×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

HELENA OG CRISTINA (B1), Helena, Estland. 39 år 7

Helena, Estland. 39 år 7

Jakob går i 5. klasse i en friskole nu, det vil sige en privat skole, hvor forældrene betaler. Skolen var helt nystartet, da han begyndte. Han havde tre fantastiske første år med en god skoleleder og dygtige lærere. Men så flyttede skolelederen og klasselæreren af private grunde. Bagefter holdt nogle andre gode lærere op, og nu er vi ikke tilfredse mere. Mange af de lærere, der er tilbage nu, er slet ikke uddannede som lærere, for det er ikke et krav på friskolerne.

Jeg er mest bekymret over, at Jakob har store problemer med at læse og skrive, selvom han er 12 år gammel. Hvordan er det muligt? Børnene i Estland kan læse, før de begynder i skole! Han kan godt lide historier, han kan godt lide, at vi læser højt for ham, men han vil og kan ikke selv.

Når jeg prøver at læse sammen med ham, siger han: „Mor, du er ikke min lærer." Hvad skal jeg gøre? De bruger ikke mange skolebøger i hans skole, og han får næsten ingen lektier. Derfor er det svært at følge med i, hvad de laver. De har aldrig læst en bog i danskundervisningen, men pludselig skulle de læse Harry Potter. Det kunne Jakob ikke, derfor læste Christian og jeg bogen højt for ham. Da vi var færdige, spurgte jeg: „Har de andre elever i klassen læst den?" Han svarede, at det kunne de ikke, og at de for længst havde givet bogen tilbage.

Vi har bedt skolen mange gange om at lære børnene lidt mere. Ikke kun Christian og mig, men også de andre forældre. Vi diskuterer det på møderne og skriver breve. Men lærerne på hans skole tager det meget afslappet: „Det kommer af sig selv," siger de, eller: „Vi må se, om vi kan gøre noget." Alligevel sker der ingenting.

Christian er ikke helt så bekymret som mig, for han er jo dansker og kender bedre denne typiske danske holdning med: „Det skal nok gå." Men jeg har det svært ved at vænne mig til det. Vi overvejer derfor at sende Jakob i en anden skole, selvom det er en svær beslutning. Han er meget glad for sin klasse, hvor han har gode venner. Det er en sød klasse med søde forældre. Og vi ved ikke, hvordan han ville have det i en anden skole … I mellemtiden trøster vi os med, at han lærer at lave mad i skolen, og at han er god til matematik. Han spiller spil på computeren, han kan godt lide at lave eksperimenter og opfinde tekniske ting. Han går også til violin på en musikskole; han er glad for at spille, og han er god til noder.

I min fritid er jeg sammen med tre andre forældre i gang med at oprette et bibliotek på Jakobs skole. Det er allerede blevet et ret godt bibliotek, hyggeligt og med mange bøger. Sammenlignet med en offentlig folkeskole har hans private skole ikke mange penge at købe bøger for, men så er det sjovt at gå på jagt efter gode, men billige bøger.

Jeg arbejder også på biblioteket i den folkeskole, hvor jeg er ansat nu. Jeg underviser i tysk og arbejder som skolebibliotekar. Skolen har et meget godt bibliotek, og jeg er med til at vælge, hvilke bøger vi skal købe. Det betyder, at jeg læser mange nye danske børnebøger, og det elsker jeg.

En af vores medarbejdere på biblioteket er fra Somalia. Hun er alene med seks børn, hvilket er noget, jeg beundrer hende for! Hun gik kun seks uger i skole og kan derfor ikke læse. Kommunen sendte hende til vores skole, så hun får sprogtræning. Da hun skulle stille bøger på plads, så vi, at hun holdt dem den forkerte vej. Nu er hun i gang med at lære at læse. Alle hendes børn går i vores skole. Specielt hendes ældste søn er meget dygtig og flittig. Han fik derfor en plads på Sorø Akademi, et meget godt gymnasium i nærheden.

Jeg tror, at også de udenlandske børn har gode chancer, hvis de anstrenger sig, og jeg synes ikke, at der er diskrimination i de danske skoler. Lærerne gør virkelig deres bedste! På den skole, hvor jeg arbejder nu, er der meget engagerede og søde lærere, og jeg er glad for at arbejde der. Men ganske snart skal der fyres ti kollegaer, for kommunen skal spare penge. Nu er alle bange og håber, at det ikke bliver netop dem.


