

«Hva?» datt det ut av Sylvia. hvad|det faldt||ud|af|Sylvia "What?" it fell out of Sylvia. «Hvad?» faldt det ud af Sylvia.

«Jeg vil at du skal spise snø til du pisser på deg.» Skikkelsen hadde stilt seg et stykke utenfor radiusen stålwiren ga Sylvia, lagt hodet på skakke og betraktet henne. |||||||||"wet yourself"||||||||||the radius|||||||||| jeg|vil|at|du|skal|spise|sne|til|du|pisser|på|dig|skikkelsen|havde|stillet|sig|et|stykke|udenfor|radiusen|stålwiren|gav|Sylvia|lagt|hovedet|på|skakke|og|betragtet|hende "I want you to eat snow until you piss yourself." The figure had stood a little outside the radius of the steel wire gave Sylvia, lowered his head and regarded her. «Jeg vil have, at du skal spise sne, indtil du tisser på dig.» Skikkelsen havde stillet sig et stykke uden for radiusen, som stålwiren gav Sylvia, lagt hovedet på skrå og betragtede hende. «Til magen din er så nedkjølt og full at den ikke greier å smelte snøen lenger. til|maven|din|er|så|nedkølet|og|fuld|at|den|ikke|kan|at|smelte|sneen|længere "Until your stomach is so chilled and full that it can't melt the snow anymore. «Indtil din mave er så nedkølet og fyldt, at den ikke kan smelte sneen længere. Til det bare er is inni deg. til|det|bare|er|is|inde i|dig Until there is only ice inside you. Indtil der kun er is indeni dig. Til du er blitt ditt sanne deg. til|du|er|blevet|dit|sande|jeg Until you have become your true you. Indtil du er blevet dit sande jeg. Noe som ikke føler noe.» noget|som|ikke|føler|noget Something that feels nothing.” Noget som ikke føler noget.

Sylvias hjerne oppfattet ordene, men greide ikke ta inn meningen. Sylvias|hjerne|opfattede|ordene|men|kunne|ikke|tage|ind|meningen Sylvia's brain caught the words, but couldn't take in the meaning. Sylvias hjerne opfattede ordene, men kunne ikke forstå meningen. «Aldri!» skrek hun. aldrig|skreg|hun «Aldrig!» skreg hun.

Det kom en lyd fra skikkelsen som gikk i ett med den klukkende bekken. det|kom|en|lyd|fra|skikkelsen|som|gik|i|ét|med|den|klukkende|bæk There was a sound from the figure that was one with the gurgling brook. Der kom en lyd fra skikkelsen, som gik i ét med den klukkende bæk. «Skrik nå, kjære Sylvia. skrig|nu|kære|Sylvia «Skrig nu, kære Sylvia. For ingen kommer til å høre deg igjen. for|ingen|kommer|til|at|høre|dig|igen Because no one is going to hear you again. For ingen vil høre dig igen. Noensinne.» nogensinde Nogensinde.»

Sylvia så det holde opp noe. Sylvia|så|det|holde|op|noget Sylvia saw it holding something up. Sylvia så det stoppe noget. Som tentes. som|tændtes Which is lit. Som tændes. Løkken tegnet omrisset av en rødglødende dråpe mot mørket. løkken|tegnede|omridset|af|en|rødglødende|dråbe|mod|mørket The noose drew the outline of a red-hot drop against the darkness. Løkken tegnede omridset af en glødende dråbe mod mørket. Det freste og røk da den kom i berøringen med vannflaten. det|freste|og|røg|da|den|kom|i|berøringen|med|vandfladen It ground and smoked when it came into contact with the surface of the water. Det sprøjtede og røg, da den kom i berøring med vandfladen. «Du kommer til å velge å spise snø. du|kommer|til|at|vælge|at|spise|sne «Du vil vælge at spise sne. Tro meg.» tro|mig Believe me." Tro mig.

Det gikk opp for Sylvia med en lammende visshet at hennes siste time var kommet. det|gik|op|for|Sylvia|med|en|lammede|vished|at|hendes|sidste|time|var|kommet It dawned on Sylvia with a paralyzing certainty that her last hour had come. Det gik op for Sylvia med en lammende vished, at hendes sidste time var kommet. Bare en eneste mulighet gjensto. bare|en|eneste|mulighed|gjenstod Kun en eneste mulighed var tilbage. Mørket hadde kommet fort de siste minuttene, men hun prøvde å fokusere blikket på skikkelsen mellom trærne mens hun veide øksa i hånden. mørket|havde|kommet|hurtigt|de|sidste|minutter|men|hun|prøvede|at|fokusere|blikket|på|skikkelsen|mellem|træerne|mens|hun|vejede|øksen|i|hånden Mørket var kommet hurtigt de sidste minutter, men hun forsøgte at fokusere blikket på skikkelsen mellem træerne, mens hun vejede øksen i hånden. Blodet prikket i fingrene der det strømmet tilbake som om også det skjønte at dette var siste sjanse. blodet|prikkede|i|fingrene|hvor|det|strømmede|tilbage|som|hvis|også|det|forstod|at|dette|var|sidste|chance The blood tingled in the fingers as it flowed back as if it too realized that this was the last chance. Blodet prikkede i fingrene, da det strømmede tilbage, som om det også forstod, at dette var sidste chance. De hadde øvd på dette, tvillingene og hun. de|havde|øvet|på|dette|tvillingerne|og|hun De havde øvet på dette, tvillingerne og hun. På låveveggen. på|ladevæggen På ladevæggen. Og hver gang hun hadde kastet og en av dem hadde bendt øksa ut av den malte blinken som forestilte en rev, hadde de ropt triumferende: «Du drepte beistet, mor! |||||||||||bent|||||||||||||||||| og|hver|gang|hun|havde|kastet|og|en|af|dem|havde|bøjet|øksen|ud|fra|den|malede|skiven|som|forestillede|en|ræv|havde|de|råbt|triumferende|du|dræbte|udyret|mor And every time she had thrown and one of them had bent the ax out of the painted flash representing a fox, they had shouted triumphantly, “You killed the beast, mother! Og hver gang hun havde kastet, og en af dem havde bøjet øksen ud af den malede blinken, som forestillede en ræv, havde de råbt triumferende: «Du dræbte uhyret, mor! Du drepte beistet!» Sylvia satte den ene foten litt foran den andre. du|dræbte|udyret|Sylvia|satte|den|ene|fod|lidt|foran|den|anden Du dræbte uhyret!» Sylvia satte det ene ben lidt foran det andet. Ett skritts løpefart, det var det optimale for å få den riktige kombinasjonen av kraft og presisjon. |one step's||||||||||||||| et|skridts|løbehastighed|det|var|det|optimale|for|at|få|den|rigtige|kombination|af|kraft|og|præcision One step running speed, that was the optimum to get the right combination of power and precision. Et skridts løbehastighed, det var det optimale for at få den rigtige kombination af kraft og præcision.

«Du er gal,» hvisket hun. du|er|gal|hviskede|hun "You're crazy," she whispered. «Du er skør,» hviskede hun.

«Om akkurat det …,» sa den andre, og Sylvia syntes hun kunne se et lite smil, «… hersker det liten tvil.» om|netop|det|sagde|den|anden|og|Sylvia|syntes|hun|kunne|se|et|lille|smil|hersker|det|lille|tvivl "About exactly that…," said the other, and Sylvia thought she could see a small smile, "… there is little doubt." «Om netop det …,» sagde den anden, og Sylvia syntes, hun kunne se et lille smil, «… hersker der lille tvivl.»

Øksa virvlet i det tykke, nesten stofflige mørket med en lav, syngende lyd. ||||||tangible|||||| øksen|virvlede|i|det|tykke|næsten|stoflige|mørket|med|en|lav|syngende|lyd The ax swirled in the thick, almost material darkness with a low, singing sound. Øksen svang i det tætte, næsten stoflige mørke med en lav, syngende lyd. Sylvia sto i perfekt balanse med høyre arm pekende rett fram og så etter det dødbringende våpenet. Sylvia|stod|i|perfekt|balance|med|højre|arm|pegede|lige|frem|og|så||det|dødbringende|våbnet Sylvia stood in perfect balance with her right arm pointing straight ahead, looking for the deadly weapon. Sylvia stod i perfekt balance med højre arm pegende lige frem og så efter det dødbringende våben. Så det suse inn mellom trærne. så|det|susede|ind|mellem|træerne Så det susede ind mellem træerne. Hørte det kappe en tynn gren. hørte|det|kappede|en|tynd|gren Hørte det klippe en tynd gren. Så det forsvinne i mørket og hørte den dumpe lyden da øksa gravde seg ned under snøen langt der inne et sted. så|det|forsvinde|i|mørket|og|hørte|den|dumpe|lyd|da|øksen|gravede|sig|ned|under|sneen|langt|der|inde|et|sted Saw it disappear into the darkness and heard the dull sound as the ax buried itself under the snow far in there somewhere. Så det forsvandt i mørket og hørte den dumpe lyd, da øksen gravede sig ned under sneen langt derinde et sted.

Hun presset ryggen mot trestammen mens hun sakte seg mot bakken. hun|pressede|ryggen|mod|træstammen|mens|hun|langsomt|sig|mod|jorden She pressed her back against the tree trunk as she slowed towards the ground. Hun pressede ryggen mod træstammen, mens hun langsomt gled ned mod jorden. Kjente gråten komme og prøvde ikke å stoppe den denne gangen. følte|gråden|komme|og|prøvede|ikke|at|stoppe|den|denne|gang Felt the cry coming and didn't try to stop it this time. Kendte gråden komme og prøvede ikke at stoppe den denne gang. For nå visste hun det. for|nu|vidste|hun|det Because now she knew. For nu vidste hun det. At det ikke kom til å bli noe etterpå. at|det|ikke|kom|til|at|blive|noget|bagefter That there wasn't going to be anything afterwards. At det ikke ville blive noget bagefter.

«Skal vi begynne?» sa stemmen mykt. skal|vi|begynde|sagde|stemmen|blødt «Skal vi begynde?» sagde stemmen blødt.

Kapittel 9 kapitel Kapitel 9

Dag 3. dag Dag 3. Hullet hullet Hullet

«Var __det__ stort, eller?» var|det|stort|eller "Was it big, wasn't it?" «Var det stort, eller?»

Olegs begeistrede stemme overdøvet det fresende smultet inne i kebabsjappa som var fylt opp med folk som hadde strømmet inn fra konserten i Oslo Spektrum. ||||||the sizzling fat|||kebab shop||||||||||||||| Olegs|begejstrede|stemme|overdøvet|det|fresende|smultet|inde|i|kebabsjappen|som|var|fyldt|op|med|folk|som|havde|strømmet|ind|fra|koncerten|i|Oslo|Spektrum Olegs begejstrede stemme overdøvede det fresende fedt inde i kebabsjappen, som var fyldt op med folk, der var strømmet ind fra koncerten i Oslo Spektrum. Harry nikket til Oleg som sto i hettegenser, fremdeles svett og småhoppende mens han la ut om navngitte personer i Slipknot, navn Harry selv ikke kjente ettersom Slipknot-CD-ene inneholdt sparsommelig med personalia, og streite musikkmagasiner som MOJO og Uncut ikke skrev om slike band. |||||||||||slightly bouncing||||||named|||||||||||||||||||music magazines||||Uncut magazine||||| Harry|nikkede|til|Oleg|som|stod|i|hættetrøje|stadig|svedig|og|småhoppen|mens|han|lagde|ud|om|navngivne|personer|i|Slipknot|navne|Harry|selv|ikke|kendte|da||||indeholdt|sparsommelig|med|personalia|og|ligeud|musikmagasiner|som|MOJO|og|Uncut|ikke|skrev|om|sådanne|bands Harry nodded to Oleg who was standing in a hoodie, still sweaty and bouncing as he posted about named people in Slipknot, names Harry himself didn't know as the Slipknot CDs contained very little personal information, and strange music magazines like MOJO and Uncut didn't write about such bands. Harry nikkede til Oleg, som stod i hættetrøje, stadig svedig og småhoppen, mens han fortalte om navngivne personer i Slipknot, navne som Harry selv ikke kendte, da Slipknot-CD'erne indeholdt sparsomme oplysninger, og almindelige musikmagasiner som MOJO og Uncut ikke skrev om sådanne bands. Harry bestilte hamburgere og kikket på klokka. Harry|bestilte|hamburgere|og|kiggede|på|klokken Harry bestilte hamburgere og kiggede på uret. Rakel hadde sagt hun skulle stå rett utenfor her klokka ti. Rakel|havde|sagt|hun|skulle|stå|lige|udenfor|her|klokken|ti Rakel had said she would be right outside here at ten o'clock. Rakel havde sagt, at hun ville stå lige udenfor her klokken ti. Harry så bort på Oleg igjen. Harry|så|væk|på|Oleg|igen Harry looked over at Oleg again. Harry så over på Oleg igen. Han snakket og snakket. han|talte|og|talte Han snakkede og snakkede. Når var det det hadde skjedd? hvornår|var|det|det|havde|skjedd When had it happened? Hvornår var det, det var sket? Når var det guttungen var blitt tolv år og hadde bestemt seg for å like musikk som handlet om ulike stadier av død, fremmedhet, kulde og generell fortapelse? |||||||||||||||||||||||alienation|||| hvornår|var|det|drengen|var|blevet|tolv|år|og|havde|bestemt|sig|for|at|kunne lide|musik|som|handlede|om|forskellige|stadier|af|død|fremmedhed|kulde|og|generel|fortabelse When had the boy turned twelve and decided to like music that dealt with various stages of death, alienation, coldness and general perdition? Hvornår var det, drengen var blevet tolv år og havde besluttet sig for at kunne lide musik, der handlede om forskellige stadier af død, fremmedhed, kulde og generel fortabelse? Kanskje burde det bekymre Harry, men det gjorde ikke det. måske|burde|det|bekymre|Harry|men|det|gjorde|ikke|det Maybe that should worry Harry, but it didn't. Måske burde det bekymre Harry, men det gjorde det ikke. Det var et sted å begynne, en nysgjerrighet som måtte stilles, et antrekk gutten måtte ta på seg for å se om det passet. det|var|et|sted|at|begynde|en|nysgerrighed|som|måtte|stilles|et|tøj|drengen|måtte|tage|på|sig|for|at|se|om|det|passede There was a place to start, a curiosity to be satisfied, an outfit the boy had to try on to see if it fit. Det var et sted at begynde, en nysgerrighed der måtte stilles, et outfit drengen måtte tage på for at se om det passede. Det kom til å komme andre ting. det|kom|til|at|komme|andre|ting Other things were to come. Det ville komme andre ting. Bedre ting. bedre|ting Bedre ting. Og verre ting. og|værre|ting Og værre ting.

«Du likte det du også, ikke sant, Harry?» du|kunne lide|det|du|også|ikke|sandt|Harry "You liked it too, didn't you, Harry?" "Du kunne også lide det, ikke sandt, Harry?"

Harry nikket. Harry|nikkede Harry nikkede. Han hadde ikke hjerte til å fortelle at konserten hadde vært en liten nedtur for ham. |||||||||||||letdown|| han|havde|ikke|hjerte|til|at|fortælle|at|koncerten|havde|været|en|lille|nedtur|for|ham He didn't have the heart to say that the concert had been a bit of a letdown for him. Han havde ikke hjerte til at fortælle, at koncerten havde været en lille nedtur for ham. Han kunne ikke sette fingeren på hva det var, kanskje han bare ikke hadde hatt kvelden. han|kunne|ikke|sætte|fingeren|på|hvad|det|var|måske|han|bare|ikke|havde|haft|aften He couldn't put his finger on what it was, maybe he just hadn't had the evening. Han kunne ikke sætte fingeren på, hvad det var, måske havde han bare ikke haft aftenen. Med én gang de hadde kommet inn i menneskemengden på Spektrum, hadde han kjent paranoiaen som regelmessig fulgte fylla, men som det siste året også hadde kommet når han var edru. med|én|gang|de|havde|kommet|ind|i|menneskemængden|på|Spektrum|havde|han|kendt|paranoiaen|som|regelmæssigt|fulgte|fylden|men|som|det|sidste|år|også|havde|kommet|når|han|var|ædru Så snart de var kommet ind i menneskemængden i Spektrum, havde han følt paranoiaen, som regelmæssigt fulgte med fylla, men som det sidste år også var kommet, når han var ædru. Og i stedet for å komme inn i stemningen hadde han hatt følelsen av å bli observert og var blitt stående og se seg rundt, søke i veggen av ansikter rundt dem. og|i|stedet|for|at|komme|ind|i|stemningen|han havde|han|haft|følelsen|af|at|blive|observeret|og|han var|blevet|stående|og|se|sig|rundt|søge|i|væggen|af|ansigtter|rundt|dem And instead of getting into the mood, he had had the feeling of being observed and had stood looking around, searching the wall of faces around them. Og i stedet for at komme ind i stemningen havde han haft følelsen af at blive observeret og var blevet stående og se sig omkring, søge i væggen af ansigtstræk omkring dem.

