×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

Crash Course US history, Who Won the American Revolution?: Crash Course US History #7

Who Won the American Revolution?: Crash Course US History #7

Hi, I'm John Green; this is Crash Course U.S. History.

There are two kinds of revolutions: those where things DO change and those where things don't change.

Like, not to get all Crash Course Mathematics on you or anything, but a Revolution is a 360 degree turn, which leaves you back where you started.

That's what happened with the French Revolution, basically they just exchanged a Bourbon for a Bonaparte.

What? I don't have to say it all French-y. This is American history.

And shut up French people about how if it weren't for your support in the American Revolution, this would be the History of Southern Canada.

But other revolutions, like the Industrial Revolution, actually change things.

So, which was the American Revolution?

Well, little of column A, little of Column B.

Mr. Green, Mr. Green! Yeah, we went from a bunch of rich white guys running the show all the way to a bunch of rich white guys running the show.

You're not wrong, Me from the Past.

But the 1700s were a pretty good century for rich white guys everywhere.

I mean, they were running the show in Holland and Portugal and Spain, but only the United States became the country that invented baseball, the Model T, and competitive eating.

So you're right, Me from the Past, but even if the US didn't live up to its rhetoric, that rhetoric was still powerful.

And in the end whether you care more about ideas or policy defines whether you think the American Revolution really was Revolutionary.

[Theme Music]

All right, let's start with the War for Independence.

If you've been watching Crash Course, you'll know that we're not big on gratuitous war details.

But we're obligated to tell you something about it.

The main strategy of the British in the Revolutionary war was to capture all the cities and force the colonists to surrender.

And the first part of that strategy pretty much worked.

They captured Boston and New York and Charleston, but all the colonists had to do was NOT QUIT.

I mean, they had home-field advantage, knowledge of the terrain, easier supply lines, and Mr. Creepy Eyes down here.

So while the British took the cities, the Americans, or Continentals, held onto the countryside.

The most famous battle of the war was probably the battle of Trenton, where Washington was like,

“I'm gonna cross the Delaware on Christmas morning.”

He had a funny voice. Everybody knows he had a funny voice. It's famous.

That's a made up fact! Don't put it on your AP test.

“What do I know about Washington? Well, I know he had a funny voice.”

Washington surprised a bunch of Hessians, which was a pretty impressive victory especially since he had just come off of a string of defeats.

But he wasn't able to turn it into an all out rout, and ended up having to spend a miserable winter at Valley Forge.

But remember, generals always get to eat.

But the most important battle, at least in the North, was not Trenton, but Saratoga.

This was a major defeat for the British, and while it's often put forth as an example of the superiority of the Continental fighting man, the British mostly lost because of terrible generalling.

The French would eventually bankrupt themselves helping us, which would lead to their own Revolution.

As thanks, we named our most important food after them.

In the South the country-city trend continued with the British taking Charleston but then continuing to lose smaller scale battles and be harassed by guerrilla style tactics.

The key battle of the war in the south – because it was the one where the British surrendered – was at Yorktown in 1781.

Lord Cornwallis made the brilliant tactical decision to station his troops on a peninsula, surrounded on three sides by water filled with French ships, and the British lost the war.

So what did this all mean for actual people?

Well, Americans like to think that we all pitched in together and got rid of British tyranny, and lived happily ever after.

Also that the Continental army was the bravest, most loyal, and most effective fighting force in human history thanks to the leadership of George Washington.

[Patriotic Rock Music]

But actually, well, yeah, let's go to the Thought Bubble.

Morale among continental soldiers was often pretty low.

Rations were poor and soldiers went unpaid.

As Joseph Plumb Martin, a soldier from Connecticut, wrote, they felt they were,

“starving in detail for an ungrateful people who did not care what became of us.”

And many other colonists didn't fight for independence; they fought with the British.

Others were pacifists, like the Quakers, who often had their property confiscated when they refused to fight.

And in colonial America, of course, losing property also meant losing rights.

And for slaves, the so-called fight for freedom was very different than it was for Continental soldiers, because loyalty to Britain in the war could mean freedom.

In 1775, British governor Lord Dunmore issued a proclamation that granted freedom to any slave who deserted his master and fought for the British.

Something like 5,000 slaves took him up on the offer.

And in addition, many slaves saw the revolution as chance to escape.

Boston King left a cruel master and later wrote,

“I determined to go to Charles-Town and throw myself into the hands of the English.

They received me readily, and I began to feel the happiness of liberty, of which I knew nothing before.”

100,000 slaves are estimated to have fled to the British.

Now, many slaves were returned to their masters, but more than 15,000 left the U.S. when the British did.

And it's worth remembering that the British empire abolished slavery in all of its territory by 1843 and without a civil war.

Thanks, Thought Bubble.

So, Native Americans were also profoundly affected by the Revolutionary War.

Generally, they wanted to stay out of it, and the Colonists mostly wanted them to remain neutral, too.

Like, the Continental Congress was eager to remind the Iroquois of their history of neutrality, writing:

“This is a family quarrel between us and Old England.

You Indians are not concerned in it.

We don't wish you to take up the hatchet against the king's troops.

We desire you to remain at home, and not join on either side, but keep the hatchet buried deep.”

Right, well, many of the Iroquois fought for the British, anyway.

The Oneidas joined the Patriots, fighting against the Iroquois.

Sometimes there were divisions within tribes themselves.

Like, with the Cherokees; younger chiefs tended to side with the British, older ones with the Americans.

And it should be mentioned that, unsurprisingly, American troops were particularly brutal to American Indians who fought for the British, burning their villages and enslaving prisoners, contrary to the accepted rules of war.

And, if the American revolution was really about, as Thomas Jefferson would have it, "the inalienable rights of life, liberty, and the pursuit of happiness," then the Indians were definitely the losers because they didn't get any of those rights.

So, we know slaves and Indians didn't get much out of the Revolutionary War.

How did it go for women? Yeah, not great.

Some colonial women fought in the war:

Deborah Sampson dressed up as a man and fought at several battles, once even pulling a bullet out of her own leg.

But women didn't get much out of the Revolution – they were basically still considered wards of their husbands.

Or, if they were unmarried, saleable assets of their fathers.

However, the idea of Republican Motherhood became really important.

It held that for the republic to survive, it was necessary to have a well-educated citizenry.

And since women were the primary educators, they themselves needed to be educated so they could, to quote Founding Father Benjamin Rush,

“instruct their sons in the principles of liberty and government.”

But not vote or own property.

So the war didn't end slavery, it didn't much change the roles of women.

And it didn't displace the elite, land-owning, pasty white guy leadership of America.

So what was revolutionary? Well, the ideas.

A lot of which are summed up in a single sentence of the Declaration of Independence:

“We hold these truths to be self evident, that all men are created equal, that they are endowed by their creator with certain inalienable rights and that among these are life, liberty, and the pursuit of happiness.”

So, when the colonies became states, they all created constitutions, which opened voting to more people.

While most states still had property qualifications for voting, the bar was lowered, so there were far more voters than there had been.

Although they were mostly white and male, but still.

Another aspect of the American revolution that was pretty revolutionary was the beginning of true religious freedom.

Like, with independence, the Church of England ceased to be the Church of America.

And some founders, like Jefferson, were Deists, believing that God had created the world, but then stepped away to, like, create other universes or try to build a boulder too big for him to lift.

Jefferson called for a “wall of separation” between Church and State that's best embodied in the Bill for Establishing Religious Freedom in Virginia, which Jefferson was so proud of that he had it mentioned on his tombstone.

And the American revolution profoundly changed the economy, too.

Like, all these new ideas of liberty led to a decline in apprenticeship and indentured servitude.

And, immediately after the war, you began to see the split between the North, with its reliance on paid labor, and the South, with its reliance on slavery.

Slavery was actually on the decline in the South until Eli Whitney went and invented the cotton gin in 1793, which:

A. made it possible to turn a profit growing inferior American cotton,

and B. reinvigorated slavery. Yay, innovation.

Oh, no. It's time for the Mystery Document!

The rules are simple: Mystery Document. Get it wrong: shock pen. Get it right: WOOO.

“An equality of property constantly operating to destroy combinations of powerful families, is the very soul of a republic –

While this continues, the people will inevitably possess both power and freedom;

when this is lost, power departs, liberty expires, and a commonwealth will inevitably assume some other form.

Let the people have property, and they will have power –

a power that will for ever be exerted to prevent a restriction of the press, and the abolition of trial by jury, or the abridgment of any other privilege.”

Stan, why did you put communism in my Mystery Document?

All right, so we've got a fan of wealth distribution.

But, it isn't Marx because: a) he's not American, b) he wasn't born.

There were a bunch of far-left hippies in early America with their hemp-growing and their liberty-espousing.

Ugh, I hate the shock pen.

All right, I'm gonna guess that it is noted lexicographer, Noah Webster.

[Dinging Noise] AH HA YES!

Yes, yes, yes! Yes! NAILED IT! Yes.

Stan, that was the best one ever. That was my biggest victory to date.

So it's worth remembering that some early Americans proposed a vision of liberty that sprung out of the idea of equality of property, which is very different from the way we imagine liberty today.

But ideas of liberty – as diverse as they were – are really at the heart of what makes the American Revolution revolutionary.

And that brings us back to slavery.

The most common complaint among American high school students is that the Revolution was deeply hypocritical.

I mean, how could this guy write that “All men were created equal” when he himself held slaves?

And had kids with one of them.

And, even crazier, American colonists, often referred to themselves as slaves because they were denied the right to have a vote in parliament about their taxation.

Now, some people recognized that it was a smidge hypocritical to claim to be enslaved by British taxation while they themselves were ACTUALLY enslaving people.

But very few made the leap to say that liberty should mean freedom for the slaves.

One exception was James Otis of Massachusetts who wrote, concerning America's slaves, that unless they were free, there could be no liberty:

“What man is or ever was born free if every man is not?”

But most of the Founders, including this guy and this guy, were the cream of the colonial elites, and so they held slaves and made arguments against abolition.

Like, many historians now argue that Jefferson was trying to condemn slavery in the Declaration of Independence, but without slavery he wouldn't have had his amazing life.

I mean, if he'd been working, he couldn't have designed Monticello or stolen all of those ideas from John Locke.

And speaking of Locke, Locke equated liberty with property.

And a revolution based on securing property against tyranny couldn't very well turn around and take slaves, who after all were considered property.

I mean, Jefferson once calculated that his slaves gave him a better financial return than his real estate investments.

That being said, there were many and frequent protests against slavery.

The most vociferous protesters were often African Americans, and in the northern states at least, their pleas were heard.

Between 1777 and 1804, all states north of Maryland got rid of slavery, although most did so at a very slow pace and were careful not to deprive slave owners of the value of their property.

Like, as late as 1830, there were still about 3,500 slaves in the North;

and on the eve of the Civil war there were still 18 in New Jersey. NEW JERSEY.

So, the number of free people of color in the U.S. skyrocketed.

There were fewer than 10,000 in 1776; by 1810, there were nearly 200,000 free black Americans.

