Patriarken
JC er i 1839 blevet gift med den 20-årige Laura Holst, som er en fjern slægtning. Jacobsen er en rationel mand, og han gifter sig nok mere af fornuft end af kærlighed. Året efter føder hun en søn, der dør ti dage efter fødslen. Den 2. marts 1842 får de sønnen Carl.
Carl forbliver enebarn og er dermed JC's naturlige efterfølger. JC er både en ambitiøs brygger og en ambitiøs far. Han ønsker at vejlede og forme sønnen så meget som muligt.
Det nye bryggeri på Valby Bakke opkaldes efter den da 5-årige søn: 'Carls Bjerg', altså Carlsberg. I november 1847 brygger 10-12 medarbejdere det første øl. Det bliver straks en stor succes. I de følgende år udvider og forbedrer JC hele tiden sit bryggeri. Han henter masser af inspiration fra udlandet og prøver at udnytte den nyeste teknologi. Både danske og udenlandske bryggere begynder at anerkende ham som en dygtig og innovativ brygger.
JC har efterhånden fået et stort bryggeri med mange medarbejdere. Men han ønsker ikke, at bryggeriet skal vokse for meget. Det vigtigste for JC er at kunne brygge det bedst mulige øl. Så han vil have overblik over hele produktionen for altid at kunne sikre kvaliteten.
I 1854 flytter JC sammen med Laura og den 12-årige Carl ind i sin nye villa. Det er en pragtfuld bygning, som han selv har været med til at tegne. Villaen ligger lige ved siden af bryggeriet, så fra sit arbejdsværelse kan han se ud af vinduet og følge med i virksomhedens daglige drift.
JC er en rigtig patriark, ikke kun i hjemmet, men også for sine ansatte. Det er meget vigtigt for ham at finde de helt rigtige medarbejdere. Og han prøver at beholde dem så længe som muligt med et fast system af forfremmelser og lønstigninger. Ugifte medarbejderne skal bo og spise på bryggeriet, og alle medarbejdere skal overholde detaljerede regler. For eksempel må de ugifte medarbejdere ikke forlade bryggeriet om aftenen uden tilladelse, og de må kun være ude til midnat.
I 1867 brænder Carlsberg. Kun hestestalden og Jacobsens villa går fri – alle andre bygninger bliver mere eller mindre ødelagt. Branden og det store økonomiske tab slår dog ikke JC ud, men giver ham tværtimod ny energi. Han går straks i gang med at genopbygge bryggeriet, nu med brandsikrede mure, gulve og lofter. Samtidig benytter han chancen til at forbedre udstyret i produktionen. JC Jacobsen (lyse bukser) med alle sine medarbejdere i 1885. Der hugges isblokke i Sortedamssøen, 1874. Et eksempel på ny teknologi, som JC tager i brug, er tyskeren Carl von Lindes køleapparat, der kan lave kunstig is. Det er nødvendigt at nedkøle øllet under brygningen, så før opfindelsen af køleapparatet havde man i de danske isvintre hugget store blokke ud af isen og gemt dem. I de milde vintre var det nødvendigt at få isblokke sejlet hertil fra Norge. Det er meget nemmere og billigere at kunne erstatte den naturlige is med kunstig is.