«Slipknot ruler,» sa Oleg. |"lead singer"|| Slipknot|ruler|| «Slipknot ruler,» sagde Oleg. «Og maskene var overkule. |||super cool og|maskerne|de var|overkule «Og maskerne var overkule. Særlig den med den lange, tynne nesa. især|den|med|den|lange|tynde|næse Især den med den lange, tynde næse. Den ligna på en … en sånn …» den|lignede|på|en||sådan It looked like a ... one like that ..." Den lignede på en … en sådan …

Harry lyttet halvt fraværende mens han håpet at Rakel snart ville komme. Harry|lyttede|halvt|fraværende|mens|han|håbede|at|Rakel|snart|ville|komme Harry listened half-absently as he hoped Rachel would arrive soon. Harry lyttede halvt fraværende, mens han håbede, at Rakel snart ville komme. Lufta her inne på kebabsjappa kjentes med ett tett og kvelende, som en tynn film av fett som la seg på huden og over munnen. luften|her|inde|på|kebabsjappen|føltes|med|et|tæt|og|kvælende|som|en|tynd|film|af|fedt|som|lagde|sig|på|huden|og|over|munden Luften herinde i kebabsjappen føltes pludselig tæt og kvælende, som en tynd film af fedt, der lagde sig på huden og over munden. Han prøvde å ikke tenke den neste tanken. han|prøvede|at|ikke|tænke|den|næste|tanke Han prøvede at ikke tænke den næste tanke. Men den var på vei, hadde alt rundet hjørnet. men|den|var|på|vej|havde|alt|rundet|hjørnet But it was on its way, everything had rounded the corner. Men den var på vej, havde alt rundet hjørnet. Tanken på en drink. tanken|på|en|drink Tanken på en drink.

«Det er en indiansk dødsmaske,» sa en kvinnestemme bak dem. det|er|en|indiansk|dødsmaske|sagde|en|kvindestemme|bag|dem "It's a Native American death mask," said a woman's voice behind them. «Det er en indiansk dødsmaske,» sagde en kvindestemme bag dem. «Og Slayer var bedre enn Slipknot.» og|Slayer|var|bedre|end|Slipknot «Og Slayer var bedre end Slipknot.»

Harry snudde seg forbauset. Harry|han snudde|sig|forbauset Harry vendte sig forbløffet.

«Slipknot blir vel mye posering, gjør det ikke?» fortsatte hun. ||||"posing"||||| Slipknot|de bliver|vel|meget|posering|det gør|det|ikke|hun fortsatte|hun "Slipknot is a lot of posing, isn't it?" she continued. «Slipknot er vel meget posering, er det ikke?» fortsatte hun. «Resirkulerte ideer og tomme fakter.» genbrugte|ideer|og|tomme|fakter «Genbrugte ideer og tomme gestus.»

Hun hadde på seg en glinsende svart, tettsittende og fotsid frakk som var kneppet helt opp til halsen. |||||||||floor-length|||||||| hun|hun havde|på|sig|en|glinsende|sort|tætsiddende|og|gulvlængde|frakke|som|den var|knap|helt|op|til|halsen Hun havde en skinnende sort, tætsiddende og gulvlængde frakke på, som var knappet helt op til halsen. Alt som syntes under frakken var et par svarte boots. alt|som|syntes|under|frakken|var|et|par|svarte|boots Alt hvad der kunne ses under frakken var et par sorte støvler. Ansiktet var blekt og øynene sminket. ansigtet|var|blegt|og|øjnene|sminket The face was pale and the eyes were made up. Ansigtet var blegt og øjnene var sminket.

«Det hadde jeg ikke trodd,» sa Harry. det|havde|jeg|ikke|troet|sagde|Harry "I wouldn't have thought so," Harry said. «Det havde jeg ikke troet,» sagde Harry. «At du liker sånn musikk.» at|du|kan lide|sådan|musik «At du kan lide sådan musik.»

Katrine Bratt smilte kort. Katrine|Bratt|smilede|kort Katrine Bratt smilede kort. «Jeg sier vel i grunnen det motsatte.» jeg|siger|vel|i|grunden|det|modsatte "I guess I'm basically saying the opposite." «Jeg siger vel i grunden det modsatte.»

Hun ga ham ingen ytterligere forklaring og mimet til mannen bak disken at hun ville ha en Farris. hun|gav|ham|ingen|yderligere|forklaring|og|mimede|til|manden|bag|disken|at|hun|ville|have|en|Farris She gave him no further explanation and mimed to the man behind the counter that she wanted a Farris. Hun gav ham ingen yderligere forklaring og mimede til manden bag disken, at hun ville have en Farris.

«Slayer stinker,» mumlet Oleg knapt hørbart. Slayer|stinker|mumlede|Oleg|knapt|hørbart «Slayer stinker,» mumlede Oleg knap hørbart.

Katrine snudde seg mot ham: «Du må være Oleg.» Katrine|hun vendte|sig|mod|ham|du|må|være|Oleg Katrine vendte sig mod ham: «Du må være Oleg.»

«Ja,» sa Oleg mutt, dro i kamuflasjebuksene og så ut som han både likte og mislikte oppmerksomheten fra den voksne kvinnen. ||||||camouflage pants|||||||||||||| ja|han sagde|Oleg|mutt|han trak|i|camouflagebukserne|og|han så|ud|som|han|både|han kunne lide|og|han kunne ikke lide|opmærksomheden|fra|den|voksne|kvinde "Yes," Oleg said sullenly, pulling on his camouflage pants and looking like he both liked and disliked the attention from the grown woman. «Ja,» sagde Oleg mutt, trak i kamuflagebukserne og så ud som om han både kunne lide og ikke kunne lide opmærksomheden fra den voksne kvinde. «Hvordan veit du det?» hvordan|du ved|du|det «Hvordan ved du det?»

Katrine smilte. Katrine|hun smilede Katrine smiled. Katrine smilede. «'__Veit__'__?__ Du som bor i Holmenkollåsen sier vel egentlig 'vet'? ved|du|som|bor|i|Holmenkollåsen|siger|vel|egentlig|ved “'Know'? You who live in Holmenkollåsen really say 'know', right? «'Ved'? Du som bor i Holmenkollåsen siger vel egentlig 'ved'? Er det Harry som har lært deg å snakke østkant?» er|det|Harry|som|har|lært|dig|at|tale|østkant Did Harry teach you to speak East End?” Er det Harry, der har lært dig at tale østkant?»

Blodet skjøt opp i Olegs kinn. blodet|skød|op|i|Olegs|kind Blodet skød op i Olegs kinder.

Katrine lo lavt og berørte Olegs skulder lett. Katrine|lo|lavt|og|berørte|Olegs|skulder|let Katrine lo lavt og berørte Olegs skulder let. «Beklager, jeg er bare nysgjerrig.» undskyld|jeg|er|bare|nysgerrig «Undskyld, jeg er bare nysgerrig.»

Guttens ansiktsfarge gikk over i en rødhet så dyp at øyenhviten skinte. ||||||deep redness||||the white of the eye| drengens|ansigtsfarve|gik|over|i|en|rødme|så|dyb|at|øjenhviden|skinnede The boy's complexion turned into a red so deep that the whites of his eyes shone. Drengens ansigt blev så rødt, at det hvide i hans øjne skinnede.

«Jeg er også nysgjerrig,» sa Harry og rakte en hamburger til Oleg. jeg|er|også|nysgerrig|sagde|Harry|og|rakte|en|hamburger|til|Oleg «Jeg er også nysgerrig,» sagde Harry og rakte en hamburger til Oleg. «Jeg regner med at du har funnet mønsteret jeg spurte etter, Bratt. jeg|regner|med|at|du|har|fundet|mønsteret|jeg|spurgte||Bratt “I reckon you've found the pattern I asked for, Bratt. «Jeg regner med, at du har fundet det mønster, jeg spurgte efter, Bratt. Ettersom du har tid til å gå på konsert.» eftersom|du|har|tid|til|at|gå|på|koncert Da du har tid til at gå til koncert.

Harry så på henne at hun oppfattet advarselen: Ikke kødd med gutten. Harry|så|på|hende|at|hun|opfattede|advarslen|ikke|kød|med|drengen Harry gave her a look that she understood the warning: Don't mess with the boy. Harry så på hende, at hun opfattede advarslen: Lad være med at drille drengen.

«Jeg har funnet noe,» sa Katrine og vred plastkorken av Farris-flasken. |||something|||||the plastic cap||| jeg|har|fundet|noget|sagde|Katrine|og|vred|plastikkorken|af|| "I've found something," Katrine said, twisting the plastic cap off the Farris bottle. «Jeg har fundet noget,» sagde Katrine og vred plastkorken af Farris-flasken. «Men du er opptatt, så vi kan ta det i morgen.» men|du|er|optaget|så|vi|kan|tage|det|i|morgen «Men du er optaget, så vi kan tage det i morgen.»

«Jeg er ikke __så__ opptatt,» sa Harry og hadde glemt filmen av fett, følelsen av å kveles. jeg|er|ikke|så|optaget|sagde|Harry|og|havde|glemt|filmen|af|fedt|følelsen|af|at|kvæles "I'm not that busy," Harry said, forgetting the film of grease, the feeling of choking. «Jeg er ikke så optaget,» sagde Harry og havde glemt filmen af fedt, følelsen af at blive kvalt.

«Det er konfidensielt, og det er mye mennesker her,» sa Katrine. det|er|fortroligt|og|det|er|mange|mennesker|her|sagde|Katrine "It's confidential and there are a lot of people here," Katrine said. «Det er fortroligt, og der er mange mennesker her,» sagde Katrine. «Men jeg kan hviske deg et par stikkord.» men|jeg|kan|hviske|dig|et|par|stikord "But I can whisper a few key words to you." «Men jeg kan hviske dig et par stikord.»

Hun bøyde seg nærmere, og over smultet kjente han duften av en nesten maskulin parfyme og varm pust mot øret: hun|bøjede|sig|nærmere|og|over|smultet|mærkede|han|duften|af|en|næsten|maskulin|parfume|og|varm|åndedrag|mod|øret Hun bøjede sig nærmere, og over smuldet mærkede han duften af en næsten maskulin parfume og varm ånde mod øret:

«En sølvfarget Volkswagen Passat svingte akkurat inn til fortauskanten utenfor her. |||Passat||||||| en|sølvfarvet|Volkswagen|Passat|svingede|lige|ind|til|fortovskanten|udenfor|her “A silver Volkswagen Passat just turned onto the curb outside here. «En sølvfarvet Volkswagen Passat svingede lige ind til fortauskanten udenfor her. Det sitter en kvinne inni som prøver å fange oppmerksomheten din. det|sidder|en|kvinde|inde|som|prøver|at|fange|opmærksomheden|din There's a woman sitting inside trying to get your attention. Der sidder en kvinde inde i, som prøver at fange din opmærksomhed. Jeg tipper det er Olegs mor …» jeg|gætter|det|er|Olegs|mor Jeg gætter på, det er Olegs mor …»

Harry rettet seg brått opp og så ut av det store vinduet mot bilen. Harry|rettede|sig|pludselig|op|og|så|ud|af|det|store|vindue|mod|bilen Harry straightened abruptly and looked out the large window at the car. Harry rettede sig pludselig op og så ud af det store vindue mod bilen. Rakel hadde sveivet ned ruten og så inn på dem. Rakel|hun havde|hun drejede|ned|vinduet|og|hun så|ind|på|dem Rakel had cranked down the window and was looking in on them. Rakel havde rullet vinduet ned og kiggede ind på dem.

«Ikke søl,» sa Rakel da Oleg jumpet inn i baksetet med hamburgeren i hånden. ||||||jumped||||||| ikke|spild|hun sagde|Rakel|da|Oleg|han sprang|ind|i|bagsædet|med|hamburgeren|i|hånden "Don't spill," Rakel said as Oleg jumped into the back seat with the hamburger in hand. «Sørg for ikke at spilde,» sagde Rakel, da Oleg sprang ind på bagsædet med hamburgeren i hånden.

Harry hadde stilt seg ved siden av det åpne vinduet. Harry|han havde|han stillede|sig|ved|siden|af|det|åbne|vinduet Harry had stood next to the open window. Harry stod ved siden af det åbne vindue. Hun hadde på seg en enkel lyseblå genser. hun|hun havde|på|sig|en|enkel|lyseblå|sweater She was wearing a simple light blue sweater. Hun havde en enkel lyseblå sweater på. Han kjente godt til den genseren. han|kendte|godt|til|den|sweateren He knew that sweater well. Han kendte godt til den sweater. Visste hvordan den luktet, hvordan den føltes mot håndflaten og kinnet. vidste|hvordan|den|lugtede|hvordan|den|føltes|mod|håndfladen|og|kinden Knew how it smelled, how it felt against palm and cheek. Vidste hvordan den duftede, hvordan den føltes mod håndfladen og kinden.

«Fin konsert?» spurte hun. fin|koncert|spurgte|hun «God koncert?» spurgte hun.

«Spør Oleg.» spørg|Oleg «Spørg Oleg.»

«Hva slags band var det egentlig?» Hun så på Oleg i speilet. hvad|slags|band|var|det|egentlig|hun|så|på|Oleg|i|spejlet «Hvilken slags band var det egentlig?» Hun så på Oleg i spejlet. «Jeg synes folk på fortauene her er litt underlig kledd.» jeg|synes|folk|på|fortovene|her|er|lidt|underligt|klædt «Jeg synes folk på fortovene her er lidt underligt klædt.»

«Rolige sanger om kjærlighet og sånn,» sa Oleg og blunket fort til Harry da blikket hennes slapp speilet. rolige|sange|om|kærlighed|og|sådan|sagde|Oleg|og|blinkede|hurtigt|til|Harry|da|blikket|hendes|slap|spejlet «Rolige sange om kærlighed og sådan,» sagde Oleg og blinkede hurtigt til Harry, da hendes blik slap spejlet.

«Takk, Harry,» sa hun. tak|Harry|sagde|hun «Tak, Harry,» sagde hun.

«Ingenting å takke for. ingenting|at|takke|for «Ikke noget at takke for. Kjør forsiktig.» kør|forsigtigt Kør forsigtigt.»

«Hvem var den kvinnen der inne?» hvem|var|den|kvinde|der|inde «Hvem var den kvinde derinde?»

«En kollega. en|kollega «En kollega. Ny på jobben.» ny|på|jobbet Ny på jobbet.»

«Å? å «Å? Så ut som dere kjenner hverandre godt allerede.» så|ud|som|I|kender|hinanden|godt|allerede Så ud som om I kender hinanden godt allerede.»

«Hvordan da?» hvordan|da «Hvordan da?»

«Dere …» Hun holdt brått inne. I|hun|holdt|pludselig|inde «I …» Hun stoppede pludselig op. Så ristet hun sakte på hodet og lo. så|hun rystede|hun|langsomt|på|hovedet|og|hun lo Så rystede hun langsomt på hovedet og lo. En dyp, men klar latter som kom fra nede i halsen et sted. en|dyb|men|klar|latter|som|kom|fra|nede|i|halsen|et|sted En dyb, men klar latter, der kom fra nede i halsen et sted. Trygg og overgiven på en gang. ||carefree||| tryg|og|overgivet|på|en|gang Safe and surrendered at the same time. Tryg og overgivet på én gang. Latteren som en gang hadde gjort ham forelsket. latteren|som|en|gang|havde|gjort|ham|forelsket The laughter that had once made him fall in love. Latteren som engang havde gjort ham forelsket.

«Beklager, Harry. beklager|Harry «Undskyld, Harry. Godnatt.» godnat Godnat.»