So, in the end, real change came, as it usually does, not through a revolutionary event but through a revolutionary process.

To me, the really novel idea that emerged from the American Revolution was of American equality.

Now obviously this was (and remains) a vastly unequal social order, but I'm talking about the kind of equality that Gordon Wood described in his famous book “The Radicalism of the American Revolution”:

The idea that no one American is inherently better than any other.

Prior to the revolution, and certainly in Europe, there were definitely classes of superior people, usually determined by birth.

I mean, people knew their place and they were expected to be deferential to their “betters.”

But all that talk of freedom and inalienable rights introduced the idea that birth wasn't destiny, and that all people should be treated with respect.

And the idea that no one should be denied the opportunity to succeed because of who their parents were catalyzed change not just in America but around the world.

And while the U.S. no longer leads in equality of opportunity, that early American idea that we are all equal in our capacity to reason and to work became the foundation not just for the American Revolution, but for many others that would come afterward.

Thanks for watching. I'll see you next week.

Crash Course is produced and directed by Stan Muller, edited by Stan and Mark Olsen.

Our associate producer is Danica Johnson.

The script supervisor is Meredith Danko.

The show is written by my high school history teacher, Raoul Meyer, and myself.

And our graphics team is Thought Bubble.

If you have questions about today's video, good news!

There are historians waiting for you in comments.

So ask away.

Thanks for watching Crash Course and as we say in my hometown, Don't Forget To Be Awesome.


Who Won the American Revolution?: Crash Course US History #7 Wer hat die Amerikanische Revolution gewonnen? Crashkurs US-Geschichte #7 Chi vinse la Rivoluzione Americana? Corso accelerato di storia degli Stati Uniti #7 미국 독립 혁명은 누가 승리했나요? 크래시 코스 미국 역사 #7 Kto wygrał rewolucję amerykańską? Przyspieszony kurs historii USA #7 Quem ganhou a Revolução Americana? Curso Rápido de História dos EUA #7 Кто победил в Американской революции? Краткий курс истории США №7

Hi, I'm John Green; this is Crash Course U.S. History.

There are two kinds of revolutions: those where things DO change and those where things don't change. Der er to slags revolutioner: Dem hvor der SKER forandringer og dem hvor der ikke gør. Es gibt zwei Arten von Revolutionen: solche, bei denen sich die Dinge ändern, und solche, bei denen sich die Dinge nicht ändern. Ekzistas du specoj de revolucioj: tiuj, kie aferoj JA ŝanĝas kaj tiuj, kie aferoj ne ŝanĝas.

Like, not to get all Crash Course Mathematics on you or anything, but a Revolution is a 360 degree turn, which leaves you back where you started. En "revolution" på engelsk betyder også en 360 graders omdrejning; den efterlader dig i præcis samme position som du startede i. Ich will jetzt nicht den Crashkurs Mathematik machen oder so, aber eine Revolution ist eine 360-Grad-Drehung, bei der man wieder an den Ausgangspunkt zurückkehrt. Do, ne por babili pri Crash Course Matematiko kun vi aŭ io ajn, sed Revolucio estas 360-grada turno, kiu lasas vin reen, kie vi komencis. Ik geef geen Crash Course Wiskunde, maar een revolutie is een draai van 360 graden

That's what happened with the French Revolution, basically they just exchanged a Bourbon for a Bonaparte. Det skete med den franske revolution, grundlæggende skiftede de bare en Bourbon ud med en Bonaparte. Tiel okazis kun la Franca Revolucio, esence ili simple interŝanĝis Burbonon por Bonaparte. Dat gebeurde ook met de Franse Revolutie, eigenlijk verwisselden ze een Bourbon voor een Bonaparte.

What? I don't have to say it all French-y. This is American history. Hvad? Jeg behøver ikke udtale det på fransk. Vi har amerikansk historie nu. Kio? Mi ne devas diri ĝin france. Ĉi tiu estas Usona historio. Wat? Ik hoef het niet Frans uit te spreken, dit is Amerikaanse geschiedenis!

And shut up French people about how if it weren't for your support in the American Revolution, this would be the History of Southern Canada. Og I franskmænd må gerne holde kæft med, at hvis I ikke havde hjulpet i den amerikanske revolution havde dette været sydcanadisk historie. Und halten Sie den Franzosen das Maul damit, dass dies die Geschichte Südkanadas wäre, wenn Sie nicht die Amerikanische Revolution unterstützt hätten. Kaj fermu Francajn homojn pri kvazaŭ ĝi ne estus por via subteno en la Usona Revolucio, tio estus la Historio de Suda Kanado. En ga weg Fransen met jullie gezeur dat zonder jullie steun in de Amerikaanse Revolutie dit de geschiedenis van Zuid-Canada zou zijn!

But other revolutions, like the Industrial Revolution, actually change things. Men andre revolutioner, som den industrielle revolution, ændrer faktisk ting. Sed aliaj revolucioj, kiel la Industria Revolucio, efektive ŝanĝas aferojn. Maar andere revoluties, zoals de Industriële Revolutie, brachten wel verandering,

So, which was the American Revolution? Så, hvilken slags revolution var den amerikanske? Do, kiu estis la Usona revolucio? dus bij welke soort hoort de Amerikaanse Revolutie? Nou ja, een beetje van beide eigenlijk.

Well, little of column A, little of Column B. I ved, lidt af det ene og lidt af det andet. Nu, iomte de kolumno A, iomete de Kolumno B.

Mr. Green, Mr. Green! Yeah, we went from a bunch of rich white guys running the show all the way to a bunch of rich white guys running the show. Mr. Green, Mr. Green! Ja, vi gik fra at have en samling rige hvide mænd til at styre landet og hele vejen til at have en samling rige hvide mænd til at styre landet. Sinjoro Green, Sinjoro Green! Jes, ni iris de amaso da riĉaj blankuloj, kiuj kuŝis la spektaklon en la tutan vojon al amaso da riĉaj blankuloj. Meneer Green! Meneer Green!

You're not wrong, Me from the Past. Du tager ikke fej, Mig-fra-fortiden. Vi ne estas malĝusta, Mi de la Pasinteco. Correct, mij uit het verleden.

But the 1700s were a pretty good century for rich white guys everywhere. Men 1700-tallet var et ret godt århundrede for rige hvide mænd alle vegne. Sed la 1700-aj jaroj estis sufiĉe bona jarcento por riĉaj blankuloj ĉie. Maar de 18e eeuw was een redelijk goede eeuw voor rijke blanke mannen in de hele wereld.

I mean, they were running the show in Holland and Portugal and Spain, but only the United States became the country that invented baseball, the Model T, and competitive eating. Jeg mener, de styrede det hele i Holland og Portugal og Spanien, men kun USA blev landet, der opfandt baseball, Model T og ædekonkurrencer. Mi volas diri, ili kuradis la spektaklon en Nederlando kaj Portugalio kaj Hispanio, sed nur Usono fariĝis la lando, kiu inventis bazpilkadon, la Modelon T kaj konkurenmanĝadon. Ik bedoel, ze waren de baas in Nederland, en Portugal, en Spanje,

So you're right, Me from the Past, but even if the US didn't live up to its rhetoric, that rhetoric was still powerful. Så du har ret, Mig-fra-fortiden, men selvom USA ikke levede op til sin retorik, så betød retorikken stadig noget. Sie haben also Recht, Me from the Past, aber auch wenn die USA ihre Rhetorik nicht eingehalten haben, war diese Rhetorik dennoch mächtig. Do vi pravas, Mi de la Pasinteco, sed eĉ se Usono ne retenis ĝian retorikon, tiu retoriko ankoraŭ estis potenca. Dus je hebt gelijk, mij uit het verleden,

And in the end whether you care more about ideas or policy defines whether you think the American Revolution really was Revolutionary. I sidste ende er det om du går mere op i ideer eller konkrete forandringer, der definerer om du synes den amerikanske revolution virkelig var revolutionerende. Und am Ende entscheidet die Frage, ob man sich mehr für Ideen oder für Politik interessiert, darüber, ob man glaubt, dass die amerikanische Revolution wirklich revolutionär war. Kaj fine ĉu vi zorgas pri ideoj aŭ politikoj difinas ĉu vi opinias, ke la Usona revolucio vere estis Revolucia. Of je meer geeft om ideeën of beleid bepaalt uiteindelijk

[Theme Music] [Tema Muziko] [Intro]

All right, let's start with the War for Independence. Ok, lad os starte med Uafhængighedskrigen. Bone, ni komencu kun la Milito por Sendependeco. Oké, laten we beginnen met de Onafhankelijkheidsoorlog.

If you've been watching Crash Course, you'll know that we're not big on gratuitous war details. Hvis du har set Crash Course, så ved du, at vi ikke gør meget ud af fine detaljer i krige. Se vi vidus Crash Course, vi sciu, ke ni ne estas grandaj pri senpagaj militaj detaloj. Als je Crash Course al een tijdje kijkt weet je dat we niet echt letten op nodeloze details van oorlogen,

But we're obligated to tell you something about it. Men vi er forpligtede til at fortælle dig noget om det. Sed ni devos rakonti al vi ion pri ĝi. maar we moeten je er toch iets over vertellen.

The main strategy of the British in the Revolutionary war was to capture all the cities and force the colonists to surrender. Briternes primære strategi i Uafhængighedskrigen var at indtage alle byerne og tvinge kolonistyrkerne til at overgive sig. La ĉefa strategio de la Britoj en la Revolucia milito estis kapti ĉiujn urbojn kaj devigi la kolonianojn kapitulaci. De strategie van de Britten tijdens de Revolutie

And the first part of that strategy pretty much worked. Og den første del af strategien virkede faktisk. Und der erste Teil dieser Strategie hat ziemlich gut funktioniert. Kaj la unua parto de tiu strategio multe laboris. En het eerste deel van die strategie werkte aardig:

They captured Boston and New York and Charleston, but all the colonists had to do was NOT QUIT. De indtog Boston, New York og Charleston, men kolonistyrkerne behøvede bare at lade være med at overgive sig. Sie eroberten Boston, New York und Charleston, aber alles, was die Kolonisten tun mussten, war NICHT AUFGEBEN. Ili kaptis Bostonon kaj Nov-Jorkon kaj ĈarlestonoN, sed ĉiuj kolonianoj devis fari NE ĈESI. ze namen Boston en New York en Charleston in,

I mean, they had home-field advantage, knowledge of the terrain, easier supply lines, and Mr. Creepy Eyes down here. Jeg mener, de havde hjemmebane, kendskab til landskabet, simplere forsyningslinjer og Mr. Creepy Eyes hernede. Ich meine, sie hatten den Heimvorteil, die Kenntnis des Geländes, einfachere Nachschubwege und Mr. Creepy Eyes hier unten. Mi volas diri, ili havis hejmparan avantaĝon, scion pri la tereno, pli facilaj provizaj linioj, kaj sinjoro Rampi Okuloj ĉi tien.

