Idiot 2

Normalt vågner jeg, fordi Leo begynder at pippe. Men i dag vågner jeg allerede ved halv seks-tiden, fordi vores nabo, Philip Storm, hoster. Han hoster så meget, at jeg tror, han dør. Men han dør ikke, for klokken syv møder jeg ham på trappen. Han kommer ud af sin lejlighed med en cigaret i hånden, og han dufter af mandeparfume og røg. Han har hvid skjorte, sorte bukser og en sort jakke på. Og slips, selvfølgelig.

„Godmorgen," siger han, og det lyder, som om han kun siger mårn. Han ryger på sin cigaret, mens han går ned ad trapperne. Jeg går bag ved ham, og jeg får røg i hovedet.

Nede i opgangen åbner han døren og går udenfor i morgenluften. Det er en dejlig efterårsmorgen. Himlen er blå og solen skinner, men det er lidt koldt, og jeg har taget en varm jakke på. Træernes blade er orange, gule og røde.

Min nabo hoster igen, og det lyder ikke godt. Han lyder som en gammel mand, når han hoster, men han er kun lidt ældre end jeg: 28, måske 29 år. Han ryger sin cigaret færdig og går hen til sin bil. Idiot, tænker jeg. Hver gang jeg ser min nabo, Philip Storm, tænker jeg på det ord: idiot.

Jeg går ned i cykelkælderen, låser min cykel op og tager den med op fra kælderen og ud på fortovet. Min nabo er færdig med at ryge nu. Han kaster cigaretten ned på jorden og træder på den. Han har flotte sko på. Elegante, sorte sko. Det er sko, der koster mange penge, måske 1500 kroner.

Jeg tager min cykelhjelm på og sætter min taske bag på cyklen. Philip Storm åbner bildøren og sætter sig ind i sin bil. Bilen er en sort Citroën C5 Tourer. Det er en ny model, meget flot, og det er præcis sådan en bil, jeg drømmer om at købe.

Jeg sætter mig op på cyklen. Naboen taler i telefon nu. Jeg ser mobilen i hans hånd og husker, at jeg skal ringe til Line, der er oppe i vores lejlighed. Hun skal møde på universitetet klokken kvart over ni. I eftermiddag skal vi i biografen, men jeg har glemt, hvor vi skal mødes.