×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

HELENA OG CRISTINA (B1), Helena, Estland. 39 år 1

Helena, Estland. 39 år 1

Min største interesse er litteratur, specielt den nordiske. Jeg er 39 år gammel og har læst norsk og dansk sprog og litteratur. Det er en af grundene til, at jeg bor i Danmark. Den anden grund er min mand, Christian. Vi bor i Slagelse og har en søn, Jakob, på 11 år. Christian er noget ældre end mig og har to voksne sønner fra et tidligere ægteskab.

Jeg voksede op i en lille by i Estland, hvor jeg har en lillesøster og en lillebror. Min far er agronom. Han arbejdede som vicedirektør i en landbrugsvirksomhed og var medlem af det socialistiske parti, hvilket var nødvendigt for at få en stilling som leder. Min mor arbejdede som bogholder i kommunen. Hun var imod alt det politiske og drillede altid min far med det. Vi så ikke vores far særlig tit, fordi han arbejdede meget.

Jeg havde en god, tryg barndom. Det eneste, jeg ikke fik, var en hest. Der var mange muligheder for børn i vores by: Der var en kunstskole, en musikskole og en idrætsklub. Jeg gik flere år til orienteringsløb og til volleybold. Jeg gik også til et kursus i skønskrift, hvor vi blandt andet lærte kalligrafi og at tegne gamle gotiske bogstaver.

Jeg gik i en klasse med ekstra sprogundervisning, hvor vi lærte tysk allerede fra 2. klasse. Alle estiske børn lærte også russisk i skolen, men vi lærte det ikke godt. Næsten alle børn i Estland gik i skole til 12. klasse og tog studentereksamen, også dem, der senere blev håndværkere. Til gengæld tog det kun to år efter 12. klasse at blive for eksempel murer, elektriker eller frisør.

Det estiske skolesystem ligner traditionelt mere det finske end det russiske, og sådan var det også, da jeg var barn. Det er meget vigtigt for de estiske forældre, at deres børn får en god uddannelse. Det er vigtigt for dem, at deres børn går i en god skole, og at de får gode karakterer. I Danmark får børnene først karakterer fra 8. klasse, mens de estiske børn får karakterer allerede fra 1. klasse. Mødrene viser stolte deres børns karakterblade frem for hinanden. Der findes mange eliteskoler, som er specialiseret i musik, idræt eller naturvidenskab. De er offentlige og gratis, men det kan være svært at få plads. For at blive optaget, skal børnene bestå en prøve, og kun de bedste kommer ind. Der stilles ret høje krav til børnene. Jeg kan ikke huske, at mine forældre roste mig, for det gør estiske forældre sjældent. Man kan altid være lidt bedre endnu og anstrenge sig lidt mere.

Der var ikke meget ideologi i vores skoler, selvom vi hørte med til Sovjetunionen. Indimellem skulle vi synge nogle sovjetiske kampsange, men det var mest, fordi drengene godt kunne lide dem, for sangene havde en god rytme og en god melodi. Vi havde også russisk i gymnasiet, men da vores russisklærer fandt ud af, hvor dårlige vi var til russisk, holdt hun op med at give os sprogundervisning. Til gengæld fortalte hun om russisk litteratur på estisk. Som alibi læste vi måske det første kapitel af en bog på russisk, men resten af bogen læste vi på estisk.

Helena, Estland. 39 år 1 Helena, Estland. 39 Jahre 1 Helena, Estonia. 39 years 1

Min største interesse er litteratur, specielt den nordiske. Jeg er 39 år gammel og har læst norsk og dansk sprog og litteratur. Det er en af grundene til, at jeg bor i Danmark. Den anden grund er min mand, Christian. Vi bor i Slagelse og har en søn, Jakob, på 11 år. Christian er noget ældre end mig og har to voksne sønner fra et tidligere ægteskab.

Jeg voksede op i en lille by i Estland, hvor jeg har en lillesøster og en lillebror. Min far er agronom. Han arbejdede som vicedirektør i en landbrugsvirksomhed og var medlem af det socialistiske parti, hvilket var nødvendigt for at få en stilling som leder. Min mor arbejdede som bogholder i kommunen. Hun var imod alt det politiske og drillede altid min far med det. Vi så ikke vores far særlig tit, fordi han arbejdede meget.

Jeg havde en god, tryg barndom. Det eneste, jeg ikke fik, var en hest. Der var mange muligheder for børn i vores by: Der var en kunstskole, en musikskole og en idrætsklub. Jeg gik flere år til orienteringsløb og til volleybold. Jeg gik også til et kursus i skønskrift, hvor vi blandt andet lærte kalligrafi og at tegne gamle gotiske bogstaver.

Jeg gik i en klasse med ekstra sprogundervisning, hvor vi lærte tysk allerede fra 2. klasse. Alle estiske børn lærte også russisk i skolen, men vi lærte det ikke godt. Næsten alle børn i Estland gik i skole til 12. klasse og tog studentereksamen, også dem, der senere blev håndværkere. Til gengæld tog det kun to år efter 12. klasse at blive for eksempel murer, elektriker eller frisør.

Det estiske skolesystem ligner traditionelt mere det finske end det russiske, og sådan var det også, da jeg var barn. Det er meget vigtigt for de estiske forældre, at deres børn får en god uddannelse. Det er vigtigt for dem, at deres børn går i en god skole, og at de får gode karakterer. I Danmark får børnene først karakterer fra 8. klasse, mens de estiske børn får karakterer allerede fra 1. klasse. Mødrene viser stolte deres børns karakterblade frem for hinanden. Der findes mange eliteskoler, som er specialiseret i musik, idræt eller naturvidenskab. De er offentlige og gratis, men det kan være svært at få plads. For at blive optaget, skal børnene bestå en prøve, og kun de bedste kommer ind. Der stilles ret høje krav til børnene. Jeg kan ikke huske, at mine forældre roste mig, for det gør estiske forældre sjældent. Man kan altid være lidt bedre endnu og anstrenge sig lidt mere.

Der var ikke meget ideologi i vores skoler, selvom vi hørte med til Sovjetunionen. Indimellem skulle vi synge nogle sovjetiske kampsange, men det var mest, fordi drengene godt kunne lide dem, for sangene havde en god rytme og en god melodi. Vi havde også russisk i gymnasiet, men da vores russisklærer fandt ud af, hvor dårlige vi var til russisk, holdt hun op med at give os sprogundervisning. Til gengæld fortalte hun om russisk litteratur på estisk. Som alibi læste vi måske det første kapitel af en bog på russisk, men resten af bogen læste vi på estisk.