So while the British took the cities, the Americans, or Continentals, held onto the countryside. Så mens briterne tog byerne, stod amerikanerne eller The Continentals fast på landet. Während die Briten also die Städte einnahmen, hielten die Amerikaner, die Continentals, das Land besetzt. Do dum la Britoj prenis la urbojn, la Usonanojn aŭ kontinentojn, tenis la kamparon. Dus hoewel de Britten de steden innamen, bezetten de Amerikanen - of Continentalen - het platteland.

The most famous battle of the war was probably the battle of Trenton, where Washington was like, Det mest berømte slag i krigen er sikkert Trenton-slaget, hvor George Washington var fuldstændig... Die berühmteste Schlacht des Krieges war wahrscheinlich die Schlacht von Trenton, in der Washington gefallen ist, La plej fama batalo de la milito estis probable la batalo de Trentono, kie Vaŝingtono estis, De beroemdste veldslag van de oorlog was waarschijnlijk de Slag bij Trenton

“I'm gonna cross the Delaware on Christmas morning.” "Jeg vil krydse Delaware-floden julemorgen" "Ich werde am Weihnachtsmorgen den Delaware überqueren." "Mi transiros la Delavaro dum Kristnaska mateno."

He had a funny voice. Everybody knows he had a funny voice. It's famous. Han havde en mærkelig stemme. Alle ved han havde en mærkelig stemme. Den er berømt. Li havis amuzan voĉon. Ĉiuj scias, ke li havas amuzan voĉon. Ĝi estas fama.

That's a made up fact! Don't put it on your AP test. Det er noget jeg lige fandt på. Lad være med at skrive det i din SRP. Das ist eine erfundene Tatsache! Schreiben Sie das nicht in Ihren AP-Test. Tio estas farita fakto! Ne metu ĝin sur vian AP-teston. Dat is een verzonnen feitje! Niet gebruiken op je examens!

“What do I know about Washington? Well, I know he had a funny voice.” "Hvad ved jeg om Washington? Jeg ved i hvert fald at han havde en mærkelig stemme." "Kion mi scias pri Vaŝingtono? Nu, mi scias, ke li havis amuzan voĉon." "Wat weet ik over Washington? Ik weet dat-ie een grappig stemmetje had!"

Washington surprised a bunch of Hessians, which was a pretty impressive victory especially since he had just come off of a string of defeats. Washington overraskede en gruppe tyske lejesoldater, hvilket var ret imponerende. Især fordi han kom fra en lang række nederlag. Washington überraschte eine Gruppe von Hessen, was ein ziemlich beeindruckender Sieg war, zumal er gerade eine Reihe von Niederlagen hinter sich hatte. Vaŝingtono surprizis multajn Hessianojn, kiuj estis bele impresa venko, precipe ĉar li ĵus eliris de ĉeno de malvenkoj. Washington overrompelde een groep huurlingen, wat best indrukwekkend was,

But he wasn't able to turn it into an all out rout, and ended up having to spend a miserable winter at Valley Forge. Men han kunne ikke udnytte det til en kæmpesejr og blev nød til at tilbringe en forfærdelig vinter ved Valley Forge. Sed li ne povis igi ĝin tute ekstere, kaj finfine devis pasi mizeran vintron ĉe Valley Forge. Maar hij kon ze niet volledig op de vlucht jagen

But remember, generals always get to eat. Men husk, generaler får altid mad nok. Sed memoru, ĝeneralaj ĉiam povas manĝi. maar onthou: generaals krijgen altijd te eten.

But the most important battle, at least in the North, was not Trenton, but Saratoga. Det vigtigste slag, i det mindste i norden, var ikke Trenton, men Saratoga. Sed la plej grava batalo, almenaŭ en la Nordo, ne estis Trentono, sed Saratoga. Maar de belangrijkste slag, zeker in het Noorden, was niet Trenton maar Saratoga.

This was a major defeat for the British, and while it's often put forth as an example of the superiority of the Continental fighting man, the British mostly lost because of terrible generalling. Det var et kæmpe nederlag for briterne og selvom det ofte fremhæves som et eksempel på den amerikanske soldats overlegenhed, tabte briterne mest på grund af dårlige generaler. Dies war eine schwere Niederlage für die Briten, und obwohl sie oft als Beispiel für die Überlegenheit des kontinentalen Kämpfers angeführt wird, haben die Briten vor allem wegen ihrer schlechten Generalisierung verloren. Ĉi tio estis grava malvenko por la Britoj, kaj dum ĝi ofte estas prezentita kiel ekzemplo de la supereco de la Kontinenta batalanto, la Britoj plejparte perdiĝis pro terura generacio. Dit was een grote nederlaag voor de Britten en hoewel het vaak wordt gebruikt

The French would eventually bankrupt themselves helping us, which would lead to their own Revolution. Franskmændende gik til sidst konkurs fordi de hjalp os, hvad der førte til deres egen revolution. Die Franzosen würden sich schließlich selbst ruinieren, wenn sie uns helfen würden, was zu ihrer eigenen Revolution führen würde. La Francoj baldaŭ malsukcesus helpi nin, kio kondukus al sia propra Revolucio. De Fransen gingen bijna failliet door ons te helpen, waardoor ze hun eigen revolutie kregen,

As thanks, we named our most important food after them. Som tak navngav vi vores vigtigste mad efter dem. Zum Dank haben wir unser wichtigstes Lebensmittel nach ihnen benannt. Kiel dankon, ni nomis nian plej gravan manĝaĵon post ili.

In the South the country-city trend continued with the British taking Charleston but then continuing to lose smaller scale battles and be harassed by guerrilla style tactics. I syden fortsatte by-tendensen, da briterne indtog Charleston, men fortsatte med at tabe mindre slag og blev chikaneret af guerilla-taktik. Im Süden setzte sich der Land-Stadt-Trend mit der Einnahme von Charleston durch die Briten fort, die dann aber weiterhin kleinere Schlachten verloren und von Guerillataktiken bedrängt wurden. En la Sudo, la lando-urba tendenco daŭris kun la britoj prenante Ĉarlestono sed poste daŭri malpli malgrandajn skalajn batalojn kaj esti persekutataj per gerila stilo-taktikoj. In het Zuiden ging de trend van stad en platteland door:

The key battle of the war in the south – because it was the one where the British surrendered – was at Yorktown in 1781. Det vigtigste slag i syden - fordi det var dér briterne opgav - var ved Yorktown i 1781. Die Schlüsselschlacht des Krieges im Süden - denn es war diejenige, in der die Briten kapitulierten - fand 1781 in Yorktown statt. La ŝlosila batalo de la milito en la sudo - ĉar ĝi estis la unu, kie la Britoj kapitulacis - estis en Yorktown en 1781. De belangrijkste slag in het Zuiden, omdat het de slag was waarna de Britten zich overgaven,

Lord Cornwallis made the brilliant tactical decision to station his troops on a peninsula, surrounded on three sides by water filled with French ships, and the British lost the war. Lord Cornwallis foretog den glimrende taktiske disposition at indkvartere sine mænd på en halvø, omringet af franske skibe på tre sider, og så tabte briterne krigen. Lord Cornwallis traf die taktisch brillante Entscheidung, seine Truppen auf einer Halbinsel zu stationieren, die auf drei Seiten von Wasser umgeben war, das mit französischen Schiffen gefüllt war, und die Briten verloren den Krieg. Lord Cornwallis faris la brila taktika decido starigi siajn trupojn en duoninsulo, ĉirkaŭita de tri flankoj per akvo plena de Francaj ŝipoj, kaj la Britoj perdis la militon. Heer Cornwallis maakte het geniale besluit om zijn troepen op een schiereiland te plaatsen,

So what did this all mean for actual people? Men hvad betød alt dette for almindelige mennesker? Do kio signifis ĉi tio por realaj homoj? Dus wat betekende dit voor de mensen?

Well, Americans like to think that we all pitched in together and got rid of British tyranny, and lived happily ever after. Amerikanerne kan godt lide at tro, at de alle slog sig sammen, smed briterne ud og levede lykkeligt til deres dages ende. Nun, die Amerikaner glauben gerne, dass wir alle zusammen die britische Tyrannei losgeworden sind und danach glücklich und zufrieden gelebt haben. Nu, Usonanoj ŝatas pensi, ke ni ĉiuj stariĝis kune kaj liberigis Britan tiranecon kaj vivis feliĉe iam ajn. Amerikanen denken graag dat we met z'n allen Britse tirannie verdreven en dat alles daarna goed zat.

Also that the Continental army was the bravest, most loyal, and most effective fighting force in human history thanks to the leadership of George Washington. Og at kolonistyrkerne var den modigste, mest loyale og mest effektive hær i menneskets historie takket være George Washingtons ledelse. Außerdem war die Kontinentalarmee dank der Führung von George Washington die mutigste, loyalste und effektivste Kampftruppe in der Geschichte der Menschheit. Ankaŭ, ke la Kontinenta armeo estis la plej forta, plej lojala kaj plej efika batalado en la homa historio danke al la gvidado de George Vaŝingtono. En ook dat het Continentale (Amerikaanse) Leger het dapperste, trouwste en effectiefste leger was

[Patriotic Rock Music] [Patriotisma Rokenrola Muziko]

But actually, well, yeah, let's go to the Thought Bubble. Men i virkeligheden, ja, lad os gå til Tankeboblen. Sed efektive, nu, jes, ni iru al la Pensa Bobelo [Thought Bubble]. Maar eigenlijk, tja... laten we naar de Denkwolk gaan.

Morale among continental soldiers was often pretty low. Moralen blandt kolonistyrkerne var ofte ret lav. Die Moral der Soldaten auf dem Kontinent war oft ziemlich niedrig. Fideco inter kontinentaj soldatoj ofte estis iomete malaltaj. Het moreel van de Continentale soldaten was vaak slap.

Rations were poor and soldiers went unpaid. Madrationer var dårlige og soldaterne fik ikke udbetalt løn. Die Verpflegung war schlecht und die Soldaten wurden nicht bezahlt. Porcioj estis malriĉaj kaj soldatoj estis senpagaj. Rantsoenen waren mager en soldaten werden niet betaald.

As Joseph Plumb Martin, a soldier from Connecticut, wrote, they felt they were, Som Joseph Plumb Martin, en soldat fra Connecticut skrev, følte de at de var: Wie Joseph Plumb Martin, ein Soldat aus Connecticut, schrieb, fühlten sie sich als solche, Kiel skribis Joseph Plumb Martin, soldato de Konektikuto, ili sentis, ke ili estas, Joseph Plumb Martin, een soldaat uit Connecticut, schreef dat ze zich voelden alsof ze

“starving in detail for an ungrateful people who did not care what became of us.” "sultende for et utaknemmeligt folk, som var lige glade med hvad der hændte os." "für ein undankbares Volk zu verhungern, dem es egal war, was aus uns wurde. "Malsategante pro nedankemaj homoj, kiuj ne zorgis pri kio fariĝis el ni." "zware honger leden voor een ondankbaar volk dat niets om ons gaf."

