Idiot 4

Nu ruller Philip Storm bilvinduet ned og kaster cigaretten ud på gaden. Han er færdig med at snakke i mobil. Jeg ringer igen til Line. Telefonen ringer tre gange, så tager hun den.

„Det er Line," siger hun. „Hej skat, det er mig. Jeg har glemt, hvor vi skal mødes." „Hovedbanegården, klokken fem. Hej- hej." Hun vil ikke snakke mere.

„Nej, vent!" „Ja? Hvad er der?" „Hvem snakkede du med lige før?" siger jeg, men Line svarer ikke.

„Hvem snakkede du med?" spørger jeg igen.

„Hvorfor spørger du om det?" siger hun nu.

„Jeg ringede for to minutter siden, men der var optaget. Hvem snakkede du med?" „Min mor." „Din mor? Hvorfor snakkede du med din mor?" siger jeg.

„Er det ikke naturligt at snakke med sin mor i telefonen en gang imellem?" Jeg kan høre, at hun er meget irriteret nu.

„Jo, men ikke klokken syv om morgenen!" siger jeg.

Line trækker vejret dybt ind og puster luften langsomt ud. Jeg kigger på naboen igen, og jeg tænker på, hvad jeg nu skal sige, for jeg kan ikke lide, når Line er sur på mig. Naboen starter sin bil og gasser op. Han træder mange gange på speederen. Vruumm, vruumm, vruumm, lyder det fra bilens motor.

„Den idiot," siger jeg. „Hvem er en idiot!" Line råber ind i telefonen nu. „Er det min mor, du taler om? Er det min mor, der er en idiot?!" „Nej, nej, nej skat, det er naboen, der er en idiot. Han sidder i sin bil og …" „Er han en idiot, fordi han sidder i sin bil?" siger Line. „Nu er du virkelig dum at høre på. Jeg gider ikke tale mere med dig." Hun lægger på, men jeg ringer til hende igen.

„Hvad nu?" siger hun.

„Vi ses klokken fem, skat," siger jeg. „Ja, ja," siger Line. Ikke „ja, skat" eller „farvel, skat," kun „ja, ja." Jeg lægger min mobil i lommen igen og sætter mig op på cyklen. Min nabo kører hurtigt ned ad gaden, og jeg cykler samme vej. Solen er lidt højere oppe på himlen nu, men det er koldt. Jeg cykler hurtigt, så jeg ikke kommer for sent på arbejde.

Senere i dag vil jeg købe blomster til Line, og når vi mødes i eftermiddag, vil jeg give hende blomsterne. Jeg vil købe røde tulipaner. Den første gang, jeg besøgte hende, havde jeg købt røde tulipaner til hende. Line blev glad og sagde til mig, at røde tulipaner var hendes yndlingsblomst. Hun synes, tulipaner er smukke på en enkel måde. Jeg troede, roser var det bedste, men de havde ikke flere roser i blomsterforretningen. Derfor købte jeg tulipaner. Det sagde jeg ikke til Line.