×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.

image

CARLSBERG (B1), Carlsberg bliver international

Carlsberg bliver international

Ikke alene i Danmark, men også på verdensplan, har Carlsberg ændret sig voldsomt de seneste årtier. Indtil 1968 var det et rent dansk bryggeri, nu er det vokset til en global bryggeri-gruppe. Carlsberg-reklame, formentlig fra 1970'erne. Afsætningen til udlandet startede meget forsigtigt i 1868, hvor JC sender en tønde øl til Skotland som et forsøg. Det går heldigvis godt, og de følgende år etablerer han en større eksport til Storbritannien, Asien og Sydamerika. I 1924 etableres der et Carlsberg salgskontor i Storbritannien, og efterhånden får Carlsberg sine egne agenter rundt om i Europa. Virksomheden etablerer en egentlig eksport-afdeling i 1932.

I 1966 er eksporten steget så meget, at det danske bryggeri har svært ved at følge med. Man giver derfor for første gang et udenlandsk bryggeri (på Cypern) tilladelse til at brygge Carlsberg på licens. Og to år senere bygger Carlsberg sit første udenlandske bryggeri i Malawi. Det er et led i ulandshjælpen til dette land. Malaysia og England bliver de næste lande, hvor der bygges Carlsberg-bryggerier. Og da Tuborgs internationale aktiviteter lægges sammen med Carlsbergs efter fusionen 1970, bliver De Forenede Bryggerier en af verdens førende eksportører af øl. Siden 1976 har virksomhedens salg i udlandet langt overgået salget i Danmark. I 1980'erne falder Carlsbergs eksport-salg. Til gengæld stiger salget fra egne bryggerier og samarbejdspartnere i udlandet. Men i 1990'erne begynder ølsalget generelt at falde i den vestlige verden. Det betyder, at alle de store spillere på ølmarkedet får travlt med at opkøbe mindre bryggerier og erobre nye markeder. Carlsberg må også følge denne trend.

I 2001 indgår Carlsberg et samarbejde med det norske selskab Orkla, der sælger drikkevarer i Norge, Sverige, Rusland og de baltiske lande. I 2004 ophæver Carlsberg samarbejdet og køber Orkla ud. Dermed kommer Carlsberg blandt andet til at eje den ene halvdel af Baltika Breweries, der står for salget til Rusland og de baltiske lande. Den anden halvdel ejes af den engelske bryggeri-gigant Scottish & Newcastle, der blandt andet fremstiller Newcastle Brown Ale og den franske Kronenbourg-øl. Særligt Rusland har store muligheder for et voksende salg. Så efter nogle år går Carlsberg i al hemmelighed sammen med konkurrenten Heineken om et fælles opkøb af Scottish & Newcastle. Efter meget lange og hårde forhandlinger lykkes det at blive enige med Scottish & Newcastle's aktionærer om en pris. I april 2008 godkendes handelen, og Carlsberg betaler 58 milliarder kroner for sin andel. Det er det hidtil største opkøb af en virksomhed i Danmarks historie. Carlsberg-vogn på Den Røde Plads i Moskva. Fra reklamekampagnen Probably the best beer in the world ..