×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

DR Nyheder, Kommer der alligevel en Super League?

Kommer der alligevel en Super League?

12 af verdens største fodboldklubber fra England, Spanien og Italien - - melder midt i april ud, at de laver deres egen piratliga, Super League. Stifterne bliver lovet 26 mia. kr. til deling, og tanken er - - at kampene skal sikre gigantiske indtægter til klubberne. Indtægter, der er langt større end dem - - som Champions League-turneringen har kunnet sikre dem indtil videre. Men så bryder utilfredsheden ud.

Inden for 72 timer bliver forsøget på at kuppe UEFA lagt i graven. Kuppet bliver afværget, men måske bare for en stund. For ifølge Florentino Pérez, manden i spidsen for Super League - - er projektet bare sat på standby.

Men bliver det umuligt at undgå udbryderligaer som Super League - - når de store klubber lægger større og større afstand til alle de andre - - både økonomisk og resultatmæssigt?

De sidste 10 år har kun fem klubber vundet Champions League. Alle var fra Spanien, England, Tyskland, Italien og Frankrig - de fem største ligaer. De 10 år før dét bød på otte forskellige vindere. Porto blev i 2004 den seneste vinder, der ikke kom fra en top 5-liga. Kun ni forskellige klubber har løftet pokalen de sidste 20 år. 20 år længere tilbage i tiden var der hele 15 forskellige vindere. Fem af dem var fra andre ligaer end de fem største. Men i dag er det svært at forestille sig en vinder fra fx Rumænien. Steaua Bukarest har vundet Europa- pokalturneringen for mesterhold. Eller det nuværende Serbien.

Og det gør han. Den jugoslaviske topscorer har afgjort sagen. I flere store nationale ligaer har udviklingen kun peget i én retning. Juventus har vundet de seneste ni italienske mesterskaber. Bayern München har vundet otte på stribe i Tyskland - - og i Frankrig har PSG nuppet syv af de otte sidste mesterskaber. Og det er ikke helt tilfældigt, at konkurrencen er blevet mindre. Der er nogle milepæle i 90'erne. En reformation af turneringsformater. Kenneth Cortsen har forsket i fodboldens kommercielle udvikling. Champions League var tidligere mesterholdenes Europacup - - hvor adgang kun var mulig, hvis man havde vundet den nationale liga. Man kom ud på den kommercielle bane og gav mulighed for - - at flere store ligaer kunne få flere hold med end bare mesterholdet. Jeg ser også en væsentlig milepæl med Bosmandommen i 90'erne. Der er mange bud på fremtiden.

Når fx Genova møder Liverpool, kan Liverpool stille med tre tyskere - - fire franskmænd, en belgier og tre danskere. Topklubber kaprer de bedste spillere. Det skævvrider konkurrencen. Omsætning, transferudgifter og lønninger er steget voldsomt. De største klubber er blevet gigantforretninger. Flere udenlandske investorgrupper har købt sig ind i europæisk topfodbold. Paris har en af de rigeste klubber, efter at emiren i Qatar købte PSG. Polariseringen mellem de allerstørste og de andre bliver mere udtalt. I 2010 toppede Real Madrid listen over klubber med størst omsætning. 3,3 mia. kr. kom der i kassen.

2,5 mia. mere end Aston Villa, der lå nederst på listen med 0,8 mia. Ti år senere toppede FC Barcelona med en omsætning på 5,4 mia. kr. Over 4 mia. mere end listens sidste klub, Eintracht Frankfurt. UEFA er klar over problemerne med den øgede polarisering. Indtægter bliver mere koncentrerede.

De fem største ligaer genererer alene 75 % af de samlede indtægter. Og nu er der indikationer på, at de 30 største klubber - - har over halvdelen af indkomsten blandt klubberne i de bedste ligaer. Sidste års CL-vindere Bayern München - - kunne bogføre 900 mio. kr. i indtægter for sejren. Men ikke alle de store klubber er tilfredse med beløbene. Glidebanen startede i 90'erne, da man omstrukturerede turneringsformatet. Man har lukket op for, at det er okay at tilgodese flere store klubber. Får vi så ikke en udbryderliga, hvor de store klubber deler overskuddet? Eller er det tomme trusler fra klubberne for at presse UEFA? Presset er gået fra at være et kommunikativt pres til - - at vi er tættere på en aktualisering. Det tror jeg ikke vil ændre sig i de kommende år. Jeg ved ikke, om der vil ske et skred mod handling på den her front - - og et format i en eller anden form, der kommer til at eksistere. Men jeg tror, at det vil være et kompromis med både FIFA og UEFA. Kunne du lide videoen, så giv den et like. Hvis du vil se flere videoer fremover, så tryk på "abonner".