Ruta gled opp og den sølvfargede bilen ut fra fortauskanten. |||||silver-colored|||| ruden|gled|op|og|den|sølvfarvede|bil|ud|fra|fortauskanten Ruden gled op, og den sølvfarvede bil kørte væk fra fortauskanten.

Harry gikk Brugata som var en spissrotgang mellom skjenkesteder hvor det strømmet musikk ut fra åpne dører. ||Brugata street|||||||||||||| Harry|gik|Brugata|som|var|en|spissrotgang|mellem|skænke steder|hvor|det|strømmede|musik|ud|fra|åbne|døre Harry gik Brugata, som var en spidsrodgang mellem skænkesteder, hvor musikken strømmede ud fra åbne døre. Han vurderte en kaffe på Teddys Softbar, men visste at det ville være en dårlig idé. |||||Teddy's Softbar|diner||||||||| han|overvejede|en|kaffe|på|Teddys|Softbar|men|vidste|at|det|ville|være|en|dårlig|idé Han overvejede en kaffe på Teddys Softbar, men vidste, at det ville være en dårlig idé. Så han bestemte seg for å gå forbi. så|han|besluttede|sig|for|at|gå|forbi Så han besluttede sig for at gå forbi.

«Kaffe?» gjentok fyren bak disken vantro. kaffe|gentog|fyren|bag|disken|vantro «Kaffe?» gentog fyren bag disken vantro.

Jukeboksen på Teddys spilte Johnny Cash, og Harry dro en finger over overleppen. The jukebox|||||||||||| jukeboksen|på|Teddys|spillede|Johnny|Cash|og|Harry|trak|en|finger|over|overlæben Jukeboksen på Teddys spillede Johnny Cash, og Harry trak en finger over overlæben.

«Har du noe bedre forslag?» Harry hørte stemmen i sin egen stemme, den var kjent og ukjent på én gang. har|du|noget|bedre|forslag|Harry|hørte|stemmen|i|sin|egen|stemme|den|var|kendt|og|ukendt|på|én|gang "Do you have any better suggestions?" Harry heard the voice in his own voice, it was familiar and unfamiliar all at once. «Har du noget bedre forslag?» Harry hørte stemmen i sin egen stemme, den var kendt og ukendt på én gang.

«Tja,» sa fyren og strøk sitt fettglinsende hår bakover. ||||||greasy-shiny|| tja|sagde|fyren|og|strøg|sit|fedtglinsende|hår|bagover "Well," the guy said, brushing back his greasy hair. «Tja,» sagde fyren og strøg sit fedtglinsende hår bagover. «Kaffen er ikke akkurat nytrakta, så hva med en nytappa øl?» ||||freshly brewed|||||freshly tapped| kaffen|er|ikke|akkurat|nybrygget|så|hvad|med|en|nytapet|øl «Kaffen er ikke ligefrem nybrygget, så hvad med en nytapet øl?»

Johnny Cash sang om Gud, dåp og nye løfter. Johnny|Cash|sang|om|Gud|dåb|og|nye|løfter Johnny Cash sang om Gud, dåb og nye løfter.

«Vel,» sa Harry. vel|sagde|Harry «Nå,» sagde Harry.

Mannen bak disken gliste. manden|bag|disken|smilede Manden bag disken smilede.

I det samme kjente Harry mobiltelefonen vibrere i lomma. i|det|samme|mærkede|Harry|mobiltelefonen|vibrere|i|lommen I det samme mærkede Harry mobiltelefonen vibrere i lommen. Han grep den, fort og begjærlig, som om det var en telefon han hadde ventet på. han|greb|den|hurtigt|og|ivrigt|som|hvis|det|var|en|telefon|han|havde|ventet|på Han greb den, hurtigt og ivrigt, som om det var en telefon, han havde ventet på.

Det var Skarre. det|var|Skarre Det var Skarre.

«Vi har akkurat mottatt en savnetmelding som passer. |||||missing person report|| vi|har|lige|modtaget|en|savnetmelding|som|passer “We just received a missing person report that fits. «Vi har lige modtaget en efterlysning, der passer. Gift kvinne med barn. gift|kvinde|med|børn Married woman with children. Gift kvinde med børn. Hun var borte da mannen og barna kom hjem for noen timer siden. hun|var|væk|da|manden|og|børnene|kom|hjem|for|nogle|timer|siden Hun var væk, da manden og børnene kom hjem for nogle timer siden. De bor langt ute i skauen på Sollihøgda, ingen av naboene har sett henne og hun kan ikke ha kommet seg derfra med bilen, for den hadde mannen. de|bor|langt|ude|i|skoven|på|Sollihøgda|ingen|af|naboerne|har|set|hende|og|hun|kan|ikke|have|kommet|sig|derfra|med|bilen|for|den|havde|manden They live far out in the woods on Sollihøgda, none of the neighbors have seen her and she cannot have got away with the car, because the man had it. De bor langt ude i skoven på Sollihøgda, ingen af naboerne har set hende, og hun kan ikke være kommet derfra med bilen, for den havde manden. Og ingen fotspor på veien.» og|ingen|fodspor|på|vejen Og ingen fodspor på vejen.

«Fotspor?» fodspor Fodspor?

«Snøen ligger fortsatt der oppe.» sneen|ligger|stadig|der|oppe «Sneen ligger stadig deroppe.»

Halvliterglasset ble satt ned med et dunk foran Harry. halvliterglasset|blev|sat|ned|med|et|dunk|foran|Harry The pint glass was set down with a thud in front of Harry. Halvliterglasset blev sat ned med et dunk foran Harry.

«Harry? Harry «Harry? Er du der?» er|du|der Er du der?»

«Ja da. ja|da "Yes. «Ja så.» Jeg tenker.» jeg|tænker Jeg tænker.»

«På hva da?» på|hvad|da «På hvad da?»

«Er det en snømann på stedet?» er|det|en|snemand|på|stedet "Is there a snowman there?" «Er der en snemand på stedet?»

«Hæ?» hva «Hæ?»

«Snømann.» snemand «Snemand.»

«Hvordan skal jeg vite det?» hvordan|skal|jeg|vide|det «Hvordan skal jeg vide det?»

«Så la oss dra og finne det ut. så|lad|os|tage|og|finde|det|ud «Så lad os tage af sted og finde ud af det. Hiv deg i bilen og plukk meg opp utenfor Gunerius i Storgata.» |||||||||Gunerius shopping center|| hiv|dig|i|bilen|og|pluk|mig|op|udenfor|Gunerius|i|Storgata Get in the car and pick me up outside Gunerius in Storgata." Hop ind i bilen og hent mig udenfor Gunerius i Storgata.

«Kan vi ikke ta det i morgen, Harry? kan|vi|ikke|tage|det|i|morgen|Harry Kan vi ikke tage det i morgen, Harry? Jeg har påtatt meg noe puling i kveld, og dette kvinnemennesket er bare savnet, så det haster ikke foreløpig.» |||||"fucking"||||||||||||| jeg|har|påtaget|mig|noget|puling|i|aften|og|dette|kvindemennesket|er|bare|savnet|så|det|haster|ikke|foreløbig I've taken on some hustling tonight, and this woman is just missing, so there's no rush for now.” Jeg har påtaget mig noget puling i aften, og denne kvinde er bare savnet, så det haster ikke foreløbig.

Harry så på stripen av skum som snodde seg som en slange nedover utsiden av ølglasset. Harry|så|på|striben|af|skum|som|snoede|sig|som|en|slange|ned ad|ydersiden|af|ølglasset Harry looked at the streak of foam that snaked down the outside of the beer glass. Harry så på striben af skum, der snoede sig som en slange ned ad ydersiden af ølglasset.

«I grunnen …,» sa Harry, «… haster det noe helt jævlig.» i|grunden|sagde|Harry|haster|det|noget|helt|forfærdeligt "Basically…," Harry said, "…there's something bloody urgent." «I grunden …,» sagde Harry, «… haster det noget helt forfærdeligt.»

Barkeeperen så forbauset på den urørte halvliteren, femtilappen på disken og den brede ryggen som forsvant ut av døra idet Johnny Cash utåndet. bartenderen|så|forbløffet|på|den|urørte|halvliteren|femtilappen|på|disken|og|den|brede|ryggen|som|forsvandt|ud|af|døren|idet|Johnny|Cash|udåndede The barkeeper looked in astonishment at the untouched pint, the fifty on the counter and the broad back that disappeared out the door as Johnny Cash exhaled. Bartenderen så forbløffet på den urørte halvliter, femti-kronen på disken og den brede ryg, der forsvandt ud af døren, idet Johnny Cash udåndede.

«Sylvia ville aldri bare ha gått,» sa Rolf Ottersen. ||||||||Ottersen Sylvia|ville|aldrig|bare|have|gået|sagde|Rolf|Ottersen "Sylvia would never have just left," said Rolf Ottersen. «Sylvia ville aldrig bare være gået,» sagde Rolf Ottersen.

Rolf Ottersen var tynn. Rolf|Ottersen|var|tynd Rolf Ottersen var tynd. Eller mer presist; han var et beinrangel. ||||||bag of bones eller|mere|præcist|han|var|et|benrangel Eller mere præcist; han var et knogleskrog. Flanellsskjorten var kneppet helt opp og ut av den stakk en lang, mager hals med et hode som fikk Harry til å tenke på en vadefugl. The flannel shirt|||||||||||||||||||||||||wading bird flannel skjorten|var|knappet|helt|op|og|ud|af|den|stak|en|lang|mager|hals|med|et|hoved|som|fik|Harry|til|at|tænke|på|en|vadersfugl The flannel shirt was buttoned all the way up and sticking out of it was a long, skinny neck with a head that made Harry think of a wading bird. Flannelsskjorten var knappet helt op, og ud af den stak en lang, mager hals med et hoved, der fik Harry til at tænke på en vadefugl. Ut av skjorteermene stakk et par smale hender med lange, tynne fingre som uavlatelig snodde, tvinnet og toet. |||||||||||||incessantly||||twisted and pulled ud|af|skjorteærmerne|stak|et|par|smalle|hænder|med|lange|tynde|fingre|som|uafbrudt|snoede|tvinnede|og|vaskede Ud af skjorteærmerne stak et par smalle hænder med lange, tynde fingre, der uafladeligt snoede, tvinnede og toede. Neglene på høyre hånd var filt lange og spisse som klør. neglene|på|højre|hånd|var|filte|lange|og|spidse|som|kløer The nails on the right hand felt long and pointed like claws. Neglene på højre hånd var filte lange og spidse som kløer. Øynene virket store bak de tykke brilleglassene som satt i en enkel, rund stålinnfatning av den typen som hadde vært populær blant radikalere på syttitallet. ||||||the eyeglasses|||||||steel frame|||||||||radicals in the || øjnene|virkede|store|bag|de|tykke|briller|som|sad|i|en|enkel|rund|stålindfatning|af|den|type|som|havde|været|populær|blandt|radikalerne|i|1970'erne Øjnene virkede store bag de tykke briller, der sad i en enkel, rund stålindfatning af den type, der havde været populær blandt radikale i halvfjerdserne. En plakat på den sennepsgule veggen viste indianere som bar en anakonda. en|plakat|på|den|sennepsgule|væggen|viste|indianerne|som|bar|en|anakonda A poster on the mustard yellow wall showed Native Americans carrying an anaconda. En plakat på den sennepsgule væg viste indianere, der bar en anakonda. Harry kjente igjen bildet fra coveret på et Joni Mitchell-album fra hippiesteinalderen. ||||||||Joni Mitchell|Joni Mitchell|||hippie era Harry|genkendte|igen|billedet|fra|coveret|på|et|Joni|Mitchell|album|fra|hippietiden Harry genkendte billedet fra coveret på et Joni Mitchell-album fra hippietiden. Ved siden av hang en reproduksjon av et av de kjente selvportrettene til Frida Kahlo. |||||reproduction||||||self-portraits|||Frida Kahlo ved|siden|af|hang|en|reproduktion|af|et|af|de|kendte|selvportrætter|af|Frida|Kahlo Next to it hung a reproduction of one of Frida Kahlo's famous self-portraits. Ved siden af hang en reproduktion af et af de kendte selvportrætter af Frida Kahlo. Lidende kvinne, tenkte Harry. lidende|kvinde|tænkte|Harry Suffering woman, Harry thought. Lidende kvinde, tænkte Harry. Et bilde valgt av en kvinne. et|billede|valgt|af|en|kvinde A photo chosen by a woman. Et billede valgt af en kvinde. Gulvet var ubehandlet furu, og rommet var opplyst av en blanding av gammeldagse parafinlamper og brune leirlamper som så ut som de kunne være hjemmelagd. |||||||||||||kerosene lamps|||clay lamps|||||||| gulvet|var|ubehandlet|fyr|og|rummet|var|oplyst|af|en|blanding|af|gammeldags|parafinlamper|og|brune|lerlamper|som|så|ud|som|de|kunne|være|hjemmelavet Gulvet var ubehandlet fyrretræ, og rummet var oplyst af en blanding af gammeldags parafinlamper og brune lerlamper, der så ud som om de kunne være hjemmelavede. Lent mot veggen i hjørnet sto en gitar med nylonstrenger som Harry antok var forklaringen på Rolf Ottersens filte negler. |||||||||nylon strings||||||||Ottersen's|filed| lænet|mod|væggen|i|hjørnet|stod|en|guitar|med|nylonstrenge|som|Harry|antog|var|forklaringen|på|Rolf|Ottersens|filte|negle Lænet op ad væggen i hjørnet stod en guitar med nylonstrenge, som Harry antog var forklaringen på Rolf Ottersens filtede negle.

«Hva mener du med at hun aldri ville ha gått?» spurte Harry. hvad|mener|du|med|at|hun|aldrig|ville|have|gået|spurgte|Harry "What do you mean she would never have gone?" Harry asked. «Hvad mener du med, at hun aldrig ville have gået?» spurgte Harry.

Foran ham på stuebordet hadde Rolf Ottersen lagt et fotografi av kona sammen med tvillingdøtrene deres, Olga og Emma på ti år. ||||||||||||||twin daughters||||||| foran|ham|på|stuebordet|havde|Rolf|Ottersen|lagt|et|fotografi|af|konen|sammen|med|tvillingedøtrene|deres|Olga|og|Emma|på|ti|år Foran ham på stuebordet havde Rolf Ottersen lagt et fotografi af sin kone sammen med deres tvillingepiger, Olga og Emma på ti år. Sylvia Ottersen hadde store, søvnige øyne, som en som har brukt briller hele sitt liv og så har begynt med kontaktlinser eller tatt en synskorrigerende laseropererasjon. ||||||||||||||||||||||||vision-correcting|laser eye surgery Sylvia|Ottersen|havde|store|søvnige|øjne|som|en|som|har|brugt|briller|hele|sit|liv|og|så|har|begyndt|med|kontaktlinser|eller|taget|en|synskorrigerende|laseroperation Sylvia Ottersen havde store, søvnige øjne, som en der har brugt briller hele sit liv og så er begyndt med kontaktlinser eller har fået en synskorrigerende laseroperation. Tvillingene hadde morens øyne. tvillingerne|havde|mors|øjne Tvillingerne havde morens øjne.

«Hun ville ha sagt fra,» sa Rolf Ottersen. hun|ville|have|sagt|fra|sagde|Rolf|Ottersen "She would have said no," said Rolf Ottersen. «Hun ville have sagt fra,» sagde Rolf Ottersen. «Lagt igjen en beskjed. lagt|tilbage|en|besked "Left a message. «Lagt en besked. Noe må ha skjedd.» noget|må|have|sket Something must have happened.” Noget må være sket.»

Til tross for fortvilelsen var stemmen dempet og mild. til|trods|for|fortvivlelsen|var|stemmen|dæmpet|og|mild På trods af fortvivlelsen var stemmen dæmpet og mild. Rolf Ottersen dro fram et tørkle av bukselomma og førte det til ansiktet. Rolf|Ottersen|han tog|frem|et|tørklæde|fra|bukselommen|og|han førte|det|til|ansigtet Rolf Ottersen pulled a handkerchief from his trouser pocket and brought it to his face. Rolf Ottersen trak et tørklæde frem fra bukselommen og førte det til ansigtet. Nesa virket abnormt stor i det smale, bleke ansiktet. næsen|den virkede|abnormt|stor|i|det|smalle|blege|ansigtet Næsen virkede abnormt stor i det smalle, blege ansigt. Han snøt seg med et enkelt trompetstøt. han|han snotte|sig|med|et|enkelt|trompetstød He snowed with a single blast of the trumpet. Han snøftede sig med et enkelt trompetstød.