And many other colonists didn't fight for independence; they fought with the British. Og mange andre kolonister kæmpede ikke for uafhængighed; de kæmpede med briterne. Und viele andere Kolonisten haben nicht für die Unabhängigkeit gekämpft, sondern mit den Briten. Kaj multaj aliaj kolonianoj ne batalis por sendependeco; ili batalis kun la Britoj. En veel kolonisten vochten niet voor onafhankelijkheid, maar voor de Britten.

Others were pacifists, like the Quakers, who often had their property confiscated when they refused to fight. Andre var pacifister, som kvækerne, som ofte fik konfiskeret deres ejendom når de nægtede at slås. Andere waren Pazifisten, wie die Quäker, deren Eigentum oft beschlagnahmt wurde, wenn sie sich weigerten zu kämpfen. Aliaj estis pacistoj, kiel la Kvakeroj, kiuj ofte havis siajn posedojn konfiskitajn kiam ili rifuzis batali.

And in colonial America, of course, losing property also meant losing rights. Og i kolonitidens Amerika fulgte tab af rettigheder selvfølgelig med tab af ejendom. Und im kolonialen Amerika bedeutete der Verlust von Eigentum natürlich auch den Verlust von Rechten. Kaj en kolonia Ameriko, kompreneble, perdante posedaĵon ankaŭ signifis perdi rajtojn. en in koloniaal Amerika betekende verlies van eigendom natuurlijk ook verlies van rechten.

And for slaves, the so-called fight for freedom was very different than it was for Continental soldiers, because loyalty to Britain in the war could mean freedom. Og for slaverne var den påståede kamp for frihed meget anderledes end for kolonistyrkerne, fordi loyalitet overfor Storbritannien i krigen kunne betyde frihed. Und für die Sklaven war der so genannte Freiheitskampf ganz anders als für die kontinentalen Soldaten, denn Loyalität gegenüber Großbritannien im Krieg konnte Freiheit bedeuten. Kaj por sklavoj, la nomata batalo por libereco estis tre malsama ol ĝi estis por Kontinentaj soldatoj, ĉar lojaleco al Britio en la milito povus signifi liberecon. En voor slaven was de zogenaamde 'vrijheidsstrijd' heel anders dan voor Continentale soldaten

In 1775, British governor Lord Dunmore issued a proclamation that granted freedom to any slave who deserted his master and fought for the British. I 1775, udmeldte den britiske guvernør Lord Dunmore at enhver slave der flygtede fra sin herre og kæmpede for briterne ville få sin frihed Im Jahr 1775 erließ der britische Gouverneur Lord Dunmore eine Proklamation, die jedem Sklaven, der seinen Herrn verließ und für die Briten kämpfte, die Freiheit gewährte. En 1775, brita reganto Lord Dunmore elsendis proklamon, kiu donis liberecon al iu sklavo, kiu forlasis sian mastron kaj batalis por la Britoj. In 1775 kondigde de Britse gouverneur heer Dunmore een besluit af waarmee hij vrijheid schonk aan elke slaaf

Something like 5,000 slaves took him up on the offer. Omkring 5000 slaver tog imod tilbudet. Etwa 5.000 Sklaven nahmen sein Angebot an. Io kiel 5,000 sklavoj lin prenis sur la oferto. Ongeveer 5000 slaven maakten gebruik van zijn aanbod.

And in addition, many slaves saw the revolution as chance to escape. Ud over det, så mange slaver revolutionen som en mulighed for at flygte. Kaj krome multaj sklavoj vidis la revolucion kiel eble eskapi. En daarnaast zagen veel slaven de Revolutie als een kans om te ontsnappen.

Boston King left a cruel master and later wrote, Boston King forlod en ond herre og skrev senere: Boston King verließ einen grausamen Herrn und schrieb später, Boston King lasis kruelan mastron kaj poste skribis, Boston King verliet zijn wrede meester en schreef later:

“I determined to go to Charles-Town and throw myself into the hands of the English. "Jeg besluttede mig for at tage til Charles-Town og kaste mig selv i hænderne på engænderne. "Ich beschloss, nach Charles-Town zu gehen und mich in die Hände der Engländer zu begeben. "Mi decidis iri al Karolo-Vilaĝo kaj ĵeti min en la manojn de la angloj.

They received me readily, and I began to feel the happiness of liberty, of which I knew nothing before.” De modtog mig villigt og jeg begyndte at føle frihedens lykke, som jeg ikke havde kendt noget til tidligere." Sie nahmen mich bereitwillig auf, und ich begann das Glück der Freiheit zu spüren, von dem ich vorher nichts wusste." Ili facile akceptis min, kaj mi komencis senti la feliĉon de libereco, pri kiu mi antaŭe nenion sciis." Zij accepteerden mij gewillig, en ik voelde het geluk van vrijheid dat ik nog nooit had gevoeld."

100,000 slaves are estimated to have fled to the British. Det anslås at 100,000 slaver flygtede til briterne. Man schätzt, dass 100.000 Sklaven zu den Briten geflohen sind. 100,000 sklavoj estas kalkulitaj forkuri al la Britoj. Naar schatting vluchtten 100.000 slaven naar de Britten.

Now, many slaves were returned to their masters, but more than 15,000 left the U.S. when the British did. Mange slaver blev leveret tilbage til deres herrer, men mere end 15,000 forlod USA sammen med briterne. Viele Sklaven wurden an ihre Herren zurückgegeben, aber mehr als 15.000 verließen die USA, als die Briten dies taten. Nun multaj sklavoj estis redonitaj al siaj mastroj, sed pli ol 15,000 forlasis Usonon kiam la Britoj faris. Veel slaven werden teruggestuurd naar hun meesters, maar meer dan 15.000 verlieten de VS met de Britten.

And it's worth remembering that the British empire abolished slavery in all of its territory by 1843 and without a civil war. Det er værd at huske, at det britiske imperium afskaffede slaveri i alle dets territorier i 1843 og uden en borgerkrig. Und es sei daran erinnert, dass das britische Empire die Sklaverei in seinem gesamten Hoheitsgebiet bis 1843 abgeschafft hat, ohne dass es zu einem Bürgerkrieg kam. Kaj valoras memori, ke la Brita imperio aboliciis la sklavecon en sia tuta teritorio antaŭ 1843 kaj sen civila milito. En het is noemenswaardig dat het Britse Rijk slavernij afschafte in al haar gebieden in 1843, en zonder een burgeroorlog.

Thanks, Thought Bubble. Tak Tænkeboble. Dankon, Pensa Bobelo [Thought Bubble]. Dankjewel, Denkwolk. De oorlog had ook ingrijpende gevolgen voor indianen.

So, Native Americans were also profoundly affected by the Revolutionary War. Den oprindelige befolkning var også meget påvirket af Uafhængighedskrigen. Auch die amerikanischen Ureinwohner waren also vom Revolutionskrieg stark betroffen. Do, Indiĝenaj Amerikanoj ankaŭ profunde influis la Revolucian Militon.

Generally, they wanted to stay out of it, and the Colonists mostly wanted them to remain neutral, too. De ønskede hovedsageligt at blande sig uden om, og kolonisterne ønskede for det meste også at de skulle være neutrale. Im Allgemeinen wollten sie sich heraushalten, und die Kolonisten wollten meist, dass auch sie neutral bleiben. Ĝenerale, ili volis resti ekstere de ĝi, kaj la Kolonianoj plejparte volis resti neŭtralaj ankaŭ.

Like, the Continental Congress was eager to remind the Iroquois of their history of neutrality, writing: Kontinentalkongressen var ivrig efter at minde Iroquiserne om deres neutralitetshistorie og skrev: So war der Kontinentalkongress bestrebt, die Irokesen an ihre Geschichte der Neutralität zu erinnern, und schrieb: Same kiel, la Kontinenta Kongreso deziris memorigi la Iroquoison pri sia historio de neŭtraleco, skribante: Het Continentale Congres herinnerde de Irokezen aan hun geschiedenis van neutraliteit, en schreven:

“This is a family quarrel between us and Old England. "Dette er en familiestridighed mellem os og det gamle England. "Das ist ein Familienstreit zwischen uns und Old England. "Ĉi tio estas familiara kverelo inter ni kaj Malnova Anglio. "Dit is een familieruzie tussen ons en het oude Engeland. Jullie indianen hebben er niks mee te maken.

You Indians are not concerned in it. I indianere er ikke en del af dette. Ihr Inder seid davon nicht betroffen. Vi Indianoj ne zorgas pri ĝi.

We don't wish you to take up the hatchet against the king's troops. Vi ønsker ikke at I skal løfte stridsøkser mod kongens tropper Wir wollen nicht, dass ihr das Kriegsbeil gegen die Truppen des Königs erhebt. Ni ne deziras, ke vi prenu la haketilon kontraŭ la trupoj de la reĝo. We willen niet dat jullie de strijdbijl opnemen tegen de troepen van de koning. We willen dat jullie thuis blijven

We desire you to remain at home, and not join on either side, but keep the hatchet buried deep.” Vi håber I vil blive hjemme og i stedet for at støtte nogen side vil lade stridsøkserne forblive dybt begravede. Wir möchten, dass Sie zu Hause bleiben und sich keiner Seite anschließen, sondern das Kriegsbeil tief vergraben." Ni deziras, ke vi restu hejme, kaj ne aliĝu ambaŭflanke, sed tenu la haketilon enterigita profunde."

Right, well, many of the Iroquois fought for the British, anyway. Men mange af Iroqoiserne kæmpede for briterne alligevel. Richtig, viele der Irokesen kämpften jedenfalls für die Briten. Ĝuste, multaj el la Iroquoisoj batalis por la Britoj, kiel ajn. Juist. Veel Irokezen vochten alsnog voor de Britten.

The Oneidas joined the Patriots, fighting against the Iroquois. Oneida-folket slog følge med kolonisterne og kæmpede mod Iroqoiserne. Die Oneidas schlossen sich den Patrioten an und kämpften gegen die Irokesen. The Oneidas aliĝis al la Patriotoj, batalis kontraŭ la Iroqoisoj. De Oneida sloten zich aan bij de Patriotten, dus tegen de Irokezen. Soms was er zelfs verdeeldheid binnen stammen.

Sometimes there were divisions within tribes themselves. Nogle gange var der splittelser internt i stammerne. Manchmal kam es zu Spaltungen innerhalb der Stämme selbst. Kelkfoje estis dividoj ene de siaj triboj.

Like, with the Cherokees; younger chiefs tended to side with the British, older ones with the Americans. Som med Cherokeeerne; yngre høvdinge holdt for det meste med briterne; de ældre støttede oftest amerikanerne Zum Beispiel bei den Cherokees: Die jüngeren Häuptlinge neigten dazu, sich auf die Seite der Briten zu stellen, die älteren auf die der Amerikaner. Ŝati, kun la Ĉerokoj; junaj estroj tendencis flankon kun la Britoj, pli malnovaj kun la Usonanoj. Bij de Cherokee sloten jongere stamhoofden zich vaak aan bij de Britten, en oudere bij de Amerikanen.

