×

We use cookies to help make LingQ better. By visiting the site, you agree to our cookie policy.


image

CARLSBERG (B1), Anneks-bryggeriet

Anneks-bryggeriet

Da Carl vender hjem, har JC ændret sine planer for bryggeriets fremtid. Han tror ikke længere på, at Carl kan overtage ledelsen af Carlsberg. Desuden har JC indset, at han selv ikke vil kunne holde ud at opgive ledelsen. I stedet bliver far og søn enige om, at Carl skal drive et lille, nyt bryggeri ved siden af Carlsberg. JC Jacobsen brugte den 12-takkede stjerne som symbol på sine etiketter. I februar 1871 brygges det første øl i det såkaldte Anneks-bryggeri. Bryggeriet er betalt af JC. Han og Carl har lavet en mundtlig lejeaftale. Carl lejer bryggeriet billigt, og han får ansvaret for den daglige drift. JC skal dog også fremover beslutte og betale for større ændringer og udvidelser. Bryggeriets overskud går til Carl.

I starten følger Carl faderens råd om at brygge de engelske øltyper ale og porter. JC mener ikke, der er plads på det danske marked til to producenter af bayersk øl. Men Carl begynder alligevel snart at producere netop denne øltype. For det er svært at sælge ale og porter, mens efterspørgslen på bayersk øl stiger. De økonomisk gode tider i 1870'erne betyder, at danskerne generelt drikker mere øl – og gerne det dyre bayerske øl af god kvalitet. Det er svært for JC at følge med efterspørgslen. Han prøver at løse problemet på flere måder. Han moderniserer sit bryggeri og lader samtidig Carl overtage nogle af sine kunder. De kunder, JC selv beholder, kan kun få begrænsede leveringer. Begrænsningen bliver han selvfølgelig ikke populær på, men han bøjer sig ikke.

Carl vælger derimod en anden måde at øge sin produktion på. Han forkorter den tid, øllet lagrer. Carl mener ikke, at det skader kvaliteten. På den måde kan han producere meget mere øl. I slutningen af 1870'erne bliver hans salg af øl større end faderens. Carl markedsfører også sit øl under navnet Carlsberg, og han tjener gode penge.

Far og søn er totalt uenige om strategien. JC mener, at Carl skader øllets kvalitet og ødelægger Carlsbergs førende position på markedet. Carl mener derimod, at faderen ikke forstår at udnytte de gode muligheder for at sælge mere øl. Forholdet mellem de to konkurrenter bliver værre.

Selvom JC har ændret både sin produktion og sine leveringer, kan han ikke følge med efterspørgslen. Uenigheden med sønnen giver ham en ny idé til at løse problemet: Han kan tage Anneks-bryggeriet (også kaldet Ny Carlsberg) fra Carl og selv stå for driften.

Det bliver starten på en hård kamp. JC og Carl har lange diskussioner – både om selve bryggeriet og om retten til at bruge navnet Carlsberg. JC tilbyder Carl forskellige muligheder for enten at købe eller fortsat leje Anneks-bryggeriet. Men han stiller betingelser, som Carl ikke vil gå med til. Carl mener, faderen er i gang med at gøre ham arveløs. Den ulykkelige Laura prøver at få sin mand og sin søn til at blive enige. Carl Jacobsen brugte svastika-tegnet (gammelt symbol for lykke) på sine etiketter. Symbolet blev brugt frem til 2. verdenskrig. I efteråret 1879 foreslår JC endelig, at Carl kan bruge sine egne penge til at bygge et nyt bryggeri i nærheden. Han kan samtidig fortsætte med at leje Anneks-bryggeriet – hvis han begrænser produktionen og lagrer øllet i passende lang tid. Et andet krav er, at bryggeriet og produkterne ikke må hedde noget med Carlsberg. Carl vælger at acceptere denne løsning. Tilsyneladende er der igen fred i familien.

Anneks-bryggeriet Die Annex-Brauerei The Annex Brewery Browar Aneks Пивоварня "Аннекс

Da Carl vender hjem, har JC ændret sine planer for bryggeriets fremtid. Han tror ikke længere på, at Carl kan overtage ledelsen af Carlsberg. Desuden har JC indset, at han selv ikke vil kunne holde ud at opgive ledelsen. I stedet bliver far og søn enige om, at Carl skal drive et lille, nyt bryggeri ved siden af Carlsberg. JC Jacobsen brugte den 12-takkede stjerne som symbol på sine etiketter. I februar 1871 brygges det første øl i det såkaldte Anneks-bryggeri. Bryggeriet er betalt af JC. Han og Carl har lavet en mundtlig lejeaftale. Carl lejer bryggeriet billigt, og han får ansvaret for den daglige drift. JC skal dog også fremover beslutte og betale for større ændringer og udvidelser. Bryggeriets overskud går til Carl.

I starten følger Carl faderens råd om at brygge de engelske øltyper ale og porter. JC mener ikke, der er plads på det danske marked til to producenter af bayersk øl. Men Carl begynder alligevel snart at producere netop denne øltype. For det er svært at sælge ale og porter, mens efterspørgslen på bayersk øl stiger. De økonomisk gode tider i 1870'erne betyder, at danskerne generelt drikker mere øl – og gerne det dyre bayerske øl af god kvalitet. Det er svært for JC at følge med efterspørgslen. Han prøver at løse problemet på flere måder. Han moderniserer sit bryggeri og lader samtidig Carl overtage nogle af sine kunder. De kunder, JC selv beholder, kan kun få begrænsede leveringer. Begrænsningen bliver han selvfølgelig ikke populær på, men han bøjer sig ikke.

Carl vælger derimod en anden måde at øge sin produktion på. Han forkorter den tid, øllet lagrer. Carl mener ikke, at det skader kvaliteten. På den måde kan han producere meget mere øl. I slutningen af 1870'erne bliver hans salg af øl større end faderens. Carl markedsfører også sit øl under navnet Carlsberg, og han tjener gode penge.

Far og søn er totalt uenige om strategien. JC mener, at Carl skader øllets kvalitet og ødelægger Carlsbergs førende position på markedet. Carl mener derimod, at faderen ikke forstår at udnytte de gode muligheder for at sælge mere øl. Forholdet mellem de to konkurrenter bliver værre.

Selvom JC har ændret både sin produktion og sine leveringer, kan han ikke følge med efterspørgslen. Uenigheden med sønnen giver ham en ny idé til at løse problemet: Han kan tage Anneks-bryggeriet (også kaldet Ny Carlsberg) fra Carl og selv stå for driften.

Det bliver starten på en hård kamp. JC og Carl har lange diskussioner – både om selve bryggeriet og om retten til at bruge navnet Carlsberg. JC tilbyder Carl forskellige muligheder for enten at købe eller fortsat leje Anneks-bryggeriet. Men han stiller betingelser, som Carl ikke vil gå med til. Carl mener, faderen er i gang med at gøre ham arveløs. Den ulykkelige Laura prøver at få sin mand og sin søn til at blive enige. Carl Jacobsen brugte svastika-tegnet (gammelt symbol for lykke) på sine etiketter. Symbolet blev brugt frem til 2. verdenskrig. I efteråret 1879 foreslår JC endelig, at Carl kan bruge sine egne penge til at bygge et nyt bryggeri i nærheden. Han kan samtidig fortsætte med at leje Anneks-bryggeriet – hvis han begrænser produktionen og lagrer øllet i passende lang tid. Et andet krav er, at bryggeriet og produkterne ikke må hedde noget med Carlsberg. Carl vælger at acceptere denne løsning. Tilsyneladende er der igen fred i familien.