Cristina, Portugal. 38 år 4
Seks uger efter mit besøg i maj landede jeg med vores to sønner i Kastrup Lufthavn i København. Jeg havde tre tasker med tøj, sko og legetøj med. Det var alt, hvad vi havde i starten. Det var virkelig en helt ny begyndelse. Vi flyttede aldrig „rigtigt" med vores ting fra Portugal, fordi transporten var alt for dyr. Alt, hvad vi har i Danmark, har vi købt her. Mario lånte 20.000 kroner i banken for at kunne købe de mest nødvendige ting. Det kunne selvfølgelig kun lade sig gøre, fordi hans chef gik med ham til banken, hvor han sagde: „Mario er min medarbejder, og jeg stoler på ham. Hvis I låner ham penge, garanterer jeg for, at I får dem tilbage."
Det er, fordi Mario altid har været en meget dygtig arbejder, som arbejder hårdt og er meget professionel. Når han bager en kage, bliver det den bedste kage, når han laver middag, bliver det den bedste middag. Jeg tror, at når man giver noget, får man også noget tilbage, og chefen ville gerne hjælpe ham.
Mario havde stadigvæk to jobs, da vi kom. Om dagen arbejdede han på bageriet, og bagefter gjorde han rent. Det var hårdt, men vi havde brug for penge. Han blev ved med det, til jeg fandt et arbejde to måneder senere, i august. Jeg fik det gennem en veninde fra Venezuela, som gjorde rent på den svenske ambassade. Da hun holdt op, spurgte hun mig, om jeg ville have hendes job.
Det ville jeg selvfølgelig gerne! Det var en deltidsstilling, hvor jeg skulle gøre rent tre formiddage om ugen: mandag, onsdag og fredag fra kl. 8 til kl. 12. Det var perfekt for mig, for jeg ville ikke have et fuldtidsarbejde. Jeg ville gerne have tid til mine børn, for det første år var meget hårdt for dem. De blev også tit syge, fordi de var små. Men det var selvfølgelig et dilemma: På den ene side skulle jeg tjene penge, på den anden side var det vigtigt for mig at være sammen med mine børn.
Et rengøringsjob var selvfølgelig et stort tab af status for mig. I Portugal havde jeg været lægesekretær, nu var jeg pludselig 'på den anden side'. Man bliver gennemsigtig, når man gør rent. Folk ser dig ikke. Jeg tænkte pludselig meget på en sort rengøringsdame på mit portugisiske hospital. Når hun kom, ryddede jeg tingene væk, så hun kunne gøre rent. „Nu er jeg hende", tænkte jeg.
I starten var det hårdt, men jeg sagde til mig selv: „Man er ikke sit arbejde. Du er stadigvæk Cristina, selvom du gør rent. Du skal ikke gemme dig og blive gennemsigtig. Du skal blive ved med at være dig selv."
Så jeg begyndte at snakke med de ansatte på ambassaden: Jeg hilste på dem, når de kom på arbejde om morgenen, og jeg spurgte, hvordan de havde det. Jeg bad dem også om hjælp, når jeg fik et brev fra kommunen eller skolen: „Vil du være sød at hjælpe mig med at oversætte det her?" Det var min første kontakt med skandinaviske mennesker, og jeg sværger: De var så søde mod mig! I stedet for at kommandere: „Gør det og gør det," spurgte de altid venligt: „Cristina, hvis du engang har tid, kan du så ikke være sød at gøre lidt rent her?" De sagde også tak. Hver fredag spiste de morgenmad sammen, og jeg var altid inviteret med. Det gjorde et kæmpestort indtryk på mig, for det ville aldrig ske i Portugal, hvor man er ingen, når man gør rent. Jeg tror ikke, at jeg kunne gøre rent i Portugal.
Jeg beholdt rengøringsjobbet på den svenske ambassade i to år og var virkelig glad for det. Da jeg besluttede at sige op, holdt de en fest for mig på min sidste dag. Det var en af de fredage, hvor de spiste morgenmad sammen. Jeg fik gaver, og ambassadøren holdt en tale for mig. Jeg var så rørt og overrasket! Pludselig gik det op for mig, hvor vigtig jeg havde været for dem.
Skandinaviske mennesker virker tit kolde, de er lukkede og viser ikke deres følelser. Men de kan lide os, tror jeg. De viser det bare ikke. I Portugal rører man ved folk, man kysser, og man siger, hvad man tænker. Det gør man ikke i Danmark og Sverige. Her viser de først, at de kan lide én, når man forlader dem. Pludselig sagde de, at de ville savne mig. Det gjorde et stort indtryk på mig, at man også bliver taget alvorligt, når man gør rent i Danmark. Det var en af de vigtige ting, jeg lærte.
