×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.

Start learning this lesson now
image

MARKUS OG SARAH (B1), Sarah, Tyskland. 51 år 2

Sarah, Tyskland. 51 år 2

Som barn var jeg tit misundelig på mine venner, fordi deres bedsteforældre og familie boede så tæt på, at de altid kunne besøge dem. Hos os var det anderledes. Min fars forældre var efter 2. verdenskrig flyttet ned til min farbror i Israel. Selvom de kom på besøg hos os hver sommer og plejede at blive i en hel måned, syntes jeg ikke, at det var nok. Jeg glædede mig altid meget til deres besøg og var ked af, at det kun var én gang om året. Min danske mormor var død, og siden min danske morfar boede i Viborg i Danmark, så jeg ham endnu mere sjældent end mine israelske bedsteforældre.

Men af en eller anden grund stod jeg som barn i min mors danske pas, selvom jeg var født i DDR. Derfor fik jeg tre gange lov til at rejse til Viborg sammen med hende. Normalt fik DDR-borgere ikke lov til at rejse til de vestlige lande, og jeg kunne godt fornemme, at rejserne var noget specielt.

Jeg var mellem seks og tolv år gammel og kunne næsten ikke dansk, for mine forældre snakkede ganske vist dansk med hinanden, men de snakkede kun tysk med os børn. Jeg kunne kun ganske lidt dansk fra Anders And eller Donald Duck, som det hedder i andre lande. Anders And-bladene kunne ikke købes i DDR, men vi havde fået dem fra Danmark. Vi var vilde med dem, og selvom vi ikke kendte sproget i dem, prøvede vi at læse og forstå dem. På den måde lærte jeg i hvert fald så meget, at jeg selv kunne købe en Raket-is i svømmehallen i Viborg, husker jeg.

Jeg husker også, at jeg blev lidt skuffet over mit første møde med Danmark, for jeg havde forestillet mig, at alt var helt anderledes i udlandet. Jeg troede for eksempel, at tingene havde andre farver, men da vi ankom til Viborg, var himlen lige så grå som i DDR.

Efter disse første tre rejser gik der mange år, før jeg igen måtte rejse til Danmark. Også min mor havde vanskeligheder, fordi den østtyske regering prøvede at tage det danske statsborgerskab fra hende. De sagde, at min far aldrig havde været statsløs, fordi Nazitysklands beslutninger var ugyldige. Han var DDR-borger nu, og ifølge den østtyske lov var hans kone det samme som han. Min mor måtte bede en advokat om hjælp for at beholde sit danske statsborgerskab. Kun hvis min far kunne bevise, at han havde søgt et andet statsborgerskab, kunne hun undgå at blive DDR-borger.

Min far havde rent faktisk søgt amerikansk statsborgerskab, da han boede i USA. Heldigvis havde han nogle dokumenter, som kunne bevise det. Det varede længe og var kompliceret, men det endte lykkeligvis med, at min mor kunne beholde sit danske pas. Hun måtte derfor fortsat rejse overalt i verden, men det måtte jeg og mine søskende ikke længere. Vi var DDR-borgere og måtte ligesom alle andre kun rejse til de socialistiske lande Polen, Tjekkiet, Ungarn, Sovjetunionen, Rumænien og Bulgarien.

Sarah, Tyskland. 51 år 2 Sarah, Germany. 51 years 2

Som barn var jeg tit misundelig på mine venner, fordi deres bedsteforældre og familie boede så tæt på, at de altid kunne besøge dem. As a kid, I was often jealous of my friends because their grandparents and family lived so close that they could always visit them. Hos os var det anderledes. With us it was different. Min fars forældre var efter 2. verdenskrig flyttet ned til min farbror i Israel. My father's parents had moved down to my uncle in Israel after World War II. Selvom de kom på besøg hos os hver sommer og plejede at blive i en hel måned, syntes jeg ikke, at det var nok. Even though they came to visit us every summer and used to stay for a whole month, I didn't think that was enough. Jeg glædede mig altid meget til deres besøg og var ked af, at det kun var én gang om året. I always looked forward to their visits and was sad that it was only once a year. Min danske mormor var død, og siden min danske morfar boede i Viborg i Danmark, så jeg ham endnu mere sjældent end mine israelske bedsteforældre. My Danish grandmother had died, and since my Danish grandfather lived in Viborg, Denmark, I saw him even less often than my Israeli grandparents.