Skarre stakk hodet inn av døra. Skarre|han stak|hovedet|ind|fra|døren Skarre stak hovedet ind af døren. «Hundepatruljen har kommet. hundepatruljen|har|kommet «Hundepatruljen er ankommet. De har med en likhund.» ||||Cadaver dog de|har|med|en|lighund De har en lighund med sig.»

«Sett i gang,» sa Harry. sæt|i|gang|sagde|Harry "Go ahead," Harry said. «Sæt i gang,» sagde Harry. «Snakket med alle naboene?» snakket|med|alle|naboerne «Har du talt med alle naboerne?»

«Jepp. ja «Ja.» Fortsatt ingenting.» stadig|ingenting Fortsat ingenting.»

Skarre lukket døra, og Harry oppdaget at Ottersens øyne var blitt enda større bak brilleglassene. Skarre|lukkede|døren|og|Harry|opdagede|at|Ottersens|øjne|var|blevet|endnu|større|bag|brillerne Skarre lukkede døren, og Harry opdagede, at Ottersens øjne var blevet endnu større bag brillerne.

«Likhund?» hvisket Ottersen. lighund|hviskede|Ottersen «Lighund?» hviskede Ottersen.

«Bare et uttrykk,» sa Harry og noterte seg at han måtte gi Skarre et par tips om å formulere seg. bare|et|udtryk|sagde|Harry|og|noterede|sig|at|han|måtte|give|Skarre|et|par|tips|om|at|formulere|sig "Just an expression," Harry said, noting that he needed to give Skarre a few pointers on phrasing. «Bare et udtryk,» sagde Harry og noterede sig, at han måtte give Skarre et par tips om at formulere sig.

«Så dere bruker den til å lete etter levende mennesker også?» Ektemannen hørtes bønnfallende ut i toneleiet. så|I|bruger|den|til|at|lede|efter|levende|mennesker|også|manden|lød|bønfaldende|ud|i|tonelejet "So you use it to look for living people too?" The husband sounded pleading in his tone. «Så I bruger den til at lede efter levende mennesker også?» Ægtemanden lød bønfaldende i tonelejet.

«Ja visst,» løy Harry i stedet for å fortelle at likhunder markerer steder hvor det har ligget døde mennesker. ||||||||||cadaver dogs|||||||| ja|vist|løj|Harry|i|stedet|i stedet for|at|fortælle|at|lighunde|markerer|steder|hvor|det|har|ligget|døde|mennesker "Yeah sure," Harry lied instead of saying that cadaver dogs mark places where dead people have been. «Ja da,» løj Harry i stedet for at fortælle, at lighunde markerer steder, hvor der har ligget døde mennesker. At den verken kan brukes til narkotika, tapte gjenstander eller levende. at|den|hverken|kan|bruges|til|narkotika|tabte|genstande|eller|levende That it can neither be used for drugs, lost objects nor live ones. At den hverken kan bruges til narkotika, tabte genstande eller levende. At den brukes til død. at|den|bruges|til|død That it is used to death. At den bruges til død. Punktum. punktum Punktum.

«Du så henne altså sist i dag klokka fire,» sa Harry og så ned på notatene. du|så|hende|altså|sidst|i|dag|klokken|fire|sagde|Harry|og|så|ned|på|notaterne "So you last saw her today at four o'clock," Harry said, looking down at the notes. «Du så hende altså sidst i dag klokken fire,» sagde Harry og så ned på notaterne. «Før du og døtrene dine kjørte inn til byen. før|du|og|døtrene|dine|kørte|ind|til|byen “Before you and your daughters drove into town. «Før du og dine døtre kørte ind til byen. Hva gjorde dere der?» hvad|gjorde|I|der Hvad gjorde I der?»

«Jeg passet butikken, mens jentene hadde fiolintimene sine.» ||||||violin lessons| jeg|passede|butikken|mens|pigerne|havde|violinlektionerne|deres «Jeg passede butikken, mens pigerne havde deres fiolintimer.»

«Butikken?» butikken «Butikken?»

«Vi har en liten butikk på Majorstua som selger håndlagde, afrikanske varer. |||||||||handmade|| vi|har|en|lille|butik|på|Majorstua|som|sælger|håndlavede|afrikanske|varer «Vi har en lille butik på Majorstuen, som sælger håndlavede, afrikanske varer. Kunst, møbler, duker, klær, alt mulig. kunst|møbler|duge|tøj|alt|muligt Kunst, møbler, duger, tøj, alt muligt. Det er importert direkte fra de som lager det, og de får ordentlig betalt. det|er|importeret|direkte|fra|dem|som|laver|det|og|de|får|ordentligt|betalt It's imported directly from the people who make it, and they get paid well. Det er importeret direkte fra dem, der laver det, og de får ordentligt betalt. Det er mest Sylvia som står der, men på torsdager er det langåpent og da kommer hun hjem med bilen og så drar jeg og jentene inn. ||||||||||||open late|||||||||||||| det|er|mest|Sylvia|som|står|der|men|på|torsdage|er|det|langåbent|og|så|kommer|hun|hjem|med|bilen|og|så|drager|jeg|og|pigerne|ind It is mostly Sylvia who stands there, but on Thursdays it is open long and then she comes home with the car and then I and the girls go inside. Det er mest Sylvia, der står der, men om torsdagen har de åbent længe, og så kommer hun hjem med bilen, og så tager jeg og pigerne ind. Jeg står i butikken mens de spiller fiolin på Barratt Due fra fem til sju. |||||||||Barratt Due Institute||||| jeg|står|i|butikken|mens|de|spiller|violin|på|Barratt|Due|fra|fem|til|syv Jeg står i butikken, mens de spiller violin på Barratt Due fra fem til syv. Etterpå hentet jeg dem, og vi dro hjem. efterpå|hentede|jeg|dem|og|vi|drog|hjem Derefter hentede jeg dem, og vi drog hjem. Vi var hjemme litt over halv åtte.» vi|var|hjemme|lidt|over|halv|otte Vi var hjemme lidt over halv otte.»

«Mm. Mm «Mm. Hvem andre jobber i butikken?» hvem|andre|arbejder|i|butikken Hvem andre arbejder i butikken?»

«Ingen.» ingen «Ingen.»

«Det må jo bety at dere holder stengt en stund i åpningstida på torsdager. |||||||||||opening hours|| det|må|jo|bety|at|I|holder|lukket|en|stund|i|åbningstiden|på|torsdage "That must mean that you will be closed for a while during opening hours on Thursdays. «Det må jo bety at I holder lukket en stund i åbningstiden om torsdagen. Rundt en time?» omkring|en|time Omkring en time?»

Rolf Ottersen smilte skjevt. Rolf|Ottersen|smilede|skævt Rolf Ottersen smilede skævt. «Dette er en svært liten butikk. dette|er|en|meget|lille|butik «Dette er en meget lille butik. Vi har ikke mange kunder. vi|har|ikke|mange|kunder Vi har ikke mange kunder. Før julesalget nesten ingen, for å være ærlig.» |"Christmas sale"|||||| før|julesalget|næsten|ingen|for|at|være|ærlig Before the Christmas sale, almost none, to be honest.” Før julesalget næsten ingen, for at være ærlig.»

«Hvordan …» hvordan «Hvordan …»

«NORAD. NORAD «NORAD. De støtter butikken og leverandørene våre som del av regjeringens handelsprogram for land i den tredje verden.» Han kremtet mykt. ||||||||||trade program||||||||| de|støtter|butikken|og|leverandørerne|vores|som|del|af|regeringens|handelsprogram|for|lande|i|den|tredje|verden|han|han rømmede halsen|blidt They support the store and our suppliers as part of the government's trade program for third world countries." He cleared his throat softly. De støtter butikken og leverandørerne vores som en del af regeringens handelsprogram for lande i den tredje verden.» Han rømmede blidt. «Signaleffekten her er viktigere enn kroner, ører og nærsynt fortjeneste, ikke sant?» The signal effect||||||||||| signaleffekten|her|er|vigtigere|end|kroner|ører|og|kortsigtet|fortjeneste|ikke|sandt "The signal effect here is more important than kroner, ears and myopic profit, isn't it?" «Signaleffekten her er vigtigere end kroner, ører og kortsigtet fortjeneste, ikke sandt?»

Harry nikket selv om han ikke tenkte på bistand og rettferdig handel i Afrika, men klokkeslett og kjøretid i Oslo og omegn. Harry|han nikkede|selv|selvom|han|ikke|han tænkte|på|bistand|og|retfærdig|handel|i|Afrika|men|klokkeslæt|og|køretid|i|Oslo|og|omegn Harry nodded even though he wasn't thinking about aid and fair trade in Africa, but the time and driving time in Oslo and its surroundings. Harry nikkede, selvom han ikke tænkte på bistand og retfærdig handel i Afrika, men på klokkeslæt og køretid i Oslo og omegn. Fra kjøkkenet, hvor tvillingene satt og spiste sen kvelds, kom lyden av radio. fra|køkkenet|hvor|tvillinger|sad|og|spiste|sen|aftenmad|kom|lyden|af|radioen Fra køkkenet, hvor tvillinger sad og spiste sen aftenmad, kom lyden af radio. Han hadde ikke sett noen TV i huset. han|havde|ikke|set|nogen|tv|i|huset He had not watched any TV in the house. Han havde ikke set nogen TV i huset.

«Takk så langt.» Harry reiste seg og gikk utenfor. tak|så|langt|Harry|rejste|sig|og|gik|udenfor «Tak indtil videre.» Harry rejste sig og gik udenfor.

Tre biler sto parkert på tunet. tre|biler|stod|parkeret|på|gården Tre biler stod parkeret på gårdspladsen. Den ene var Bjørn Holms Volvo Amazon, omlakkert til svart og med en rutete rallystripe over taket og bagasjelokket. |||||||repainted|||||||rally stripe|||| den|ene|var|Bjørn|Holms|Volvo|Amazon|omlakeret|til|sort|og|med|en|rutet|rallystribe|over|taget|og|bagagerummet Den ene var Bjørn Holms Volvo Amazon, omlakeret til sort og med en ternet rallystribe over taget og bagagerummet. Harry så opp mot den klare stjernehimmelen som velvet seg over den vesle gården i glennen. ||||||||arched over||||||| Harry|så|op|mod|den|klare|stjernehimmel|som|svandt|sig|over|den|lille|gård|i|lysningen Harry så op mod den klare stjernehimmel, der svandt sig over den lille gård i kløften. Han trakk inn lufta. han|trak|ind|luften Han trak vejret ind. Den duftet av granskog og vedfyring. |||||wood burning den|duftede|af|gran-skov|og|brændeopvarmning Den duftede af gran- og brænde. Fra skogkanten hørte han en hunds pesing og politimannens oppmuntringer. fra|skovkanten|hørte|han|en|hunds|pesing|og|politimandens|opmuntringer Fra skovkanten hørte han en hunds pesen og politimandens opmuntringer.

For å komme til låven gikk Harry i en bue de hadde avtalt for ikke å ødelegge eventuelle spor de kunne få bruk for. for|at|komme|til|laden|gik|Harry|i|en|bue|de|havde|aftalt|for|ikke|at|ødelægge|eventuelle|spor|de|kunne|få|brug|for For at komme til laden gik Harry i en bue, de havde aftalt for ikke at ødelægge eventuelle spor, de kunne få brug for. Det kom stemmer fra den åpne døra. det|kom|stemmer|fra|den|åbne|dør Der kom stemmer fra den åbne dør. Han satte seg på huk og studerte fotavtrykkene i snøen i lyset fra lampen over døra. han|satte|sig|på|huk|og|studerede|fodsporene|i|sneen|i|lyset|fra|lampen|over|dør Han satte sig på hug og studerede fodaftrykene i sneen i lyset fra lampen over døren. Så reiste han seg, lente seg mot karmen og fisket fram sigarettpakken. så|rejste|han|sig|lænede|sig|mod|karmen|og|fiskede|frem|cigaretpakken Så rejste han sig, lænede sig mod karmen og fiskede cigaretpakken frem.

«Ser ut som et drapsåsted,» sa han. ser|ud|som|et|drabssted|sagde|han «Ser ud som et drabsted,» sagde han. «Blod, lik og veltede møbler.» blod|lig|og|væltede|møbler «Blod, lig og væltede møbler.»

Bjørn Holm og Magnus Skarre tidde, snudde seg og fulgte Harrys blikk. Bjørn|Holm|og|Magnus|Skarre|tavse|vendte|sig|og|fulgte|Harrys|blik Bjørn Holm og Magnus Skarre tav, vendte sig og fulgte Harrys blik. Det store åpne rommet var opplyst av en enkel lyspære som hang i en ledning fra en av bjelkene. det|store|åbne|rum|var|oplyst|af|en|enkel|pære|som|hang|i|en|ledning|fra|en|af|bjælkerne Det store åbne rum var oplyst af en enkel pære, der hang i en ledning fra en af bjælkerne. I den ene enden av rommet sto en dreiebenk foran en tavle hvor det hang verktøy; hammere, sager, tenger, bor. ||||||||lathe||||||||hammers||| i|den|ene|ende|af|rum|stod|en|drejebænk|foran|en|tavle|hvor|det|hang|værktøj|hamre|save|tænger|bor I den ene ende af rummet stod en drejebænk foran en tavle, hvor der hang værktøj; hamre, save, tænger, bor. Ingen elektriske duppeditter. ingen|elektriske|dimser Ingen elektriske dimser. I den andre enden var det et nettinggjerde og bak det satt høner vaglet opp på hyller i veggen eller spankulerte i stakkato gange på halmen. |||||||Wire fence||||||||||||||||||the straw i|den|anden|ende|var|det|et|nethegn|og|bag|det|sad|høns|vaglede|op|på|hylder|i|væg|eller|spankulerede|i|staccato|gang|på|halmen I den anden ende var der et nethegn, og bag det sad hønsene og hvilede på hylderne i væggen eller spankulerede i staccato gang på halmen. Midt i rommet, på grå, ubehandlede og blodtilsmurte gulvbord, lå tre hodeløse kropper. |||||untreated||bloodstained||||| midt|i|rummet|på|grå|ubehandlede|og|blodtilsmurte|gulvbord|lå|tre|hodeløse|kroppe Midt i rummet, på grå, ubehandlede og blodbesudlede gulvborde, lå tre hovedløse kroppe. Ved den veltede hoggestabben; tre hoder. ved|den|væltede|huggestabben|tre|hoveder Ved den væltede huggeblok; tre hoveder. Harry stakk en sigarett mellom leppene uten å tenne den, skrittet inn, passet på at han ikke tråkket i blodet og satte seg på huk ved siden av hoggestabben og myste på hønehodene. ||||||||||||||||||||||||||||||||chicken heads Harry|stak|en|cigaret|mellem|læberne|uden|at|tænde|den|skridte|ind|passede|på|at|han|ikke|trådte|i|blodet|og|satte|sig|på|hug|ved|siden|af|huggestabben|og|kiggede|på|hønehovederne Harry stak en cigaret mellem læberne uden at tænde den, trådte ind, passede på at han ikke trådte i blodet og satte sig på hug ved siden af huggeblokken og kiggede på hønehovederne. Lyset fra pennelykta hans blinket matt i svarte øyne. ||penlight|||||| lyset|fra|lommelygten|hans|blinkede|svagt|i|sorte|øjne Lyset fra hans lommelygte blinkede svagt i sorte øjne. Han holdt først opp en hvit, kuttet fjær som så ut som den var svartbrent i kanten, så studerte han de glatte kuttflatene på hønehalsene. ||||||||||||||||||||||cut surfaces||chicken necks han|holdt|først|op|en|hvid|skåret|fjer|som|så|ud|som|den|var|sortbrændt|i|kanten|så|studerede|han|de|glatte|skærefladerne|på|hønehalserne Han holdt først op en hvid, skåret fjer som så ud som om den var svidd i kanten, så studerede han de glatte skæreflader på hønehalsene. Blodet hadde levret seg og var svart. blodet|havde|leveret|sig|og|var|sort Blodet havde levret sig og var sort. Han visste at det var en prosess som gikk fort, ikke stort mer enn en halv time. han|vidste|at|det|var|en|proces|som|gik|hurtigt|ikke|meget|mere|end|en|halv|time Han vidste, at det var en proces, der gik hurtigt, ikke meget mere end en halv time.