And it should be mentioned that, unsurprisingly, American troops were particularly brutal to American Indians who fought for the British, burning their villages and enslaving prisoners, contrary to the accepted rules of war. Og det børn nævnes at de amerikanske tropper, til ingens overraskelse, var særligt brutale over for indianere, der kæmpede for briterne. Landsbyer blev nedbrændt og fanger slavegjort - imod krigens regler. Es überrascht nicht, dass die amerikanischen Truppen besonders brutal gegen die Indianer vorgingen, die für die Briten kämpften, ihre Dörfer niederbrannten und Gefangene versklavten, was gegen die anerkannten Regeln des Krieges verstieß. Kaj oni devas mencii, ke sorprende, Usonaj trupoj estis aparte brutalaj al Usonaj Indianoj, kiuj batalis por la Britoj, bruligante siajn vilaĝojn kaj enslavigante malliberulojn, kontraŭ la akceptitaj reguloj de milito. En - niet verbazingwekkend - waren Amerikaanse troepen erg wreed tegenover indianen die hadden gevochten voor de Britten,

And, if the American revolution was really about, as Thomas Jefferson would have it, "the inalienable rights of life, liberty, and the pursuit of happiness," then the Indians were definitely the losers because they didn't get any of those rights. Og hvis den amerikanske revolution virkelig handlede om "de umistelige rettigheder liv, frihed og jagten på lykke" som Thomas Jefferson skrev, så var indianerne klart taberne: De fik intet af det. Und wenn es bei der amerikanischen Revolution wirklich um die unveräußerlichen Rechte des Lebens, der Freiheit und des Strebens nach Glück" ging, wie Thomas Jefferson es formulierte, dann waren die Indianer eindeutig die Verlierer, weil sie keines dieser Rechte erhielten. Kaj se la Usona revolucio estis vere, kiel Thomas Jefferson havus ĝin, "la nealireblaj rajtoj de vivo, libereco kaj la serĉado de feliĉo", tiam la Indianoj estis sendube perdantoj pro tio, ke ili ne ricevis iujn tiujn rajtojn. En als de Amerikaanse Revolutie werkelijk ging - zoals Thomas Jefferson zou zeggen -

So, we know slaves and Indians didn't get much out of the Revolutionary War. Så i ved at slaverne og indianerne ikke fik meget ud af Uafhængighedskrigen. Do ni scias, ke sklavoj kaj Indianoj ne multe ekster la Revolucia Milito. Dus nu weten we dat slaven en indianen weinig hadden aan de Revolutie, maar hoe was het voor vrouwen?

How did it go for women? Yeah, not great. Hvordan gik det så for kvinder? Ikke så godt, heller. Wie ist es für die Frauen gelaufen? Ja, nicht gut. Kiel ĝi estis por virinoj? Jes, ne bona.

Some colonial women fought in the war: Nogle amerikanske kvinder kæmpede i krigen: Einige Frauen aus der Kolonialzeit kämpften in diesem Krieg: Iuj koloniaj virinoj batalis en la milito: Sommige koloniale vrouwen vochten in de oorlog: Deborah Sampson die gekleed als man

Deborah Sampson dressed up as a man and fought at several battles, once even pulling a bullet out of her own leg. Deborah Sampson klædte sig ud som en mand og kæmpede i flere slag. En gang måtte hun fjerne en kugle fra sit eget ben. Deborah Sampson verkleidete sich als Mann und kämpfte in mehreren Schlachten, einmal zog sie sich sogar eine Kugel aus dem eigenen Bein. Deborah Sampson vestiĝis kiel viro kaj batalis ĉe kelkaj bataloj, eĉ eĉ eltiris kuglon el ŝia propra kruro.

But women didn't get much out of the Revolution – they were basically still considered wards of their husbands. Men kvinder fik ikke meget ud af revolutionen - de blev stadig opfattet som under værgemål af deres mænd. Aber die Frauen hatten nicht viel von der Revolution - sie galten im Grunde immer noch als Mündel ihrer Ehemänner. Sed virinoj ne multe foriris de la Revolucio - ili esence ankoraŭ konsideras administraĵojn de siaj edzoj. Maar vrouwen hadden vrij weinig aan de Revolutie. Ze werden nog steeds beschouwd als ondergeschikt aan hun mannen.

Or, if they were unmarried, saleable assets of their fathers. Eller hvis de var ugifte, en genstand, der kunne sælges af deres fædre. Oder, wenn sie unverheiratet waren, veräußerbares Vermögen ihrer Väter. Aŭ, se ili estus fraŭlaj, saĝaj aktivoj de iliaj patroj. Of als ze niet getrouwd waren, verkoopbaar bezit van hun vaders.

However, the idea of Republican Motherhood became really important. Imidlertid blev idéen om republikansk moderskab meget vigtig. Tamen, la ideo de Respublika Patrineco fariĝis vere grava. De theorie van republikeins moederschap werd echter belangrijk.

It held that for the republic to survive, it was necessary to have a well-educated citizenry. Den idé gik ud på, at republikken USA måtte have en veluddannet befolkning for at kunne overleve. Er vertrat die Auffassung, dass die Republik nur mit einer gut ausgebildeten Bürgerschaft überleben könne. Ĝi tenis, ke por la respubliko postvivi, necesas havi edukita civitaneco. Het hield in dat voor het overleven van de republiek goed opgeleide burgers nodig waren.

And since women were the primary educators, they themselves needed to be educated so they could, to quote Founding Father Benjamin Rush, Og siden kvinderne stod for opdragelsen, måtte de selv uddannes så de kunne, for at citere en af grundlæggerne Benjamin Rush: Und da Frauen die primären Erzieherinnen waren, mussten sie selbst gebildet sein, damit sie, um den Gründervater Benjamin Rush zu zitieren, etwas lernen konnten, Kaj ĉar virinoj estis la ĉefaj edukistoj, ili mem devis eduki, do ili povus citi la fondinton de la Patro Benjamin Rush, En aangezien vrouwen de voornaamste onderwijzers waren, moesten ze onderwezen worden,

“instruct their sons in the principles of liberty and government.” "instruere deres sønner i frihedens og regeringsførelsens principper." "Instruu siajn filojn en la principoj de libereco kaj registaro". "hun zonen in de principes van vrijheid en bestuur te onderwijzen."

But not vote or own property. Men de måtte hverken stemme eller besidde ejendomme. Aber nicht wählen oder Eigentum besitzen. Sed ne voĉdono aŭ propra propraĵo. Maar niet stemmen of eigendom bezitten!

So the war didn't end slavery, it didn't much change the roles of women. Så krigen endte ikke slaveri, den gjorde ikke meget for kvindernes roller. Der Krieg hat also weder die Sklaverei abgeschafft, noch die Rolle der Frau wesentlich verändert. Do la milito ne finis sklavecon, ĝi ne multe ŝanĝis la rolon de virinoj.

And it didn't displace the elite, land-owning, pasty white guy leadership of America. Og den erstattede ikke den landejende elite af hvide mænd, som styrede Amerika. Und sie hat die elitäre, landbesitzende, käsige weiße Führungsschicht Amerikas nicht verdrängt. Kaj ĝi ne movis la elitaĵon, landon-posedantan, pasĉa blankula gvidantaro de Ameriko. en het verdrong de elitaire grondbezittende lelieblanke mannelijke leiders van Amerika niet.

So what was revolutionary? Well, the ideas. Så hvad var revulutionerende? Især idéerne! Do kio estis revolucia? Nu, la ideoj. Dus wat was wél revolutionair? De ideeën, waarvan een groot deel is opgesomd in één zin in de Onafhankelijkheidsverklaring:

A lot of which are summed up in a single sentence of the Declaration of Independence: Mange af dem er opsummeret i en enkelt sætning fra Uafhængighedserklæringen: Viele davon sind in einem einzigen Satz der Unabhängigkeitserklärung zusammengefasst: Multaj estas resumitaj en unu frazo de la Deklaracio de Sendependeco:

“We hold these truths to be self evident, that all men are created equal, that they are endowed by their creator with certain inalienable rights and that among these are life, liberty, and the pursuit of happiness.” "Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke." "Wir halten diese Wahrheiten für selbstverständlich, dass alle Menschen gleich geschaffen sind, dass sie von ihrem Schöpfer mit bestimmten unveräußerlichen Rechten ausgestattet sind und dass zu diesen Rechten Leben, Freiheit und das Streben nach Glück gehören. "Ni tenas ĉi tiujn verojn esti evidentaj, ke ĉiuj homoj estas egalaj, ke ili estas dotitaj de sia kreinto kun iuj nealireblaj rajtoj kaj ke inter ili estas vivo, libereco kaj la serĉado de feliĉo". "Wij beschouwen deze waarheden als vanzelfsprekend, dat alle mensen gelijk worden geschapen,

So, when the colonies became states, they all created constitutions, which opened voting to more people. Så da kolonierne blev til stater skabte de alle samme forfatninger, der bredte stemmeretten ud til flere. Als die Kolonien zu Staaten wurden, schufen sie alle Verfassungen, die das Wahlrecht für mehr Menschen öffneten. Do, kiam la kolonioj fariĝis ŝtatoj, ili ĉiuj kreis konstituciojn, kiuj malfermis balotadon al pli da homoj. Toen de koloniën staten werden schreven ze allen grondwetten, waardoor meer mensen stemrecht kregen.

While most states still had property qualifications for voting, the bar was lowered, so there were far more voters than there had been. Mens de fleste stater stadig stillede krav om ejendom for at kunne stemme blev overliggeren sænket så langt flere havde stemmeret. In den meisten Staaten gab es zwar immer noch Eigentumsvoraussetzungen für das Wahlrecht, aber die Hürde wurde gesenkt, so dass es viel mehr Wähler gab als zuvor. Dum la plej multaj ŝtatoj ankoraŭ posedis kvalifikajn kvalifikojn por balotado, la stango estis malaltigita, do estis multe pli da voĉdonantoj ol ekzistis. Hoewel veel staten nog eigendomseisen hadden voor stemrecht, werd de lat lager gelegd

Although they were mostly white and male, but still. Det var stadig mest hvide mænd, men alligevel. Sie waren zwar überwiegend weiß und männlich, aber trotzdem. Kvankam ili estis plejparte blankaj kaj maskloj, sed ankoraŭ.

Another aspect of the American revolution that was pretty revolutionary was the beginning of true religious freedom. Et andet aspekt af den amerikanske revolution, der var ret revolutionerende var begyndelsen på ægte religiøs frihed. Ein weiterer Aspekt der amerikanischen Revolution, der ziemlich revolutionär war, war der Beginn der wahren Religionsfreiheit. Alia aspekto de la Usona revolucio, kiu estis sufiĉe revolucia, estis la komenco de vera religia libereco. Een andere kant van de Amerikaanse Revolutie die revolutionair was, was het begin van werkelijke religieuze vrijheid.