Kommer der alligevel en Super League? Wird es doch noch eine Super League geben? Will there be a Super League after all? Kommer det att bli en Super League trots allt? Чи буде все ж таки Суперліга?

12 af verdens største fodboldklubber fra England, Spanien og Italien - - melder midt i april ud, at de laver deres egen piratliga, Super League. Stifterne bliver lovet 26 mia. kr. til deling, og tanken er - - at kampene skal sikre gigantiske indtægter til klubberne. Indtægter, der er langt større end dem - - som Champions League-turneringen har kunnet sikre dem indtil videre. Men så bryder utilfredsheden ud.

Inden for 72 timer bliver forsøget på at kuppe UEFA lagt i graven. Kuppet bliver afværget, men måske bare for en stund. For ifølge Florentino Pérez, manden i spidsen for Super League - - er projektet bare sat på standby.

Men bliver det umuligt at undgå udbryderligaer som Super League - - når de store klubber lægger større og større afstand til alle de andre - - både økonomisk og resultatmæssigt?

De sidste 10 år har kun fem klubber vundet Champions League. Alle var fra Spanien, England, Tyskland, Italien og Frankrig - de fem største ligaer. De 10 år før dét bød på otte forskellige vindere. Porto blev i 2004 den seneste vinder, der ikke kom fra en top 5-liga. Kun ni forskellige klubber har løftet pokalen de sidste 20 år. 20 år længere tilbage i tiden var der hele 15 forskellige vindere. Fem af dem var fra andre ligaer end de fem største. Men i dag er det svært at forestille sig en vinder fra fx Rumænien. Steaua Bukarest har vundet Europa- pokalturneringen for mesterhold. Eller det nuværende Serbien.

Og det gør han. Den jugoslaviske topscorer har afgjort sagen. I flere store nationale ligaer har udviklingen kun peget i én retning. Juventus har vundet de seneste ni italienske mesterskaber. Bayern München har vundet otte på stribe i Tyskland - - og i Frankrig har PSG nuppet syv af de otte sidste mesterskaber. Og det er ikke helt tilfældigt, at konkurrencen er blevet mindre. Der er nogle milepæle i 90'erne. En reformation af turneringsformater. Kenneth Cortsen har forsket i fodboldens kommercielle udvikling. Champions League var tidligere mesterholdenes Europacup - - hvor adgang kun var mulig, hvis man havde vundet den nationale liga. Man kom ud på den kommercielle bane og gav mulighed for - - at flere store ligaer kunne få flere hold med end bare mesterholdet. Jeg ser også en væsentlig milepæl med Bosmandommen i 90'erne. Der er mange bud på fremtiden.

Når fx Genova møder Liverpool, kan Liverpool stille med tre tyskere - - fire franskmænd, en belgier og tre danskere. Topklubber kaprer de bedste spillere. Det skævvrider konkurrencen. Omsætning, transferudgifter og lønninger er steget voldsomt. De største klubber er blevet gigantforretninger. Flere udenlandske investorgrupper har købt sig ind i europæisk topfodbold. Paris har en af de rigeste klubber, efter at emiren i Qatar købte PSG. Polariseringen mellem de allerstørste og de andre bliver mere udtalt. I 2010 toppede Real Madrid listen over klubber med størst omsætning. 3,3 mia. kr. kom der i kassen.

2,5 mia. mere end Aston Villa, der lå nederst på listen med 0,8 mia. Ti år senere toppede FC Barcelona med en omsætning på 5,4 mia. kr. Over 4 mia. mere end listens sidste klub, Eintracht Frankfurt. UEFA er klar over problemerne med den øgede polarisering. Indtægter bliver mere koncentrerede.

De fem største ligaer genererer alene 75 % af de samlede indtægter. Og nu er der indikationer på, at de 30 største klubber - - har over halvdelen af indkomsten blandt klubberne i de bedste ligaer. Sidste års CL-vindere Bayern München - - kunne bogføre 900 mio. kr. i indtægter for sejren. Men ikke alle de store klubber er tilfredse med beløbene. Glidebanen startede i 90'erne, da man omstrukturerede turneringsformatet. Man har lukket op for, at det er okay at tilgodese flere store klubber. Får vi så ikke en udbryderliga, hvor de store klubber deler overskuddet? Eller er det tomme trusler fra klubberne for at presse UEFA? Presset er gået fra at være et kommunikativt pres til - - at vi er tættere på en aktualisering. Det tror jeg ikke vil ændre sig i de kommende år. Jeg ved ikke, om der vil ske et skred mod handling på den her front - - og et format i en eller anden form, der kommer til at eksistere. Men jeg tror, at det vil være et kompromis med både FIFA og UEFA. Kunne du lide videoen, så giv den et like. Hvis du vil se flere videoer fremover, så tryk på "abonner".