«Ser du noe interessant?» spurte Bjørn Holm. ser|du|noget|interessant|spurgte|Bjørn|Holm «Ser du noget interessant?» spurgte Bjørn Holm.

«Jeg har en yrkesskada hjerne, Holm. |||occupational injury|| jeg|har|en|erhvervsskade|hjerne|Holm «Jeg har en erhvervsskade hjerne, Holm. Akkurat nå analyserer den hønelik.» ||||chicken carcass lige|nu|analyserer|den|hønselig Right now it is analyzing chicken carcasses.” Lige nu analyserer den hønelik.»

Skarre lo høyt og tegnet avisoverskrifter i lufta. Skarre|lo|højt|og|tegnede|avisoverskrifter|i|luften Skarre lo højt og tegnede avisoverskrifter i luften. «'Stygt hønetrippelmord. |"Ugly chicken triple murder" stygt|hønetrippelmord «'Grusomt hønetrippelmord. Voodoo på bygda. voodoo|på|landet Voodoo i landsbyen. Harry Hole satt på saken.'» Harry|Hole|sad|på|sagen Harry Hole arbejdede på sagen.'»

«Mer interessant er hva jeg ikke ser,» sa Harry. mere|interessant|er|hvad|jeg|ikke|ser|sagde|Harry «Mere interessant er hvad jeg ikke ser,» sagde Harry.

Bjørn Holm hevet et øyebryn, så seg rundt og begynte å nikke langsomt. Bjørn|Holm|hævede|et|øjenbryn|så|sig|rundt|og|begyndte|at|nikke|langsomt Bjørn Holm hævede et øjenbryn, så sig omkring og begyndte langsomt at nikke.

Skarre så mistenksomt på dem. Skarre|så|mistænksomt|på|dem Skarre så mistænksomt på dem. «Og det er?» og|det|er «Og det er?»

«Drapsvåpenet,» sa Harry. drabsvåbenet|sagde|Harry «Drapsvåbenet,» sagde Harry.

«Øks,» sa Holm. økse|sagde|Holm «Økse,» sagde Holm. «Eneste vettuge måten å slakte høner på.» |"Sensible"||||| eneste|vettuge|måde|at|slagte|høns|på «Den eneste fornuftige måde at slagte høns på.»

Skarre snøftet. Skarre|snøftede Skarre snøftede. «Hvis det er dama som har slaktet, så har hun vel lagt øksa på plassen sin et sted. hvis|det|er|damen|som|har|slagtet|så|har|hun|vel|lagt|øksen|på|pladsen|sin|et|sted "If it's the lady who did the slaughtering, then she must have put the ax in its place somewhere. «Hvis det er damen, der har slagtet, så har hun vel lagt øksen på sin plads et sted. Ryddige folk, disse bønda.» |||"the farmers" ryddige|folk|disse|bønderne Ordentlige folk, disse bønder.»

«Enig i det siste,» sa Harry og lyttet til hønsekaklingen som lot til å komme fra alle kanter. |||||||||chicken clucking|||||||| enig|i|det|sidste|sagde|Harry|og|lyttede|til|hønsekaklingen|som|lød|til|at|komme|fra|alle|kanter «Enig i det sidste,» sagde Harry og lyttede til hønseklukkeriet, som syntes at komme fra alle retninger. «Derfor er det interessant at hoggestabben ligger veltet og hønelikene strødd. |||||||||chicken corpses scattered| derfor|er|det|interessant|at|huggestabben|ligger|væltet|og|hønseligene|strøet «Derfor er det interessant, at hugge-stammen ligger væltet og hønse-ligene spredt. Og øksa ikke er på plassen sin.» og|øksen|ikke|er|på|pladsen|sin Og øksen ikke er på sin plads.»

«Plassen sin?» Skarre himlet med øynene til Holm. pladsen|sin|Skarre|himlede|med|øjnene|til|Holm «Sin plads?» Skarre himlede med øjnene til Holm.

«Hvis du gidder å ta en liten kikk rundt deg, Skarre,» sa Harry uten å se opp. hvis|du|gider|at|tage|en|lille|kig|rundt|dig|Skarre|sagde|Harry|uden|at|se|op «Hvis du gider at tage et lille kig rundt omkring dig, Skarre,» sagde Harry uden at se op.

Skarre så fortsatt på Holm, som nikket mot tavla bak dreiebenken. Skarre|så|stadig|på|Holm|som|nikkede|mod|tavlen|bag|drejebænken Skarre kiggede stadig på Holm, som nikkede mod tavlen bag drejebænken.

«Å faen,» sa Skarre. å|fanden|sagde|Skarre «Åh for fanden,» sagde Skarre.

På den tomme plassen mellom en hammer og en rødrusten sag var det tegnet et omriss av en liten øks. |||||||||red-rusted|||||||||| på|den|tomme|plads|mellem|en|hammer|og|en|rødrustet|sav|var|det|tegnet|et|omrids|af|en|lille|økse På det tomme sted mellem en hammer og en rødrusten sav var der tegnet en omrids af en lille økse.

Fra utsiden hørtes hundeglam, klynking og så politimannens iltre rop som ikke lenger lød oppmuntrende. fra|utsiden|hørtes|hundeglam|klynking|og|så|politimannens|iltre|rop|som|ikke|længere|lød|opmuntrende Udefra kunne man høre hundeglam, klynken og så politimandens iltre råb, som ikke længere lød opmuntrende.

Harry gned seg på haken. Harry|gned|sig|på|hagen Harry gnubbede sig på hagen. «Vi har søkt gjennom hele låven, så det ser altså foreløpig ut til at Sylvia Ottersen har forlatt stedet midt under slakting og tatt med seg redskapen. ||||||||||||||||||||||||||the tool vi|har|søgt|igennem|hele|laden|så|det|ser|altså|foreløbigt|ud|til|at|Sylvia|Ottersen|har|forladt|stedet|midt|under|slagtning|og|taget|med|sig|redskaberne «Vi har gennemsøgt hele laden, så det ser altså indtil videre ud til, at Sylvia Ottersen har forladt stedet midt under slagtningen og taget redskaberne med sig. Holm, kan du ta kroppstemperaturen på disse hønene og fastslå et cirka dødstidspunkt?» |||||||the hens||||| Holm|kan|du|tage|kropstemperaturen|på|disse|hønsene|og|fastslå|et|cirka|dødstidspunkt Holm, kan du tage kropstemperaturen på disse høns og fastslå et cirka dødstidspunkt?»

«Jepp.» ja «Ja.»

«Hæ?» sa Skarre. hvad|sagde|Skarre «Hvad?» sagde Skarre.

«Jeg vil vite når hun stakk herfra,» sa Harry. jeg|vil|vide|hvornår|hun|stak|herfra|sagde|Harry «Jeg vil vide, hvornår hun stak af herfra,» sagde Harry. «Fikk du noe ut av skoavtrykkene utenfor, Holm?» |||||shoe prints|| fik|du|noget|ud|af|skoaftrykkene|udenfor|Holm «Fik du noget ud af fodaftrykene udenfor, Holm?»

Krimteknikeren ristet på hodet. kriminalteknikeren|rystede|på|hovedet Kriminalteknikeren rystede på hovedet. «Det er for opptråkka, og je treng mer lys. |||too worn-out||||| det|er|for|optrådt|og|jeg|trænger|mere|lys «Det er for optrådt, og jeg har brug for mere lys. Je fant flere avtrykk etter støvla til Rolf Ottersen. jeg|fandt|flere|aftryk|efter|støvlerne|til|Rolf|Ottersen Jeg fandt flere aftryk efter støvlerne til Rolf Ottersen. Pluss et par andre som førte til låven, men ingen fra. plus|et|par|andre|som|førte|til|laden|men|ingen|fra Plus et par andre som førte til laden, men ingen fra. Kanskje hun er blitt børi ut av låven?» ||||carried out||| måske|hun|er|blevet|båret|ud|af|laden Måske er hun blevet båret ud af laden?»

«Mm. Mm «Mm. Da ville det ha vært dypere spor etter den som bar. så|ville|det|have|været|dybere|spor|efter|den|som|bar Så ville der have været dybere spor efter den, der bar. Synd ingen har tråkket i blodet.» Harry myste mot de mørke veggene som lå utenfor lyspæras rekkevidde. |||||||||||||||light bulb's| synd|ingen|har|trådt|i|blodet|Harry|kiggede|mod|de|mørke|væggene|som|lå|udenfor|lyspæres|rækkevidde Synd at ingen har trådt i blodet.» Harry kiggede ind i de mørke vægge, der lå uden for lyspæres rækkevidde. Fra tunet lød en hunds ynkelige pip og en politimanns rasende banning. |||||||||policeman's|| fra|gården|lød|en|hunds|ynkelige|pip|og|en|politimands|rasende|bande Fra gården lød en hunds ynkelige pip og en politimands rasende bande.

«Gå ut og sjekk hva det er, Skarre,» sa Harry. gå|ud|og|tjek|hvad|det|er|Skarre|sagde|Harry «Gå ud og tjek hvad det er, Skarre,» sagde Harry.

Skarre forsvant, og Harry tente lykta igjen og gikk bort til veggen. Skarre|forsvandt|og|Harry|tændte|lygten|igen|og|gik|hen|til|væggen Skarre forsvandt, og Harry tændte lygten igen og gik hen til væggen. Han strøk hånden langs de umalte bordene. han|strøg|hånden|langs|de|umalede|borde Han strøg hånden langs de umalede brædder.

«Å er det …,» begynte Holm, men stoppet da Harrys støvel traff veggen med et tørt dunk. at|det er|det|han begyndte|Holm|men|han stoppede|da|Harrys|støvle|den ramte|væggen|med|et|tørt|dunk «Å er det …,» begyndte Holm, men stoppede da Harrys støvle ramte væggen med et tørt dunk.

Stjernehimmelen kom til syne. stjernehimlen|den kom|til|syne Stjernehimlen kom til syne.

«En bakdør,» sa Harry og stirret på svart skog og silhuetten av grantrær mot den skittengule lyskuppelen av by langt der inne. |||||||||||||||dirty yellow|light dome||||| en|bagdør|han sagde|Harry|og|han stirrede|på|sort|skov|og|silhuetten|af|grantræer|mod|det|snavset gule|lyskuppel|af|by|langt|der|inde «En bagdør,» sagde Harry og stirrede på den sorte skov og silhuetten af grantræer mod den snavsegule lyskuppel af byen langt derinde. Så rettet han lykta mot snøen. så|han rettede|han|lygten|mod|sneen Så rettede han lygten mod sneen. Lyskjeglen fant straks sporene. lyskjeglen|fandt|straks|sporene Lysstrålen fandt straks sporene.

«To personer,» sa Harry. to|personer|sagde|Harry «To personer,» sagde Harry.

«Det er bikkja,» sa Skarre som hadde kommet tilbake. det|er|bikkja|sagde|Skarre|som|havde|kommet|tilbage «Det er hunden,» sagde Skarre, som var kommet tilbage. «Den vil ikke.» den|vil|ikke «Den vil ikke.»

«Vil ikke?» Harry lot lyskjeglen følge sporene. vil|ikke|Harry|lod|lysstrålen|følge|sporene «Vil ikke?» Harry lod lysstrålen følge sporene. Snøen reflekterte lyset, men sporene forsvant der trærne voktet nattemørket. sneen|reflekterede|lyset|men|sporene|forsvandt|hvor|træerne|vogtede|nattemørket Sneen reflekterede lyset, men sporene forsvandt der træerne vogter nattemørket.

«Hundeføreren skjønner ingenting. The dog handler|| hundeføreren|forstår|ingenting «Hundeføreren forstår ingenting. Han sier det virker som bikkja er livredd. han|siger|det|virker|som|hunden|er|livred Han siger, det virker som om hunden er livræd. Den nekter i hvert fall å gå inn i skogen.» den|nægter|i|hvert|fald|at|gå|ind|i|skoven Den nægter i hvert fald at gå ind i skoven.

«Kanskje den lukter rev,» sa Holm. måske|den|lugter|ræv|sagde|Holm «Måske den lugter ræv,» sagde Holm. «Mye rev i skauen her.» meget|ræv|i|skoven|her «Mange ræve i skoven her.»

«Rev?» snøftet Skarre. ræv|snøftede|Skarre «Ræv?» snøftede Skarre. «Den store bikkja der er vel ikke redd for en rev.» den|store|hunden|som|er|vel|ikke|bange|for|en|ræv «Den store hund der er vel ikke bange for en ræv.»

«Kanskje den aldri har sett en rev,» sa Harry. måske|den|aldrig|har|set|en|ræv|sagde|Harry «Måske har den aldrig set en ræv,» sagde Harry. «Men skjønner at det er et rovdyr den lukter. men|forstår|at|det|er|et|rovdyr|den|lugter «Men forstår at det er et rovdyr, den lugter. Det er rasjonelt å være redd for det man ikke vet hva er. det|er|rationelt|at|være|bange|for|det|man|ikke|ved|hvad|er Det er rationelt at være bange for det, man ikke ved hvad er. Den som ikke er det, lever ikke lenge.» Harry kjente at hjertet hadde begynt å slå fortere. den|som|ikke|er|det|lever|ikke|længe|Harry|han følte|at|hjertet|det havde|begyndt|at|slå|hurtigere Den der ikke er det, lever ikke længe.» Harry mærkede, at hjertet var begyndt at slå hurtigere. Og han visste hvorfor. og|han|han vidste|hvorfor Og han vidste hvorfor. Skogen. skoven Skoven. Mørket. mørket Mørket. Den type redsel som ikke var rasjonell. den|type|frygt|som|ikke|var|rationel Den type frygt som ikke var rationel. Den typen som måtte overvinnes. den|type|som|måtte|overvindes Den type som måtte overvindes.

«Inntil videre er dette å betrakte som et åsted,» sa Harry. indtil|videre|er|dette|at|betragte|som|et|gerningssted|sagde|Harry «Indtil videre er dette at betragte som en gerningssted,» sagde Harry. «Begynn jobben. begynd|arbejdet «Begynd arbejdet. Jeg sjekker litt hvor disse sporene fører.» jeg|checker|lidt|hvor|disse|spor|fører Jeg tjekker lidt hvor disse spor fører.

«OK.» OK «OK.»

Harry svelget før han trådte ut av bakdøra. Harry|han svelgede|før|han|han trådte|ud|af|bagdøren Harry svandt før han trådte ud af bagdøren. Det var femogtjue år siden. det|var|femogtyve|år|siden Det var femogtyve år siden. Og likevel strittet kroppen imot. og|alligevel|strittet|kroppen|imod Og alligevel strittede kroppen imod.

Det var hos bestefar på Åndalsnes under høstferien. det|var|hos|bedstefar|i|Åndalsnes|i|efterårsferien Det var hos bedstefar i Åndalsnes under efterårsferien. Gården lå i fjellsiden, med de mektige Romsdalsfjellene tårnende over seg. |||||||Romsdal Mountains|towering over it|| gården|lå|i|bjergsiden|med|de|mægtige|Romsdalsfjellene|tårnende|over|sig Gården lå i bjergsiden, med de mægtige Romsdalsbjerge tårnende over sig. Harry hadde vært ti år og hadde gått et stykke inn i skogen for å se etter kua som bestefar lette etter. Harry|havde|været|ti|år|og|havde|gået|et|stykke|ind|i|skoven|for|at|se|efter|koen|som|bedstefar|ledte|efter Harry var ti år og var gået et stykke ind i skoven for at lede efter køen, som bedstefar ledte efter. Han ville finne den før bestefar, før noen andre. han|ville|finde|den|før|bedstefar|før|nogen|andre Han ville finde den før bedstefar, før nogen andre. Så han skyndte seg. så|han|skyndte|sig Så han skyndte sig. Løp som besatt over koller med myk blåbærlyng og morsomme, krokete dvergbjørk. |||||||blueberry shrubs||||dwarf birch trees løb|som|besat|over|bakker|med|blød|blåbærlyng|og|sjove|krumme|dværgbjørk Løb som besat over bakker med blød blåbærlyng og sjove, krumme dværgbirk. Stiene kom og forsvant, mens han løp i rett linje mot bjella som han mente han hadde hørt der inne mellom trærne. stierne|kom|og|forsvandt|mens|han|løb|i|lige|linje|mod|klokken|som|han|mente|han|havde|hørt|der|inde|mellem|træerne Stierne kom og forsvandt, mens han løb i lige linje mod klokken, som han mente, han havde hørt derinde mellem træerne. Og der var den igjen, litt lenger mot høyre nå. og|der|var|den|igen|lidt|længere|mod|højre|nu Og der var den igen, lidt længere mod højre nu. Han hoppet over en bekk, dukket under et tre og støvlene surklet da han løp over en myr idet en regnskur kom mot ham, han kunne se sløret av vann under skyen som dusjet den bratte fjellsiden. han|sprang|over|en|bæk|dukkede|under|et|træ|og|støvlerne|svømmede|da|han|løb|over|en|mose|idet|et|regnvejr|kom|mod|ham|han|kunne|se|sløret|af|vand|under|skyen|som|sprøjtede|den|stejle|bjergside Han sprang over en bæk, dykkede under et træ, og støvlerne plaskede, da han løb over en mose, idet et regnvejr kom imod ham; han kunne se sløret af vand under skyen, der dusjede den stejle bjergside.