Like, with independence, the Church of England ceased to be the Church of America. Med uafhængigheden ophørte Church of England med at være amerikansk statskirke. So wie die Kirche von England mit der Unabhängigkeit aufhörte, die Kirche von Amerika zu sein. Do, kun la sendependeco, la Eklezio de Anglio ĉesis esti la Eklezio de Ameriko. Door de onafhankelijkheid was de Kerk van Engeland niet langer de kerk van Amerika

And some founders, like Jefferson, were Deists, believing that God had created the world, but then stepped away to, like, create other universes or try to build a boulder too big for him to lift. Og nogle grundlæggere som Jefferson var deister. De troede at Gud havde skabt verden, men så efterladt den for at skabe andre universer eller en sten så stor at han ikke selv kunne løfte den. Und einige Gründer, wie Jefferson, waren Deisten, die glaubten, dass Gott die Welt erschaffen hatte, sich dann aber zurückzog, um andere Universen zu erschaffen oder zu versuchen, einen Felsbrocken zu bauen, der zu groß war, um ihn zu heben. Kaj iuj fondintoj, kiel Jefferson, estis Deismoj, kredante, ke Dio kreis la mondon, sed tiam malproksimiĝis, kiel krei aliajn universojn aŭ provi konstrui ŝtonon tro grandan por li levi. En sommige Founders, zoals Thomas Jefferson, waren deïsten die geloofden dat God de wereld had geschapen

Jefferson called for a “wall of separation” between Church and State that's best embodied in the Bill for Establishing Religious Freedom in Virginia, which Jefferson was so proud of that he had it mentioned on his tombstone. Jefferson kæmpede for en "adskillelsesmur" mellem kirke og stat, som er bedst udtrykt i Virginias Bill for Establishing Religious Freedom, som Jefferson var så stolt af, at den blev nævnt på hans gravsten Jefferson forderte eine "Mauer der Trennung" zwischen Kirche und Staat, die am besten in der "Bill for Establishing Religious Freedom in Virginia" (Gesetz zur Einführung der Religionsfreiheit in Virginia) zum Ausdruck kommt, auf die Jefferson so stolz war, dass er sie auf seinem Grabstein vermerken ließ. Jefferson vokis "muregon de disiĝo" inter Eklezio kaj ŝtato, kiu plej bone komprenis en la Bill por Establi Religian Liberecon en Virginio, kiun Jefferson tiom fiera pri tio, ke li menciis pri sia tomboŝtono. Jefferson wilde een 'scheidingsmuur' tussen kerk en staat die het best naar voren komt

And the American revolution profoundly changed the economy, too. Og den amerikanske revolution ændrede også økonomien markant. Und die amerikanische Revolution hat auch die Wirtschaft tiefgreifend verändert. Kaj la Usona revolucio ankaŭ multe ŝanĝis la ekonomion. En de Amerikaanse Revolutie veranderde ook de economie.

Like, all these new ideas of liberty led to a decline in apprenticeship and indentured servitude. Alle disse nye idéer om frihed ledte til færre undertrykte svende og gældsslave-aftaler (indentured servitude). So führten all diese neuen Ideen von Freiheit zu einem Rückgang der Lehrlingsausbildung und der Leibeigenschaft. Kiel ĉiuj ĉi tiuj novaj ideoj pri libereco kondukis al malkresko en metilernado kaj indentita serveco Alle nieuwe ideeën over vrijheid zorgden voor minder contractarbeid

And, immediately after the war, you began to see the split between the North, with its reliance on paid labor, and the South, with its reliance on slavery. Og umiddelbart efter krigen begyndte man at se en splittelse mellem Nord, der afhang af betalt arbejdskraft og Syden, som afhang af slaveri. Unmittelbar nach dem Krieg begann die Spaltung zwischen dem Norden, der sich auf die Lohnarbeit stützte, und dem Süden, der auf die Sklaverei setzte. Kaj tuj post la milito vi komencis vidi la disiĝon inter la Nordo, kun ĝia dependo de pagita laboro kaj la Sudo, kun ĝia dependo de sklaveco. en meteen na de oorlog kon je het verschil al zien tussen het Noorden, dat met name gebruik maakte van betaalde arbeid,

Slavery was actually on the decline in the South until Eli Whitney went and invented the cotton gin in 1793, which: Slaveri var faktisk for nedadgående i Syden indtil Eli Whitney opfandt sin bomulds-segregerings-maskine i 1793, som Die Sklaverei war im Süden tatsächlich auf dem Rückzug, bis Eli Whitney 1793 die Baumwoll-Entkörnungsmaschine erfand, die: Sklaveco efektive malpliiĝis en la Sudo ĝis Eli Whitney iris kaj inventis la kotonon-ĝinon en 1793, kiu:

A. made it possible to turn a profit growing inferior American cotton, A) Gjorde det muligt at tjene penge på underlegen amerikansk bomuld. A. ermöglichte es, mit dem Anbau minderwertiger amerikanischer Baumwolle Gewinne zu erzielen, A. ebligis igi profiton kreskantan malsuperan Usonan kotonon, a) het winstgevend werd om minderwaardig Amerikaans katoen te verbouwen

and B. reinvigorated slavery. Yay, innovation. og B) genoplivede slaveriet. Hurra for opfindelser. und B. die Wiederbelebung der Sklaverei. Juhu, Innovation. kaj B. Renovigita sklaveco. Jes, novigo. en b) slavernij nieuw leven werd ingeblazen. Jeej, innovatie!

Oh, no. It's time for the Mystery Document! Åh nej. Nu er det tid til Mysteriedokumentet. Oh, nein! Es ist Zeit für das geheimnisvolle Dokument! Ho ne. Estas tempo por la Mistero-Dokumento! Oh nee, het is tijd voor het Mysteriedocument!

The rules are simple: Mystery Document. Get it wrong: shock pen. Get it right: WOOO. Reglerne er enkle: Mysteriedokument. Tag fejl: Få stød. Have ret: Juhuu. Die Regeln sind einfach: Rätseldokument. Falsch geraten: Schockstift. Richtig gemacht: WOOO. La reguloj estas simplaj: Mistero-Dokumento. Pravi: ŝokilo. Malpravi: ŬOOO. De regels zijn eenvoudig: Mysteriedocument, als ik het fout heb, elektrische schokpen,

“An equality of property constantly operating to destroy combinations of powerful families, is the very soul of a republic – En lighed i ejendom, som konstant virker for at ødelægge alliancer mellem magtfulde familier, er selve sjælen i en republik. "Die Gleichheit des Eigentums, die ständig dazu dient, Zusammenschlüsse mächtiger Familien zu zerstören, ist die eigentliche Seele einer Republik. "Egaleco de proprieto senĉese funkcianta por detrui kombinojn de potencaj familioj, estas la sama animo de respubliko - Gelijkheid van eigendom (...) altijd bezig met het vernietigen van groepen machtige families,

While this continues, the people will inevitably possess both power and freedom; Så længe dette fortsætter vil folket uomgængeligt beside både magt og frihed; Solange dies andauert, wird das Volk unweigerlich sowohl Macht als auch Freiheit besitzen; Dum ĉi tio daŭras, la homoj neeviteble posedos ambaŭ potencon kaj liberecon;

when this is lost, power departs, liberty expires, and a commonwealth will inevitably assume some other form. når det bliver tabt rejser magten, friheden udløber og almenvellet vil nødvendigvis finde en anden form. Wenn diese verloren geht, verschwindet die Macht, die Freiheit geht verloren, und das Gemeinwesen wird unweigerlich eine andere Form annehmen. kiam ĉi tio estas perdita, la potenco foriras, la libereco finiĝas, kaj nepreble supozas alian komunumon. zodra dit verloren gaat, verdwijnt hun macht, vervalt hun vrijheid, en zal een republiek uiteindelijk een andere vorm aannemen.

Let the people have property, and they will have power – Lad folket have ejendom og de vil have magt - Lasu la homojn havi posedaĵon, kaj ili havos potencon - Laat het volk eigendom hebben, en ze zullen macht hebben, een macht die altijd zal worden uitgeoefend

a power that will for ever be exerted to prevent a restriction of the press, and the abolition of trial by jury, or the abridgment of any other privilege.” En magt der for evigt vil blive anvendt for at forhindre begrænsninger for pressen, afskaffelsen af nævningedomstole eller nedskæringer af andre privilegier. eine Macht, die für immer ausgeübt werden wird, um eine Einschränkung der Presse und die Abschaffung des Geschworenenprozesses oder die Verkürzung jedes anderen Privilegs zu verhindern." potenco, kiu eterne praktikos malhelpi limigon de la gazetaro, kaj la forigo de provo per ĵurio, aŭ la restaŭrigo de iu ajn alia privilegio."

Stan, why did you put communism in my Mystery Document? Stan, hvorfor puttede du kommunisme i mit Mysteriedokument? Stan, kial vi metis komunismon en mia Mistero-Dokumento? Stan, waarom heb je communisme in mijn Mysteriedocument gestopt?!

All right, so we've got a fan of wealth distribution. Ok, så vi har at gøre med en fan af formue-fordeling. Gut, wir haben also einen Fan der Vermögensverteilung. Bone, do ni havas fervorulon pri riĉa distribuo. Oké, dus het is een fan van herverdeling van rijkdom, maar het is niet Marx,

But, it isn't Marx because: a) he's not American, b) he wasn't born. Men det er ikke Marx fordi: a) han er ikke amerikaner og b) han var ikke født. Sed, ĝi ne estas Markso ĉar: a) li ne estas Usona, b) li ne naskiĝis.

There were a bunch of far-left hippies in early America with their hemp-growing and their liberty-espousing. Der var mange venstreorienterede hippier i det tidlige Amerika med deres hampdyrkning og støtte til frihed. Im frühen Amerika gab es einen Haufen linker Hippies, die Hanf anbauten und für die Freiheit eintraten. Estis multaj maldekstraj hippioj en frua Ameriko kun sia kanabo-kreskiganto kaj ilia libereco. Er waren een paar extreemlinkse hippies in vroeg Amerika met hun hennepteelt en hun liefde voor vrijheid.

Ugh, I hate the shock pen. Uh, jeg hader at få stød. Igitt, ich hasse den Kugelschreiber. Nu, mi malamas la ŝokilon. Aaaah, ik haat de elektrische schokpen! Oké, ik raad dat het de beroemde lexicograaf Noah Webster is?

All right, I'm gonna guess that it is noted lexicographer, Noah Webster. Ok, jeg gætter på anerkendte ordbogsforfatter Noah Webster. Also gut, ich vermute, dass es sich um den bekannten Lexikographen Noah Webster handelt. Bone, mi konjektos, ke ĝi estas notita la leksikografisto, Noah Webster.

[Dinging Noise] AH HA YES! Yeah! [Tintado] A HA JES! AAAAAAAAH! Ja, ja! JA! JA! Spijker op de kop! JA!

Yes, yes, yes! Yes! NAILED IT! Yes. Ja, ja, ja! Jeg fik den! Ja. Ja, ja, ja! Ja! VOLLTREFFER! Ja. Jes, jes, jes! Jes! MI SUKCESIS! Jes.