Men af en eller anden grund stod jeg som barn i min mors danske pas, selvom jeg var født i DDR. But for some reason, as a child, I was in my mother's Danish passport, even though I was born in the GDR. Derfor fik jeg tre gange lov til at rejse til Viborg sammen med hende. That's why I was allowed to travel to Viborg with her three times. Normalt fik DDR-borgere ikke lov til at rejse til de vestlige lande, og jeg kunne godt fornemme, at rejserne var noget specielt. Normally, GDR citizens were not allowed to travel to Western countries, and I could sense that the trips were something special.

Jeg var mellem seks og tolv år gammel og kunne næsten ikke dansk, for mine forældre snakkede ganske vist dansk med hinanden, men de snakkede kun tysk med os børn. I was between six and twelve years old and hardly knew any Danish, because my parents spoke Danish with each other, but they only spoke German with us kids. Jeg kunne kun ganske lidt dansk fra Anders And eller Donald Duck, som det hedder i andre lande. I knew very little Danish from Donald Duck or Anders And, as it's called in other countries. Anders And-bladene kunne ikke købes i DDR, men vi havde fået dem fra Danmark. The Donald Duck magazines were not available in the GDR, but we had received them from Denmark. Vi var vilde med dem, og selvom vi ikke kendte sproget i dem, prøvede vi at læse og forstå dem. We loved them, and even though we didn't know the language in them, we tried to read and understand them. På den måde lærte jeg i hvert fald så meget, at jeg selv kunne købe en Raket-is i svømmehallen i Viborg, husker jeg. That way I learned so much that I could buy my own Rocket ice cream in the swimming pool in Viborg, I remember.

Jeg husker også, at jeg blev lidt skuffet over mit første møde med Danmark, for jeg havde forestillet mig, at alt var helt anderledes i udlandet. I also remember being a little disappointed with my first encounter with Denmark, because I had imagined that everything was completely different abroad. Jeg troede for eksempel, at tingene havde andre farver, men da vi ankom til Viborg, var himlen lige så grå som i DDR. For example, I thought things had different colors, but when we arrived in Viborg, the sky was as gray as in the GDR.

Efter disse første tre rejser gik der mange år, før jeg igen måtte rejse til Danmark. After these first three trips, it was many years before I had to travel to Denmark again. Også min mor havde vanskeligheder, fordi den østtyske regering prøvede at tage det danske statsborgerskab fra hende. My mother also had difficulties because the East German government tried to take away her Danish citizenship. De sagde, at min far aldrig havde været statsløs, fordi Nazitysklands beslutninger var ugyldige. They said my father had never been stateless because Nazi Germany's decisions were invalid. Han var DDR-borger nu, og ifølge den østtyske lov var hans kone det samme som han. He was a GDR citizen now, and according to East German law, his wife was the same as him. Min mor måtte bede en advokat om hjælp for at beholde sit danske statsborgerskab. My mother had to ask a lawyer for help to keep her Danish citizenship. Kun hvis min far kunne bevise, at han havde søgt et andet statsborgerskab, kunne hun undgå at blive DDR-borger. Only if my father could prove that he had applied for another citizenship could she avoid becoming a GDR citizen.

Min far havde rent faktisk søgt amerikansk statsborgerskab, da han boede i USA. My father had actually applied for US citizenship when he lived in the US. Heldigvis havde han nogle dokumenter, som kunne bevise det. Fortunately, he had some documents to prove it. Det varede længe og var kompliceret, men det endte lykkeligvis med, at min mor kunne beholde sit danske pas. It was a long and complicated process, but fortunately, my mother was able to keep her Danish passport. Hun måtte derfor fortsat rejse overalt i verden, men det måtte jeg og mine søskende ikke længere. She could therefore continue to travel anywhere in the world, but me and my siblings could no longer. Vi var DDR-borgere og måtte ligesom alle andre kun rejse til de socialistiske lande Polen, Tjekkiet, Ungarn, Sovjetunionen, Rumænien og Bulgarien. We were citizens of the GDR and, like everyone else, were only allowed to travel to the socialist countries of Poland, Czech Republic, Hungary, Soviet Union, Romania and Bulgaria.