Og det var så fint at han ikke hadde merket mørket som kom, som krøp opp av myrvannet, som listet seg fram mellom trærne, som rant som svartmaling av fjellsidens skygger og samlet seg i bunnen av dalen. |||||||||||||||||the bog water||||||||||black paint||mountainside's|||||||| og|det|var|så|fint|at|han|ikke|havde|bemærket|mørket|som|kom|som|krøb|op|af|mosevandet|som|listede|sig|frem|mellem|træerne|som|flød|som|sort maling|af|bjergsides|skygger|og|samlede|sig|i|bunden|af|dalen Og det var så fint, at han ikke havde bemærket mørket, der kom, som kravlede op af mosevandet, som listede sig frem mellem træerne, som flød som sort maling af bjergsiderne skygger og samlede sig i bunden af dalen. I stedet så han opp, på en stor fugl som sirklet høyt der oppe, så svimlende høyt fordi han kunne se fjellveggen bak. I|stedet|så|han|op|på|en|stor|fugl|som|kredsede|højt|der|oppe|så|svimmel|højt|fordi|han|kunne|se|bjergvæggen|bag I stedet så han op, på en stor fugl, der kredsede højt deroppe, så svimmel højt, fordi han kunne se bjergvæggen bag. Og så satte den ene støvelen seg fast og han falt. og|så|satte|den|ene|støvle|sig|fast|og|han|faldt Og så satte den ene støvle sig fast, og han faldt. Med ansiktet ned og uten å rekke å ta seg for. med|ansigtet|ned|og|uden|at|række|at|tage|sig|for Med ansigtet nedad og uden at nå at tage sig for. Og det ble svart, og nese og gane fyltes med smaken av myr, av død og forråtnelse og mørke. og|det|blev|sort|og|næse|og|gane|fyldtes|med|smagen|af|myr|af|død|og|forrådnelse|og|mørke Og det blev sort, og næse og gane fyldtes med smagen af mose, af død og forrådnelse og mørke. Han kunne __smake__ mørket de få sekundene han var under. han|kunne|smage|mørket|de|få|sekunderne|han|var|under Han kunne smage mørket de få sekunder, han var under. Og da han kom opp igjen, oppdaget han at alt lyset hadde dratt. og|da|han|kom|op|igen|opdagede|han|at|alt|lyset|havde|draget Og da han kom op igen, opdagede han, at alt lyset var draget. Dratt over fjellet som nå hang over ham med taus, tung velde og hvisket at han ikke visste hvor han var, at han ikke hadde visst det på lenge. draget|over|fjeldet|som|nu|hang|over|ham|med|tavs|tung|vælde|og|hviskede|at|han|ikke|vidste|hvor|han|var|at|han|ikke|havde|vidst|det|i|lang tid Draget over fjeldet, som nu hang over ham med tavs, tung vælde og hviskede, at han ikke vidste, hvor han var, at han ikke havde vidst det i lang tid. Uten å ense at han hadde mistet den ene støvelen, reiste han seg og begynte å løpe. uden|at|at lægge mærke til|at|han|havde|mistet|den|ene|støvle|rejste|han|sig|og|begyndte|at|løbe Uden at bemærke, at han havde mistet den ene støvle, rejste han sig og begyndte at løbe. Han måtte jo snart se noe han kjente igjen. han|måtte|jo|snart|se|noget|han|kendte|igen Han måtte jo snart se noget, han kendte igen. Men landskapet var blitt fortrollet, steinene var blitt hodene til vesener som vokste opp av jorda, lyngen fingre som krafset oppover leggene hans og dvergbjørkene hekser som sto tvikroket av latter mens de pekte vei; hit eller dit, veien hjem eller veien til fortapelse, veien til bestemors hus eller veien til Hullet. ||||enchanted||||||||||||||||||||dwarf birches||||||||||||||||||||||||||| men|landskabet|var|blevet|fortryllet|stenene|var|blevet|hovederne|til|væsener|som|voksede|op|af|jorden|lyngen|fingre|som|kradsede|opad|benene|hans|og|dværgbjørkene|hekse|som|stod|tvivlende|af|latter|mens|de|pegede|vej|hit|eller|dit|vejen|hjem|eller|vejen|til|fortabelse|vejen|til|bedstemors|hus|eller|vejen|til|Hullet Men landskabet var blevet fortryllet, stenene var blevet hovederne til væsener, der voksede op af jorden, lyngen fingre, der kradsede op ad hans lægge, og dværgbjørkene hekse, der stod tvivlrådige af latter, mens de pegede vej; hit eller dit, vejen hjem eller vejen til fortabelse, vejen til bedstemors hus eller vejen til Hullet. For de voksne hadde fortalt om Hullet. for|de|voksne|havde|fortalt|om|Hullet For de voksne havde fortalt om Hullet. Stedet der myra var bunnløs, der buskap, folk og hele kjerrer forsvant for aldri å dukke opp igjen. ||||||livestock||||carts||||||| stedet|hvor|myren|var|bundløs|hvor|kvæg|folk|og|hele|vogne|forsvandt|for||at|dukke|op|igen Stedet hvor mosen var bundløs, hvor kvæg, folk og hele vogne forsvandt for aldrig at dukke op igen.

Det var nesten natt da Harry hadde vaklet inn på kjøkkenet og bestemor hadde omfavnet ham og sagt at far, bestefar og de voksne på nabogården alle var ute og lette etter ham. det|var|næsten|nat|da|Harry|havde|vaklede|ind|til|køkkenet|og|bedstemor|havde|omfavnede|ham|og|sagt|at|far|bedstefar|og|de|voksne|på|nabogården|alle|var|ude|og|ledte||ham Det var næsten nat, da Harry var vaklet ind i køkkenet, og bedstemor havde omfavnet ham og sagt, at far, bedstefar og de voksne på nabogården alle var ude og lede efter ham. Hvor hadde han vært? hvor|havde|han|været Hvor havde han været?

I skogen. i|skoven I skoven.

Men hadde han ikke hørt ropene deres? |||||the shouts| men|havde|han|ikke|hørt|råbene|deres Men havde han ikke hørt deres råb? De hadde ropt Harry, Harry, hun hadde hørt det hele tiden. de|havde|råbt|Harry|Harry|hun|havde|hørt|det|hele|tiden De havde råbt Harry, Harry, hun havde hørt det hele tiden.

Han husket det ikke selv, men han var senere blitt fortalt mange ganger hvordan han hadde sittet der, skjelvende av kulde på vedkassen foran ovnen, med et blikk som stirret apatisk ut i luften og svart: «Jeg trodde ikke det var de som ropte.» ||||||||||||||||||||||the woodbox||||||||||||||||||||| han|huskede|det|ikke|selv|men|han|var|senere|blevet|fortalt|mange|gange|hvordan|han|havde|siddet|der|skælvende|af|kulde|på|brændekassen|foran|ovnen|med|et|blik|som|stirret|apatisk|ud|i|luften|og|svart|jeg|troede|ikke|det|var|de|som|råbte He did not remember it himself, but he had been told many times afterwards how he had sat there, shivering with cold on the wood-box in front of the stove, with a look that gazed apathetically into the air, and replied: "I didn't think it was them who shouted." Han huskede det ikke selv, men han var senere blevet fortalt mange gange, hvordan han havde siddet der, rystende af kulde på brændekassen foran ovnen, med et blik der stirrede apatisk ud i luften og sagde: «Jeg troede ikke, det var dem der råbte.»

«Hvem trodde du det var da?» hvem|troede|du|det|var|da «Hvem troede du så, det var?»

«De andre. de|andre «De andre. Visste du at mørket __smaker__, bestemor?» ||||tastes| vidste|du|at|mørket|smager|bedstemor Vidste du, at mørket smager, bedstemor?»

Harry hadde bare gått noen meter inn i skogen før en intens, nesten unaturlig stillhet inntrådte. Harry|han havde|bare|gået|nogle|meter|ind|i|skoven|før|en|intens|næsten|unaturlig|stilhed|indtrådte Harry havde kun gået nogle meter ind i skoven, før en intens, næsten unaturlig stilhed indtrådte. Han holdt lyskjeglen nede på bakken rett foran seg, for hver gang lyset sveipet over skogen, fikk det skyggene til å løpe som skvetne vesener mellom trærne i det stummende mørket. |||||||||||||||||||||||skittish||||||| han|han holdt|lysstrålen|nede|på|jorden|lige|foran|sig|for|hver|gang|lyset|det sveipede|over|skoven|det fik|det|skyggerne|til|at|løbe|som|skræmte|væsener|mellem|træerne|i|det|stille|mørket Han holdt lysstrålen nede på jorden lige foran sig, for hver gang lyset svejede over skoven, fik det skyggerne til at løbe som skræmte væsener mellem træerne i det dunkle mørke. Å være isolert fra mørket inne i en boble av lys, ga ingen trygghet. at|være|isoleret|fra|mørket|inde|i|en|boble|af|lys|det gav|ingen|tryghed At være isoleret fra mørket inde i en boble af lys gav ingen tryghed. Tvert om. tvært|imod Tværtimod. Vissheten om at han var det mest synlige som beveget seg gjennom skogen, gjorde ham naken, ubeskyttet. vissheten|om|at|han|var|det|mest|synlige|som|bevægede|sig|gennem|skoven|gjorde|ham|nøgen|ubeskyttet Vissheden om at han var det mest synlige, der bevægede sig gennem skoven, gjorde ham nøgen, ubeskyttet. Greiner skrapet over ansiktet hans, som en blinds fingre som vil identifisere en fremmed. |||||||blind person's|||||| grene|skramlede|over|ansigtet|hans|som|en|blindes|fingre|som|vil|identificere|en|fremmed Grene skramlede over hans ansigt, som en blindes fingre der vil identificere en fremmed.

Sporene førte til en bekk som klukket og overdøvet hans egen litt for raske pust. sporene|førte|til|en|bæk|som|klukkede|og|overdøvede|hans|egen|lidt|for|hurtige|vejrtrækning Sporene førte til en bæk, der plaskede og overdøvede hans egen lidt for hurtige vejrtrækning. Der forsvant ett av sporene, mens det andre fulgte bekken mot lavere terreng. der|forsvandt|et|af|sporene|mens|det|andet|fulgte|bækken|mod|lavere|terræn Der forsvandt et af sporene, mens det andet fulgte bækken mod lavere terræn.

Han fortsatte. han|fortsatte Han fortsatte. Bekken svingte hit og dit, men han bekymret seg ikke så mye for å miste retningen, det var bare å følge sporet tilbake. bækken|svingede|her|og|der|men|han|bekymrede|sig|ikke|så|meget|for|at|miste|retningen|det|var|bare|at|følge|sporet|tilbage Bækken svingede hit og dit, men han bekymrede sig ikke så meget for at miste retningen, det var bare at følge sporet tilbage.

Det lød et advarende u-hu fra en ugle som måtte være like ved. det|lød|et|advarende|||fra|en|ugle|som|måtte|være|lige|ved Det lød et advarende u-hu fra en ugle, som måtte være lige ved. Urskiven på håndleddet hans ulmet grønt og viste at han hadde gått i over et kvarter. The watch face||||||||||||||| urskiven|på|håndleddet|hans|ulmede|grønt|og|viste|at|han|havde|gået|i|over|et|kvarter Urskiven på hans håndled ulmede grønt og viste, at han havde gået i over et kvarter. På tide å snu og sende inn mannskap med ordentlig fottøy og klær og en hund som ikke var redd for rev. på|tid|at|vende|og|sende|ind|mandskab|med|ordentligt|fodtøj|og|tøj|og|en|hund|som|ikke|var|bange|for|ræv På tide at vende om og sende mandskab med ordentligt fodtøj og tøj og en hund, der ikke var bange for ræven.

Harrys hjerte stoppet. Harrys|hjerte|stoppede Harrys hjerte stoppede.

Det hadde strøket rett forbi ansiktet hans. det|havde|strøget|lige|forbi|ansigtet|hans Det havde svømmet lige forbi hans ansigt. Uten en lyd og så raskt at han ikke hadde sett noe. uden|en|lyd|og|så|hurtigt|at|han|ikke|havde|set|noget Uden en lyd og så hurtigt, at han ikke havde set noget. Men vindtrykket hadde røpet det. |the wind pressure||| men|vindtrykket|havde|røbet|det Men vindtrykket havde røbet det. Harry hørte fjær bakse i snøen og det ynkelige pipet fra en liten gnager som akkurat var blitt bytte. |||||||||the squeak||||||||| Harry|hørte|fjerene|baske|i|sneen|og|det|ynkelige|pipet|fra|en|lille|gnaver|som|lige|var|blevet|bytte Harry hørte fjerde rasle i sneen og det ynkelige pip fra en lille gnaver, som lige var blevet bytte.

Han slapp pusten langsomt ut igjen av lungene. han|slap|åndedrættet|langsomt|ud|igen|fra|lungerne Han slap langsomt vejret ud af lungerne. Lot lykten sveipe over skogen foran seg en siste gang og snudde seg for å gå tilbake. lod|lygten|feje|over|skoven|foran|sig|en|sidste|gang|og|vendte|sig|for|at|gå|tilbage Lod lygten sveipe over skoven foran sig en sidste gang og vendte sig for at gå tilbage. Tok et skritt, men stoppet. tog|et|skridt|men|stoppede Tog et skridt, men stoppede. Ville til å ta ett til, to til, komme seg tilbake. ville|til|at|tage|et|til|to|til|komme|sig|tilbage Ville tage et til, to til, komme tilbage. Men han gjorde det han måtte. men|han|gjorde|det|han|måtte Men han gjorde det, han måtte. Svingte lykten tilbake. svingede|lygten|tilbage Svingede lygten tilbage. Og der var det igjen. og|der|var|det|igen Og der var det igen. Et glimt, en lysrefleks som ikke skulle være her midt inne i svarte skogen. |||light reflection|||||||||| et|glimt|en|lysrefleks|som|ikke|skulle|være|her|midt|inde|i|sorte|skov Et glimt, en lysrefleks som ikke skulle være her midt inde i den sorte skov. Han gikk nærmere. han|gik|nærmere Han gik nærmere. Så seg tilbake og prøvde å merke seg stedet. så|sig|tilbage|og|prøvede|at|mærke|sig|stedet Så sig tilbage og prøvede at lægge mærke til stedet. Det var omtrent femten meter fra bekken. det|var|omtrent|femten|meter|fra|bækken Det var omtrent femten meter fra bækken. Han satte seg på huk. han|satte|sig|på|huk Han satte sig på hug. Det var bare stålet som stakk opp, men han behøvde ikke å børste bort snøen for å se hva det var. det|var|bare|stålet|som|stak|op|men|han|behøvede|ikke|at|børste|væk|sneen|for|at|se|hvad|det|var Det var kun stålet, der stak op, men han behøvede ikke at børste sneen væk for at se, hvad det var. En øks. en|økse En økse. En liten øks. en|lille|økse En lille økse. Om det hadde vært blod etter høneslaktingen på bladet, var det nå borte. ||||||chicken slaughtering|||||| hvis|det|havde|været|blod|efter|hønse-slagtningen|på|bladet|var|det|nu|væk Hvis der havde været blod efter hønseaflivningen på bladet, var det nu væk. Det var ingen fotspor rundt øksa. det|var|ingen|fodspor|rundt|øksen Der var ingen fodspor omkring øksen. Harry lyste og så en avkappet kvist på snøen noen meter fra. Harry|lyste|og|så|en|afskåret|gren|på|sneen|nogle|meter|væk Harry lyste og så en afskåret gren på sneen et par meter væk. Noen måtte ha slengt øksa hit med stor kraft. nogen|måtte|have|kastet|øksen|her|med|stor|kraft Nogen måtte have kastet øksen her med stor kraft.