Stan, that was the best one ever. That was my biggest victory to date. Stan, det var den bedste nogensinde; min største sejr til dato. Stan, das war der beste Sieg aller Zeiten. Das war mein bisher größter Sieg. Stan, tio estis la plej bona iam ajn. Tio estis mia plej granda venko ĝis nun. Stan, dat was de beste ooit. Dat was mijn grootste overwinning tot nu toe!

So it's worth remembering that some early Americans proposed a vision of liberty that sprung out of the idea of equality of property, which is very different from the way we imagine liberty today. Det er værd at huske, at nogle tidlige amerikanere foreslog en vision for frihed, der baserede sig på lighed i ejendom. Noget der er meget forskelligt fra vores opfattelse af frihed i dag. Es lohnt sich also, daran zu denken, dass einige frühe Amerikaner eine Vision der Freiheit vertraten, die auf der Idee der Gleichheit des Eigentums beruhte, was sich sehr von der Art und Weise unterscheidet, wie wir uns heute die Freiheit vorstellen. Do valoras memori, ke kelkaj fruaj Usonanoj proponis vizion de libereco, kiu elpensis el la ideo de egaleco de posedaĵo, kiu estas tre malsama de la maniero, kiel ni hodiaŭ reprezentas liberecon. Het is noemenswaardig dat sommige vroege Amerikanen een visie van vrijheid hadden

But ideas of liberty – as diverse as they were – are really at the heart of what makes the American Revolution revolutionary. Men frihedsidéer - hvor forskellige de end var - er det der grundlæggende gør den amerikanske revolution revolutionerende. Aber die Ideen der Freiheit - so unterschiedlich sie auch waren - sind der Kern dessen, was die amerikanische Revolution revolutionär macht. Sed ideoj pri libereco - tiom diversaj kiel ili - estas vere en la koro de tio, kion faras la Usona revolucio revolucia. Maar ideeën over vrijheid, hoe verschillend ze ook waren, zijn de kern van wat de Amerikaans Revolutie revolutionair maakt.

And that brings us back to slavery. Og det tager os tilbage til slaveriet. Und das bringt uns zurück zur Sklaverei. Kaj tio revenigas nin al sklaveco. En daarmee komen we terug op slavernij. Het meest voorkomende bezwaar onder Amerikaanse scholieren

The most common complaint among American high school students is that the Revolution was deeply hypocritical. Den oftest hørte kritik blandt amerikanske gymnasieelever er, at revolutionen var dybt hyklerisk. Die häufigste Klage amerikanischer Highschool-Schüler lautet, dass die Revolution zutiefst heuchlerisch war. La plej ofta plendo inter Usonaj mezlernejoj estas ke la Revolucio estis profunde hipokrita.

I mean, how could this guy write that “All men were created equal” when he himself held slaves? Jeg mener, hvordan kunne fyren her skrive "Alle mænd er skabt lige" når han selv ejede slaver? Ich meine, wie konnte dieser Mann schreiben, dass "alle Menschen gleich geschaffen wurden", wenn er selbst Sklaven hielt? Mi volas diri, kiel povus ĉi tiu ulo skribi, ke "Ĉiuj homoj estis kreitaj egalaj" kiam li mem tenis sklavojn? Hoe kon deze gozer schrijven dat alle mensen als gelijken zijn geschapen als hij zelf slaven bezat

And had kids with one of them. Og havde børn med en af dem. Und hatte Kinder mit einem von ihnen. Kaj havis infanojn kun unu el ili. en met eentje zelfs kinderen kreeg!

And, even crazier, American colonists, often referred to themselves as slaves because they were denied the right to have a vote in parliament about their taxation. Endnu mere vildt er det, at amerikanske kolonister ofte betegnede sig selv som slaver fordi de ikke havde indflydelse på de engelske skatteregler. Und, was noch verrückter ist, die amerikanischen Kolonisten bezeichneten sich oft als Sklaven, weil ihnen das Recht verweigert wurde, im Parlament über ihre Besteuerung abzustimmen. Kaj, eĉ pli frenezaj, Usonaj kolonianoj ofte nomis sin kiel sklavoj, ĉar ili neis la rajton havi voĉdonon en la parlamento pri ilia imposto. En gek genoeg verwezen Amerikaanse kolonisten vaak naar henzelf als slaven

Now, some people recognized that it was a smidge hypocritical to claim to be enslaved by British taxation while they themselves were ACTUALLY enslaving people. Nogle mennesker forstod at det var en smule hyklerisk at kalde sig selv slave af det britiske skattevæsen mens de selv havde FAKTISKE slaver. Nun erkannten einige Leute, dass es ein wenig heuchlerisch war, zu behaupten, durch die britische Besteuerung versklavt zu sein, während sie selbst TATSÄCHLICH Menschen versklavten. Nun iuj homoj rekonis, ke ĝi estas ridinda hipokritulo pretendi esti sklavigita de Brita impostado dum ili mem FAKTE sklavigis homojn. Sommigen zagen in dat het een beetje hypocriet was om te zeggen dat ze slaven van Britse belastingen waren

But very few made the leap to say that liberty should mean freedom for the slaves. Men meget få tog konsekvensen og sagde at frihed skulle betyde frihed til slaverne også. Aber nur wenige haben den Sprung gewagt und gesagt, dass Freiheit auch Freiheit für die Sklaven bedeuten sollte. Sed tre malmultaj faris la salton diri, ke libereco signifas liberecon por la sklavoj. Maar slechts weinigen zeiden dat vrijheid ook vrijheid voor de slaven zou moeten betekenen.

One exception was James Otis of Massachusetts who wrote, concerning America's slaves, that unless they were free, there could be no liberty: En undtagelse var James Otis fra Massachussetts som skrev om Amerikas slaver, at med mindre de var frie kunne der ikke eksistere frihed: Eine Ausnahme bildete James Otis aus Massachusetts, der in Bezug auf die Sklaven in Amerika schrieb, dass es keine Freiheit geben könne, solange sie nicht frei seien: Unu escepto estis James Otis de Masaĉuseco, kiu skribis pri la sklavoj de Usono, ke, se ili ne estas senpagaj, ne povus esti libereco: Eén uitzondering was James Otis uit Massachusetts die over de slaven van Amerika schreef

“What man is or ever was born free if every man is not?” Hvilken man er eller har nogensinde været født fri, hvis ikke alle er det?" "Welcher Mensch ist oder war jemals frei geboren, wenn nicht jeder Mensch es ist?" "Kiun homo iam ajn naskiĝis libera se ĉiu homo ne estas?" "Welke man is of was vrij geboren als niet elke man dat is?"

But most of the Founders, including this guy and this guy, were the cream of the colonial elites, and so they held slaves and made arguments against abolition. Men de fleste grundlæggere, inklusive ham her og ham her, var toppen af den amerikanske elite, så de havde slaver og argumenterede imod afskaffelsen af slaveriet. Aber die meisten Gründer, einschließlich dieses Mannes und dieses Mannes, waren die Elite der Kolonialherren, die Sklaven hielten und sich gegen die Abschaffung aussprachen. Sed la plej multaj el la Fondintoj, inkluzive de ĉi tiu ulo kaj ĉi tiu ulo, estis la kremo de la koloniaj elitoj, kaj tial ili tenis sklavojn kaj faris argumentojn kontraŭ abolicio. Maar de meeste Founders, waaronder deze twee, waren de crème de la crème van de koloniale elite,

Like, many historians now argue that Jefferson was trying to condemn slavery in the Declaration of Independence, but without slavery he wouldn't have had his amazing life. Mange historikere i dag mener at Jefferson forsøgte at fordømme slaveriet i Uafhængighedserklæringen, men uden slaveri havde han ikke haft sit fantastiske liv. So argumentieren viele Historiker heute, dass Jefferson in der Unabhängigkeitserklärung die Sklaverei verurteilen wollte, aber ohne die Sklaverei hätte er sein erstaunliches Leben nicht führen können. Same, multaj historiistoj nun argumentas, ke Jefferson provas kondamni sklavon en la Deklaracio de Sendependeco, sed sen sklaveco li ne havus sian mirindan vivon. Veel historici zeggen nu dat Jefferson probeerde slavernij te veroordelen in de Onafhankelijkheidsverklaring

I mean, if he'd been working, he couldn't have designed Monticello or stolen all of those ideas from John Locke. Jeg mener, hvis man selv skulle arbejde, havde han ikke haft tid til at designe sit hjem eller stjæle alle de idéer fra John Locke. Ich meine, wenn er gearbeitet hätte, hätte er nicht Monticello entwerfen oder all diese Ideen von John Locke stehlen können. Mi volas diri, se li laboris, li ne povis desegni Monticellon aŭ ŝtelis ĉiujn tiujn ideojn de John Locke. Als hij had gewerkt had hij niet Monticello kunnen ontwerpen of al die ideeën van John Locke kunnen stelen.

And speaking of Locke, Locke equated liberty with property. Og nu vi taler om Locke. Han satte lighedstegn mellem frihed og ejendom. Und apropos Locke: Locke setzte Freiheit mit Eigentum gleich. Kaj parolante pri Locke, Locke egalis liberecon kun posedaĵo. Over Locke gesproken, Locke stelde vrijheid gelijk aan eigendom,

And a revolution based on securing property against tyranny couldn't very well turn around and take slaves, who after all were considered property. Og en revolution baseret på at sikre ejendom mod tyrani kunne ikke så godt vende på en tallerken og frigive slaver, som blev opfattet som ejendom. Und eine Revolution, die auf der Sicherung des Eigentums gegen die Tyrannei beruhte, konnte sich nicht einfach umdrehen und Sklaven nehmen, die ja als Eigentum galten. Kaj revolucio bazita en garantii posedaĵon kontraŭ tiraneco ne povis tre bone turni sin kaj preni sklavojn, kiuj post ĉio estis konsideritaj posedaĵoj. en een revolutie op basis van eigendom veiligstellen tegen tirannie

I mean, Jefferson once calculated that his slaves gave him a better financial return than his real estate investments. Jeg mener, Jefferson udregnede engang at hans slaver gav ham et større økonomisk udbytte end hans handel med fast ejendom. Ich meine, Jefferson hat einmal ausgerechnet, dass seine Sklaven ihm eine bessere finanzielle Rendite bescherten als seine Immobilieninvestitionen. Mi volas diri, Jefferson iam kalkulis, ke liaj sklavoj donis al li pli bonan financan revenon ol siaj nemoveblaĵoj investado. Jefferson berekende ooit dat zijn slaven winstgevender waren dan zijn investeringen in vastgoed.

That being said, there were many and frequent protests against slavery. Når det er sagt var der mange og hyppige protester mod slaveri. Dennoch gab es viele und häufige Proteste gegen die Sklaverei. Dirite, estis multaj kaj oftaj protestoj kontraŭ sklaveco. Desondanks waren er vaak en veel protesten tegen slavernij.

