En god borger
JC er en mand, der er fyldt med energi. I alle de år han har opbygget Carlsberg, har han samtidig engageret sig i udviklingen af samfundet. Det er vigtigt for ham at udvise 'borgersind', altså at påtage sig et aktivt ansvar i det samfund, han er borger i. Allerede i 1843 vælges han ind i Københavns Borgerrepræsentation (et slags byråd), og han er medlem i 14 år. Fra 1854 frem til 1871 sidder han i flere perioder i Folketinget (som dengang hed Rigsdagen). JC deltager i mange forskellige opgaver. Han arbejder blandt andet med Københavns vandværker, brandvæsen og forhold for de fattige.
JC bruger mange penge på at støtte velgørenhed og sager, han tror på. I 1864 var Danmark i krig mod Tyskland og tabte. Det store område Slesvig-Holsten er derfor blevet tysk i stedet for dansk. Det betyder meget for JC, at Danmark er blevet et mindre land. Han giver i løbet af 1870'erne mange penge til at hjælpe med at skabe en ny stolthed over at være dansk. JC er blandt andet med til at planlægge og betale en ny Botanisk Have i København. Palmehuset i Botanisk Have var JC Jacobsens idé. Siden sin ungdom har JC beundret videnskabsmænd som HC Ørsted og den franske Louis Pasteur. JC har selv brugt videnskaben til at forbedre brygningens processer. Selvom han selv har lavet mange eksperimenter, ved han også, at de professionelle forskere får de bedste resultater. Han vil derfor skabe et sted, hvor danske forskere kan arbejde uafhængigt. Så han etablerer i 1875 Carlsberg Laboratoriet. Her skal forskere undersøge de kemiske og fysiologiske processer, der har betydning for ølbrygning. Forskerne skal dele deres resultater med hele verden. Forskere i Carlsberg Laboratoriet, 1897. I 1876 opretter JC Carlsbergfondet, der skal støtte videnskaben generelt inden for mange forskellige fag. Han giver fondet en masse penge, lægger laboratoriet ind under fondet og forærer det hele til Videnskabernes Selskab. Det er en uafhængig organisation, der arbejder på at styrke forskning og videnskab. Den eneste betingelse for JC's gave er, at laboratoriet aldrig må skilles fra virksomheden Carlsberg. I 1878 giver JC flere penge og en ekstra opgave til Carlsbergfondet: Fondet skal drive et museum om Danmarks historie. Forhistorien er, at det gamle kongeslot Frederiksborg i 1859 ødelægges af en voldsom brand. Slottet i Hillerød er et nationalt symbol, og folk i hele landet går i gang med at indsamle penge til at genopbygge slottet efter branden. JC giver mange penge til at sætte slottet i stand både udvendigt og indvendigt, og han deltager selv aktivt i planlægningen af arbejdet. Frederiksborg Slot. Kongen vil ikke længere bo på slottet, og han accepterer derfor JC's plan om at indrette et museum i slottet. Her skal danskerne kunne opleve nationens historie – ligesom for eksempel franskmændene kan på Versailles-slottet. JC og museets nye bestyrelse får travlt med at samle malerier og genstande, der kan fylde de mange store, tomme sale. Der er mange diskussioner om, hvordan historien bør præsenteres. Men i 1884, på 25-års dagen for den store brand, åbner det færdige slot og museum for offentligheden. Carlsbergfondet er stadig den bestemmende aktionær i Carlsberg-koncernen. Fondet styres af fem forskere fra Videnskabernes Selskab, sådan som JC Jacobsen besluttede det. Carlsbergfondet og de tre under-fonde (Ny Carlsbergfondet, Tuborgfondet og Carlsbergs Mindelegat) modtager hvert år en del af koncernens overskud. I de senere år har fondene givet over 200 millioner kroner årligt i støtte til dansk videnskab, kunst og kultur. Ny Carlsberg Glyptoteket og museet på Frederiksborg Slot får penge til den daglige drift fra fondene.