I det samme kjente Harry det igjen. i|det|samme|følte|Harry|det|igen Immediately Harry recognized it. I det samme mærkede Harry det igen. Følelsen fra Spektrum tidligere på kvelden. følelsen|fra|Spektrum|tidligere|om|aftenen Følelsen fra Spektrum tidligere på aftenen. Følelsen av å bli observert. følelsen|af|at|blive|observeret Følelsen af at blive observeret. På instinkt slukket han, og mørket ble kastet på ham som et teppe. på|instinkt|slukkede|han|og|mørket|blev|kastet|på|ham|som|et|tæppe På instinkt slukkede han, og mørket blev kastet over ham som et tæppe. Han holdt pusten og lyttet. han|holdt|vejret|og|lyttede Han holdt vejret og lyttede. Ikke, tenkte han. ikke|tænkte|han Ikke, tænkte han. Ikke bli sånn. ikke|blive|sådan Ikke bliv sådan. Ondskap er ikke en ting, det tar ikke bolig. ondskab|er|ikke|en|ting|det|tager|ikke|bolig Ondskab er ikke en ting, det tager ikke bolig. Tvert om, det er et fravær av ting, fravær av godhet. tvært|imod|det|er|et|fravær|af|ting|fravær|af|godhed Tværtimod, det er et fravær af ting, fravær af godhed. Det eneste å bli redd for her er deg selv. det|eneste|at|blive|bange|for|her|er|dig|selv Det eneste at være bange for her er dig selv.

Men følelsen ville ikke gå bort. men|følelsen|ville|ikke|gå|væk Men følelsen ville ikke forsvinde. Noen stirret på ham. nogen|stirrede|på|ham Nogle stirrede på ham. Noe. noget Noget. De andre. de|andre De andre. Og i en glenne ved bekken sivet månelys inn, og han så noe som kunne være omrisset av en skikkelse. og|i|en|lysning|ved|bækken|sivede|måneskin|ind|og|han|så|noget|som|kunne|være|omridset|af|en|skikkelse Og i en kløft ved bækken sivede månelyset ind, og han så noget, der kunne være omridset af en skikkelse.

Harry tente lykten og rettet den mot glennen. Harry|tændte|lygten|og|rettede|den|mod|lysningen Harry tændte lygten og rettede den mod kløften.

Det var henne. Det|var|hende Det var hende. Hun sto høyreist og urørlig mellom trærne og så på ham uten å blunke, med de samme store, søvnige øynene som på bildet. Hun|stod|højrestående|og|urørlig|mellem|træerne|og|så|på|ham|uden|at|blinke|med|de|samme|store|søvnige|øjnene|som|på|billedet Hun stod høj og urørlig mellem træerne og så på ham uden at blinke, med de samme store, søvnige øjne som på billedet. Det første Harry tenkte, var at hun var kledd som en brud, i hvitt, at hun sto til alters her midt ute i skogen. ||||||||||||||||||the altar||||| Det|første|Harry|tænkte|var|at|hun|var|klædt|som|en|brud|i|hvidt|at|hun|stod|til|alters|her|midt|ude|i|skoven Det første Harry tænkte var, at hun var klædt som en brud, i hvidt, at hun stod ved alteret her midt ude i skoven. Lyset fikk henne til å glitre. lyset|fik|hende|til|at|glitre Lyset fik hende til at glitre. Harry trakk pusten skjelvende og fisket mobiltelefonen opp av jakkelomma. Harry|trak|vejret|skælvende|og|fiskede|mobiltelefonen|op|af|jakkelommen Harry trak vejret rystende og fiskede mobiltelefonen op af jakkelommen. Bjørn Holm svarte på andre ring. Bjørn|Holm|svarede|på|andet|opkald Bjørn Holm svarede ved anden ring.

«Sperr av alt,» sa Harry. "Shut down everything," said Harry.|||| spærr|af|alt|sagde|Harry «Spær alt,» sagde Harry. Halsen kjentes tørr, flisete. halsen|føltes|tør|flisete Halsen føltes tør, flosset. «Jeg kaller inn troppene.» jeg|kalder|ind|tropperne «Jeg kalder tropperne ind.»

«Å har skjedd?» hvad|har|sket «Hvad er der sket?»

«Det står en snømann her.» det|står|en|snemand|her "There's a snowman here." «Der står en snemands her.»

«Å så?» at|så «Og så?»

Harry forklarte. Harry|han forklarede Harry forklarede.

«Je fekk itte med meg det siste,» ropte Holm. jeg|fik|ikke|med|mig|det|sidste|han råbte|Holm «Jeg fik ikke med mig det sidste,» råbte Holm. «Det er dårlig dekning her …» det|er|dårlig|dækning|her «Der er dårlig dækning her …»

«Hodet,» gjentok Harry. hovedet|han gentog|Harry «Hovedet,» gentog Harry. «Tilhører Sylvia Ottersen.» tilhører|Sylvia|Ottersen «Tilhører Sylvia Ottersen.»

Det ble stille i den andre enden. det|blev|stille|i|den|anden|ende Der blev stille i den anden ende.

Harry ba Holm følge sporet og la på. Harry|han bad|Holm|følge|sporet|og|han lagde|på Harry bad Holm følge sporet og lagde på.

Så satte han seg på huk inntil et tre, kneppet frakken helt opp og slukket lykta for å spare batteri mens han ventet. så|satte|han|sig|på|huk|indtil|et|træ|knappede|frakken|helt|op|og|slukkede|lygten|for|at|spare|batteri|mens|han|ventede Så satte han sig på hug indtil et træ, knappede frakken helt op og slukkede lygten for at spare på batteriet, mens han ventede. Og tenkte at han hadde nesten glemt hvordan det smakte, mørket. og|tænkte|at|han|havde|næsten|glemt|hvordan|det|smagte|mørket Og tænkte at han næsten havde glemt, hvordan det smagte, mørket.

DEL II DEL|II DEL II

Kapittel 10 Kapitel Kapitel 10

Dag 4. dag Dag 4. Kritt kritt Krit.

Klokka var halv fire på morgenen og Harry stuptrøtt da han endelig låste seg inn i leiligheten sin. klokken|var|halv|fire|om|morgenen|og|Harry|stuptræt|da|han|endelig|låste|sig|ind|i|lejligheden|sin Klokken var halv fire om morgenen, og Harry var træt som et svin, da han endelig låste sig ind i sin lejlighed. Han kledde av seg og gikk rett i dusjen. han|klædte|af|sig|og|gik|lige|i|bruseren Han tog sit tøj af og gik direkte i bruseren. Prøvde å ikke tenke mens han lot strålene med glohett vann lamme huden, massere de stive musklene, tine opp den gjennomfrosne kroppen. |||||||||scalding hot|||||||||||| prøvede|at|ikke|tænke|mens|han|lod|strålerne|med|glohedt|vand|lamme|huden|massere|de|stive|musklerne|tine|op|den|gennemfrosne|kroppe Forsøgte at ikke tænke, mens han lod strålerne med glohedt vand lamme huden, massere de stive muskler, tine den gennemfrosne krop. De hadde snakket med Rolf Ottersen, men avhørene fikk vente til i morgen. de|havde|talt|med|Rolf|Ottersen|men|afhøringerne|fik|vente|til|i|morgen De havde talt med Rolf Ottersen, men afhøringerne måtte vente til i morgen. På Sollihøgda hadde de for lengst avsluttet rundspørringen hos naboene, det var ikke så mange å spørre. |||||||the survey||||||||| på|Sollihøgda|havde|de|for||afsluttet|rundspørgningen|hos|naboerne|det|var|ikke|så|mange|at|spørge På Sollihøgda havde de for længst afsluttet rundspørgningen hos naboerne, der var ikke så mange at spørge. Men kriminalteknikerne og hundene var fortsatt på jobb og kom til å være det hele natta. |forensic technicians|||||||||||||| men|kriminalteknikerne|og|hundene|var|stadig|på|arbejde|og|kom|til|at|være|det|hele|natten Men kriminalteknikerne og hundene var stadig på arbejde og ville være det hele natten. De hadde et tidsvindu før sporene kom til å være forurenset, dekket av snø eller rent bort. de|havde|et|tidsvindue|før|sporene|kom|til|at|være|forurenet|dækket|af|sne|eller|helt|væk De havde et tidsvindue, før sporene ville være forurenet, dækket af sne eller helt væk. Han skrudde av dusjen. |||the shower han|skruede|af|bruseren Han skruede for bruseren. Lufta ble grå av damp, og da han tørket speilet, la det seg nytt lag med dugg med en gang. luften|blev|grå|af|damp|og|da|han|tørrede|spejlet|lagde|det|sig|nyt|lag|med|dug|med|en|gang Luften blev grå af damp, og da han tørrede spejlet, lagde der sig straks et nyt lag dug. Det forvrengte ansiktet og ga den nakne kroppen utflytende konturer. |||||||||blurred outlines det|forvredne|ansigt|og|gav|den|nøgne|krop|flydende|konturer Det forvredne ansigt og gav den nøgne krop flydende konturer.

Harry pusset tennene da mobiltelefonen ringte. Harry|han børstede|tænderne|da|mobiltelefonen|den ringede Harry børstede tænder, da mobiltelefonen ringede. «Harry.» Harry «Harry.»

«Stormann. Great man. Stormand «Stormand. Soppmannen.» The Mushroom Man Svampemanden Svampemanden.»

«Du ringer seint,» sa Harry forbauset. du|ringer|sent|sagde|Harry|forundret «Du ringer sent,» sagde Harry forundret.

«Regnet med at du var på jobb.» regnede|med|at|du|var|på|arbejde «Regnede med, at du var på arbejde.»

«Å?» hvad «Å?»

«Det var på Kveldsnytt. det|var|på|Kveldsnytt «Det var i Kveldsnytt. Dama på Sollihøgda. damen|på|Sollihøgda Damen på Sollihøgda. Så deg i bakgrunnen. så|dig|i|baggrunden Så dig i baggrunden. Jeg har fått svar på testen.» jeg|har|fået|svar|på|testen Jeg har fået svar på testen.

«Og?» og «Og?»

«Du har muggsopp. du|har|muggsopp «Du har skimmelsvamp. En sulten jævel også. |hungry|| en|sulten|jævel|også En sulten satan også. Versicolor.» Versicolor. Versicolor Versicolor.»

«Og det vil si?» og|det|vil|sige «Og hvad betyder det?»

«At den kan ha alle mulige farger. at|den|kan|have|alle|mulige|farver «At den kan have alle mulige farver. Hvis og når den synes. hvis|og|når|den|synes Hvis og når den synes. Bortsett fra det, vil det si at jeg må ta ned mer av veggene dine.» bortset|fra|det|vil|det|sige|at|jeg|må|tage|ned|mere|af|væggene|dine Bortset fra det, vil det sige at jeg må tage mere af dine vægge ned.»

«Mm.» Harry hadde en vag formening om at han burde interessere seg mer, bekymre seg mer eller i alle fall spørre mer. mm|Harry|havde|en|vag|mening|om|at|han|burde|interessere|sig|mere|bekymre|sig|mere|eller|i|alle|fald|spørge|mere «Mm.» Harry havde en vag fornemmelse af, at han burde interessere sig mere, bekymre sig mere eller i hvert fald spørge mere. Men han orket ikke. men|han|orkede|ikke Men han orkede ikke. Ikke i natt. ikke|i|nat Ikke i nat.

«Sett i gang.» sæt|i|gang «Sæt i gang.»

Harry la på og lukket øynene. Harry|lagde|på|og|lukkede|øjnene Harry lagde på og lukkede øjnene. Ventet på spøkelsene, på det som var uunngåelig så lenge han ikke tok den eneste medisinen han kjente mot gjenferd. ventede|på|spøgelserne|på|det|som|var|uundgåeligt|så|længe|han|ikke|tog|den|eneste|medicin|han|kendte|mod|genfærd Ventede på spøgelserne, på det der var uundgåeligt så længe han ikke tog den eneste medicin han kendte mod genfærd. Kanskje skulle det være et nytt bekjentskap i kveld. måske|skulle|det|være|et|nyt|bekendtskab|i|aften Måske skulle det være et nyt bekendtskab i aften. Han ventet på at hun skulle komme ut av skogen, stabbende mot ham på en veldig, hvit kropp uten bein, en forvokst bowlingkjegle med hode på, svarte øyehuler hvor kråkene hakket etter de siste restene av øyeeplene og tennene lå blottet etter at reven hadde forsynt seg med leppene. ||||||||||stumbling||||||||||||bowling pin|||||||the crows||||||||||||||||||| han|ventede|på|at|hun|skulle|komme|ud|af|skoven|vaklende|mod|ham|på|en|meget|hvid|krop|uden|ben|en|overdimensioneret|bowlingkegle|med|hoved|på|sorte|øjenhuler|hvor|kragerne|hakede|efter|de|sidste|rester|af|øjenæblerne|og|tænderne|lå|blottet|efter|at|ræven|havde|forsynet|sig|med|læberne Han ventede på, at hun skulle komme ud af skoven, stabber mod ham med en meget hvid krop uden ben, en overdimensioneret bowlingkegle med hoved på, sorte øjehuler hvor kragerne hakker efter de sidste rester af øjeæblerne og tænderne lå blottet efter at ræven havde forsynt sig med læberne. Ikke godt å vite, underbevisstheten er uforutsigbar. ikke|godt|at|vide|underbevidstheden|er|uforudsigelig Ikke godt at vide, underbevidstheden er uforudsigelig. Så uforutsigbar at da Harry sovnet, drømte han at han lå med hodet under vann i et badekar og hørte den dype rumlingen av bobler og kvinnelatter. ||||||||||||||||||||||rumbling sound|||| så|uforudsigelig|at|da|Harry|han sovnede|han drømte|han|||han lå|med|hovedet|under|vand|i|et|badekar|og|han hørte|den|dybe|rumlen|af|bobler|og|kvindelatter Så uforudsigelig at da Harry faldt i søvn, drømte han, at han lå med hovedet under vand i et badekar og hørte den dybe rumlen af bobler og kvindelatter. På emaljen vokste sjøgress som strakte seg ut etter ham, som grønne fingre på en hvit hånd som søkte hans. på|emaljen|voksede|søgræs|som|strakte|sig|ud|efter|ham|som|grønne|fingre|på|en|hvid|hånd|som|søgte|hans På emaljen voksede søgræs, der strakte sig ud efter ham, som grønne fingre på en hvid hånd, der søgte hans.

Morgenlyset la rektangler av lys på avisene som lå på politioverbetjent Gunnar Hagens skrivebord. ||rectangles of light||||||||||| morgenlyset|lagde|rektangler|af|lys|på|aviserne|som|lå|på|politioverbetjent|Gunnar|Hagens|skrivebord Morgenlyset lagde rektangler af lys på aviserne, der lå på politimester Gunnar Hagens skrivebord. Det lyste opp Sylvia Ottersens smil på forsidene og overskriftene. det|det lyste|op|Sylvia|Ottersens|smil|på|forsiderne|og|overskrifterne Det lyste op i Sylvia Ottersens smil på forsiderne og overskrifterne. «Drept og halshugget», «Halshugget i skogen» og – den korteste og antagelig beste: «Halshugget.» dræbt|og|halshugget|halshugget|i|skoven|og|den|korteste|og|sandsynligvis|bedste|halshugget «Dræbt og halshugget», «Halshugget i skoven» og – den korteste og antagelig bedste: «Halshugget.»