The most vociferous protesters were often African Americans, and in the northern states at least, their pleas were heard. De mest højrøstede var ofte sorte amerikanere og i Nordstaterne blev deres bønner hørt. Die lautstärksten Demonstranten waren häufig Afroamerikaner, und zumindest in den nördlichen Staaten fanden ihre Appelle Gehör. La plej vokaj protestantoj ofte estis Afrikaj-Amerikanoj, kaj almenaŭ en la nordaj ŝtatoj, iliaj oreloj estis aŭditaj. De meest luidruchtige demonstranten waren vaak Afro-Amerikanen, en in de Noordelijke staten werd er naar ze geluisterd.

Between 1777 and 1804, all states north of Maryland got rid of slavery, although most did so at a very slow pace and were careful not to deprive slave owners of the value of their property. Mellem 1777 og 1804 afskaffede alle stater nord for Maryland slaveriet, selvom de fleste gjorde det meget langsomt og var omhyggelige med at slaveejeres ejendom ikke skulle falde i værdi. Zwischen 1777 und 1804 schafften alle Staaten nördlich von Maryland die Sklaverei ab, wenn auch meist nur sehr langsam, und sie achteten darauf, die Sklavenhalter nicht um den Wert ihres Eigentums zu bringen. Inter 1777 kaj 1804, ĉiuj ŝtatoj norde de Marilando eksiĝis de sklaveco, kvankam plej multaj fariĝis tiel tre malrapida kaj zorgis ne malhelpi sklavojn de la valoro de ilia posedaĵo. Tussen 1775 en 1804 verboden alle staten ten noorden van Maryland slavernij,

Like, as late as 1830, there were still about 3,500 slaves in the North; Så sent som i 1830 var der stadig omkring 3,500 slaver i Nord; Zum Beispiel gab es 1830 noch etwa 3 500 Sklaven im Norden; Kiel, ĝis 1830, ankoraŭ estis ĉirkaŭ 3.500 sklavoj en la Nordo; In 1830 waren er nog 3500 slaven in het Noorden, en aan het begin van de Burgeroorlog waren er nog 18 in New Jersey.

and on the eve of the Civil war there were still 18 in New Jersey. NEW JERSEY. og da borgerkrigen brød ud var der stadig 18 i New Jersey. NEW JERSEY. und am Vorabend des Bürgerkriegs waren es noch 18 in New Jersey. NEW JERSEY. kaj en la antaŭa tago de la Civila Milito ankoraŭ estis 18 en Nov-Ĵerzejo. NOV-ĴERZEJO

So, the number of free people of color in the U.S. skyrocketed. Antallet af frie sorte mennesker i USA steg voldsomt. So stieg die Zahl der freien Farbigen in den USA sprunghaft an. Do, la nombro da liberaj homoj de koloro en la usonaj rapide kreskiĝis. Dus het aantal vrije gekleurde mensen in de VS schoot omhoog.

There were fewer than 10,000 in 1776; by 1810, there were nearly 200,000 free black Americans. Der var færre end 10,000 i 1776 og i 1810 var der næsten 200,000 frie sorte amerikanere. Estis malpli ol 10,000 en 1776; Antaŭ 1810, estis preskaŭ 200,000 liberaj nigraj Usonanoj.

So, in the end, real change came, as it usually does, not through a revolutionary event but through a revolutionary process. Så i sidste endte kom den sande forandring, som sædvanlig, ikke gennem en revolutionær begivenhed, men gennem en revolutionær proces. Letztendlich kam der wirkliche Wandel also, wie so oft, nicht durch ein revolutionäres Ereignis, sondern durch einen revolutionären Prozess. Do, fine, reala ŝanĝo venis, kiel ĝi kutime faras, ne tra revolucia okazaĵo sed tra revolucia procezo. Dus uiteindelijk kwam verandering, zoals gewoonlijk,

To me, the really novel idea that emerged from the American Revolution was of American equality. For mig er den vigtige nye idé fra den amerikanske revolution idéen om amerikansk lighed. Por mi, la vere nova ideo, kiu aperis de la Amerika Revolucio, estis Usona usonaj. Het écht nieuwe idee dat voortkwam uit de Amerikaanse Revolutie was Amerikaanse gelijkheid.

Now obviously this was (and remains) a vastly unequal social order, but I'm talking about the kind of equality that Gordon Wood described in his famous book “The Radicalism of the American Revolution”: Den var (og er) åbenlyst en enormt ulige samfundsorden, men jeg taler om den slags lighed som Gordon Wood beskrev i sin berømte bog "The Radicalism of the American Revolution": Nun evidente ĉi tio estis (kaj restas) tre neegala socia ordo, sed mi parolas pri la egaleco, kiun Gordon Wood priskribis en sia fama libro "La Radikalismo de la Amerika Revolucio": Vanzelfsprekend was en is het een erg ongelijke maatschappelijke orde,

The idea that no one American is inherently better than any other. Idéen at ingen amerikanere er bedre end andre på grund af deres baggrund. Die Idee, dass kein Amerikaner von Natur aus besser ist als ein anderer. La ideo, ke neniu Usonano estas propre pli bona ol iu alia. Het idee dat geen enkele Amerikaan van nature beter is dan een andere.

Prior to the revolution, and certainly in Europe, there were definitely classes of superior people, usually determined by birth. Før revolutionen, og helt bestemt i Europa, var der klasser af højerestående mennesker, oftest bestemt ved fødslen. Vor der Revolution gab es, jedenfalls in Europa, durchaus Klassen von höher gestellten Menschen, die in der Regel durch die Geburt bestimmt waren. Antaŭ la revolucio, kaj certe en Eŭropo, estis sendube klasoj de superaj homoj, kutime determinitaj de naskiĝo. Vóór de revolutie, en met name in Europa, waren er bepaalde klassen van superieure mensen,

I mean, people knew their place and they were expected to be deferential to their “betters.” Jeg mener, mennesker kendte deres sted og det forventedes at de underordnede sig deres overordnede. Ich meine, die Menschen wussten, wo ihr Platz war, und es wurde von ihnen erwartet, dass sie sich ihren "Vorgesetzten" gegenüber respektvoll verhielten. Mi volas diri, homoj sciis ilian lokon kaj ili estis atenditaj esti offerentaj al siaj "superuloj". Mensen kenden hun plek, en werden verwacht eerbiedig te zijn tegenover hun "meerderen".

But all that talk of freedom and inalienable rights introduced the idea that birth wasn't destiny, and that all people should be treated with respect. Men al den snak om frihed og umistelige rettigheder introducerede idéen om at fødsel ikke var skæbne og at alle mennesker skulle behandles med respekt. Sed ĉio, kio parolas pri libereco kaj nealireblaj rajtoj enkondukis la ideon, ke naskiĝo ne estis destino, kaj ke ĉiuj homoj estu traktataj kun respekto. Maar al dat gepraat over vrijheid en onvervreemdbare rechten

And the idea that no one should be denied the opportunity to succeed because of who their parents were catalyzed change not just in America but around the world. Og idéen om at ingen skal nægtes muligheden for succes på baggrund af deres forældre skabte forandring ikke bare i Amerika, men i hele verden. Und der Gedanke, dass niemandem die Chance auf Erfolg verwehrt werden sollte, weil seine Eltern so sind, wie sie sind, hat nicht nur in Amerika, sondern auf der ganzen Welt einen Wandel ausgelöst. Kaj la ideo, ke neniu devas esti malkonfirmita la okazon por sukcesi pro tio, ke iliaj gepatroj estis katalizitaj ŝanĝiĝos ne nur en Usono sed ĉirkaŭ la mondo. En het idee dat niemand de kans om succes te hebben ontzegd mag worden vanwege wie hun ouders zijn

And while the U.S. no longer leads in equality of opportunity, that early American idea that we are all equal in our capacity to reason and to work became the foundation not just for the American Revolution, but for many others that would come afterward. Og mens USA ikke længere er førende i at bryde med social arv, så er den tidlige amerikanske idé om, at vi alle er lige i vor evne til at tænke og arbejde blevet grundlag for både den amerikanske revolution og mange andre efterfølgende. Und auch wenn die USA in Sachen Chancengleichheit nicht mehr führend sind, so wurde doch die frühe amerikanische Idee, dass wir alle gleich sind in unserer Fähigkeit zu denken und zu arbeiten, zur Grundlage nicht nur für die Amerikanische Revolution, sondern auch für viele andere, die danach folgten. Kaj dum Usono ne plu kondukas en egaleco de okazo, tiu frua usona ideo, ke ni ĉiuj egalas en nia kapablo ripari kaj labori, fariĝis la fundamento ne nur por la Usona Revolucio, sed por multaj aliaj poste. En hoewel de VS niet langer nummer 1 is in gelijke kansen,

Thanks for watching. I'll see you next week. Tak fordi I så med. Vi ses næste uge. Dankon por rigardi. Mi vidos vin venontsemajne. Dankjewel voor het kijken. Tot volgende week.

Crash Course is produced and directed by Stan Muller, edited by Stan and Mark Olsen. Crash Course produceres og instrueres af Stan Muller. Det redigeres af Stan og Mark Olsen. Crash Course estas produktita kaj direktita de Stan Muller, redaktita de Stan kaj Mark Olsen. Crash Course wordt geproduceerd en geregisseerd door Stan Muller, gemonteerd door Stan en Mark Olsen,

Our associate producer is Danica Johnson. Vores medproducer er Danica Johnson. Nia asociita produktanto estas Danica Johnson.

The script supervisor is Meredith Danko. Manuskriptansvarlig er Meredith Danko. La skripta kontrolisto estas Meredith Danko.

The show is written by my high school history teacher, Raoul Meyer, and myself. Programmet skrives af min historielærer fra High School Raoul Meyer og mig selv. La spektaklo estas skribita de mia mezlerneja historio majstro, Raoul Meyer, kaj mi mem. de show wordt geschreven door mijn middelbare schoolleraar geschiedenis Raoul Meyer en door mijzelf,

And our graphics team is Thought Bubble. Vores Grafikhold er Thought Bubble. Kaj nia grafika teamo estas Pensa Bobelo [Thouht Bubble]. en ons grafische team is Denkwolk (Thought Bubble).

If you have questions about today's video, good news! Hvis du har spørgsmål om dagens video, så er der gode nyheder. Se vi havas demandojn pri hodiaŭa video, bonaj novaĵoj! Als je vragen hebt over de video van vandaag, goed nieuws:

There are historians waiting for you in comments. Historikere venter på dig i kommentarfeltet. Estas historiistoj atendantaj vin en komentoj. er wachten historici op je in de reacties, dus vraag maar raak.

So ask away. Så spørg bare løs. Do demandu.

Thanks for watching Crash Course and as we say in my hometown, Don't Forget To Be Awesome. Tak fordi du så Crash Course og som vi siger i min hjemby: Don't Forget To Be Awesome. Danke por rigardi Crash Course kaj kiel ni diras en mia hejmurbo, Ne Forgesu Esti Mirinda. Dankjewel voor het kijken van Crash Course en zoals we zeggen in mijn geboorteplaats: