×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

CHRISTIANIA (B1), Nye tider

Nye tider

I 2001 får Danmark en ny, konservativ-liberal regering. Regeringen mener ikke, at Christiania har gjort nok for at blive lovlig og for eksempel stoppe handlen med hash. Derfor droppes de tidligere aftaler mellem staten og Christiania. Christianitterne kan mærke, at Fristaden med den nye regering er kommet under alvorligt pres, og man organiserer i 2003 en Bevar Christiania-kampagne med demonstrationer og koncerter. I løbet af kort tid ser man trøjer, tasker og kasketter med Christianias logo overalt i København, og snart også over hele landet. Blandt børn og unge bliver tøjet endda højeste mode: Det er pludselig blevet cool at holde med Christiania. En ny christianialov DEL I 2004 vedtager Folketinget alligevel en lov, der skal integrere Christiania bedre med samfundet udenfor. Den nye lov siger blandt andet, at Christiania skal være mere åbent for alle borgere i Danmark, at ulovlige byggerier tæt på vandet skal rives ned, at der skal indføres et byggestop, så der ikke bygges flere huse uden statens godkendelse, at gamle militærbygninger skal bevares, at hashmarkedet skal være mindre, og at politiet skal komme der oftere. Christiania får i 2007 besked på at rive de første 50 huse ned. Staten mener, at husene er ulovlige, fordi christianitterne ikke har fået tilladelse til at bygge dem. Blandt husene er der en del små skurvogne, der ligger ned til vandet. Christiania reagerer ved at anlægge en retssag mod staten. Man prøver at argumentere for, at staten ikke længere har ret til området, fordi christianitterne har brugt og udviklet området i så mange år. Christianitterne taber dog denne kamp i 2009 og anker sagen til Højesteret. I 2011 kommer den endelige dom: Højesteret slår fast, at det er staten, der har retten til at bruge området. I stedet bliver Christianias beboere tilbudt at købe 1/3 af området af staten. De sidste 2/3 kan Fristaden leje af staten. Christiania er også blevet et brand. I Fristaden og på christianiashop.dk kan man købe tøj med Christianias logo, som nu er et registreret varemærke, der ikke må bruges af andre uden aftale. Overskuddet fra tøjsalget går til Christianias fælleskasse. Der produceres folkeaktier. Alle kan nu købe en del af Christiania. Folkeaktierne koster fra 20 til 10.000 kr. Fristaden køber sig selv DEL Efter lange diskussioner vedtager man på et fællesmøde den 20. juni 2011, at Christiania skal oprette en fond, der kan købe den del af området, som staten vil sælge for 76 millioner kr. For at skaffe penge til købet producerer christianitterne de såkaldte folkeaktier, som kan købes i Fristaden og på nettet. Den 1. juli 2012 går salget igennem. Aviserne skriver, hvordan Christiania endelig har købt sig fri. Stemningen er høj, og mange christianitter skåler i champagne og fejrer følelsen af, at problemerne nu endelig har løst sig. Imens drikker andre beboere gravøl: De er bekymrede for, hvordan det vil påvirke livet og fremtiden i Fristaden, at staten har fået større magt over Christiania. Som en christianit har skrevet på et skilt på købsdagen: „Hurra, nu er vi normale – vi skylder det hele væk."


Nye tider New times

I 2001 får Danmark en ny, konservativ-liberal regering. Regeringen mener ikke, at Christiania har gjort nok for at blive lovlig og for eksempel stoppe handlen med hash. Derfor droppes de tidligere aftaler mellem staten og Christiania. Christianitterne kan mærke, at Fristaden med den nye regering er kommet under alvorligt pres, og man organiserer i 2003 en Bevar Christiania-kampagne med demonstrationer og koncerter. I løbet af kort tid ser man trøjer, tasker og kasketter med Christianias logo overalt i København, og snart også over hele landet. Blandt børn og unge bliver tøjet endda højeste mode: Det er pludselig blevet cool at holde med Christiania. En ny christianialov DEL I 2004 vedtager Folketinget alligevel en lov, der skal integrere Christiania bedre med samfundet udenfor. Den nye lov siger blandt andet, at Christiania skal være mere åbent for alle borgere i Danmark, at ulovlige byggerier tæt på vandet skal rives ned, at der skal indføres et byggestop, så der ikke bygges flere huse uden statens godkendelse, at gamle militærbygninger skal bevares, at hashmarkedet skal være mindre, og at politiet skal komme der oftere. Christiania får i 2007 besked på at rive de første 50 huse ned. Staten mener, at husene er ulovlige, fordi christianitterne ikke har fået tilladelse til at bygge dem. Blandt husene er der en del små skurvogne, der ligger ned til vandet. Christiania reagerer ved at anlægge en retssag mod staten. Man prøver at argumentere for, at staten ikke længere har ret til området, fordi christianitterne har brugt og udviklet området i så mange år. Christianitterne taber dog denne kamp i 2009 og anker sagen til Højesteret. I 2011 kommer den endelige dom: Højesteret slår fast, at det er staten, der har retten til at bruge området. I stedet bliver Christianias beboere tilbudt at købe 1/3 af området af staten. De sidste 2/3 kan Fristaden leje af staten. Christiania er også blevet et brand. I Fristaden og på christianiashop.dk kan man købe tøj med Christianias logo, som nu er et registreret varemærke, der ikke må bruges af andre uden aftale. Overskuddet fra tøjsalget går til Christianias fælleskasse. Der produceres folkeaktier. Alle kan nu købe en del af Christiania. Folkeaktierne koster fra 20 til 10.000 kr. Fristaden køber sig selv DEL Efter lange diskussioner vedtager man på et fællesmøde den 20. juni 2011, at Christiania skal oprette en fond, der kan købe den del af området, som staten vil sælge for 76 millioner kr. For at skaffe penge til købet producerer christianitterne de såkaldte folkeaktier, som kan købes i Fristaden og på nettet. Den 1. juli 2012 går salget igennem. Aviserne skriver, hvordan Christiania endelig har købt sig fri. Stemningen er høj, og mange christianitter skåler i champagne og fejrer følelsen af, at problemerne nu endelig har løst sig. Imens drikker andre beboere gravøl: De er bekymrede for, hvordan det vil påvirke livet og fremtiden i Fristaden, at staten har fået større magt over Christiania. Som en christianit har skrevet på et skilt på købsdagen: „Hurra, nu er vi normale – vi skylder det hele væk."