Harrys eget hode hadde verket fra han våknet. Harrys|eget|hoved|havde|værkede|fra|han|vågnede Harrys eget hoved havde ondt fra han vågnede. Nå holdt han det forsiktig mellom hendene og tenkte at han like godt kunne ha drukket i går, det hadde ikke gjort vondt verre. nu|holdt|han|det|forsigtigt|mellem|hænderne|og|tænkte|at|han|lige|godt|kunne|have|drukket|i|går|det|havde|ikke|gjort|ondt|værre Nu holdt han det forsigtigt mellem hænderne og tænkte, at han lige så godt kunne have drukket i går, det ville ikke have gjort ondt værre. Han hadde lyst til å lukke øynene, men Hagen så rett på ham. han|havde|lyst|til|at|lukke|øjnene|men|Hagen|så|lige|på|ham Han havde lyst til at lukke øjnene, men Hagen så lige på ham. Harry noterte at Hagens munn fortsatt åpnet, vred og lukket seg, kort sagt at han formulerte ord som Harry mottok på en bare omtrentlig innstilt frekvens. Harry|noterede|at|Hagens|mund|stadig|åbnede|vred|og|lukkede|sig|kort|sagt|at|han|formulerede|ord|som|Harry|modtog|på|en|bare|omtrentlig|indstillet|frekvens Harry noterede, at Hagens mund stadig åbnede, vred og lukkede sig, kort sagt at han formulerede ord, som Harry modtog på en kun omtrent indstillet frekvens.

«Konklusjonen …,» sa Hagen, og Harry skjønte det var på tide å spisse ørene. konklusionen|sagde|Hagen|og|Harry|forstod|det|var|på|tid|at|spidse|ørerne «Konklusionen …,» sagde Hagen, og Harry forstod, at det var tid til at spidse ørerne. «… er at denne saken fra nå av har topprioritet. ||||||||top priority er|at|denne|sag|fra|nu|af|har|topprioritet «… er, at denne sag fra nu af har topprioritet. Og det betyr at vi selvfølgelig straks utvider etterforskningsgruppen din, og …» og|det|betyder|at|vi|selvfølgelig|straks|udvider|efterforskningsgruppen|din|og Og det betyder, at vi selvfølgelig straks udvider din efterforskningsgruppe, og …»

«Uenig,» sa Harry og kjente at bare å uttale det ene ordet påførte kraniet sprengningsfornemmelser. ||||||||||||||bursting sensations uenig|sagde|Harry|og|følte|at|bare|at|udtale|det|ene|ord|påførte|kraniet|sprængningsfornemmelser «Uenig,» sagde Harry og mærkede, at det kun at udtale det ene ord gav kraniet sprængningsfornemmelser. «Vi kan rekvirere det vi trenger av folk fortløpende og etter behov, men foreløpig vil jeg ikke ha flere på møtene. ||requisition||||||||||||||||||the meetings vi|kan|rekvirere|det|vi|har brug for|af|folk|løbende|og|efter|behov|men|foreløbig|vil|jeg|ikke|have|flere|til|møderne «Vi kan rekvirere det, vi har brug for af folk løbende og efter behov, men indtil videre vil jeg ikke have flere til møderne. Bare oss fire.» bare|os|fire Bare os fire.»

Gunnar Hagen så himmelfallen ut. Gunnar|Hagen|så|himmelfallen|ud Gunnar Hagen så himmelfaldet ud. På drapssaker, selv de enkle, var etterforskningsgrupper alltid på minst et dusin personer. på|drabssager|selv|de|enkle|var|efterforskningsgrupper|altid|på|mindst|et|dusin|personer I drabssager, selv de enkle, var efterforskningsgrupper altid på mindst et dusin personer.

«Fri tenkning fungerer best i mindre grupper,» føyde Harry til. fri|tænkning|fungerer|bedst|i|mindre|grupper|tilføjede|Harry|til «Fri tænkning fungerer bedst i mindre grupper,» tilføjede Harry.

«Tenkning?» utbrøt Hagen. tænkning|udbrød|Hagen «Tænkning?» udbrød Hagen. «Hva med vanlig politiarbeid? hvad|med|almindeligt|politiarbejde «Hvad med almindeligt politiarbejde? Oppfølging av tekniske spor, avhør, sjekking av tips? |||||checking|| opfølgning|af|tekniske|spor|afhøringer|tjek af|af|tips Opfølgning af tekniske spor, afhøringer, tjek af tips? Og hva med koordinering av data? og|hvad|med|koordinering|af|data Og hvad med koordinering af data? En samlet gruppe …» en|samlet|gruppe En samlet gruppe …

Harry holdt en hånd opp for å avverge talestrømmen. ||||||||torrent of words Harry|holdt|en|hånd|oppe|for|at|afværge|talestrømmen Harry holdt en hånd op for at afværge talestrømmen. «Det er akkurat det. det|er|akkurat|det «Det er præcis det. Jeg vil ikke drukne i det der.» jeg|vil|ikke|drukne|i|det|der Jeg vil ikke drukne i det der.»

«Drukne?» Hagen stirret vantro på Harry. drukne|Hagen|stirrede|vantro|på|Harry «Drukne?» Hagen stirrede vantro på Harry. «Jeg får heller gi saken til noen som er svømmedyktige da.» |||||||||"able to swim"| jeg|får|hellere|give|sagen|til|nogen|som|er|svømmedygtige|så «Jeg får hellere give sagen til nogen som er svømmedygtige så.»

Harry gned tinningene lett. Harry|gnede|tindingerne|let Harry gnubbede let sine tindinger. Han visste at Hagen visste at akkurat nå var det ingen annen på Voldsavsnittet enn førstebetjent Hole som kunne lede en slik drapssak. han|vidste|at|Hagen|vidste|at|lige|nu|var|det|ingen|anden|på|Voldsafsnittet|end|førstebetjent|Hole|som|kunne|lede|en|sådan|drabssag Han vidste, at Hagen vidste, at lige nu var der ingen andre på Voldsafsnittet end førstebetjent Hole, der kunne lede en sådan drabssag. Harry visste også at å gi saken til det sentrale etterforskningsorganet KRIPOS ville være et så stort prestisjenederlag for den ferske POB-en at han heller ville ofre sin sterkt behårete høyrearm. ||||||||||investigative agency|||||||prestige defeat|||new|Police Chief Inspector||||||sacrifice|||hairy|right arm Harry|vidste|også|at|at|give|sagen|til|det|centrale|efterforskningsorgan|KRIPOS|ville|være|et|så|stort|prestigetab|for|den|nye|||at|han|hellere|ville|ofre|sin|stærkt|behårede|højrearm Harry vidste også, at at give sagen til det centrale efterforskningsorgan KRIPOS ville være et så stort prestigetab for den nyudnævnte POB, at han hellere ville ofre sin stærkt behårede højrearm.

Harry sukket: «Vanlige etterforskningsgrupper kjemper for å holde seg flytende i datastrømmen. ||||struggle|||||afloat||data stream Harry|sukkede|almindelige|efterforskningsgrupper|kæmper|for|at|holde|sig|flydende|i|datastreamen Harry sukkede: «Almindelige efterforskningsgrupper kæmper for at holde sig flydende i datastreamen. Og det er når det er en __vanlig__ sak. og|det|er|når|det|er|en|almindelig|sag Og det er når det er en almindelig sag. Med halshugging på førstesidene …» Harry ristet på hodet. |beheadings||front pages||shook|| med|halshugning|på|forsiderne|Harry|rystede|på|hovedet Med halshugning på forsiderne …» Harry rystede på hovedet. «Folk blir helt ville. folk|bliver|helt|vilde “People go absolutely wild. «Folk bliver helt vilde. Vi fikk over hundre tipstelefoner bare etter innslaget på Kveldsnytt i går. ||||tip-offs|||the segment||Evening News|| vi|fik|over|hundrede|tiptelefoner|bare|efter|indslaget|på|Kveldsnytt|i|går Vi fik over hundrede tiptelefoner bare efter indslaget på Kveldsnytt i går. Du veit; snøvlete fylliker og de vanlige gærningene, pluss et par nye. ||slurred-speaking|drunk people||||crazies|||| du|ved|snøvlende|fylliker|og|de|almindelige|gerningsmændene|plus|et|par|nye Du ved; snøvlende fylliker og de sædvanlige gærninger, plus et par nye. Folk som kan fortelle deg at drapet er beskrevet i Johannes' Åpenbaring og sånn. |||||||||||Revelation||"and such" folk|som|kan|fortælle|dig|at|drabet|er|beskrevet|i|Johannes'|Åbenbaring|og|sådan Folk som kan fortælle dig, at mordet er beskrevet i Johannes' Åbenbaring og sådan. Hittil i dag har vi fått to hundre tips. indtil nu|i|dag|har|vi|fået|to|hundrede|tips Indtil i dag har vi fået to hundrede tips. Og bare vent til det kommer ut at det kan være flere lik. og|bare|vent|til|det|kommer|ud|at|det|kan|være|flere|lig Og vent bare til det kommer frem, at der kan være flere lig. La oss si at det må settes av tjue mann bare til å ta seg av tipsene. ||||||||||||||||the tips lad|os|sige|at|det|må|sættes|af|tyve|mænd|bare|til|at|tage|sig|af|tipsene Lad os sige, at der skal afsættes tyve mand kun til at tage sig af tipsene. De sjekker og skriver rapporter. de|tjekker|og|skriver|rapporter De tjekker og skriver rapporter. La oss si at etterforskningsledelsen må bruke to timer hver dag på å fysisk lese innkomne data, to på å koordinere dem og to på å få samlet alle i gruppa, informere dem, besvare spørsmålene fra alle og en halv time på å sile hvilke data man kan gå videre med til pressekonferansen. |||||||||||||||incoming|||||coordinate|||||||||||||answer||||||||||sift through||||||||| lad|os|sige|at|efterforskningsledelsen|må|bruge|to|timer|hver|dag|til|at|fysisk|læse|indkomne|data|to|til|at|koordinere|dem|og|to|til|at|få|samlet|alle|i|gruppen|informere|dem|besvare|spørgsmålene|fra|alle|og|en|halv|time|til|at|sile|hvilke|data|man|kan|gå|videre|med|til|pressekonferencen Lad os sige, at efterforskningsledelsen skal bruge to timer hver dag på fysisk at læse de indkomne data, to på at koordinere dem og to på at få samlet alle i gruppen, informere dem, besvare spørgsmålene fra alle og en halv time på at sile hvilke data man kan gå videre med til pressekonferencen. Som tar tre kvarter. som|tager|tre|kvarter Som tager tre kvarter. Det verste er …» det|værste|er Det værste er …»

Harry presset pekefingrene mot de verkende kjevefestene og skar en grimase. ||index fingers|||aching|jaw joints||made|| Harry|pressede|pegefingrene|mod|de|værkende|kæbeleddene|og|lavede|en|grimasse Harry pressede pegefingrene mod de værkende kæbeled og lavede en grimasse.

«… at i en vanlig drapssak er dette antagelig vel anvendte ressurser. |||||||||well-used| at|i|en|almindelig|drabssag|er|dette|sandsynligvis|vel|anvendte|ressourcer «… at i en almindelig drabssag er dette sandsynligvis velanvendte ressourcer. Fordi det alltid vil finnes en del der ute som veit noe, som har hørt eller sett noe. fordi|det|altid|vil|findes|en|del|der|ude|som|ved|noget|som|har|hørt|eller|set|noget Fordi der altid vil være en del derude, som ved noget, som har hørt eller set noget. Deler vi møysommelig kan sette sammen eller som ved et trylleslag kan løse hele saken.» ||painstakingly||||||||magic wand|||| dele|vi|møjsommeligt|kan|sætte|sammen|eller|som|ved|et|trylleslag|kan|løse|hele|sagen Vi kan omhyggeligt sætte sammen eller som ved et trylleslag kan løse hele sagen.

«Nettopp,» sa Hagen. netop|sagde|Hagen «Netop,» sagde Hagen. «Derfor …» derfor «Derfor …»

«Problemet er,» fortsatte Harry. problemet|er|fortsatte|Harry «Problemet er,» fortsatte Harry. «At dette ikke er en slik sak. at|dette|ikke|er|en|sådan|sag «At dette ikke er en sådan sag. Ikke en slik type drapsmann. ikke|en|sådan|type|morder Ikke en sådan type morder. Denne personen har ikke betrodd seg til en venn eller vist seg i nærheten av drapsstedet. |||||||||||||||crime scene denne|person|har|ikke|betroet|sig|til|en|ven|eller|vist|sig|i|nærheden|af|gerningsstedet Denne person har ikke betroet sig til en ven eller vist sig i nærheden af gerningsstedet. Ingen der ute veit noe, så tipsene som kommer vil ikke hjelpe oss, bare sinke oss. ||||||||||||||delay| ingen|der|ude|ved|noget|så|tipsene|som|kommer|vil|ikke|hjælpe|os|bare|sinke|os Ingen derude ved noget, så de tips, der kommer, vil ikke hjælpe os, kun sinke os. Og eventuelle tekniske spor som ligger oppe i dagen, er plassert der for å forvirre oss. ||||||||||||||confuse| og|eventuelle|tekniske|spor|som|ligger|oppe|i|dagen|er|plassert|der|for|at|forvirre|os Og eventuelle tekniske spor som ligger oppe i dagen, er placeret der for at forvirre os. Dette er kort sagt en annen type spill.» dette|er|kort|sagt|en|anden|type|spil Dette er kort sagt en anden type spil.»

Hagen hadde lent seg tilbake i stolen, satt fingertuppene mot hverandre, og nå betraktet han Harry, tankefull. ||leaned back|||||||||||observed|||thoughtfully Hagen|havde|lænet|sig|tilbage|i|stolen|sat|fingertupperne|mod|hinanden|og|nu|betragtede|han|Harry|tankefuld Haven havde lænet sig tilbage i stolen, sat fingertupperne mod hinanden, og nu betragtede han Harry, tankefuld. Blunket som en soldøsig øgle, før han spurte: «Så du ser det som et spill?» The blink|||sun-dazed|lizard|||||||||| blinkede|som|en|soltræt|øgle|før|han|spurgte|så|du|ser|det|som|et|spil Blinkede som en soldøs øgle, før han spurgte: «Så du ser det som et spil?»

Harry lurte på hvor Hagen ville mens han nikket langsomt. Harry|han spekulerede|på|hvor|Hagen|han ville|mens|han|han nikkede|langsomt Harry undrede sig over, hvor Hagen ville hen, mens han nikkede langsomt.

«Hva slags spill da? hvad|slags|spil|så «Hvilken slags spil?» Sjakk?» skak Skak?»

«Vel,» sa Harry. nå|sagde|Harry «Nå,» sagde Harry. «Blindesjakk, kanskje.» "Blind chess, maybe."| blindesjak|måske «Blindesjak, måske.»

Hagen nikket. Hagen|nikkede Hagen nikkede. «Så du ser for deg en klassisk seriemorder, en kald drapsmann med overlegen intelligens og sans for spill, lek og utfordringer?» ||||||||||||superior|||sense of|||||challenges så|du|ser|for|dig|en|klassisk|seriemorder|en|kold|drabsmand|med|overlegen|intelligens|og|sans|for|spil|leg|og| «Så du forestiller dig en klassisk seriemorder, en kold morder med overlegen intelligens og sans for spil, leg og udfordringer?»

Det ante Harry hvor Hagen ville nå. |Harry suspected||||| det|anede|Harry|hvor|Hagen|ville|nå Det anede Harry, hvor Hagen ville hen.

«En mann som er hentet rett ut av seriemorderne dere profilerte på det FBI-kurset? ||||||||the serial killers|||||| en|mand|som|er|hentet|lige|ud|fra|seriemorderne|I|profilerede|på|det|| «En mand der er hentet lige ud af seriemorderne, som I profilerede på det FBI-kursus? En slik du traff på i Australia den gangen? en|sådan|du|mødte|i|i|Australien|den|gang En sådan du mødte i Australien dengang? En som rett og slett er …» POB-en smattet som om han smakte på ordene. |"as if"|||||||smacked his lips|||||| en|som|helt|og|slet|er|||smaskede|som|som|han|smagte|på|ordene En som simpelthen er …» POB'en smaskede som om han smagte på ordene. «… en verdig motstander for en med din bakgrunn.» |worthy|worthy opponent||||| en|værdig|modstander|for|en|med|din|baggrund «… en værdig modstander for en med din baggrund.»

Harry sukket. |Harry sighed. Harry|sukkede Harry sukkede. «Jeg tenker ikke sånn på det, sjef.» |||like that||| jeg|tænker|ikke|sådan|på|det|chef «Jeg tænker ikke sådan på det, chef.»

1 ai_request(all=300 err=0.00%) translation(all=598 err=0.00%) cwt(all=6004 err=0.45%) da:B7ebVoGS openai.2025-02-07 PAR_TRANS:gpt-4o-mini=7.34 PAR_CWT:B7ebVoGS=9.42