Helena, Estland. 39 år 7 에스토니아 헬레나, 39세 7개월

Jakob går i 5. klasse i en friskole nu, det vil sige en privat skole, hvor forældrene betaler. Skolen var helt nystartet, da han begyndte. Han havde tre fantastiske første år med en god skoleleder og dygtige lærere. Men så flyttede skolelederen og klasselæreren af private grunde. Bagefter holdt nogle andre gode lærere op, og nu er vi ikke tilfredse mere. Mange af de lærere, der er tilbage nu, er slet ikke uddannede som lærere, for det er ikke et krav på friskolerne.

Jeg er mest bekymret over, at Jakob har store problemer med at læse og skrive, selvom han er 12 år gammel. Hvordan er det muligt? Børnene i Estland kan læse, før de begynder i skole! Han kan godt lide historier, han kan godt lide, at vi læser højt for ham, men han vil og kan ikke selv.

Når jeg prøver at læse sammen med ham, siger han: „Mor, du er ikke min lærer." Hvad skal jeg gøre? De bruger ikke mange skolebøger i hans skole, og han får næsten ingen lektier. Derfor er det svært at følge med i, hvad de laver. De har aldrig læst en bog i danskundervisningen, men pludselig skulle de læse Harry Potter. Det kunne Jakob ikke, derfor læste Christian og jeg bogen højt for ham. Da vi var færdige, spurgte jeg: „Har de andre elever i klassen læst den?" Han svarede, at det kunne de ikke, og at de for længst havde givet bogen tilbage.

Vi har bedt skolen mange gange om at lære børnene lidt mere. Ikke kun Christian og mig, men også de andre forældre. Vi diskuterer det på møderne og skriver breve. Men lærerne på hans skole tager det meget afslappet: „Det kommer af sig selv," siger de, eller: „Vi må se, om vi kan gøre noget." Alligevel sker der ingenting.

Christian er ikke helt så bekymret som mig, for han er jo dansker og kender bedre denne typiske danske holdning med: „Det skal nok gå." Men jeg har det svært ved at vænne mig til det. Vi overvejer derfor at sende Jakob i en anden skole, selvom det er en svær beslutning. Han er meget glad for sin klasse, hvor han har gode venner. Det er en sød klasse med søde forældre. Og vi ved ikke, hvordan han ville have det i en anden skole … I mellemtiden trøster vi os med, at han lærer at lave mad i skolen, og at han er god til matematik. Han spiller spil på computeren, han kan godt lide at lave eksperimenter og opfinde tekniske ting. Han går også til violin på en musikskole; han er glad for at spille, og han er god til noder.

I min fritid er jeg sammen med tre andre forældre i gang med at oprette et bibliotek på Jakobs skole. Det er allerede blevet et ret godt bibliotek, hyggeligt og med mange bøger. Sammenlignet med en offentlig folkeskole har hans private skole ikke mange penge at købe bøger for, men så er det sjovt at gå på jagt efter gode, men billige bøger.

Jeg arbejder også på biblioteket i den folkeskole, hvor jeg er ansat nu. Jeg underviser i tysk og arbejder som skolebibliotekar. Skolen har et meget godt bibliotek, og jeg er med til at vælge, hvilke bøger vi skal købe. Det betyder, at jeg læser mange nye danske børnebøger, og det elsker jeg.

En af vores medarbejdere på biblioteket er fra Somalia. Hun er alene med seks børn, hvilket er noget, jeg beundrer hende for! Hun gik kun seks uger i skole og kan derfor ikke læse. Kommunen sendte hende til vores skole, så hun får sprogtræning. Da hun skulle stille bøger på plads, så vi, at hun holdt dem den forkerte vej. Nu er hun i gang med at lære at læse. Alle hendes børn går i vores skole. Specielt hendes ældste søn er meget dygtig og flittig. Han fik derfor en plads på Sorø Akademi, et meget godt gymnasium i nærheden.

Jeg tror, at også de udenlandske børn har gode chancer, hvis de anstrenger sig, og jeg synes ikke, at der er diskrimination i de danske skoler. Lærerne gør virkelig deres bedste! På den skole, hvor jeg arbejder nu, er der meget engagerede og søde lærere, og jeg er glad for at arbejde der. Men ganske snart skal der fyres ti kollegaer, for kommunen skal spare penge. Nu er alle bange og håber, at det ikke bliver netop dem.